Forbandet radio

Bortset fra militæret er der næppe andre organisationer, der har oplevet så mange dødsfald i en så ung medarbejdergruppe som Radio24syv. I stadig mere intense intervaller mistede radioen ansatte, mens kolleger stod tynget af sorg tilbage. Daværende administrerende direktør Jørgen Ramskov havde to mål for øje: Radioen skulle blive ved med at sende, men der skulle samtidig være plads til sorgen. Det hele kulminerede med radioens egen død.

Ledelse af følelser

Selvom det eneste, vi med sikkerhed ved om livet, er, at vi skal dø til sidst, så er der intet normalt over et dødsfald. For de pårørende, for vennerne, for de bekendte og for kollegerne. Det vil altid føles forkert at miste dem, man har med sig i sit liv.

Derfor er det her heller ikke et normalt interview med Jørgen Ramskov, der i sin tid som administrerende direktør for Radio24syv måtte lede en organisation i kontinuerlig sorg over flere dødsfald blandt de ansatte.

Der er den der underlige coronadistance mellem os på hans kontor; vi har ikke givet hinanden hånden, og når vi sidder, er det med hans skrivebord imellem os. Og hvordan taler vi så lige om det? Puha. Skal vi starte blidt ud med den anden voldsomme omstændighed, at radioen simultant med dødsfaldene kæmpede for sin overlevelse? Eller skal vi tage os sammen, se hinanden i øjnene og tale om det?

Ramskov tager selv hul på bylden.

”Dødsfaldene,” siger han bare.

Okay. Dødsfaldene. Skal vi starte med det? Selv om det er lidt …

”Næh, jamen det er fint. Det kom i nogle meget, meget ubehagelige byger, og uden at man skal graduere dødsfald, så er dødsfald blandt unge alligevel for mig værre og mere tragiske, fordi det er folk, der står på tærsklen til et liv, i stedet for os andre, der er gået ned i det bagerste tog.”

Jørgen Ramskov, der i dag er administrerende direktør for Producentforeningen, starter fra en ende af. Det kan virke usentimentalt, men det er nu engang hans måde at genkalde sig erindringen på. Det kræver i virkeligheden ikke meget af ham, for selv om han løbende siger, at han jo ikke har ført dagbog i perioden, kan han huske dem alle ret godt. Det er sket cirka en håndfuld gange; der var et selvmord, der var to alvorlige sygdomstilfælde, der var et drab, og der var et pludseligt dødsfald.

For hver gang blev sorgen blandt de ansatte større og mere hudløs. Gamle sår var ikke hele, når nye kom til, og sorgprocesserne tog længere og længere tid. Og for hver gang lærte han noget nyt om, hvordan han skulle håndtere det. Orienteringsmail. Flaget på halv stang. Kontakt til de nærmeste kolleger. Først senere kom samlingerne og deltagelsen i begravelserne.

Orienteringsmailen

Det første dødsfald skete et par år inde i radioens levetid. Det var en ung producerassistent, der efter et voldsomt leukæmiforløb døde.

”På den brutale måde var offentligheden ikke så optaget af dét, for hun var ikke kendt. Der var også en del på radioen, der ikke kendte hende, men dem, der kendte hende, var meget påvirket af det,” husker han.

Så, i sommeren 2016, begik værten Mads Holger selvmord. Det var markant anderledes end første dødsfald, fordi Holger var en eksponeret person, kendt på radioen, kendt i offentligheden. Men han var også en, der delte vandene, hvor han gik.

”Radioen var et sted med højt til loftet, fordi der var meget forskellige typer, og det betød også, at der var folk, der dybest set ikke brød sig om hinanden, og der var mange, der var uenige i næsten alting. Men der kan man sige, at sådan et dødsfald forener, fordi det er svært at være begejstret for et dødsfald. Der kommer en fællesskabsfølelse, og et selvmord er jo dybt tragisk. Jeg kendte ikke Mads Holger specielt godt – jeg har haft møder med ham og snakket med ham – og for langt de fleste af os på radioen var det … bum. En meget stor og ubehagelig overraskelse. Chok.”

Jørgen Ramskov gjorde som sidst. Orienteringsmail ud i organisationen. Flaget gik på halv. Tæt kontakt til de nærmeste kolleger til den afdøde.

”Det er nogle meget vanskelige mails at skrive.”

Mails. Han taler om dem i flertal.

”Man skal skrive det relativt nøgternt og alligevel skal det afspejle ens eget forhold til ham. Det er jo en personlig holdning, men de mails må ikke blive for omklamrende. Jeg ved ikke noget værre, end hvis folk lige pludselig har været de bedste venner. Kan du huske alle de mennesker, der pludselig kunne huske, at de havde mødt Kim Larsen?” spørger han.

