Forbandet radio

Bortset fra militæret er der næppe andre organisationer, der har oplevet så mange dødsfald i en så ung medarbejdergruppe som Radio24syv. I stadig mere intense intervaller mistede radioen ansatte, mens kolleger stod tynget af sorg tilbage. Daværende administrerende direktør Jørgen Ramskov havde to mål for øje: Radioen skulle blive ved med at sende, men der skulle samtidig være plads til sorgen. Det hele kulminerede med radioens egen død.

Ledelse af følelser

Selvom det eneste, vi med sikkerhed ved om livet, er, at vi skal dø til sidst, så er der intet normalt over et dødsfald. For de pårørende, for vennerne, for de bekendte og for kollegerne. Det vil altid føles forkert at miste dem, man har med sig i sit liv.

Derfor er det her heller ikke et normalt interview med Jørgen Ramskov, der i sin tid som administrerende direktør for Radio24syv måtte lede en organisation i kontinuerlig sorg over flere dødsfald blandt de ansatte.

Der er den der underlige coronadistance mellem os på hans kontor; vi har ikke givet hinanden hånden, og når vi sidder, er det med hans skrivebord imellem os. Og hvordan taler vi så lige om det? Puha. Skal vi starte blidt ud med den anden voldsomme omstændighed, at radioen simultant med dødsfaldene kæmpede for sin overlevelse? Eller skal vi tage os sammen, se hinanden i øjnene og tale om det?

Ramskov tager selv hul på bylden.

”Dødsfaldene,” siger han bare.

Okay. Dødsfaldene. Skal vi starte med det? Selv om det er lidt …

”Næh, jamen det er fint. Det kom i nogle meget, meget ubehagelige byger, og uden at man skal graduere dødsfald, så er dødsfald blandt unge alligevel for mig værre og mere tragiske, fordi det er folk, der står på tærsklen til et liv, i stedet for os andre, der er gået ned i det bagerste tog.”

Jørgen Ramskov, der i dag er administrerende direktør for Producentforeningen, starter fra en ende af. Det kan virke usentimentalt, men det er nu engang hans måde at genkalde sig erindringen på. Det kræver i virkeligheden ikke meget af ham, for selv om han løbende siger, at han jo ikke har ført dagbog i perioden, kan han huske dem alle ret godt. Det er sket cirka en håndfuld gange; der var et selvmord, der var to alvorlige sygdomstilfælde, der var et drab, og der var et pludseligt dødsfald.

For hver gang blev sorgen blandt de ansatte større og mere hudløs. Gamle sår var ikke hele, når nye kom til, og sorgprocesserne tog længere og længere tid. Og for hver gang lærte han noget nyt om, hvordan han skulle håndtere det. Orienteringsmail. Flaget på halv stang. Kontakt til de nærmeste kolleger. Først senere kom samlingerne og deltagelsen i begravelserne.

Orienteringsmailen

Det første dødsfald skete et par år inde i radioens levetid. Det var en ung producerassistent, der efter et voldsomt leukæmiforløb døde.

”På den brutale måde var offentligheden ikke så optaget af dét, for hun var ikke kendt. Der var også en del på radioen, der ikke kendte hende, men dem, der kendte hende, var meget påvirket af det,” husker han.

Så, i sommeren 2016, begik værten Mads Holger selvmord. Det var markant anderledes end første dødsfald, fordi Holger var en eksponeret person, kendt på radioen, kendt i offentligheden. Men han var også en, der delte vandene, hvor han gik.

”Radioen var et sted med højt til loftet, fordi der var meget forskellige typer, og det betød også, at der var folk, der dybest set ikke brød sig om hinanden, og der var mange, der var uenige i næsten alting. Men der kan man sige, at sådan et dødsfald forener, fordi det er svært at være begejstret for et dødsfald. Der kommer en fællesskabsfølelse, og et selvmord er jo dybt tragisk. Jeg kendte ikke Mads Holger specielt godt – jeg har haft møder med ham og snakket med ham – og for langt de fleste af os på radioen var det … bum. En meget stor og ubehagelig overraskelse. Chok.”

Jørgen Ramskov gjorde som sidst. Orienteringsmail ud i organisationen. Flaget gik på halv. Tæt kontakt til de nærmeste kolleger til den afdøde.

”Det er nogle meget vanskelige mails at skrive.”

Mails. Han taler om dem i flertal.

