Hyld de skjulte værdier

Hvordan er det muligt at vide, hvilke uddannelser der er brug for, når nu vi endnu ikke har opfundet fremtiden? Uddannelsespolitikken minder om en pølsefabrik, hvor vi bare hælder de unge ind på universiteterne i stedet for at spørge de unge selv. Lad de unge selv definere deres interesser, inden DI og vennerne gør det.

Så var det igen en sommer og sensommer, hvor vi brugte uforholdsmæssig meget tid på uddannelsesdebat.

Den nye folkeskolereform blev introduceret, og de videregående uddannelser var forinden blevet undersøgt i alle ender, så ministeren behørigt kunne melde ud, hvordan det fremtidige optag skulle se ud, og dermed skitsere et udkomme af reformen.

Grundtanken er, at de skattepenge, vi lægger i de unge menneskers uddannelse, skal give hardcore, målbar cash-back den dag, de træder ud af uddannelsessystemet samt at de så hurtigt som muligt melder sig på arbejdsmarkedet.

Det kan jo i princippet være en meget god tankegang, og det giver i hvert fald en form for politisk ro på bagklappen, men ved nærmere eftertanke kan jeg godt gå hen og blive lidt nervøs for min og nationens fremtid. Det lyder svært kedeligt.

Er vi sikre på, at det vi gør, er det rigtigste set fremadrettet, eller lapper vi endnu engang lidt her og der?

For mig at se er der ingen, der tør stå politisk og fagligt frem og præsentere en helt ny vision for de videregående uddannelser eller komme med nogle scenarier, som eksempler på vores fremtid og som forslag til ændring af vores uddannelsessystem, så vi måske kan anvende samfundsressourcerne på en samlet set bedre måde.

[quote align="left" author=""]Vi hælder unge mennesker ind på universiteterne, som om det var en pølsefabrik. Hvorfor skal alle have en kandidatuddannelse?[/quote]

På mig virker det, som om vi sidder fast i vedtagne normer og ideer og ikke evner at se, hvad der egentlig sker lige foran vores næser. I min generation kan vi ikke forestille os noget som er dynamisk og i løbende forandring, som f.eks. at man laver et mash-up af forskellige ting og dermed frembringer noget nyt. Det arbejde, som vores børn skal beskæftige sig med, er endnu ikke opfundet. Vi har svært ved at fatte, at der i dag fødes børn, der vil leve til de bliver 200 år, og at det, der var godt for min generation, ikke længere er i spil om bare 10 år.

Vi ser det hele meget statisk, sikkert som udtryk for et ønske om tryghed og stabilitet, og derfor stiller vi måske ikke de dumme spørgsmål, kommer ikke med nye radikale indgange til uddannelse og det, næste generation skal leve af.

På den positive side er det rigtig godt, at man har lavet en opsamling af data vedrørende uddannelse, tid, økonomi, beskæftigelse og arbejdsløshed. Nu har vi hardcore facts om alt det, vi kan putte ind i et regneark. Det, vi så mangler, er det, jeg kalder den imaginære/sociale side af regnearket. Hvis vi begynder at arbejde med disse data også, så kommer der en del spørgsmål frem, som vi bør diskutere og forholde os til, og hvis vi så igen sammenholder det med den verden, der er derude, nationalt og internationalt, så er vi ved at have et instrument for, hvad og hvordan vi måske skal navigere i vores uddannelsessystem.

Nu står DI og Danske Erhverv på nakken af hinanden og skriger på uddannelser med baggrund i science og business, hvilket er helt forståeligt deres nuværende interesser taget i betragtning.

Skær de bløde uddannelser ned og send dem over til science. Det vil jo sige, at de kreative uddannelser, som f.eks. arkitekt- og designuddannelserne, skal skæres meget ned, da der her er urimelig høj arbejdsløshed. (Heldigvis holder både Marianne Jelved og Sofie Carsten Nielsen lidt igen her).

