Den europæiske gældskrise når til stadighed nye højder. På trods af gentagne hjælpepakker har Eurolandene endnu ikke fundet en troværdig vej ud af den høje offentlige gæld. Tvært imod peger de seneste indikatorer klart i retning af en recession i størstedelen af Sydeuropa og stærkt stigende risiko for faldende produktion i Eurolandene under ét.

Ud fra en økonomisk betragtning er løsningen på gældskrisen i bund og grund at øge indkomstgrundlaget i samfundet, da det er øgede indkomster, som skal skabe grundlaget for at betale gælden tilbage. Det sker på langt sigt kun ved at øge beskæftigelsen og produktiviteten.

I 2000 lancerede EU Lissabon-processen, som gik ud på at gøre Europa til verdens mest konkurrencedygtige økonomi og skabe 20 mio. job frem til 2010. Såvel konkrete mål og midler blev anført, men eksekveringen var mildest talt mangelfuld. Spørgsmålet er, om det ikke er prisen for den manglende handling i Europa, vi ser i disse år.

Nu er tiden løbet fra de mange fine ord, som ikke i tilstrækkelig grad følges op af handling. Tiden er inde til at lægge en klar strategi for euro-samarbejdet og derefter eksekvere den. Hvis strategien bliver eksekveret, kommer troværdigheden gradvist tilbage af sig selv. Men det kræver et langt sejt træk, og bolden ligger i mangel af en føderal overbygning i EU i høj grad hos de enkelte Eurolandes folkevalgte organer.

Måske kan Europa fortsat overtale statslige investorer i eksempelvis Kina og Rusland til at finansiere det europæiske overforbrug, men det er ikke nogen holdbar løsning. Langt mere perspektivrigt ville det være, hvis lande som Grækenland, Italien og Frankrig kunne lade sig inspirere af de økonomiske reformer, der er gennemført i Tyskland og Irland.

Tyskland blev betegnet som Europas syge mand i første halvdel af 00’erne, men tyskerne gennemførte reformer, som bidrog til at skabe en kraftig forbedring af konkurrenceevnen. Nu betragtes Tyskland af investorerne som en af verdens mest kreditværdige nationer og kan derfor låne til rekordlave renter på finansmarkederne. Renten på irske obligationer ligger fortsat på et højt niveau, men det er bemærkelsesværdigt, at renten på irske statsobligationer ligger betydeligt lavere end tidligere på året. Det afspejler bl.a. at Irland har præsteret en kraftig og tiltrængt forbedring af konkurrenceevnen.

Det er i øjeblikket helt uforudsigeligt, hvordan den politiske situation udvikler sig i Grækenland og Italien. Om franskmændene er klar til at gennemføre grundlæggende reformer op til præsidentvalget i foråret 2012, kan man også godt betvivle. Der kan sikkert nemt gå flere dyre måneder, inden politikerne er klar til at gennemføre de nødvendige reformer, så Europa må hutle sig videre et stykke tid endnu med sponsorer udefra.

Det sker vel at mærke i en situation, hvor det ser ud til, at USA med moderat vækst styrer uden om en recession, og hvor lande som Kina og Indien fortsat præsterer vækstrater, som vi europæere kun kan drømme om. For en gangs skyld er det derfor svært for Europa at give omverdenen skylden for vores problemer. Tiden er inde til at erkende, at krisen i høj grad er selvskabt og derfor skal løses af os selv i Europa.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.