Hyld de skjulte værdier

Hvordan er det muligt at vide, hvilke uddannelser der er brug for, når nu vi endnu ikke har opfundet fremtiden? Uddannelsespolitikken minder om en pølsefabrik, hvor vi bare hælder de unge ind på universiteterne i stedet for at spørge de unge selv. Lad de unge selv definere deres interesser, inden DI og vennerne gør det.

Så var det igen en sommer og sensommer, hvor vi brugte uforholdsmæssig meget tid på uddannelsesdebat.

Den nye folkeskolereform blev introduceret, og de videregående uddannelser var forinden blevet undersøgt i alle ender, så ministeren behørigt kunne melde ud, hvordan det fremtidige optag skulle se ud, og dermed skitsere et udkomme af reformen.

Grundtanken er, at de skattepenge, vi lægger i de unge menneskers uddannelse, skal give hardcore, målbar cash-back den dag, de træder ud af uddannelsessystemet samt at de så hurtigt som muligt melder sig på arbejdsmarkedet.

Det kan jo i princippet være en meget god tankegang, og det giver i hvert fald en form for politisk ro på bagklappen, men ved nærmere eftertanke kan jeg godt gå hen og blive lidt nervøs for min og nationens fremtid. Det lyder svært kedeligt.

Er vi sikre på, at det vi gør, er det rigtigste set fremadrettet, eller lapper vi endnu engang lidt her og der?

For mig at se er der ingen, der tør stå politisk og fagligt frem og præsentere en helt ny vision for de videregående uddannelser eller komme med nogle scenarier, som eksempler på vores fremtid og som forslag til ændring af vores uddannelsessystem, så vi måske kan anvende samfundsressourcerne på en samlet set bedre måde.

[quote align="left" author=""]Vi hælder unge mennesker ind på universiteterne, som om det var en pølsefabrik. Hvorfor skal alle have en kandidatuddannelse?[/quote]

På mig virker det, som om vi sidder fast i vedtagne normer og ideer og ikke evner at se, hvad der egentlig sker lige foran vores næser. I min generation kan vi ikke forestille os noget som er dynamisk og i løbende forandring, som f.eks. at man laver et mash-up af forskellige ting og dermed frembringer noget nyt. Det arbejde, som vores børn skal beskæftige sig med, er endnu ikke opfundet. Vi har svært ved at fatte, at der i dag fødes børn, der vil leve til de bliver 200 år, og at det, der var godt for min generation, ikke længere er i spil om bare 10 år.

Vi ser det hele meget statisk, sikkert som udtryk for et ønske om tryghed og stabilitet, og derfor stiller vi måske ikke de dumme spørgsmål, kommer ikke med nye radikale indgange til uddannelse og det, næste generation skal leve af.

På den positive side er det rigtig godt, at man har lavet en opsamling af data vedrørende uddannelse, tid, økonomi, beskæftigelse og arbejdsløshed. Nu har vi hardcore facts om alt det, vi kan putte ind i et regneark. Det, vi så mangler, er det, jeg kalder den imaginære/sociale side af regnearket. Hvis vi begynder at arbejde med disse data også, så kommer der en del spørgsmål frem, som vi bør diskutere og forholde os til, og hvis vi så igen sammenholder det med den verden, der er derude, nationalt og internationalt, så er vi ved at have et instrument for, hvad og hvordan vi måske skal navigere i vores uddannelsessystem.

Nu står DI og Danske Erhverv på nakken af hinanden og skriger på uddannelser med baggrund i science og business, hvilket er helt forståeligt deres nuværende interesser taget i betragtning.

Skær de bløde uddannelser ned og send dem over til science. Det vil jo sige, at de kreative uddannelser, som f.eks. arkitekt- og designuddannelserne, skal skæres meget ned, da der her er urimelig høj arbejdsløshed. (Heldigvis holder både Marianne Jelved og Sofie Carsten Nielsen lidt igen her).

