Kommentar af 
Erik Rasmussen

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

MM Special: Hvad er landbrugets fremtid?

  • Det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer
  • Kunstigt kød bliver big business: Reagensglasbøffer kommer på markedet i 2021
  • Danish Crown ser ikke en fremtid for sig uden kød fra dyr og sætter deres lid til et voksende kødforbrug i resten af verden
  • Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Planteprodukter vinder frem i supermarkederne

Erik Rasmussen: Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne har mange ofre.

Vi har længe vidst, at klimaet truede en række dyrearter. Men nu er ’sektorarterne’ alvorligt truet. Det vil sige erhvervssektorer, der bidrager til klimaforandringerne i en grad, der gør dem samfundsskadelige, så de derfor må begrænses eller udfases.

Det klassiske eksempel er den fossile industri – alt, der forbindes med kul, olie og gas. Politikerne lovgiver nu mod ’arten’, investorerne begynder at trække sig ud af industrien, en spiral er sat i gang, og sektoren spås en gradvis afvikling.

Men dette er blot starten på et klimadrevet markedsopbrud af de mere dramatiske. De næste ofre vil tælle en række af de forbrugsindustrier, der øver vold på klimaet og tærer på klodens ressourcer.

Ud over transportsektoren gælder det bl.a. mode- og rejsebranchen og enhver anden sektor, der kan betegnes som klimapolitisk ukorrekt. Men mest truet er landbrugs- og fødevaresektoren. Årsagen er indlysende: Den tælles blandt de største klimasyndere og står alene for 25-33 pct. af de samlede udledninger, når det samlede ressourceforbrug medregnes. 

Industriens klimaaftryk er så voldsomt, at hvis den skulle betale fuld pris for miljøpåvirkningen, ville det ifølge en tidligere undersøgelse fra rådgivningsvirksomheden KPMG koste 224 pct. af erhvervets samlede indtjening. Det er den ubetalte regning, industrien sender videre til det øvrige samfund.

Hvad det handler om, har et forskerhold fra Oxford Universitet sat meget præcise tal på. Det skabte af gode grunde betydelig opmærksomhed, da disse tal for nylig blev offentliggjort i tidsskriftet Nature: Forbruget af oksekød, lam og svin skal reduceres med 93 pct., æg med 71 pct., mælk med 60 pct., sukker med 64 pct. og kylling med 45 pct.

Klimaet, den langsigtede vinder

Skal disse mål opfyldes, skal dansk landbrug og fødevareindustri hurtigt finde noget andet at leve af. Det er nemlig et af samfundets største klimasyndere, men også et af de største eksporterhverv. Alene eksportværdien af de danske landbrugsprodukter er omkring 50 milliarder kr., hvoraf eksporten af svinekød beløber sig til over 30 milliarder kr.

Det sætter også regeringens klimaudspil i relief. Regeringen lægger ikke skjul på, at hensynet til erhvervets indtjening og beskæftigelse vejer tungere end hensynet til klimaet. Den har valgt at frede det landbrugs- og fødevareindustrielle kompleks, der har det største og mest akutte behov for at tilpasse sig fremtidens klimakrav. 

Behovet for tilpasning illustreres bl.a. af følgende kendsgerninger: Landbrugets klimaaftryk udgør op mod 27 pct. af Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser, hvis man inkluderer udledningerne fra importeret foder. Den danske kødindustri er f.eks. stærkt afhængig af massive mængder importeret soja til at fodre svin, fjerkræ og kvæg.

Men dyrkning af soja er en af de vigtigste årsager til skovrydning, og den danske import af soja kræver et areal på størrelse med Sjælland og Falster. Det areal ligger primært i Argentina, som de sidste par årtier har været udsat for en voldsom skovfældning for at give plads til bl.a. dyrkning af soja, herunder til den danske kødproduktion. 

Skulle alle lande prioritere kortsigtet beskæftigelse over klimaet, er der ingen mulighed for at løse klimaproblemerne. I øvrigt kan enhver sektor påberåbe sig tilsvarende hensyn, f.eks. hele den fossile industri. Alle kan argumentere for, at et opgør med business as usual vil kræve økonomiske ofre, skade konkurrenceevnen etc.

Men klimaet skal og vil på sigt vinde det opgør – også af hensyn til erhvervslivet. Realiteterne taler derfor for, at enhver klimabelastende sektor må forberede sig på et omfattende paradigmeskifte og nytænke dele af sit produktionsapparat.

I takt med at klimaforandringerne accelererer, vil kravet til bæredygtige produktioner stige, og morgendagens truede sektorer kan med fordel studere udviklingen i kul-, olie- og gasindustrien. 

