Hyld de skjulte værdier

Hvordan er det muligt at vide, hvilke uddannelser der er brug for, når nu vi endnu ikke har opfundet fremtiden? Uddannelsespolitikken minder om en pølsefabrik, hvor vi bare hælder de unge ind på universiteterne i stedet for at spørge de unge selv. Lad de unge selv definere deres interesser, inden DI og vennerne gør det.

Så var det igen en sommer og sensommer, hvor vi brugte uforholdsmæssig meget tid på uddannelsesdebat.

Den nye folkeskolereform blev introduceret, og de videregående uddannelser var forinden blevet undersøgt i alle ender, så ministeren behørigt kunne melde ud, hvordan det fremtidige optag skulle se ud, og dermed skitsere et udkomme af reformen.

Grundtanken er, at de skattepenge, vi lægger i de unge menneskers uddannelse, skal give hardcore, målbar cash-back den dag, de træder ud af uddannelsessystemet samt at de så hurtigt som muligt melder sig på arbejdsmarkedet.

Det kan jo i princippet være en meget god tankegang, og det giver i hvert fald en form for politisk ro på bagklappen, men ved nærmere eftertanke kan jeg godt gå hen og blive lidt nervøs for min og nationens fremtid. Det lyder svært kedeligt.

Er vi sikre på, at det vi gør, er det rigtigste set fremadrettet, eller lapper vi endnu engang lidt her og der?

For mig at se er der ingen, der tør stå politisk og fagligt frem og præsentere en helt ny vision for de videregående uddannelser eller komme med nogle scenarier, som eksempler på vores fremtid og som forslag til ændring af vores uddannelsessystem, så vi måske kan anvende samfundsressourcerne på en samlet set bedre måde.

[quote align="left" author=""]Vi hælder unge mennesker ind på universiteterne, som om det var en pølsefabrik. Hvorfor skal alle have en kandidatuddannelse?[/quote]

På mig virker det, som om vi sidder fast i vedtagne normer og ideer og ikke evner at se, hvad der egentlig sker lige foran vores næser. I min generation kan vi ikke forestille os noget som er dynamisk og i løbende forandring, som f.eks. at man laver et mash-up af forskellige ting og dermed frembringer noget nyt. Det arbejde, som vores børn skal beskæftige sig med, er endnu ikke opfundet. Vi har svært ved at fatte, at der i dag fødes børn, der vil leve til de bliver 200 år, og at det, der var godt for min generation, ikke længere er i spil om bare 10 år.

Vi ser det hele meget statisk, sikkert som udtryk for et ønske om tryghed og stabilitet, og derfor stiller vi måske ikke de dumme spørgsmål, kommer ikke med nye radikale indgange til uddannelse og det, næste generation skal leve af.

På den positive side er det rigtig godt, at man har lavet en opsamling af data vedrørende uddannelse, tid, økonomi, beskæftigelse og arbejdsløshed. Nu har vi hardcore facts om alt det, vi kan putte ind i et regneark. Det, vi så mangler, er det, jeg kalder den imaginære/sociale side af regnearket. Hvis vi begynder at arbejde med disse data også, så kommer der en del spørgsmål frem, som vi bør diskutere og forholde os til, og hvis vi så igen sammenholder det med den verden, der er derude, nationalt og internationalt, så er vi ved at have et instrument for, hvad og hvordan vi måske skal navigere i vores uddannelsessystem.

Nu står DI og Danske Erhverv på nakken af hinanden og skriger på uddannelser med baggrund i science og business, hvilket er helt forståeligt deres nuværende interesser taget i betragtning.

Skær de bløde uddannelser ned og send dem over til science. Det vil jo sige, at de kreative uddannelser, som f.eks. arkitekt- og designuddannelserne, skal skæres meget ned, da der her er urimelig høj arbejdsløshed. (Heldigvis holder både Marianne Jelved og Sofie Carsten Nielsen lidt igen her).

Det er der jo ikke noget nyt i. Vi har altid haft en overproduktion af kreative kompetencer i dette land, og så vidt jeg ved, ligger de ikke døende rundt på gader og stræder. Hvad laver de så? Det kan være, at de laver alle de ting, vi holder af, og som sammenkæder de hardcore, strømlinede businessfragmenter. Det kan være, at netop fordi vi har uddannet for mange (og sikkert også for dårligt), har disse mennesker sneget sig ind i alle sprækkerne og er grunden til, at vores samfund og vores byer er elskede og eftertragtede af mennesker over hele kloden. Der er næsten ikke en dag, hvor vi ikke berømmes for disse imaginære værdier, som ikke skabes på CBS, men måske leveres af den overproduktion af kreative i vort samfund.

Pølsefabrik

Man kan stille sig selv det spørgsmål, hvorfor de nye studerende vil ligne deres forældre. De pæne unge fra de rige hjem søger ind på det studie, der billiges af deres forældre. De studerendes idealbillede er deres forældres liv. Far køber en lille lejlighed, så de kan ”have deres eget” og ikke skal tænke på at leve for en femøre og selv tjene penge til livets ophold. De beskyttes og pakkes ind og gøres klar til at leve forældrenes liv, hvilket forpligter og slår drømme ihjel.

Hvorfor kommer de fleste, der søger ind gennem kvote 1 på arkitekt- og designskolerne alle fra gode borgerlige hjem? De ligner også alle sammen hinanden. Alt for pæne unge mennesker, der ikke vil ændre det bestående. Hvor er alle dem med mange a’er i deres fornavne, tatoveringer, ”rend mig i røven”- og ”jeg skal nok selv finde ud af det”-attituder henne? Vi har simpelthen manøvreret dem ud, inden de kommer dertil. Vi skal jo nødig have dem ind og ændre vores verden, for hvad vil det medføre, og det passer ikke ind i studieplanerne.

Vi hælder unge mennesker ind på universiteterne, som om det var en pølsefabrik. Hvorfor skal alle have en kandidatuddannelse? Hvorfor ikke sige, at vi som samfund har brug for, at alle har en bachelorgrad, og derfor betaler vi den med glæde. Hvis man vil videre i systemet med en kandidatuddannelse, så bortfalder SU’en. Samtidig hæver man overliggeren, så det virkelig kun er de skarpeste knive i skuffen, der kommer hele vejen. Andre vil udvikle sig, ændre kurs og måske vende tilbage for at tage en overbygning senere.

Hvis vi laver reel adgangsoptagelse på kandidatuddannelserne, så udlændinge også kan søge med de samme rettigheder som danske studerende, så stiger niveauet nogle grader.

Hvorfor er det, at man ikke i Danmark kan tage en krydsuddannelse? F.eks. have en bachelor i filosofi og en kandidat i noget helt andet? Hvorfor anerkender vi ikke en master’s degree fra Oxford på samme niveau som en kandidat fra Odense Universitet?

Man kan stille spørgsmålet til erhvervslivet: Hvorfor er det, at man som 55+ ikke længere er en værdi for samfundet og erhvervslivet? Jeg har set og hørt det så tit, at man sorterer folk fra, der er 50+, for de er jo ikke værd at satse på. De skal snart på pension, og de er nok lidt trætte, så det tør vi ikke binde an med. Hvor lang tid er man i et job nu til dags? Bliver man ved i 25 år, skal man have en parkeringsbøde, eller også har man været så heldig at være et sted, der har givet mulighed for udvikling, hvilke der er få af. Sådan var det måske, da mor var barn for mange år siden, men det er helt normalt, at tilbagetrækningsalderen bliver senere og senere i livet. Ved hjælp af videnskaben og det sundere liv kan man let blive på arbejdsmarkedet, til man er 75+. Ja, de, der er kommet ind på uddannelsen i år, vil sikkert være på arbejdsmarkedet til de er 90 eller 100. Men nej, dansk erhvervsliv har en kulturel barriere på 50-55, hvilket i øvrigt er helt forskelligt fra andre lande omkring os.

Brug for mentorer

Problemet er, at de friske unge har brug for nogle ældre mentorer, og ikke alle over 50 vil ud og spille golf, ro kajak eller pusle om deres børnebørn. Der er et ekstremt validt potentiale for samspil her. Det er samspillet mellem de unge, der tør tage chancer og vil flytte hegnspæle, og de ældre, der ser ideen, støtter med viden, erfaring og kvalificering af setuppet.

Det er ikke ældre, der siger nej og passer de stabile rammer, men ældre, der siger ja og har en kultur, der driver ideer og viden frem. Det er dem, der har overskud til at samarbejde og være inklusive.

På min nuværende arbejdsplads ser vi aldrig på fødselsdatoen, familiære forhold, seksualitet eller religion. Det er simpelthen ulovligt, og man oplyser ikke noget af dette i sin ansøgning eller sit cv.

Vi ser på, hvilket universitet du kommer fra, dine karakterer og din erfaring. Universitetet har betydning og ikke kun din uddannelsesretning, for vi har brug for folk, der kan sætte sig ind i nye fagområder hurtigt, og det kan man, hvis man kommer fra topuniversiteter. Hvis du samtidig har en krydsuddannelse, bliver det rigtigt spændende. Kommer man fra et topuniversitet, Imperial, Cambridge, LSE osv., så har man en høj læsehastighed og kan derfor hurtigt sætte sig ind i svært stof og har evnen til at sætte sin viden i spil. Det tæller som udgangspunkt mere, at man har en master fra MIT end en fra Odense. Dog ingen regler uden undtagelser.