Det handler om at give de rette personer det rette rum. Om ikke at stjæle det.

”Der er nogle, der kender personen meget tæt, og de skal have deres version af det, og de mennesker, der af forskellige årsager døde på Radio24syv, var mine ansatte. Så jeg skulle ikke ind og postulere, at det var mere end det.”

Begravelse

Han ser på mig. ”Det var to,” siger han. Og så: ”Den næste var Louise Hart.”

Det var i 2018, og værten på programmet Nattevagten havde efter et kræftforløb netop fortalt redaktionen, at hun var erklæret rask.

”Ganske få dage inden hun faldt om, var hun ude og spise med hele holdet omkring Nattevagten, og humøret var tårnhøjt, og der findes billeder af dem i virkelig, virkelig løftet stemning. Stor, stor glæde. Og derfor kom det også som et chok, da det skete.”

Det var ved Louise Harts dødsfald, at Jørgen Ramskov begyndte at føle intensiteten. Tre virkede uvirkeligt. Samtidig var hendes kontaktflade på arbejdet større, og derfor var gruppen af kolleger i sorg mere omfattende end ved de tidligere. Flere skulle krammes, for sådan en direktør var Ramskov i de situationer, og flere skulle sendes hjem.

Og så var der den ekstra krølle på det, at der i medierne opstod rygter om, hvorvidt der var mistænkelige forhold omkring dødsfaldet. Der blev skrevet om selvmord og om mord.

”Men hun var jo faldet om. Hendes krop havde givet op. Hendes hjerte havde sagt stop.”

Han ved ikke helt, hvorfor han ikke tog med til begravelserne af de ansatte, der døde før 2018. Det er nok en af den slags efterrationaliseringer, man kan gøre sig i en uendelighed. Slå sig selv lidt oven i hovedet, lade tvivlen få plads. Skulle han have gjort det ved de andre? Måske var det læringen undervejs, der ændrede det for ham, analyserer han sig frem til:

”Og så var vi vel bare nået dertil, hvor det var mange dødsfald, og jeg tænkte måske nok: Nu må jeg gå med til det her.”

Ophobningen

Da det tidligere bandemedlem, værten Nedim Yasar få uger efter Louise Harts død blev skudt ved lanceringen af sin bog, blev det med Ramskovs egne ord decideret tumultarisk på radioen.

Der er tavshed på hans kontor på Frederiksberg. Han stirrer.

”Jamen, fordi det var drab!”

Og fordi, fortæller han, der dermed var et reelt skyldsspørgsmål og en motivforskning nu. Politiet ringede. Medierne ringede. De ansatte brød sammen. Flere kunne ikke arbejde.

Nu føjede Ramskov fysiske orienteringsmøder til rullen af faste ledelsesmæssige tunge trin ved dødsfald.

Hvorfor begyndte du på de fysiske samlinger lige ved hans død?

”Det var et meget exceptionelt drab. Altså det er en medarbejder, der bliver slået ihjel, og hvorfor sker det? Er det, fordi vedkommende har sagt noget i radioen? Radioen var kontroversiel, og der havde før været dødstrusler mod radiomedarbejdere. Derfor var der ingen diskussion om, at der skulle være et orienteringsmøde. Og det var så der, jeg fortalte, at han var død. Og set i bakspejlet så tror jeg også her, at det havde noget at gøre med ophobningen. At vi simpelthen var nødt til at håndtere de her dødsfald anderledes. Fordi det blev ved.”

Nedim Yasar var en af dem, som Ramskov trods direktørtitlen alligevel kom tæt på. Yasar kom tit ind på direktørens kontor og bare snakkede.

”Han var den der glade mand, og jeg havde også haft noget med ham at gøre … passet på ham. Altså vi har haft ham installeret på et hotel efter et drabsforsøg, så jeg var involveret på en anden måde. Og så er der det med, at hvis en medarbejder bliver slået ihjel, og der er en begrundet frygt for, at han bliver slået ihjel, fordi han har sagt noget i radioen, så er det jo et langt større ansvar, end hvis folk dør efter et sygdomsforløb. Så må man jo også gå tilbage og tænke: Har vi passet godt nok på ham?”

Det gjorde radioen, synes Ramskov. Han er ikke i tvivl. Nedim Yasar blev ikke tvunget til noget som helst: ”Nedim gjorde kun, hvad Nedim ville. Selv om flere prøvede at tegne et andet billede op.”

Det var en dramatisk tid, fortæller han. Mange græd åbent på redaktion og samtidig blev det af nogle opfattet som et angreb på radioen. Der opstod en kortvarig frygt for, at nogen var efter radioen.

”Her kan du virkelig tale om en radio, der var ked af det. Der var mange, mange flere, der var meget, meget kede af det. Og det varede meget længere.” 