Det firedobbelte krydspres

Virkeligheden for den danske landbrugs- og fødevaresektor er at indstille sig på et firedobbelt krydspres, der gensidigt forstærker hinanden:

  • Reguleringspresset: Ingen regering vil i længden have råd til at friholde så klimadominerende en sektor som landbrug og fødevarer fra stramme reguleringer.
  • Forbrugerpresset: Forbrugerne er i tiltagende grad klimabevidste. Nedgangen i kødforbruget, især blandt unge, er en tendens, der kun vil blive forstærket.
  • Konkurrentpresset: I samme takt udvikles alternative fødevareprodukter, og helt nye fødevarevirksomheder vil skyde op og blive morgendagens giganter.
  • Investorpresset: Investorerne følger de nye tendenser og søger væk fra de miljøbelastende ’solnedgangsfødevarer’.

Dansk landbrug – og fødevareindustri – er en truet art, og jo før den erkender det, desto større er muligheden for at tilpasse sig morgendagens vilkår. Den virksomhed, der ikke har en langsigtet plan for håndteringen af det paradigmeskifte, vil hurtigt blive mast under det firedobbelte pres og vil ikke blive reddet af argumenter om arbejdspladser og samfundsnytte. Det hjalp ikke værftsindustrien for årtier tilbage, og det vil ikke hjælpe kød- og mælkeindustrien, hvis ikke den omstiller sig med rettidig omhu. Alternativer vil hurtigt opstå og dække de nye behov.

Et eksempel er Ikea. Ved siden af sit møbelsalg driver virksomheden verdens sjettestørste restaurant og bespiser årligt 650 millioner mennesker i sine varehuse. Her serverer de bl.a. 110 millioner hotdogs om året, men Ikea har nu udviklet en vegansk hotdog.

Den blev bl.a. lanceret i København i eftersommeren og er blevet så stor en succes, at Ikea allerede forventer at sælge 10 millioner styk. Men det er samtidig et eksempel på, hvor hurtigt der opstår alternative producenter, der hurtigt kan fornemme og dække de nye behov.

Hvad skal Danish Crown leve af?

Den udfordring føles især nærværende i svinesektoren og hos Danish Crown. Virksomheden er en af verdens største kødproducenter og slagter årligt 23 millioner svin, hvoraf de 13 millioner opdrættes i Danmark.

Med en omsætning på 62 milliarder kr. og 25.000 ansatte og over 7.000 ejere (andelshavere) er det også et af Danmarks største selskaber. Nu konfronterer klimaforandringerne og et faldende kødforbrug koncernen med den måske hidtil største udfordring. 

Danish Crown er fuldt bevidst om dette og har indstillet sig på en mindre kødfuld verden. For at afsøge og indstille sig på de nye vilkår var koncernen den 19. september vært ved en stor konference i København. Under titlen “Meat 2030” udfoldede en række indbudte eksperter deres perspektiver på kødets fremtid. Det blev en bekræftelse på, at paradigmeskiftet er i gang, og at der skal tænkes og handles nyt for at bevare en stærk global position.

Et hovedfokus for Danish Crown er en konstant reduktion af alle udledninger ved svineproduktionen. Her har virksomheden demonstreret lovende resultater ved at reducere udledningerne med 26 pct. siden starten af 00’erne, og arbejder nu på at få svineproducenterne til at udarbejde CO2-regnskaber og dermed opstille kriterier for maksimale udledninger. Det er opfattelsen, at den udvikling kan accelereres og dermed fjerne klimaargumentet mod kødet. Om det i sig selv kan påvirke forbrugsmønstret, vil kun fremtiden vise.

Men såvel i landbruget generelt som hos Danish Crown lægges der ikke skjul på, at sektoren antagelig står over for at skulle løse den største udfordring siden andelsbevægelsen blev startet i slutningen af 1800-tallet. Der findes desværre ingen enkle svar på, hvad landbruget skal leve af i en fremtid med stærkt ændrede forbrugsmønstre. Ifølge Oxford-forskerne er svaret ligetil, nemlig plantebaserede produkter.

Måske har dansk landbrug og fødevareindustri andre og mere differentierede svar. Man må give danske landmænd, at de generelt har været meget innovative og evnet at tilpasse sig nye vilkår.

Den evne kommer nu på en afgørende prøve, og her kunne en af verdens mest udfordrede og mest toneangivende kødkoncerner, nemlig Danish Crown, blive den rollemodel, der demonstrerede, hvordan en risiko kan forvandles til en ny mulighed. Den inspiration har mange truede sektorarter hårdt brug for lige nu.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu