Hyld de skjulte værdier

Hvordan er det muligt at vide, hvilke uddannelser der er brug for, når nu vi endnu ikke har opfundet fremtiden? Uddannelsespolitikken minder om en pølsefabrik, hvor vi bare hælder de unge ind på universiteterne i stedet for at spørge de unge selv. Lad de unge selv definere deres interesser, inden DI og vennerne gør det.

Så var det igen en sommer og sensommer, hvor vi brugte uforholdsmæssig meget tid på uddannelsesdebat.

Den nye folkeskolereform blev introduceret, og de videregående uddannelser var forinden blevet undersøgt i alle ender, så ministeren behørigt kunne melde ud, hvordan det fremtidige optag skulle se ud, og dermed skitsere et udkomme af reformen.

Grundtanken er, at de skattepenge, vi lægger i de unge menneskers uddannelse, skal give hardcore, målbar cash-back den dag, de træder ud af uddannelsessystemet samt at de så hurtigt som muligt melder sig på arbejdsmarkedet.

Det kan jo i princippet være en meget god tankegang, og det giver i hvert fald en form for politisk ro på bagklappen, men ved nærmere eftertanke kan jeg godt gå hen og blive lidt nervøs for min og nationens fremtid. Det lyder svært kedeligt.

Er vi sikre på, at det vi gør, er det rigtigste set fremadrettet, eller lapper vi endnu engang lidt her og der?

For mig at se er der ingen, der tør stå politisk og fagligt frem og præsentere en helt ny vision for de videregående uddannelser eller komme med nogle scenarier, som eksempler på vores fremtid og som forslag til ændring af vores uddannelsessystem, så vi måske kan anvende samfundsressourcerne på en samlet set bedre måde.

[quote align="left" author=""]Vi hælder unge mennesker ind på universiteterne, som om det var en pølsefabrik. Hvorfor skal alle have en kandidatuddannelse?[/quote]

På mig virker det, som om vi sidder fast i vedtagne normer og ideer og ikke evner at se, hvad der egentlig sker lige foran vores næser. I min generation kan vi ikke forestille os noget som er dynamisk og i løbende forandring, som f.eks. at man laver et mash-up af forskellige ting og dermed frembringer noget nyt. Det arbejde, som vores børn skal beskæftige sig med, er endnu ikke opfundet. Vi har svært ved at fatte, at der i dag fødes børn, der vil leve til de bliver 200 år, og at det, der var godt for min generation, ikke længere er i spil om bare 10 år.

Vi ser det hele meget statisk, sikkert som udtryk for et ønske om tryghed og stabilitet, og derfor stiller vi måske ikke de dumme spørgsmål, kommer ikke med nye radikale indgange til uddannelse og det, næste generation skal leve af.

På den positive side er det rigtig godt, at man har lavet en opsamling af data vedrørende uddannelse, tid, økonomi, beskæftigelse og arbejdsløshed. Nu har vi hardcore facts om alt det, vi kan putte ind i et regneark. Det, vi så mangler, er det, jeg kalder den imaginære/sociale side af regnearket. Hvis vi begynder at arbejde med disse data også, så kommer der en del spørgsmål frem, som vi bør diskutere og forholde os til, og hvis vi så igen sammenholder det med den verden, der er derude, nationalt og internationalt, så er vi ved at have et instrument for, hvad og hvordan vi måske skal navigere i vores uddannelsessystem.

Nu står DI og Danske Erhverv på nakken af hinanden og skriger på uddannelser med baggrund i science og business, hvilket er helt forståeligt deres nuværende interesser taget i betragtning.

Skær de bløde uddannelser ned og send dem over til science. Det vil jo sige, at de kreative uddannelser, som f.eks. arkitekt- og designuddannelserne, skal skæres meget ned, da der her er urimelig høj arbejdsløshed. (Heldigvis holder både Marianne Jelved og Sofie Carsten Nielsen lidt igen her).

