Forbandet radio

Bortset fra militæret er der næppe andre organisationer, der har oplevet så mange dødsfald i en så ung medarbejdergruppe som Radio24syv. I stadig mere intense intervaller mistede radioen ansatte, mens kolleger stod tynget af sorg tilbage. Daværende administrerende direktør Jørgen Ramskov havde to mål for øje: Radioen skulle blive ved med at sende, men der skulle samtidig være plads til sorgen. Det hele kulminerede med radioens egen død.

Ledelse af følelser

Selvom det eneste, vi med sikkerhed ved om livet, er, at vi skal dø til sidst, så er der intet normalt over et dødsfald. For de pårørende, for vennerne, for de bekendte og for kollegerne. Det vil altid føles forkert at miste dem, man har med sig i sit liv.

Derfor er det her heller ikke et normalt interview med Jørgen Ramskov, der i sin tid som administrerende direktør for Radio24syv måtte lede en organisation i kontinuerlig sorg over flere dødsfald blandt de ansatte.

Der er den der underlige coronadistance mellem os på hans kontor; vi har ikke givet hinanden hånden, og når vi sidder, er det med hans skrivebord imellem os. Og hvordan taler vi så lige om det? Puha. Skal vi starte blidt ud med den anden voldsomme omstændighed, at radioen simultant med dødsfaldene kæmpede for sin overlevelse? Eller skal vi tage os sammen, se hinanden i øjnene og tale om det?

Ramskov tager selv hul på bylden.

”Dødsfaldene,” siger han bare.

Okay. Dødsfaldene. Skal vi starte med det? Selv om det er lidt …

”Næh, jamen det er fint. Det kom i nogle meget, meget ubehagelige byger, og uden at man skal graduere dødsfald, så er dødsfald blandt unge alligevel for mig værre og mere tragiske, fordi det er folk, der står på tærsklen til et liv, i stedet for os andre, der er gået ned i det bagerste tog.”

Jørgen Ramskov, der i dag er administrerende direktør for Producentforeningen, starter fra en ende af. Det kan virke usentimentalt, men det er nu engang hans måde at genkalde sig erindringen på. Det kræver i virkeligheden ikke meget af ham, for selv om han løbende siger, at han jo ikke har ført dagbog i perioden, kan han huske dem alle ret godt. Det er sket cirka en håndfuld gange; der var et selvmord, der var to alvorlige sygdomstilfælde, der var et drab, og der var et pludseligt dødsfald.

For hver gang blev sorgen blandt de ansatte større og mere hudløs. Gamle sår var ikke hele, når nye kom til, og sorgprocesserne tog længere og længere tid. Og for hver gang lærte han noget nyt om, hvordan han skulle håndtere det. Orienteringsmail. Flaget på halv stang. Kontakt til de nærmeste kolleger. Først senere kom samlingerne og deltagelsen i begravelserne.

Orienteringsmailen

Det første dødsfald skete et par år inde i radioens levetid. Det var en ung producerassistent, der efter et voldsomt leukæmiforløb døde.

”På den brutale måde var offentligheden ikke så optaget af dét, for hun var ikke kendt. Der var også en del på radioen, der ikke kendte hende, men dem, der kendte hende, var meget påvirket af det,” husker han.

Så, i sommeren 2016, begik værten Mads Holger selvmord. Det var markant anderledes end første dødsfald, fordi Holger var en eksponeret person, kendt på radioen, kendt i offentligheden. Men han var også en, der delte vandene, hvor han gik.

”Radioen var et sted med højt til loftet, fordi der var meget forskellige typer, og det betød også, at der var folk, der dybest set ikke brød sig om hinanden, og der var mange, der var uenige i næsten alting. Men der kan man sige, at sådan et dødsfald forener, fordi det er svært at være begejstret for et dødsfald. Der kommer en fællesskabsfølelse, og et selvmord er jo dybt tragisk. Jeg kendte ikke Mads Holger specielt godt – jeg har haft møder med ham og snakket med ham – og for langt de fleste af os på radioen var det … bum. En meget stor og ubehagelig overraskelse. Chok.”

Jørgen Ramskov gjorde som sidst. Orienteringsmail ud i organisationen. Flaget gik på halv. Tæt kontakt til de nærmeste kolleger til den afdøde.

”Det er nogle meget vanskelige mails at skrive.”

Mails. Han taler om dem i flertal.