Alder er ingen hindring og faktisk ikke noget, vi bruger tid på. Det er personens cv, erfaring og kemien mellem os, der afgør ansættelsen.

Kommer du med en bachelor, skal vi nok få dig gennem systemet, så du får en master og en ph.d., hvis det er det, du vil, og det, vi har brug for. Ja, vi sponsorerer til og med de bedste studerende, når de er i deres studie, for så er chancen for at de søger hos os, når de er færdige, langt højere.

De sidste par år har jeg spurgt folk, som jeg syntes var dygtige og interessante, om hvad deres baggrund var, og hvor er jeg blevet overrasket. Vi taler om toperhvervsfolk fra IKEA, Nike, Google, Ideo, C40 osv. De fleste havde en krydsuddannelse, og de fleste havde en humaniora-bachelor, eller også havde de ingen uddannelse. De folk, jeg fandt mest interessante, havde alle en bachelor i filosofi kombineret med noget andet.

Klap hesten

Så klap hesten, inden I voldbeskærer de uddannelser, som DI og Danske Erhverv ikke kan se sig selv i, og besvar nogle af disse imaginære spørgsmål.

For mig drejer det sig om, hvorvidt vi kan forestille os den verden, vi måske kommer til at leve i, og hvordan vi sætter vores indlærte metoder i spil for at forme denne fremtid.

Jeg ved fra de uddannelser, jeg har mest tilknytning til (dem med den dårligste rating i regnearket), at metoderne, f.eks. til komplekse problemløsninger, på disse uddannelser er verdens bedste, så mangler der bare noget paratviden og vildskab.

Jeg håber, at de implicerede ministre vil tænke over alle disse spørgsmål, men for mig vil det bedste være, hvis det var de unge selv, som kom tilbage med et katalog over ideer og fremskrivninger af deres egen uddannelse.

Lad de unge selv definere deres interesser og krydsuddannelser og fortælle, hvilke uddannelser de ser samfundet har brug for, eller hvilke systemer der kan indeholde de nye tanker og den nye viden.

Hvis de unge ikke kommer på banen, så er det DI og vennerne, der sætter dagsordnen. Og sådan er det, men lad nu de unge få chancen.

Læs flere af Nille Juul-Sørensens indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning

Forrige artikel Udenlandske virksomheder under pres i Kina Næste artikel De 800.000 ”passivt forsørgede”
Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Normalt hører man ikke de to ord i samme sætning: eksponentiel klimaomstilling. Men ordene udgør titlen på en helt ny svensk bog. Forfatteren, Rebecka Carlsson, argumenterer for, at den tilgang til innovation, der præger Silicon Valley, er nødvendig for at redde klimaet og miljøet i tide. Klimaløsningerne skal udvikles og udbredes med eksponentielt stigende hastighed. 

ICDK: Stort land – store femårsplaner

ICDK: Stort land – store femårsplaner

KOMMENTAR Den kinesiske regerings 14. femårsplan er på trapperne. Den vil udstikke rammerne for landets udvikling frem til 2026. Danske videns- og innovationsmiljøer bør følge med i de verserende rygter og forventninger til planen, for der er meget vundet ved at være klar, når planen offentliggøres.
Innovation Centre Denmark i Shanghai giver nogle bud på, hvad der er i vente.

Sørg nu for at løse det rette problem

Sørg nu for at løse det rette problem

LEDELSE Det er ikke nok at være god til problemløsning. Det er mindst lige så vigtigt at forstå, hvilke problemer du skal fokusere på, skriver Thomas Wedell-Wedellsborg, der sætter opgaven på formel i ny bog.

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

GRØN OMSTILLING Lektor Anne Bregnballes kritik af rapporten ’Gør verdensmål til vores mål’ er langt hen ad vejen berettiget. Nu skal regeringen og Folketinget tage stilling til, hvilke kriterier og målepunkter man politisk vil fremme, skriver Steen Hildebrandt og Niels Ploug.

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Trine Christensen går på opdagelse i tyske antikvariater og mindes højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, der i så mange år stod vagt om menneskerettighederne.

Opgøret med sexisme har ulmet længe

Opgøret med sexisme har ulmet længe

LEDELSE Jurister, kontorfolk, restaurationspersonale og andre faggrupper har længe været i gang med det opgør mod sexisme og krænkelser, der nu har ramt de politiske partier og medierne som en tsunami. Den nye virkelighed udgør en massiv udfordring for ledere på alle niveauer. 

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

LEDELSE Som leder skal du træne dig selv i at lytte uden at dømme eller handle med det samme. Ellers risikerer du unødigt at gøre gråzone-tilfælde til sager. Men hav samtidig regler på plads, der gør det klart for alle, hvornår noget er en sag.