”Man skal skrive det relativt nøgternt og alligevel skal det afspejle ens eget forhold til ham. Det er jo en personlig holdning, men de mails må ikke blive for omklamrende. Jeg ved ikke noget værre, end hvis folk lige pludselig har været de bedste venner. Kan du huske alle de mennesker, der pludselig kunne huske, at de havde mødt Kim Larsen?” spørger han.

Det handler om at give de rette personer det rette rum. Om ikke at stjæle det.

”Der er nogle, der kender personen meget tæt, og de skal have deres version af det, og de mennesker, der af forskellige årsager døde på Radio24syv, var mine ansatte. Så jeg skulle ikke ind og postulere, at det var mere end det.”

Begravelse

Han ser på mig. ”Det var to,” siger han. Og så: ”Den næste var Louise Hart.”

Det var i 2018, og værten på programmet Nattevagten havde efter et kræftforløb netop fortalt redaktionen, at hun var erklæret rask.

”Ganske få dage inden hun faldt om, var hun ude og spise med hele holdet omkring Nattevagten, og humøret var tårnhøjt, og der findes billeder af dem i virkelig, virkelig løftet stemning. Stor, stor glæde. Og derfor kom det også som et chok, da det skete.”

Det var ved Louise Harts dødsfald, at Jørgen Ramskov begyndte at føle intensiteten. Tre virkede uvirkeligt. Samtidig var hendes kontaktflade på arbejdet større, og derfor var gruppen af kolleger i sorg mere omfattende end ved de tidligere. Flere skulle krammes, for sådan en direktør var Ramskov i de situationer, og flere skulle sendes hjem.

Og så var der den ekstra krølle på det, at der i medierne opstod rygter om, hvorvidt der var mistænkelige forhold omkring dødsfaldet. Der blev skrevet om selvmord og om mord.

”Men hun var jo faldet om. Hendes krop havde givet op. Hendes hjerte havde sagt stop.”

Han ved ikke helt, hvorfor han ikke tog med til begravelserne af de ansatte, der døde før 2018. Det er nok en af den slags efterrationaliseringer, man kan gøre sig i en uendelighed. Slå sig selv lidt oven i hovedet, lade tvivlen få plads. Skulle han have gjort det ved de andre? Måske var det læringen undervejs, der ændrede det for ham, analyserer han sig frem til:

”Og så var vi vel bare nået dertil, hvor det var mange dødsfald, og jeg tænkte måske nok: Nu må jeg gå med til det her.”

Ophobningen

Da det tidligere bandemedlem, værten Nedim Yasar få uger efter Louise Harts død blev skudt ved lanceringen af sin bog, blev det med Ramskovs egne ord decideret tumultarisk på radioen.

Der er tavshed på hans kontor på Frederiksberg. Han stirrer.

”Jamen, fordi det var drab!”

Og fordi, fortæller han, der dermed var et reelt skyldsspørgsmål og en motivforskning nu. Politiet ringede. Medierne ringede. De ansatte brød sammen. Flere kunne ikke arbejde.

Nu føjede Ramskov fysiske orienteringsmøder til rullen af faste ledelsesmæssige tunge trin ved dødsfald.

Hvorfor begyndte du på de fysiske samlinger lige ved hans død?

”Det var et meget exceptionelt drab. Altså det er en medarbejder, der bliver slået ihjel, og hvorfor sker det? Er det, fordi vedkommende har sagt noget i radioen? Radioen var kontroversiel, og der havde før været dødstrusler mod radiomedarbejdere. Derfor var der ingen diskussion om, at der skulle være et orienteringsmøde. Og det var så der, jeg fortalte, at han var død. Og set i bakspejlet så tror jeg også her, at det havde noget at gøre med ophobningen. At vi simpelthen var nødt til at håndtere de her dødsfald anderledes. Fordi det blev ved.”

Nedim Yasar var en af dem, som Ramskov trods direktørtitlen alligevel kom tæt på. Yasar kom tit ind på direktørens kontor og bare snakkede.

”Han var den der glade mand, og jeg havde også haft noget med ham at gøre … passet på ham. Altså vi har haft ham installeret på et hotel efter et drabsforsøg, så jeg var involveret på en anden måde. Og så er der det med, at hvis en medarbejder bliver slået ihjel, og der er en begrundet frygt for, at han bliver slået ihjel, fordi han har sagt noget i radioen, så er det jo et langt større ansvar, end hvis folk dør efter et sygdomsforløb. Så må man jo også gå tilbage og tænke: Har vi passet godt nok på ham?”

Det gjorde radioen, synes Ramskov. Han er ikke i tvivl. Nedim Yasar blev ikke tvunget til noget som helst: ”Nedim gjorde kun, hvad Nedim ville. Selv om flere prøvede at tegne et andet billede op.”

Det var en dramatisk tid, fortæller han. Mange græd åbent på redaktion og samtidig blev det af nogle opfattet som et angreb på radioen. Der opstod en kortvarig frygt for, at nogen var efter radioen.

”Her kan du virkelig tale om en radio, der var ked af det. Der var mange, mange flere, der var meget, meget kede af det. Og det varede meget længere.” 

Hvad gjorde du så?

”Jamen jeg gik rundt. Brugte meget tid på at være til stede, lade folk komme ud med deres sorg. Og gjorde det, man jo skal gøre, nemlig at tilbyde dem, der er hårdest ramt, at de må gå hjem og komme til hægterne. Tillod, at folk samledes om sorgen i grupper. Men kilder, der kom ind for at tale om skattereformen, skulle jo ikke mødes af ti mennesker, der stod og hulkede i et hjørne. Der var mange bolde i luften der.” 

PR-bureau

Hvor Jørgen Ramskov er sikker i sin sag, hvad angår Nedim Yasar, anes der en flig af noget andet, når vi taler om værten Morten Lindberg, også kendt som Master Fatman, der døde i 2019. Man kan ikke kalde det fortrydelse, det ville nok være for meget, så lad os kalde det endnu en eftertanke.

”Man kan ikke sige, at han døde ud af det blå, for vi havde faktisk talt med ham om, at hans livsstil ikke var helt sund. Han var meget stresset. Vi var ikke meget, men lidt bekymrede, og jeg talte da flere gange med programcheferne om, at vi skulle til at passe på ham. Fordi han var … han så ikke frisk ud.”

Fordi Morten Lindbergs kontaktflade på radioen ligesom Yasars var kæmpestor, ramte hans død også hårdt blandt de ansatte. Radioen skulle i luften, men flere kunne ikke arbejde. Vikarer blev hyret ind, og genudsendelser sat på. Og ligesom det skete ved Nedim Yasars død, blev radioen en art koordinator for kommunikationen til offentligheden. Hvornår finder begravelsen sted? Noget nyt om omstændighederne? Pressen ville vide det hele.

Han er selv pressen, men alligevel var begravelserne en vild oplevelse.

”Vi var så også rigtig mange fra radioen, der var med til begravelserne, og det blev meget kraftigt dækket i medierne – der var jo sendevogne og det hele. På vej væk fra begravelse skulle man stadig lige svare på nogle spørgsmål. Det var noget helt specielt,” siger Ramskov.

Det var grænseoverskridende?

”Ja.”

Oven i de sidste dødsfald kom de politiske dødsstød mod radioen, politikerne selv havde opfundet et årti tidligere. Og man skulle tro, at der nu ville opstå tristesse i hidtil uset grad på redaktionerne, men der indfandt sig i stedet en fandenivoldskhed.

To dage efter Morten Lindbergs død kom nyheden om, at Radio24syv ikke ville søge sendetilladelse igen.

”Der er det klart, at der er jeg ved at være godt slidt. Og så skulle jeg stå foran medarbejderne og forklare, at på grund af de absurde geografikrav, der kom, havde ejerne og bestyrelsen besluttet, at vi ikke søgte. Det gode ved det var, at det var en beslutning, medarbejderne støttede. Altså det blev modtaget med klapsalver. Men det ændrer ikke på, at det er en sørgelig beslutning.”

Der kom som bekendt en redningsflanke i form af en DAB-kanal, der alligevel ikke reddede radioen, og lige dér gik der måske nok tristesse i den. ”Dødsdruk,” kalder Jørgen Ramskov det, der skete på dagen, hvor de tabte udbuddet.

”Og så var der en underlig form for optur den sidste sendedag, fordi den var præget af en kæmpestor fuckfinger.”

En kort bog

Det er jo ikke normalt, at der dør så mange på en arbejdsplads. Så derfor er der heller ikke skrevet meget om det, og du har helt sikkert ikke været på kursus i det. Hvem har du trukket på i forbindelse med dødsfaldene? 

”Der var en god ledelsesgruppe derinde, og vi snakkede jo sammen. Vi besluttede ting, og vi lavede om på ting. Det var en løbende proces. Og der var heldigvis en masse gode mennesker, som man kunne diskutere med. I forbindelse med Nedims død tilknyttede vi en psykolog, fordi det var så voldsomt. Så vi tilbød folk, at de kunne tale med en psykolog. Så det klarede vi – og det må andre vurdere, om vi gjorde – internt i ledelsesgruppen.” 