”Man skal skrive det relativt nøgternt og alligevel skal det afspejle ens eget forhold til ham. Det er jo en personlig holdning, men de mails må ikke blive for omklamrende. Jeg ved ikke noget værre, end hvis folk lige pludselig har været de bedste venner. Kan du huske alle de mennesker, der pludselig kunne huske, at de havde mødt Kim Larsen?” spørger han.

Det handler om at give de rette personer det rette rum. Om ikke at stjæle det.

”Der er nogle, der kender personen meget tæt, og de skal have deres version af det, og de mennesker, der af forskellige årsager døde på Radio24syv, var mine ansatte. Så jeg skulle ikke ind og postulere, at det var mere end det.”

Begravelse

Han ser på mig. ”Det var to,” siger han. Og så: ”Den næste var Louise Hart.”

Det var i 2018, og værten på programmet Nattevagten havde efter et kræftforløb netop fortalt redaktionen, at hun var erklæret rask.

”Ganske få dage inden hun faldt om, var hun ude og spise med hele holdet omkring Nattevagten, og humøret var tårnhøjt, og der findes billeder af dem i virkelig, virkelig løftet stemning. Stor, stor glæde. Og derfor kom det også som et chok, da det skete.”

Det var ved Louise Harts dødsfald, at Jørgen Ramskov begyndte at føle intensiteten. Tre virkede uvirkeligt. Samtidig var hendes kontaktflade på arbejdet større, og derfor var gruppen af kolleger i sorg mere omfattende end ved de tidligere. Flere skulle krammes, for sådan en direktør var Ramskov i de situationer, og flere skulle sendes hjem.

Og så var der den ekstra krølle på det, at der i medierne opstod rygter om, hvorvidt der var mistænkelige forhold omkring dødsfaldet. Der blev skrevet om selvmord og om mord.

”Men hun var jo faldet om. Hendes krop havde givet op. Hendes hjerte havde sagt stop.”

Han ved ikke helt, hvorfor han ikke tog med til begravelserne af de ansatte, der døde før 2018. Det er nok en af den slags efterrationaliseringer, man kan gøre sig i en uendelighed. Slå sig selv lidt oven i hovedet, lade tvivlen få plads. Skulle han have gjort det ved de andre? Måske var det læringen undervejs, der ændrede det for ham, analyserer han sig frem til:

”Og så var vi vel bare nået dertil, hvor det var mange dødsfald, og jeg tænkte måske nok: Nu må jeg gå med til det her.”

Ophobningen

Da det tidligere bandemedlem, værten Nedim Yasar få uger efter Louise Harts død blev skudt ved lanceringen af sin bog, blev det med Ramskovs egne ord decideret tumultarisk på radioen.

Der er tavshed på hans kontor på Frederiksberg. Han stirrer.

”Jamen, fordi det var drab!”

Og fordi, fortæller han, der dermed var et reelt skyldsspørgsmål og en motivforskning nu. Politiet ringede. Medierne ringede. De ansatte brød sammen. Flere kunne ikke arbejde.

Nu føjede Ramskov fysiske orienteringsmøder til rullen af faste ledelsesmæssige tunge trin ved dødsfald.

Hvorfor begyndte du på de fysiske samlinger lige ved hans død?

”Det var et meget exceptionelt drab. Altså det er en medarbejder, der bliver slået ihjel, og hvorfor sker det? Er det, fordi vedkommende har sagt noget i radioen? Radioen var kontroversiel, og der havde før været dødstrusler mod radiomedarbejdere. Derfor var der ingen diskussion om, at der skulle være et orienteringsmøde. Og det var så der, jeg fortalte, at han var død. Og set i bakspejlet så tror jeg også her, at det havde noget at gøre med ophobningen. At vi simpelthen var nødt til at håndtere de her dødsfald anderledes. Fordi det blev ved.”

Nedim Yasar var en af dem, som Ramskov trods direktørtitlen alligevel kom tæt på. Yasar kom tit ind på direktørens kontor og bare snakkede.

”Han var den der glade mand, og jeg havde også haft noget med ham at gøre … passet på ham. Altså vi har haft ham installeret på et hotel efter et drabsforsøg, så jeg var involveret på en anden måde. Og så er der det med, at hvis en medarbejder bliver slået ihjel, og der er en begrundet frygt for, at han bliver slået ihjel, fordi han har sagt noget i radioen, så er det jo et langt større ansvar, end hvis folk dør efter et sygdomsforløb. Så må man jo også gå tilbage og tænke: Har vi passet godt nok på ham?”

