Hvis Thorning var CEO

Helle Thorning-Schmidt er som statsminister blevet konfronteret med de samme syv overraskelser, som ifølge strategi- og ledelsesguruen Michael Porter udfordrer enhver nyudnævnt topleder. Regeringens fortsatte overlevelse afhænger af, hvor hurtigt statsministeren erkender det og handler.

Helle Thorning-Schmidt har nu bestridt posten som landets mest magtfulde politiker i lidt over et år. Et år, hvor salver af kritik har haglet ned over hende fra sag til sag. Fra betalingsring til budgetrabat, fra danske direktionsgange til arbejdere i skurvognen.

Sjældent er en ny statsminister blevet mødt med så massiv modvind så længe, og sjældent har angrebene været så nærgående og personfikserede.

Over en bred kam synes det danske mediebillede at tegne portrættet af en vingeskudt, verdensfjern og desorienteret leder, der ikke har evnet at sætte et ben rigtigt på Christiansborg. At latterliggøre statsministeren er langsomt ved at blive vor tids folkesport. Og hendes mange politiske modstandere synes opsatte på at genopføre den drejebog på et dronningemord, der i sin tid med ærefrygtindgydende effektivitet sendte Lene Espersen ud i det politiske mørke.

De fleste vælgere gør status med følgende spørgsmål: Har statsministeren vitterlig været genstand for et koordineret karaktermord af historiske dimensioner, eller har hun ved selve sin ledelsesform, kommunikation og regeringsstrategi selvforskyldt bragt regeringen ud i den redelighed af rædselsfulde meningsmålinger, den nu så indædt kæmper med?

Det spørgsmål kan besvares ved at undersøge, om Helle Thorning-Schmidt har begået flere eller færre fodfejl end en nyudnævnt CEO for en international koncern.

Thornings syv overraskelser

I en klassisk artikel fra Harvard Business Review, Seven Surprises for New CEO’s, hævder Michael Porter, at alle nyudnævnte CEO’er overraskes af de samme syv udfordringer.

Derfor: Hvis Helle Thorning-Schmidt havde været CEO for koncernen Danmark A/S, hvad ville hun da være blevet overrasket over?

For det første ville hun til sin store forundring have erfaret, at Danmark A/S ikke kan ledes. Som for de fleste internationale koncerner gælder det også denne, at Danmark ikke kan regeres. Det er menneskeligt umuligt at opnå viden om, endsige lede alt, hvad der foregår i alle afkroge af en moderne virksomhed. Samtidig finder enhver ny CEO sig splittet mellem at repræsentere koncernen indadtil eller udadtil. Ikke alene skal virksomheden ledes internt, CEO’en skal også være ordførende over for et endeløst hav af eksterne interessenter.

Følg Martin Møller Rasmussen

I den situation er udfordringen at afbalancere ressourceforbruget på interne og eksterne anliggender og at lede med indirekte frem for direkte magtinstrumenter. Dvs. at artikulere og kommunikere en klar og letforståelig vision for virksomheden, og at udtrykke de overordnede værdier og tonen for ledelsesformen.

Der kan ikke være tvivl om, at statsministeren i sit første regeringsår er blevet overrasket af denne udfordring. Det timelige, herkuliske engagement i det danske EU-formandskab i regeringens første måneder blev modsvaret af en larmende indenrigspolitisk tavshed.

Oppositionens anklager om løftebrud fik alt for længe lov at stå uimodsagt i debatten. Der blev simpelthen brugt for meget krudt på de eksterne partnere i Danmark A/S og for lidt på forandringskommunikationen på de indre linjer.

Derfor har det også haltet med at formulere en samlende og klar vision for, hvordan Danmark A/S i fremtiden skal gøre sig gældende i international konkurrence, og hvor koncernen besidder en række unikke, uudnyttede fordele. Med hvilken model for konkurrenceevne skal konkurrencestaten Danmark møde det 21. århundrede?

Selv om projektet Danmark 2032 og en kronik i Politiken har været nok så velmente, udestår stadig et stort idepolitisk arbejde. Ingen – end ikke oppositionen i dens mest liberale øjeblikke – kan være uenige i ønsket om ”at skabe den dygtigste generation nogensinde”. Uddannelse betragtes af alle Danmark A/S’ konkurrenter som en nødvendig forudsætning. Og derfor er uddannelse ikke længere tilstrækkeligt til at skabe konkurrencefordele. Der skal meget mere til.

Ligeledes er visionsarbejdet ikke bragt i øjenhøjde med medarbejderne. Om aftenen inden de går i seng, spørger mange medarbejdere i Danmark A/S sig selv, hvordan man skal hamle op med vækstlokomotivet China Inc. Målt i antal medarbejdere, antal arbejdstimer og i timeløn er de os overlegne.