Det er der jo ikke noget nyt i. Vi har altid haft en overproduktion af kreative kompetencer i dette land, og så vidt jeg ved, ligger de ikke døende rundt på gader og stræder. Hvad laver de så? Det kan være, at de laver alle de ting, vi holder af, og som sammenkæder de hardcore, strømlinede businessfragmenter. Det kan være, at netop fordi vi har uddannet for mange (og sikkert også for dårligt), har disse mennesker sneget sig ind i alle sprækkerne og er grunden til, at vores samfund og vores byer er elskede og eftertragtede af mennesker over hele kloden. Der er næsten ikke en dag, hvor vi ikke berømmes for disse imaginære værdier, som ikke skabes på CBS, men måske leveres af den overproduktion af kreative i vort samfund.

Pølsefabrik

Man kan stille sig selv det spørgsmål, hvorfor de nye studerende vil ligne deres forældre. De pæne unge fra de rige hjem søger ind på det studie, der billiges af deres forældre. De studerendes idealbillede er deres forældres liv. Far køber en lille lejlighed, så de kan ”have deres eget” og ikke skal tænke på at leve for en femøre og selv tjene penge til livets ophold. De beskyttes og pakkes ind og gøres klar til at leve forældrenes liv, hvilket forpligter og slår drømme ihjel.

Hvorfor kommer de fleste, der søger ind gennem kvote 1 på arkitekt- og designskolerne alle fra gode borgerlige hjem? De ligner også alle sammen hinanden. Alt for pæne unge mennesker, der ikke vil ændre det bestående. Hvor er alle dem med mange a’er i deres fornavne, tatoveringer, ”rend mig i røven”- og ”jeg skal nok selv finde ud af det”-attituder henne? Vi har simpelthen manøvreret dem ud, inden de kommer dertil. Vi skal jo nødig have dem ind og ændre vores verden, for hvad vil det medføre, og det passer ikke ind i studieplanerne.

Vi hælder unge mennesker ind på universiteterne, som om det var en pølsefabrik. Hvorfor skal alle have en kandidatuddannelse? Hvorfor ikke sige, at vi som samfund har brug for, at alle har en bachelorgrad, og derfor betaler vi den med glæde. Hvis man vil videre i systemet med en kandidatuddannelse, så bortfalder SU’en. Samtidig hæver man overliggeren, så det virkelig kun er de skarpeste knive i skuffen, der kommer hele vejen. Andre vil udvikle sig, ændre kurs og måske vende tilbage for at tage en overbygning senere.

Hvis vi laver reel adgangsoptagelse på kandidatuddannelserne, så udlændinge også kan søge med de samme rettigheder som danske studerende, så stiger niveauet nogle grader.

Hvorfor er det, at man ikke i Danmark kan tage en krydsuddannelse? F.eks. have en bachelor i filosofi og en kandidat i noget helt andet? Hvorfor anerkender vi ikke en master’s degree fra Oxford på samme niveau som en kandidat fra Odense Universitet?

Man kan stille spørgsmålet til erhvervslivet: Hvorfor er det, at man som 55+ ikke længere er en værdi for samfundet og erhvervslivet? Jeg har set og hørt det så tit, at man sorterer folk fra, der er 50+, for de er jo ikke værd at satse på. De skal snart på pension, og de er nok lidt trætte, så det tør vi ikke binde an med. Hvor lang tid er man i et job nu til dags? Bliver man ved i 25 år, skal man have en parkeringsbøde, eller også har man været så heldig at være et sted, der har givet mulighed for udvikling, hvilke der er få af. Sådan var det måske, da mor var barn for mange år siden, men det er helt normalt, at tilbagetrækningsalderen bliver senere og senere i livet. Ved hjælp af videnskaben og det sundere liv kan man let blive på arbejdsmarkedet, til man er 75+. Ja, de, der er kommet ind på uddannelsen i år, vil sikkert være på arbejdsmarkedet til de er 90 eller 100. Men nej, dansk erhvervsliv har en kulturel barriere på 50-55, hvilket i øvrigt er helt forskelligt fra andre lande omkring os.