Det gjorde radioen, synes Ramskov. Han er ikke i tvivl. Nedim Yasar blev ikke tvunget til noget som helst: ”Nedim gjorde kun, hvad Nedim ville. Selv om flere prøvede at tegne et andet billede op.”

Det var en dramatisk tid, fortæller han. Mange græd åbent på redaktion og samtidig blev det af nogle opfattet som et angreb på radioen. Der opstod en kortvarig frygt for, at nogen var efter radioen.

”Her kan du virkelig tale om en radio, der var ked af det. Der var mange, mange flere, der var meget, meget kede af det. Og det varede meget længere.” 

Hvad gjorde du så?

”Jamen jeg gik rundt. Brugte meget tid på at være til stede, lade folk komme ud med deres sorg. Og gjorde det, man jo skal gøre, nemlig at tilbyde dem, der er hårdest ramt, at de må gå hjem og komme til hægterne. Tillod, at folk samledes om sorgen i grupper. Men kilder, der kom ind for at tale om skattereformen, skulle jo ikke mødes af ti mennesker, der stod og hulkede i et hjørne. Der var mange bolde i luften der.” 

PR-bureau

Hvor Jørgen Ramskov er sikker i sin sag, hvad angår Nedim Yasar, anes der en flig af noget andet, når vi taler om værten Morten Lindberg, også kendt som Master Fatman, der døde i 2019. Man kan ikke kalde det fortrydelse, det ville nok være for meget, så lad os kalde det endnu en eftertanke.

”Man kan ikke sige, at han døde ud af det blå, for vi havde faktisk talt med ham om, at hans livsstil ikke var helt sund. Han var meget stresset. Vi var ikke meget, men lidt bekymrede, og jeg talte da flere gange med programcheferne om, at vi skulle til at passe på ham. Fordi han var … han så ikke frisk ud.”

Fordi Morten Lindbergs kontaktflade på radioen ligesom Yasars var kæmpestor, ramte hans død også hårdt blandt de ansatte. Radioen skulle i luften, men flere kunne ikke arbejde. Vikarer blev hyret ind, og genudsendelser sat på. Og ligesom det skete ved Nedim Yasars død, blev radioen en art koordinator for kommunikationen til offentligheden. Hvornår finder begravelsen sted? Noget nyt om omstændighederne? Pressen ville vide det hele.

Han er selv pressen, men alligevel var begravelserne en vild oplevelse.

”Vi var så også rigtig mange fra radioen, der var med til begravelserne, og det blev meget kraftigt dækket i medierne – der var jo sendevogne og det hele. På vej væk fra begravelse skulle man stadig lige svare på nogle spørgsmål. Det var noget helt specielt,” siger Ramskov.

Det var grænseoverskridende?

”Ja.”

Oven i de sidste dødsfald kom de politiske dødsstød mod radioen, politikerne selv havde opfundet et årti tidligere. Og man skulle tro, at der nu ville opstå tristesse i hidtil uset grad på redaktionerne, men der indfandt sig i stedet en fandenivoldskhed.

To dage efter Morten Lindbergs død kom nyheden om, at Radio24syv ikke ville søge sendetilladelse igen.

”Der er det klart, at der er jeg ved at være godt slidt. Og så skulle jeg stå foran medarbejderne og forklare, at på grund af de absurde geografikrav, der kom, havde ejerne og bestyrelsen besluttet, at vi ikke søgte. Det gode ved det var, at det var en beslutning, medarbejderne støttede. Altså det blev modtaget med klapsalver. Men det ændrer ikke på, at det er en sørgelig beslutning.”

Der kom som bekendt en redningsflanke i form af en DAB-kanal, der alligevel ikke reddede radioen, og lige dér gik der måske nok tristesse i den. ”Dødsdruk,” kalder Jørgen Ramskov det, der skete på dagen, hvor de tabte udbuddet.

”Og så var der en underlig form for optur den sidste sendedag, fordi den var præget af en kæmpestor fuckfinger.”

En kort bog

Det er jo ikke normalt, at der dør så mange på en arbejdsplads. Så derfor er der heller ikke skrevet meget om det, og du har helt sikkert ikke været på kursus i det. Hvem har du trukket på i forbindelse med dødsfaldene? 

”Der var en god ledelsesgruppe derinde, og vi snakkede jo sammen. Vi besluttede ting, og vi lavede om på ting. Det var en løbende proces. Og der var heldigvis en masse gode mennesker, som man kunne diskutere med. I forbindelse med Nedims død tilknyttede vi en psykolog, fordi det var så voldsomt. Så vi tilbød folk, at de kunne tale med en psykolog. Så det klarede vi – og det må andre vurdere, om vi gjorde – internt i ledelsesgruppen.” 

I kørte på den menneskelige intuition?

”Ja i høj grad på intuition, og så aflastede vi hinanden godt. For der var også folk, der kendte dem rigtig godt. Der var nogle chefer, der kendte de pågældende, der døde, bedre end andre. De har selvfølgelig haft nogle helt særlige følelsesmæssige relationer og nogle intuitioner, som de har brugt.”

”Og jeg ved ikke … jeg tror egentlig, med al respekt, så ville det jo nok blive en tynd ledelsesteoribog, fordi jeg mener, at rigtig meget ledelse handler om at lytte og forstå og så sige det, man gør, og gøre det, man siger. Jeg kan undre mig over, at bøgerne når op på over 300 sider. Kernen i det er jo, at som chef, når sådan noget sker i en virksomhed, så er du nødt til at sørge for, at virksomheden kører videre. Selv da vi holdt møde om Nedims drab, var der jo folk i studiet, som sørgede for, at vi sendte. Det er den rationelle, lavpraktiske del af hjernen, du bruger der. Og det skal så selvfølgelig gøres på en måde, der ikke virker fuldstændig afstumpet. Og det vil også sige, at du kan være nødt til at pille nogle folk af, som skulle have været med i et program, men så sige, at de simpelthen er for hårdt ramt, så andre har måttet overtage.”

Hvad tænkte du i forhold til at vise din egen sorg? 

”Jeg har ikke været i nærheden af at græde. Jeg havde nok ikke haft problemer med det, hvis jeg havde haft behov for det. Men der er et element af, at nu var det mig og ledelsen, der skulle sørge for, at det hele ikke brændte sammen. Det går ikke ned, vi sender, det er i de dødes ånd. De var showfolk. Og så må man samle sig. Jeg tror, at hvis du som chef fortæller sådan et budskab og brænder fuldstændig sammen, så er det et meget voldsomt signal oveni. Og nogle af dem, der står og lytter, skal jo høre det og blive chokeret, men skal fem minutter efter producere radio. Og så tror jeg bare ikke, at de har brug for, at chefen ligger i fosterstilling og græder. Så der bliver du nødt til at have en facade.”

”Det samme, når du skal fortælle, at nu søger vi ikke den nye sendetilladelse, eller at vi har tabt. Altså der er du nødt til at have en eller anden form for facade. Jeg ved, at der var et enkelt personalemøde, hvor jeg, da vi diskuterede, at vi ikke havde vundet, var meget, meget ekspressivt vred over, hvad jeg fandt, var en elendig sagsbehandling. Det var der nogle, der fandt historisk.”

Tror du nogensinde, du møder en sådan udfordr ...

”Det vil jeg fandeme ikke håbe. Og statistisk set kan det nærmest heller ikke lade sig gøre.”

Det ville du nok også have sagt, inden du startede på 24syv.

”Ja. Jeg har fået stor respekt for folk inden for militæret, som jo er ude for det her ofte. Bortset fra militæret kan jeg ikke forestille mig andre, der så kontinuerligt oplever dødsfald i en så ung medarbejdergruppe.” 

Blå bog: Jørgen Ramskov

1988: Uddannet journalist, Danmarks Journalisthøjskole 

2019-?: Administrerende direktør, Producentforeningen

2011-2019: Administrerende direktør og chefredaktør, Radio24syv

2009-2011: Administrerende direktør, Copenhagen International Film Festival

2006-2009: Administrerende direktør, Nimbus Film

2004-2006: Direktør, Produktion og Udvikling, Det Danske Filminstitut

2001-2004: TV Direktør og direktør for digitale medier, Danmarks Radio

2001-2001: Executive producer, EBU (Europæiske Melodi Grad Prix)

1998-2000: Programchef, DR1.



Laura Ellemann-Jensen

Skribent på Ugebrevet Mandag Morgen. Tidligere redaktionschef samme sted. Har en fortid på bl.a. Politiken, Lederne, Berlingske, Ugebrevet A4 og DR.

LÆS MERE
Forrige artikel Vi skal tøjle teknologien Vi skal tøjle teknologien Næste artikel Topledere uden stemme på sociale medier – kom ind i kampen! Topledere uden stemme på sociale medier – kom ind i kampen!
Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.