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

LEDELSE Hvis der er stor tillid til, at ledelsen vil håndtere situationen på en ordentlig måde, vil flere sige fra over for sexistiske og krænkende kollegaer og samarbejdspartnere. 

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

LEDELSE Vi har alle et stort ansvar for at skabe en kultur, hvor sexchikane og krænkelser bliver helt uacceptabelt på danske arbejdspladser. Men topledelsen har et særligt ansvar for at gå foran som det gode eksempel og for at gøre en offensiv og seriøs indsats for at forebygge og gribe ind.

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

LEDELSE Dieselmotorvirksomheden MAN Energy Solutions satte sidste år gang i en proces, der skal gøre op med krænkelser på arbejdspladsen. Den indsats virker ekstra relevant i dag. Og den stiller krav til ledelsen om tydelighed, konsekvens og tålmodighed.

Indien er det nye Kina

Indien er det nye Kina

ØKONOMI Indien har under premierminister Narendra Modi udviklet sig i stadig mere autoritær, nationalistisk og selvbevidst retning. Det er i det lys, man skal se landets nye grønne strategiske partnerskab med Danmark. Indiens ambassadør opfordrer mindre danske virksomheder til at søge samarbejde med indiske partnere.

Substitut med stort ansvar

Substitut med stort ansvar

NYT JOB Lars Weiss får lidt over år i overborgmesterstolen i København efter Frank Jensens fald. I den periode skal han forhandle aftaler på plads, som lægger spor langt ud i fremtiden.

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

DIGITAL OMSTILLING It-giganterne er for alvor kommet i myndighedernes søgelys. Både i EU og USA er der lovgivning og retssager på vej, der skal stække den magt, en lille gruppe digitale platforme har fået over økonomien og samfundet.
 

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

GRØN OMSTILLING Californien har fuld fart på den grønne omstilling af transportsektoren og har i dag over 700.000 elbiler på vejene. Politiske tiltag, udbygning af ladeinfrastrukturen og diverse apps, der hjælper billisterne på vej, er blot nogle af de værktøjer, som har fået californiske indbyggere til at vælge elbilen til, fortæller Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

LEDELSE Offentlige ledere har incitament til at passe egen butik snarere end at bevæge sig ud i mellemrummene mellem forskellige afdelinger og siloer. Men der er behov for ansvarstagen i mellemrummene, hvis vi vil skabe sammenhæng for borgerne, skriver kommunaldirektør Jette Runchel.

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har afsløret betydelige svagheder i EU som fælleskab og i de 27 medlemslande. Nu skal den kollektive resiliens styrkes på fire centrale områder, lyder det i en analyse fra EU-Kommissionen.

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

INTERVIEW Coronakrisen har vist, at EU er mere socialt bæredygtigt end USA, mener Maros Sefcovic, der er ansvarlig for EU’s politiske strategiarbejde. Men når det gælder alt fra råmaterialer over medicin til microchips, er Europa strategisk sårbart. Det skal der laves om på med europæiske industrikonsortier, fortæller han i dette interview.

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Jesper Brix forbereder sit møde med indonesisk kultur gennem litteraturen og anbefaler en glimrende podcast, der spørger, hvor godt vi egentlig kender vores nærmeste.

Nyt job: Wilbek rykker op

Nyt job: Wilbek rykker op

Ulrik Wilbek skal som ny formand for KL’s socialudvalg tage fat der, hvor det gør ondt: Behovene stiger, og på det specialiserede socialområde løber udgifterne år efter år fra budgetterne.

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

GRØN OMSTILLING 'Greenwashing' og andre typer '-washing' er blevet CSR’s onde tvilling, og dommen over synderne er hård. Den hårde kritik gør, at nogle ligefrem vælger at holde lav profil med nye tiltag af frygt for anklager om hykleri, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

DIGITAL OMSTILLING I sidste uge modtog samtlige journalistforbundets 18.000 medlemmer en lille bog med den nøgterne titel ´Sådan forandrer automatisering medierne´. I bogen gennemgår Andreas Marckmann Andreassen, der er digital redaktør på fagbladet Journalisten, hvordan computere er i fuld gang med at forandre alle led i produktionen af nyheder.

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

DIGITAL OMSTILLING Havde der været et europamesterskab i disciplinen ”Skab en unicorn”, stod Israel selvsikkert, nærmest overlegent, på medaljeskamlem med guld om halsen. I det seneste år har Israel udklækket hele 11 nye unicorns. Og Danmark? Med nul unicorns havde Danmark slet ikke kvalificeret sig, fortæller Innovation Centre Denmark i Tel Aviv.