Hvad gjorde du så?

”Jamen jeg gik rundt. Brugte meget tid på at være til stede, lade folk komme ud med deres sorg. Og gjorde det, man jo skal gøre, nemlig at tilbyde dem, der er hårdest ramt, at de må gå hjem og komme til hægterne. Tillod, at folk samledes om sorgen i grupper. Men kilder, der kom ind for at tale om skattereformen, skulle jo ikke mødes af ti mennesker, der stod og hulkede i et hjørne. Der var mange bolde i luften der.” 

PR-bureau

Hvor Jørgen Ramskov er sikker i sin sag, hvad angår Nedim Yasar, anes der en flig af noget andet, når vi taler om værten Morten Lindberg, også kendt som Master Fatman, der døde i 2019. Man kan ikke kalde det fortrydelse, det ville nok være for meget, så lad os kalde det endnu en eftertanke.

”Man kan ikke sige, at han døde ud af det blå, for vi havde faktisk talt med ham om, at hans livsstil ikke var helt sund. Han var meget stresset. Vi var ikke meget, men lidt bekymrede, og jeg talte da flere gange med programcheferne om, at vi skulle til at passe på ham. Fordi han var … han så ikke frisk ud.”

Fordi Morten Lindbergs kontaktflade på radioen ligesom Yasars var kæmpestor, ramte hans død også hårdt blandt de ansatte. Radioen skulle i luften, men flere kunne ikke arbejde. Vikarer blev hyret ind, og genudsendelser sat på. Og ligesom det skete ved Nedim Yasars død, blev radioen en art koordinator for kommunikationen til offentligheden. Hvornår finder begravelsen sted? Noget nyt om omstændighederne? Pressen ville vide det hele.

Han er selv pressen, men alligevel var begravelserne en vild oplevelse.

”Vi var så også rigtig mange fra radioen, der var med til begravelserne, og det blev meget kraftigt dækket i medierne – der var jo sendevogne og det hele. På vej væk fra begravelse skulle man stadig lige svare på nogle spørgsmål. Det var noget helt specielt,” siger Ramskov.

Det var grænseoverskridende?

”Ja.”

Oven i de sidste dødsfald kom de politiske dødsstød mod radioen, politikerne selv havde opfundet et årti tidligere. Og man skulle tro, at der nu ville opstå tristesse i hidtil uset grad på redaktionerne, men der indfandt sig i stedet en fandenivoldskhed.

To dage efter Morten Lindbergs død kom nyheden om, at Radio24syv ikke ville søge sendetilladelse igen.

”Der er det klart, at der er jeg ved at være godt slidt. Og så skulle jeg stå foran medarbejderne og forklare, at på grund af de absurde geografikrav, der kom, havde ejerne og bestyrelsen besluttet, at vi ikke søgte. Det gode ved det var, at det var en beslutning, medarbejderne støttede. Altså det blev modtaget med klapsalver. Men det ændrer ikke på, at det er en sørgelig beslutning.”

Der kom som bekendt en redningsflanke i form af en DAB-kanal, der alligevel ikke reddede radioen, og lige dér gik der måske nok tristesse i den. ”Dødsdruk,” kalder Jørgen Ramskov det, der skete på dagen, hvor de tabte udbuddet.

”Og så var der en underlig form for optur den sidste sendedag, fordi den var præget af en kæmpestor fuckfinger.”

En kort bog

Det er jo ikke normalt, at der dør så mange på en arbejdsplads. Så derfor er der heller ikke skrevet meget om det, og du har helt sikkert ikke været på kursus i det. Hvem har du trukket på i forbindelse med dødsfaldene? 

”Der var en god ledelsesgruppe derinde, og vi snakkede jo sammen. Vi besluttede ting, og vi lavede om på ting. Det var en løbende proces. Og der var heldigvis en masse gode mennesker, som man kunne diskutere med. I forbindelse med Nedims død tilknyttede vi en psykolog, fordi det var så voldsomt. Så vi tilbød folk, at de kunne tale med en psykolog. Så det klarede vi – og det må andre vurdere, om vi gjorde – internt i ledelsesgruppen.” 

I kørte på den menneskelige intuition?

”Ja i høj grad på intuition, og så aflastede vi hinanden godt. For der var også folk, der kendte dem rigtig godt. Der var nogle chefer, der kendte de pågældende, der døde, bedre end andre. De har selvfølgelig haft nogle helt særlige følelsesmæssige relationer og nogle intuitioner, som de har brugt.”