Det er der jo ikke noget nyt i. Vi har altid haft en overproduktion af kreative kompetencer i dette land, og så vidt jeg ved, ligger de ikke døende rundt på gader og stræder. Hvad laver de så? Det kan være, at de laver alle de ting, vi holder af, og som sammenkæder de hardcore, strømlinede businessfragmenter. Det kan være, at netop fordi vi har uddannet for mange (og sikkert også for dårligt), har disse mennesker sneget sig ind i alle sprækkerne og er grunden til, at vores samfund og vores byer er elskede og eftertragtede af mennesker over hele kloden. Der er næsten ikke en dag, hvor vi ikke berømmes for disse imaginære værdier, som ikke skabes på CBS, men måske leveres af den overproduktion af kreative i vort samfund.

Pølsefabrik

Man kan stille sig selv det spørgsmål, hvorfor de nye studerende vil ligne deres forældre. De pæne unge fra de rige hjem søger ind på det studie, der billiges af deres forældre. De studerendes idealbillede er deres forældres liv. Far køber en lille lejlighed, så de kan ”have deres eget” og ikke skal tænke på at leve for en femøre og selv tjene penge til livets ophold. De beskyttes og pakkes ind og gøres klar til at leve forældrenes liv, hvilket forpligter og slår drømme ihjel.

Hvorfor kommer de fleste, der søger ind gennem kvote 1 på arkitekt- og designskolerne alle fra gode borgerlige hjem? De ligner også alle sammen hinanden. Alt for pæne unge mennesker, der ikke vil ændre det bestående. Hvor er alle dem med mange a’er i deres fornavne, tatoveringer, ”rend mig i røven”- og ”jeg skal nok selv finde ud af det”-attituder henne? Vi har simpelthen manøvreret dem ud, inden de kommer dertil. Vi skal jo nødig have dem ind og ændre vores verden, for hvad vil det medføre, og det passer ikke ind i studieplanerne.

Vi hælder unge mennesker ind på universiteterne, som om det var en pølsefabrik. Hvorfor skal alle have en kandidatuddannelse? Hvorfor ikke sige, at vi som samfund har brug for, at alle har en bachelorgrad, og derfor betaler vi den med glæde. Hvis man vil videre i systemet med en kandidatuddannelse, så bortfalder SU’en. Samtidig hæver man overliggeren, så det virkelig kun er de skarpeste knive i skuffen, der kommer hele vejen. Andre vil udvikle sig, ændre kurs og måske vende tilbage for at tage en overbygning senere.

Hvis vi laver reel adgangsoptagelse på kandidatuddannelserne, så udlændinge også kan søge med de samme rettigheder som danske studerende, så stiger niveauet nogle grader.

Hvorfor er det, at man ikke i Danmark kan tage en krydsuddannelse? F.eks. have en bachelor i filosofi og en kandidat i noget helt andet? Hvorfor anerkender vi ikke en master’s degree fra Oxford på samme niveau som en kandidat fra Odense Universitet?

Man kan stille spørgsmålet til erhvervslivet: Hvorfor er det, at man som 55+ ikke længere er en værdi for samfundet og erhvervslivet? Jeg har set og hørt det så tit, at man sorterer folk fra, der er 50+, for de er jo ikke værd at satse på. De skal snart på pension, og de er nok lidt trætte, så det tør vi ikke binde an med. Hvor lang tid er man i et job nu til dags? Bliver man ved i 25 år, skal man have en parkeringsbøde, eller også har man været så heldig at være et sted, der har givet mulighed for udvikling, hvilke der er få af. Sådan var det måske, da mor var barn for mange år siden, men det er helt normalt, at tilbagetrækningsalderen bliver senere og senere i livet. Ved hjælp af videnskaben og det sundere liv kan man let blive på arbejdsmarkedet, til man er 75+. Ja, de, der er kommet ind på uddannelsen i år, vil sikkert være på arbejdsmarkedet til de er 90 eller 100. Men nej, dansk erhvervsliv har en kulturel barriere på 50-55, hvilket i øvrigt er helt forskelligt fra andre lande omkring os.

Brug for mentorer

Problemet er, at de friske unge har brug for nogle ældre mentorer, og ikke alle over 50 vil ud og spille golf, ro kajak eller pusle om deres børnebørn. Der er et ekstremt validt potentiale for samspil her. Det er samspillet mellem de unge, der tør tage chancer og vil flytte hegnspæle, og de ældre, der ser ideen, støtter med viden, erfaring og kvalificering af setuppet.