[quote align="right" author=""]Det kan godt være, at 12 minutter om dagen ikke forekom af meget i et regneark, men for den gennemsnitlige danske børnefamilie er 12 minutter mere i den sene eftermiddags ulvetime lang tid.[/quote]

Her har Helle Thorning-Schmidt som ny CEO sendt mildest talt tvetydige signaler. På den ene side har hun gentaget sin forgængers mantra, ”når de andre bliver billigere, skal vi blive bedre.” På den anden side er medarbejderne også blevet bedt om at arbejde 12 minutter mere.

Udsagnene rimer ikke, og de efterlader flere ubesvarede spørgsmål, end de besvarer. Skal Danmark A/S virkelig konkurrere med China Inc. på arbejdstid i det lange løb? Hvis alle arbejder mere, hvem skal så fyres? Og hvordan skal børnefamilierne få det til at gå op i dagligdagen?

Det kan godt være, at 12 minutter om dagen ikke forekom af meget i et regneark, men for den gennemsnitlige danske børnefamilie er 12 minutter mere i den sene eftermiddags ulvetime lang tid. Tro mig.

Skab succes for dine allierede

For det andet er hun blevet overrasket over det ledelsesmæssige paradoks, der består i, at jo mere du leder, jo mindre bliver din indflydelse. Det er dødbringende for en koncerns effektivitet, hvis toplederen udsteder eksplicitte kontraordrer til mellemledere. Det underminerer ledelsens faglige selvtillid og tro på, at den har forstået topledernes overordnede vision.

Ifølge Michael Porter bliver en leder stærkere og mere indflydelsesrig, i takt med at vedkommende gør andre stærkere. Den dygtige CEO skaber rammerne, for at andre kan lykkes.

Også her har Helle Thorning-Schmidt gjort sig dyrekøbte erfaringer. Særligt fremstod sammenbruddet i forårets stort anlagte trepartsforhandlinger aldeles abrupt og kaotisk. Forhandlingerne var forinden blevet udlagt som de vigtigste siden Fælleserklæringen 1987. Men i sidste ende var uenighed om at sløjfe sølle to feriedage nok til at kortslutte forhandlingsforløbet.

Det vidner om, at den nye CEO ikke i tide har kommunikeret og afstemt sine forventninger med sine allierede og derved sat dem i stand til at indfri sine forventninger. Når så mange organisationer investerer så mange ressourcer i at ruste sig til forhandlinger, resultatet ikke være så pauvert. Det svækkede hendes allierede i fagbevægelsen frem for at styrke dem. Og dermed stækkede hun i sidste ende sin egen magt og manøvrerum.

Kommunikation i høje hæle

For det tredje har hun erfaret, hvor svært det er at få pålidelig og kvalificeret viden. For enhver ny CEO vokser mængden af information eksponentielt. At skelne mellem ubetydelig baggrundsstøj og nyhedernes underliggende fællesnævner kræver rådgivning. Her står Helle Thorning-Schmidt godt rustet, men kunne have gjort mere. F.eks. etablerede de succesrige socialdemokratiske ledere Tony Blair og Gerhard Schröder begge en strategisk tænketank, designet til at bistå dem i deres respektive visionsprojekter (No 10 Policy Unit og Benchmarking-gruppen).

[quote align="left" author=""]Til trods for den danske tradition for selvironi, må det stå hen i det uvisse, hvad statsministerens interesse har været i at referere til sig selv som blondinen.[/quote]

For det fjerde er hun formodentlig også blevet overrasket over, hvordan hendes mindste udsagn kan blæses op til nyheder i spiseseddelsstørrelse. En CEO’s mikrofon er altid tændt, og hun udsender altid et budskab. Mikro-kommunikation er lige så vigtig som makro-kommunikation, og der skal være overensstemmelse mellem dem.

Her er den nye CEO flere gange snublet i de allerede rigeligt omtalte stilletter. Nogle udsagn har været ikke-intenderede. Det pynter ikke på en statskvindes image ikke at kende parkeringsreglerne på Østerbro eller Pythagoras’ læresætning. Andre har været overlagte, som da statsministeren på årets partikongres erklærede, at ”det er ikke ovre, før blondinen har stillet stilletterne”.

Til trods for den danske tradition for selvironi, må det stå hen i det uvisse, hvad statsministerens interesse har været i at referere til sig selv som blondinen. Kunne man have forestillet sig Tysklands kansler, Angela Merkel, omtale sig selv sådan? IMF’s Christine Lagarde? Australiens premierminister, Julia Gillard?

Ikke overraskende – men symptomatisk for statsministerens mangelfulde mikro-kommunikation – udgjorde den sentens overskriften for mediernes dækning. I det hele taget har det været sparsomt med memorable one-liners ud over ”jeg kan slå Fogh” (det kunne hun ikke, hun slog Løkke), og ”der kommer en rigtig god løsning i morgen” (det gjorde der heller ikke).