Det er der jo ikke noget nyt i. Vi har altid haft en overproduktion af kreative kompetencer i dette land, og så vidt jeg ved, ligger de ikke døende rundt på gader og stræder. Hvad laver de så? Det kan være, at de laver alle de ting, vi holder af, og som sammenkæder de hardcore, strømlinede businessfragmenter. Det kan være, at netop fordi vi har uddannet for mange (og sikkert også for dårligt), har disse mennesker sneget sig ind i alle sprækkerne og er grunden til, at vores samfund og vores byer er elskede og eftertragtede af mennesker over hele kloden. Der er næsten ikke en dag, hvor vi ikke berømmes for disse imaginære værdier, som ikke skabes på CBS, men måske leveres af den overproduktion af kreative i vort samfund.

Pølsefabrik

Man kan stille sig selv det spørgsmål, hvorfor de nye studerende vil ligne deres forældre. De pæne unge fra de rige hjem søger ind på det studie, der billiges af deres forældre. De studerendes idealbillede er deres forældres liv. Far køber en lille lejlighed, så de kan ”have deres eget” og ikke skal tænke på at leve for en femøre og selv tjene penge til livets ophold. De beskyttes og pakkes ind og gøres klar til at leve forældrenes liv, hvilket forpligter og slår drømme ihjel.

Hvorfor kommer de fleste, der søger ind gennem kvote 1 på arkitekt- og designskolerne alle fra gode borgerlige hjem? De ligner også alle sammen hinanden. Alt for pæne unge mennesker, der ikke vil ændre det bestående. Hvor er alle dem med mange a’er i deres fornavne, tatoveringer, ”rend mig i røven”- og ”jeg skal nok selv finde ud af det”-attituder henne? Vi har simpelthen manøvreret dem ud, inden de kommer dertil. Vi skal jo nødig have dem ind og ændre vores verden, for hvad vil det medføre, og det passer ikke ind i studieplanerne.

Vi hælder unge mennesker ind på universiteterne, som om det var en pølsefabrik. Hvorfor skal alle have en kandidatuddannelse? Hvorfor ikke sige, at vi som samfund har brug for, at alle har en bachelorgrad, og derfor betaler vi den med glæde. Hvis man vil videre i systemet med en kandidatuddannelse, så bortfalder SU’en. Samtidig hæver man overliggeren, så det virkelig kun er de skarpeste knive i skuffen, der kommer hele vejen. Andre vil udvikle sig, ændre kurs og måske vende tilbage for at tage en overbygning senere.

Hvis vi laver reel adgangsoptagelse på kandidatuddannelserne, så udlændinge også kan søge med de samme rettigheder som danske studerende, så stiger niveauet nogle grader.

Hvorfor er det, at man ikke i Danmark kan tage en krydsuddannelse? F.eks. have en bachelor i filosofi og en kandidat i noget helt andet? Hvorfor anerkender vi ikke en master’s degree fra Oxford på samme niveau som en kandidat fra Odense Universitet?

Man kan stille spørgsmålet til erhvervslivet: Hvorfor er det, at man som 55+ ikke længere er en værdi for samfundet og erhvervslivet? Jeg har set og hørt det så tit, at man sorterer folk fra, der er 50+, for de er jo ikke værd at satse på. De skal snart på pension, og de er nok lidt trætte, så det tør vi ikke binde an med. Hvor lang tid er man i et job nu til dags? Bliver man ved i 25 år, skal man have en parkeringsbøde, eller også har man været så heldig at være et sted, der har givet mulighed for udvikling, hvilke der er få af. Sådan var det måske, da mor var barn for mange år siden, men det er helt normalt, at tilbagetrækningsalderen bliver senere og senere i livet. Ved hjælp af videnskaben og det sundere liv kan man let blive på arbejdsmarkedet, til man er 75+. Ja, de, der er kommet ind på uddannelsen i år, vil sikkert være på arbejdsmarkedet til de er 90 eller 100. Men nej, dansk erhvervsliv har en kulturel barriere på 50-55, hvilket i øvrigt er helt forskelligt fra andre lande omkring os.