”Og jeg ved ikke … jeg tror egentlig, med al respekt, så ville det jo nok blive en tynd ledelsesteoribog, fordi jeg mener, at rigtig meget ledelse handler om at lytte og forstå og så sige det, man gør, og gøre det, man siger. Jeg kan undre mig over, at bøgerne når op på over 300 sider. Kernen i det er jo, at som chef, når sådan noget sker i en virksomhed, så er du nødt til at sørge for, at virksomheden kører videre. Selv da vi holdt møde om Nedims drab, var der jo folk i studiet, som sørgede for, at vi sendte. Det er den rationelle, lavpraktiske del af hjernen, du bruger der. Og det skal så selvfølgelig gøres på en måde, der ikke virker fuldstændig afstumpet. Og det vil også sige, at du kan være nødt til at pille nogle folk af, som skulle have været med i et program, men så sige, at de simpelthen er for hårdt ramt, så andre har måttet overtage.”

Hvad tænkte du i forhold til at vise din egen sorg? 

”Jeg har ikke været i nærheden af at græde. Jeg havde nok ikke haft problemer med det, hvis jeg havde haft behov for det. Men der er et element af, at nu var det mig og ledelsen, der skulle sørge for, at det hele ikke brændte sammen. Det går ikke ned, vi sender, det er i de dødes ånd. De var showfolk. Og så må man samle sig. Jeg tror, at hvis du som chef fortæller sådan et budskab og brænder fuldstændig sammen, så er det et meget voldsomt signal oveni. Og nogle af dem, der står og lytter, skal jo høre det og blive chokeret, men skal fem minutter efter producere radio. Og så tror jeg bare ikke, at de har brug for, at chefen ligger i fosterstilling og græder. Så der bliver du nødt til at have en facade.”

”Det samme, når du skal fortælle, at nu søger vi ikke den nye sendetilladelse, eller at vi har tabt. Altså der er du nødt til at have en eller anden form for facade. Jeg ved, at der var et enkelt personalemøde, hvor jeg, da vi diskuterede, at vi ikke havde vundet, var meget, meget ekspressivt vred over, hvad jeg fandt, var en elendig sagsbehandling. Det var der nogle, der fandt historisk.”

Tror du nogensinde, du møder en sådan udfordr ...

”Det vil jeg fandeme ikke håbe. Og statistisk set kan det nærmest heller ikke lade sig gøre.”

Det ville du nok også have sagt, inden du startede på 24syv.

”Ja. Jeg har fået stor respekt for folk inden for militæret, som jo er ude for det her ofte. Bortset fra militæret kan jeg ikke forestille mig andre, der så kontinuerligt oplever dødsfald i en så ung medarbejdergruppe.” 

Blå bog: Jørgen Ramskov

1988: Uddannet journalist, Danmarks Journalisthøjskole 

2019-?: Administrerende direktør, Producentforeningen

2011-2019: Administrerende direktør og chefredaktør, Radio24syv

2009-2011: Administrerende direktør, Copenhagen International Film Festival

2006-2009: Administrerende direktør, Nimbus Film

2004-2006: Direktør, Produktion og Udvikling, Det Danske Filminstitut

2001-2004: TV Direktør og direktør for digitale medier, Danmarks Radio

2001-2001: Executive producer, EBU (Europæiske Melodi Grad Prix)

1998-2000: Programchef, DR1.



Laura Ellemann-Jensen

Skribent på Ugebrevet Mandag Morgen. Tidligere redaktionschef samme sted. Har en fortid på bl.a. Politiken, Lederne, Berlingske, Ugebrevet A4 og DR.

LÆS MERE
Forrige artikel Vi skal tøjle teknologien Vi skal tøjle teknologien Næste artikel Topledere uden stemme på sociale medier – kom ind i kampen! Topledere uden stemme på sociale medier – kom ind i kampen!
Når politik føles som noget opreklameret lort

Når politik føles som noget opreklameret lort

POLITIK OG VELFÆRD Danske politikere, medier og vælgere har et fælles ansvar for at lære af de øretæver, som coronakrisen og andre 2020-dramaer har givet vestlige demokratier. Alternativet er, at vi får vores egen Trump, skriver John Wagner.

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

DIGITAL OMSTILLING Teknologiens udvikling stiller os overfor den ene vanskelige etiske beslutning efter den anden. Alt for ofte klikker vi bare JA til betingelserne uden at overveje konsekvenserne. I en ny bog advarer en amerikansk professor i jura mod at overlade det til store selskaber og iværksættere at definere, hvad der er acceptable måder at bruge ny teknologi på.  

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

KOMMENTAR Acceleratorprogrammer har længe været den foretrukne model blandt tyske virksomheder, der vil samarbejde med startups for at udvikle nye teknologier. Men nu er det en ny model, som de store virksomheder foretrækker. Venture Client Units er brændstoffet i tysk innovation i øjeblikket, skriver ICDK i München.

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.