4 millioner bestyrelsesmedlemmer

For det femte er den nye CEO også blevet overrasket over, at hun ikke er chefen – det er bestyrelsen. Og i koncernen Danmark A/S er der tale om en temmelig stor bestyrelse: vælgerne.

De har ansat den nye topchef, men kan også fyre hende. Derfor er enhver ny CEO afhængig af at vinde den nye bestyrelses tillid ved en langsigtet gensidig lærings- og tillidsproces. Det er derfor nødvendigt løbende at genforhandle ledelsesmandatet og langsomt opbygge et gensidigt tillidsforhold. Sociale medier som Facebook og Twitter åbner uanede muligheder for at etablere en mere åben og spørgelysten dialog med den nye bestyrelse.

For det sjette er Helle Thorning-Schmidt sandsynligvis også blevet overrasket over, at det vigtigste job som CEO ikke går ud på at tilfredsstille aktionærerne, investorerne og analytikerne. En nyudnævnt CEO bør være optaget af at skabe langsigtet og bæredygtig økonomisk værdi.

Som Michael Porter pointerer: ”En CEO må erkende, at det i sidste ende kun er langsigtet lønsomhed, der betyder noget – ikke dagens forventninger til vækst eller aktieprisen. Høje aktiepriser vil altid kollapse, hvis de ikke er underbygget af en fundamental konkurrencefordel.”

For Danmark A/S betyder det, at kursen for danske statsobligationer ikke bør være det, der optager statsministeren mest (de er allerede i verdensklasse). Snarere bør opmærksomheden rettes mod at identificere, kommunikere og innovere koncernens grundlæggende konkurrencemodel.

[quote align="right" author=""]Måske burde statsministeren nedtone de mange bagudskuende sammenligninger med større historiske begivenheder som Kanslergadeforliget, Fælleserklæringen og Velfærdstatens opbygning – og vende kikkerten fremad.[/quote]

Igen er makro-kommunikationen afgørende. Dvs. at udvikle og kommunikere en ny vision af globaliseringen i det 21. århundrede, at tegne et nyt billede af, hvad nationer konkurrerer på og om, at udvikle nye kommunikative redskaber og indekser til at måle og kommunikere efterslæb og fremskridt samt at etablere offentlige fora, hvor samfundets nøgleaktører i fællesskab kan tage ejerskab til visionsprocessen. Kort sagt: At skabe rammerne for, at aktørerne selv kan tilvejebringe den nødvendige samfundsinnovation.

Tid til at vende kikkerten fremad

For det syvende er Helle Thorning-Schmidt (måske) blevet overrasket over, at selv hun også kun er et menneske. Enhver CEO må erkende, at vedkommende ikke kan overkomme alt. Men mange nyudnævnte CEO’er er mere optagede af deres eftermæle end af de umiddelbare udfordringer.

Måske burde statsministeren nedtone de mange bagudskuende sammenligninger med større historiske begivenheder som Kanslergadeforliget, Fælleserklæringen og Velfærdstatens opbygning – og vende kikkerten fremad. De fleste ved, hvad Socialdemokraterne har gjort, men flere vil vide, hvad de vil gøre. Håndter koncernens udfordringer, og dit eftermæle vil håndtere sig selv.

Nu skal man som bekendt være varsom med at drage paralleller imellem erhvervslivet og politik. Danmark er ikke en koncern, og Helle Thorning-Schmidt er ikke CEO, men statsminister. Alligevel kan det dog være interessant at spørge: Har den nye CEO for Danmark A/S, Helle Thorning-Schmidt, begået flere eller færre fejl end enhver anden nyudnævnt topleder?

På den ene side er statsministeren blevet overrasket over de samme syv udfordringer som enhver anden CEO. Det tæller ned i den samlede vurdering og i bestyrelsens umiddelbare indtryk.

På den anden side er Michael Porters pointe netop, at alle nye CEO’er overraskes af de samme syv ting. Og mere vigtigt: At forskellen på langsigtet succes og fiasko afhænger af den hastighed, hvormed den nye CEO forstår og accepterer disse forhold og begynder at handle på det. I sidste ende tilfalder ansvaret for den vurdering og afgørelse suverænt bestyrelsen i Danmark A/S.

Bedøm og (be)stem selv.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel En regering uden selvstændig profil Næste artikel Guide til det kinesiske magtskifte

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

KOMMENTAR: For 20 år siden gjorde Vesten op med tanken om, at lande frit kunne mishandle deres egen befolkning. Men to årtier med kaotiske krige har vendt situationen på hovedet: EU og Nato forsøger ikke længere at standse krigsforbrydelserne med væbnet magt – vi satser bare på, det ikke betyder flere flygtninge til os.

9 veje til bedre arbejdsdage

9 veje til bedre arbejdsdage

Hovedtelefoner og gåture kan give store gevinster på arbejdspladsen, mens e-mails i weekenden er noget skidt. Det er nogle af rådene fra tidligere Twitter-topleder Bruce Daisley, der har skrevet en bog om arbejdsglæde.