Grænser for politisk hestehandel

Tak til statsministeren for at standse en absurd forestilling på Christiansborg. Forløbet varsler ny politisk positionering af DF.

MM Special: Løkkes liberale tjekliste

Hvad skal man kalde statsminister Lars Løkke Rasmussen oven på en tumultagtig december – i høj grad foranlediget af et af regeringens egne partier - og en ydmygende start på januar med resolut skrinlægning af regeringens højt prioriterede pakke med skattelettelser?

En handlekraftig statsminister, der tør skrotte en politisk blindgyde og komme videre, eller en svag statsminister, der blot vil magten for magtens skyld og bare bliver siddende, så længe han kan?

Mandag Morgen har sat sig for at efterprøve Løkkes liberale tjekliste med valgløfter fra 2015 til nu. Hans score på den liste er faktisk ganske høj, selv om han blev udråbt forleden til at lede en totalt kuldsejlet mindretalsregering.

Løkke har ifølge Mandag Morgens store analyse taget hul på 212 ud af 283 liberale valgløfter. Næsten hvert fjerde forslag er droppet eller endnu ikke ført ud i livet. Blandt forslagene i den kategori er også nogle stykker inden for de absolutte kerneområder.

Vi er vant til kompromiser i dansk politik – og til at have mindretalsregeringer, der nok kan fremsætte gyldne valgløfter om det ene og det andet og fremlægge forkromede regeringsprogrammer. Men kan der ikke tælles til 90 mandater i Folketinget for forslagene, så dør de eller må lægges på køl for en periode.

Indledningen på dette års politiske sæson har vist os tre ting.

For det første at politiske hestehandler trods alt kan blive så absurde, at der må trækkes en streg i sandet og de må opgives. Tak til statsministeren for at sætte en stopper for det pinlige show, vi har været vidne til nu i månedsvis, nemlig at ”historisk store skattelettelser” – hvad end man så mener om dem – skulle handles på plads til gengæld for et såkaldt ”paradigmeskifte i udlændingepolitikken” med en række nye tiltag, der i øvrigt ville torpedere regeringens hidtidige kurs og trepartsaftaler med arbejdsmarkedets parter.

For det andet at Dansk Folkeparti bør dele ansvaret med Liberal Alliance for det politiske kaos, som har præget blå blok og dermed regeringskonstellationen og dens støtteparti siden efteråret.

Som modtræk til at stemme for en skatteaftale smed DF nye og strammere krav på udlændingeområdet på bordet i allersidste fase sammen med ekstra krav om råderum til velfærdsforbedringer de kommende år. Ikke nogen anstændig forhandlingsteknik efter gængs Christiansborg-standard.

Det lignede mere noget helt andet. Det lignede, at Dansk Folkeparti efter kommunalvalget og en stribe dårlige meningsmålinger prøvede at finde en ny og mere hårdtslående platform i forhold til vælgerne i rollen som ypperste udlændinge-strammer og ypperste velfærdsforkæmper.

For det tredje ser det endelig ud til, at Liberal Alliance er ved at blive voksen. Den kæmpe undskyldning, som Anders Samuelsen rykkede ud med til sit bagland og sine vælgere i onsdags for fejlslagen taktik, træklatring og en mislykket politisk strategi må gøre indtryk. Alle andre partilederen end netop ham ville nok blive væltet på sådan en bragende selverkendelse, men LA er Anders Samuelsen, og han får nok lov til at ride stormen af.

I de næste 17 måneder, indtil valget ifølge grundloven senest skal komme, har statsministeren stadig kun et sted af henvende sig, hvis han vil skabe aftaler. Det er hos Dansk Folkeparti.

Jo tættere vi kommer på valgdatoen, jo mindre hjælpsom bliver andre partier, medmindre der betales en høj politisk pris for sådanne aftaler. Og Kristian Thulesen Dahl har allerede stille og roligt bemærket, at statsministeren nok kommer tilbage efter andre aftaler.

Næste prøve på det bliver antagelig medieforligsforhandlingerne, som indledes i februar. Vil DF også her benytte lejligheden til at skabe sig en vælgermæssig platform, der værdipolitisk lægger mere klar afstand til både Venstre og Socialdemokratiet? Her skal der findes en politisk løsning i første halvår af 2018, fordi de nuværende aftaler udløber med udgangen af året.

Krisen i blå blok har mange tabere og kun én vinder. Og hun sidder i rød blok. Statsministeren har taget et nederlag på at opgive et af de rigtig store løfter i regeringsprogrammet om markante skattelettelser. Liberal Alliance har indkasseret dyre lærepenge på forløbet de seneste måneder og skal have genopbygget tillid hos vælgerne og baglandet.

Dansk Folkeparti og Thulesen Dahl har med sin fejlslagne strategi og med Lars Løkke Rasmussens skaktræk fået skubbet sig selv væk fra midten af dansk politik og tilbage på fløjen med den mere ekstreme soloposition på udlændingepolitikken.

Men DF er stadig regeringens parlamentariske grundlag og det sted, hvor Løkke skal hente stemmer til de forslag, som han skal have igennem. Og der mangler 71 af dem, hvis hans liberale tjekliste skal fyldes helt ud.

 

Forrige artikel En ny verdensorden for industriproduktion En ny verdensorden for industriproduktion Næste artikel Udkald til ny reform af den offentlige sektor Udkald til ny reform af den offentlige sektor

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.