I kørte på den menneskelige intuition?

”Ja i høj grad på intuition, og så aflastede vi hinanden godt. For der var også folk, der kendte dem rigtig godt. Der var nogle chefer, der kendte de pågældende, der døde, bedre end andre. De har selvfølgelig haft nogle helt særlige følelsesmæssige relationer og nogle intuitioner, som de har brugt.”

”Og jeg ved ikke … jeg tror egentlig, med al respekt, så ville det jo nok blive en tynd ledelsesteoribog, fordi jeg mener, at rigtig meget ledelse handler om at lytte og forstå og så sige det, man gør, og gøre det, man siger. Jeg kan undre mig over, at bøgerne når op på over 300 sider. Kernen i det er jo, at som chef, når sådan noget sker i en virksomhed, så er du nødt til at sørge for, at virksomheden kører videre. Selv da vi holdt møde om Nedims drab, var der jo folk i studiet, som sørgede for, at vi sendte. Det er den rationelle, lavpraktiske del af hjernen, du bruger der. Og det skal så selvfølgelig gøres på en måde, der ikke virker fuldstændig afstumpet. Og det vil også sige, at du kan være nødt til at pille nogle folk af, som skulle have været med i et program, men så sige, at de simpelthen er for hårdt ramt, så andre har måttet overtage.”

Hvad tænkte du i forhold til at vise din egen sorg? 

”Jeg har ikke været i nærheden af at græde. Jeg havde nok ikke haft problemer med det, hvis jeg havde haft behov for det. Men der er et element af, at nu var det mig og ledelsen, der skulle sørge for, at det hele ikke brændte sammen. Det går ikke ned, vi sender, det er i de dødes ånd. De var showfolk. Og så må man samle sig. Jeg tror, at hvis du som chef fortæller sådan et budskab og brænder fuldstændig sammen, så er det et meget voldsomt signal oveni. Og nogle af dem, der står og lytter, skal jo høre det og blive chokeret, men skal fem minutter efter producere radio. Og så tror jeg bare ikke, at de har brug for, at chefen ligger i fosterstilling og græder. Så der bliver du nødt til at have en facade.”

”Det samme, når du skal fortælle, at nu søger vi ikke den nye sendetilladelse, eller at vi har tabt. Altså der er du nødt til at have en eller anden form for facade. Jeg ved, at der var et enkelt personalemøde, hvor jeg, da vi diskuterede, at vi ikke havde vundet, var meget, meget ekspressivt vred over, hvad jeg fandt, var en elendig sagsbehandling. Det var der nogle, der fandt historisk.”

Tror du nogensinde, du møder en sådan udfordr ...

”Det vil jeg fandeme ikke håbe. Og statistisk set kan det nærmest heller ikke lade sig gøre.”

Det ville du nok også have sagt, inden du startede på 24syv.

”Ja. Jeg har fået stor respekt for folk inden for militæret, som jo er ude for det her ofte. Bortset fra militæret kan jeg ikke forestille mig andre, der så kontinuerligt oplever dødsfald i en så ung medarbejdergruppe.” 

Blå bog: Jørgen Ramskov

1988: Uddannet journalist, Danmarks Journalisthøjskole 

2019-?: Administrerende direktør, Producentforeningen

2011-2019: Administrerende direktør og chefredaktør, Radio24syv

2009-2011: Administrerende direktør, Copenhagen International Film Festival

2006-2009: Administrerende direktør, Nimbus Film

2004-2006: Direktør, Produktion og Udvikling, Det Danske Filminstitut

2001-2004: TV Direktør og direktør for digitale medier, Danmarks Radio

2001-2001: Executive producer, EBU (Europæiske Melodi Grad Prix)

1998-2000: Programchef, DR1.



Laura Ellemann-Jensen

Skribent på Ugebrevet Mandag Morgen. Tidligere redaktionschef samme sted. Har en fortid på bl.a. Politiken, Lederne, Berlingske, Ugebrevet A4 og DR.

LÆS MERE
Forrige artikel Vi skal tøjle teknologien Vi skal tøjle teknologien Næste artikel Topledere uden stemme på sociale medier – kom ind i kampen! Topledere uden stemme på sociale medier – kom ind i kampen!

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Med sin alternative baggrund og kompromissøgende ledelsesstil er Christine Lagarde billedet på et generationsskifte i Den Europæiske Centralbank. Coronakrisen blev en ilddåb, som bød på en væsentlig brøler fra Lagardes side. Alligevel kan hun være lige den person, EU har brug for.