Brug for mentorer

Problemet er, at de friske unge har brug for nogle ældre mentorer, og ikke alle over 50 vil ud og spille golf, ro kajak eller pusle om deres børnebørn. Der er et ekstremt validt potentiale for samspil her. Det er samspillet mellem de unge, der tør tage chancer og vil flytte hegnspæle, og de ældre, der ser ideen, støtter med viden, erfaring og kvalificering af setuppet.

Det er ikke ældre, der siger nej og passer de stabile rammer, men ældre, der siger ja og har en kultur, der driver ideer og viden frem. Det er dem, der har overskud til at samarbejde og være inklusive.

På min nuværende arbejdsplads ser vi aldrig på fødselsdatoen, familiære forhold, seksualitet eller religion. Det er simpelthen ulovligt, og man oplyser ikke noget af dette i sin ansøgning eller sit cv.

Vi ser på, hvilket universitet du kommer fra, dine karakterer og din erfaring. Universitetet har betydning og ikke kun din uddannelsesretning, for vi har brug for folk, der kan sætte sig ind i nye fagområder hurtigt, og det kan man, hvis man kommer fra topuniversiteter. Hvis du samtidig har en krydsuddannelse, bliver det rigtigt spændende. Kommer man fra et topuniversitet, Imperial, Cambridge, LSE osv., så har man en høj læsehastighed og kan derfor hurtigt sætte sig ind i svært stof og har evnen til at sætte sin viden i spil. Det tæller som udgangspunkt mere, at man har en master fra MIT end en fra Odense. Dog ingen regler uden undtagelser.

Alder er ingen hindring og faktisk ikke noget, vi bruger tid på. Det er personens cv, erfaring og kemien mellem os, der afgør ansættelsen.

Kommer du med en bachelor, skal vi nok få dig gennem systemet, så du får en master og en ph.d., hvis det er det, du vil, og det, vi har brug for. Ja, vi sponsorerer til og med de bedste studerende, når de er i deres studie, for så er chancen for at de søger hos os, når de er færdige, langt højere.

De sidste par år har jeg spurgt folk, som jeg syntes var dygtige og interessante, om hvad deres baggrund var, og hvor er jeg blevet overrasket. Vi taler om toperhvervsfolk fra IKEA, Nike, Google, Ideo, C40 osv. De fleste havde en krydsuddannelse, og de fleste havde en humaniora-bachelor, eller også havde de ingen uddannelse. De folk, jeg fandt mest interessante, havde alle en bachelor i filosofi kombineret med noget andet.

Klap hesten

Så klap hesten, inden I voldbeskærer de uddannelser, som DI og Danske Erhverv ikke kan se sig selv i, og besvar nogle af disse imaginære spørgsmål.

For mig drejer det sig om, hvorvidt vi kan forestille os den verden, vi måske kommer til at leve i, og hvordan vi sætter vores indlærte metoder i spil for at forme denne fremtid.

Jeg ved fra de uddannelser, jeg har mest tilknytning til (dem med den dårligste rating i regnearket), at metoderne, f.eks. til komplekse problemløsninger, på disse uddannelser er verdens bedste, så mangler der bare noget paratviden og vildskab.

Jeg håber, at de implicerede ministre vil tænke over alle disse spørgsmål, men for mig vil det bedste være, hvis det var de unge selv, som kom tilbage med et katalog over ideer og fremskrivninger af deres egen uddannelse.

Lad de unge selv definere deres interesser og krydsuddannelser og fortælle, hvilke uddannelser de ser samfundet har brug for, eller hvilke systemer der kan indeholde de nye tanker og den nye viden.

Hvis de unge ikke kommer på banen, så er det DI og vennerne, der sætter dagsordnen. Og sådan er det, men lad nu de unge få chancen.

Læs flere af Nille Juul-Sørensens indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning

Forrige artikel Udenlandske virksomheder under pres i Kina Næste artikel De 800.000 ”passivt forsørgede”

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.