Brug for mentorer

Problemet er, at de friske unge har brug for nogle ældre mentorer, og ikke alle over 50 vil ud og spille golf, ro kajak eller pusle om deres børnebørn. Der er et ekstremt validt potentiale for samspil her. Det er samspillet mellem de unge, der tør tage chancer og vil flytte hegnspæle, og de ældre, der ser ideen, støtter med viden, erfaring og kvalificering af setuppet.

Det er ikke ældre, der siger nej og passer de stabile rammer, men ældre, der siger ja og har en kultur, der driver ideer og viden frem. Det er dem, der har overskud til at samarbejde og være inklusive.

På min nuværende arbejdsplads ser vi aldrig på fødselsdatoen, familiære forhold, seksualitet eller religion. Det er simpelthen ulovligt, og man oplyser ikke noget af dette i sin ansøgning eller sit cv.

Vi ser på, hvilket universitet du kommer fra, dine karakterer og din erfaring. Universitetet har betydning og ikke kun din uddannelsesretning, for vi har brug for folk, der kan sætte sig ind i nye fagområder hurtigt, og det kan man, hvis man kommer fra topuniversiteter. Hvis du samtidig har en krydsuddannelse, bliver det rigtigt spændende. Kommer man fra et topuniversitet, Imperial, Cambridge, LSE osv., så har man en høj læsehastighed og kan derfor hurtigt sætte sig ind i svært stof og har evnen til at sætte sin viden i spil. Det tæller som udgangspunkt mere, at man har en master fra MIT end en fra Odense. Dog ingen regler uden undtagelser.

Alder er ingen hindring og faktisk ikke noget, vi bruger tid på. Det er personens cv, erfaring og kemien mellem os, der afgør ansættelsen.

Kommer du med en bachelor, skal vi nok få dig gennem systemet, så du får en master og en ph.d., hvis det er det, du vil, og det, vi har brug for. Ja, vi sponsorerer til og med de bedste studerende, når de er i deres studie, for så er chancen for at de søger hos os, når de er færdige, langt højere.

De sidste par år har jeg spurgt folk, som jeg syntes var dygtige og interessante, om hvad deres baggrund var, og hvor er jeg blevet overrasket. Vi taler om toperhvervsfolk fra IKEA, Nike, Google, Ideo, C40 osv. De fleste havde en krydsuddannelse, og de fleste havde en humaniora-bachelor, eller også havde de ingen uddannelse. De folk, jeg fandt mest interessante, havde alle en bachelor i filosofi kombineret med noget andet.

Klap hesten

Så klap hesten, inden I voldbeskærer de uddannelser, som DI og Danske Erhverv ikke kan se sig selv i, og besvar nogle af disse imaginære spørgsmål.

For mig drejer det sig om, hvorvidt vi kan forestille os den verden, vi måske kommer til at leve i, og hvordan vi sætter vores indlærte metoder i spil for at forme denne fremtid.

Jeg ved fra de uddannelser, jeg har mest tilknytning til (dem med den dårligste rating i regnearket), at metoderne, f.eks. til komplekse problemløsninger, på disse uddannelser er verdens bedste, så mangler der bare noget paratviden og vildskab.

Jeg håber, at de implicerede ministre vil tænke over alle disse spørgsmål, men for mig vil det bedste være, hvis det var de unge selv, som kom tilbage med et katalog over ideer og fremskrivninger af deres egen uddannelse.

Lad de unge selv definere deres interesser og krydsuddannelser og fortælle, hvilke uddannelser de ser samfundet har brug for, eller hvilke systemer der kan indeholde de nye tanker og den nye viden.

Hvis de unge ikke kommer på banen, så er det DI og vennerne, der sætter dagsordnen. Og sådan er det, men lad nu de unge få chancen.

Læs flere af Nille Juul-Sørensens indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning

Forrige artikel Udenlandske virksomheder under pres i Kina Næste artikel De 800.000 ”passivt forsørgede”

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.