Hajen, der åd vores fremtid

Jeg sad for nylig i et bestyrelseslokale og diskuterede forskellen på “teflonvirksomheder” og “velcrovirksomheder” med en CEO og en del af hans chefhold. Forskellen? Teflonvirksomheder bliver nok udfordret på deres etiske, sociale og miljømæssige aftryk, men står i reglen uskadte og uplettede tilbage. Sådan var Apple en overgang, og Google også. For velcrovirksomheder er udfordringerne større, og mere af snavset hænger ved. Den CEO, jeg talte med, driver en virksomhed, der for nylig har udviklet stærke velcro-tendenser – og den dag vi mødtes, kørte der endnu en negativ historie i medierne.

Mængden af potentielle sager, der kan ramme store virksomheder, er svimlende – og vokser støt. Tag bare Google, hvis teflon-status er under nedslidning. Virksomheden er blevet udfordret af så forskellige dagsordener som sikkerhedsrisici i forbindelse med førerløse biler og privatlivsbeskyttelse i forbindelse med “Google Glass”-brillerne. Mindst én kvinde er blevet angrebet for at bære Google-briller i en bar i San Francisco. Folk følte sig udspioneret.

Sidst i februar kom så busfejden i San Francisco. Demonstranter satte fokus på Googles brug af offentlige busstoppesteder til opsamling af passagerer til sine egne private medarbejderbusser. Google forsøgte at gyde olie på vandene ved at donere 6,8 millioner dollar til et program, der tilbyder ubemidlede unge gratis transport i byens offentlige transportsystem.

En haj i akvariet

De chokbølger, som hurtigvoksende virksomheder som Google har skabt, var i mine tanker, da jeg satte mig i et fly til Indonesien og gik i gang med at læse The Circle, Dave Eggers’ seneste roman. Historien omhandler, som nogle vil vide, verdens største og mest magtfulde internet-virksomhed, The Circle, i en nær fremtid. Et Google på speed.

I en mindeværdig passage vender en af virksomhedens stiftere tilbage fra et ubådseventyr til Marianergraven med flere sære erobringer, ikke mindst en meget stor og meget gennemsigtig haj. Man kan se den fordøje og udskille sit bytte på ingen tid. Hvad der sker, når hajen slippes løs i et akvarium med en række andre skabninger, symboliserer det, der kan ske, når opkomsten af nye industrier betyder, at velstand og magt koncentreres på få hænder.

The Circle viser sig at ligne denne haj temmelig meget, med sine ambitioner om at erstatte (og i egen forståelse forbedre) verdens demokratiske institutioner. Mod slutningen af romanen advarer en anden af stifterne om, at virksomhedens accelererende drift mod at gøre alt – og alle aspekter af alles liv – transparent vil have konsekvenser, som end ikke Big Brother kunne have drømt om.

Alt dette lå forrest i min bevidsthed, da jeg talte ved en række konferencer arrangeret af Nestlé i Jakarta og Unilever i Singapore. I begge lande var der, ikke overraskende, fokus på forhold som fødevaresikkerhed, klimaforandringer, over- og underernæring.

Mit ærinde var at præsentere ”Den nye normalitet”, og min pointe var, at efter mere end fem årtier, hvor erhvervslivets samfundsmæssige dagsorden har udviklet sig i højt tempo, er en række nye problemstillinger begyndt at trænge sig på i magtens cirkler og på direktørgangene verden over.

Dette betyder ikke, at alle CEO’er, virksomheder, brancher og økonomier vil reagere effektivt og rettidigt på dem. Og det skyldes især, at så mange topledere i verden de sidste ti år er uddannet på erhvervsakademier og MBA-kurser, der har lært dem at fokusere på kortsigtede resultater – meget som den forslugne haj, der tømte akvariet for alt andet liv.

Løsningernes Tidsalder

Ligesom hajer er nødt til at holde sig i bevægelse eller dø, må vores økonomier vokse eller risikere kollaps. Pessimisten i mig ser vores globale økonomi – der langtfra er lige så transparent som hajen fra Marianergraven – opsluge liv, som det har taget millioner af år at udvikle, og udskille det som aske og affald. Optimisten konkluderer derimod, at vi, efterhånden som Problemernes Tidsalder viger for Løsningernes Tidsalder, vil se nye tankeformer, nye teknologier, nye forretningsmodeller og, nok så vigtigt, en ny kultur spredes i erhvervslivet i stigende tempo.

Dette mere opmuntrende syn blev forstærket, da jeg mødte den nye dekan for det Singapore-baserede INSEAD. Han er del af erhvervsakademiernes nye generation af dekaner og professorer, der ser emner som markedstransparens, cradle-to-cradle-analyse, nul-forurening og cirkulær økonomi som del af en fremvoksende markedsvirkelighed – en ny normalitet.

Et par dage efter jeg var vendt hjem, fik vi besøg af direktøren for et nyt business- og bæredygtighedsprogram ved University College London. Hun efterlod pensumlisten til den nye naturvidenskabelige masteruddannelse, hvor jeg skal holde afslutningsforelæsningen. Listen omfattede sværvægtere inden for ressourcesikkerhed, industriel økologi, cradle-to-cradle-analyse, cirkulær økonomi, shared value, bæredygtighedsregnskaber, integreret afrapportering og klimaforandringer.

Alt sammen godt, men burde vi ikke også udvide forestillingsevnen blandt erhvervsskolernes studerende?

Selv om jeg også i fremtiden vil tale om ”Den nye normalitet”, kunne jeg lige så godt have brugt en anden overskrift: ”Hajen, der åd vores fremtid”.

En af mine anbefalinger til UCL og alle lignende uddannelsesinstitutioner er faktisk, at de burde føje flere relevante romaner til deres pensumlister. Måske forhindrer det ikke unge mennesker i at begå fejl, men det kan gøre dem mere forbeholdne over for formodede teflonvirksomheder end den unge rekrut, der i romanens første afsnit vandrer omkring på The Circles californiske campus og tror hun er kommet i himlen.

Forrige artikel Nødvendigt oprør mod kontrolsamfundet Næste artikel Harvard-professor: Alt for mange virksomheder bluffer sig grønne Harvard-professor: Alt for mange virksomheder bluffer sig grønne

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.