Det er ikke ældre, der siger nej og passer de stabile rammer, men ældre, der siger ja og har en kultur, der driver ideer og viden frem. Det er dem, der har overskud til at samarbejde og være inklusive.

På min nuværende arbejdsplads ser vi aldrig på fødselsdatoen, familiære forhold, seksualitet eller religion. Det er simpelthen ulovligt, og man oplyser ikke noget af dette i sin ansøgning eller sit cv.

Vi ser på, hvilket universitet du kommer fra, dine karakterer og din erfaring. Universitetet har betydning og ikke kun din uddannelsesretning, for vi har brug for folk, der kan sætte sig ind i nye fagområder hurtigt, og det kan man, hvis man kommer fra topuniversiteter. Hvis du samtidig har en krydsuddannelse, bliver det rigtigt spændende. Kommer man fra et topuniversitet, Imperial, Cambridge, LSE osv., så har man en høj læsehastighed og kan derfor hurtigt sætte sig ind i svært stof og har evnen til at sætte sin viden i spil. Det tæller som udgangspunkt mere, at man har en master fra MIT end en fra Odense. Dog ingen regler uden undtagelser.

Alder er ingen hindring og faktisk ikke noget, vi bruger tid på. Det er personens cv, erfaring og kemien mellem os, der afgør ansættelsen.

Kommer du med en bachelor, skal vi nok få dig gennem systemet, så du får en master og en ph.d., hvis det er det, du vil, og det, vi har brug for. Ja, vi sponsorerer til og med de bedste studerende, når de er i deres studie, for så er chancen for at de søger hos os, når de er færdige, langt højere.

De sidste par år har jeg spurgt folk, som jeg syntes var dygtige og interessante, om hvad deres baggrund var, og hvor er jeg blevet overrasket. Vi taler om toperhvervsfolk fra IKEA, Nike, Google, Ideo, C40 osv. De fleste havde en krydsuddannelse, og de fleste havde en humaniora-bachelor, eller også havde de ingen uddannelse. De folk, jeg fandt mest interessante, havde alle en bachelor i filosofi kombineret med noget andet.

Klap hesten

Så klap hesten, inden I voldbeskærer de uddannelser, som DI og Danske Erhverv ikke kan se sig selv i, og besvar nogle af disse imaginære spørgsmål.

For mig drejer det sig om, hvorvidt vi kan forestille os den verden, vi måske kommer til at leve i, og hvordan vi sætter vores indlærte metoder i spil for at forme denne fremtid.

Jeg ved fra de uddannelser, jeg har mest tilknytning til (dem med den dårligste rating i regnearket), at metoderne, f.eks. til komplekse problemløsninger, på disse uddannelser er verdens bedste, så mangler der bare noget paratviden og vildskab.

Jeg håber, at de implicerede ministre vil tænke over alle disse spørgsmål, men for mig vil det bedste være, hvis det var de unge selv, som kom tilbage med et katalog over ideer og fremskrivninger af deres egen uddannelse.

Lad de unge selv definere deres interesser og krydsuddannelser og fortælle, hvilke uddannelser de ser samfundet har brug for, eller hvilke systemer der kan indeholde de nye tanker og den nye viden.

Hvis de unge ikke kommer på banen, så er det DI og vennerne, der sætter dagsordnen. Og sådan er det, men lad nu de unge få chancen.

Læs flere af Nille Juul-Sørensens indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning

Forrige artikel Udenlandske virksomheder under pres i Kina Næste artikel De 800.000 ”passivt forsørgede”

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

SOMMERLÆSNING: I starten af 2019 satte vi på Ugebrevet Mandag Morgen fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der har bidt sig fast hos særligt de unge. Det kan aflæses i stress, selvværdsproblemer psykiske nedbrud og generel mistrivsel. Der er desværre over lang tid blevet skabt et forvrænget billede af det gode liv, som skal være fejlfrit og fyldt med høje karakterer. Men sådan ér livet jo ikke, og det satte jeg mig for at illustrere gennem en interviewserien 'Uperfekte Interview', hvor jeg udfordrede forbilleder, der i mediebilledet kan virke perfekt, til at blotte deres mere uperfekte sider. Første modige person var daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der tilbage i december fortalte mig om en lang række af mindre perfekte episoder i sit liv. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er et interview med millionæren fra Brønshøj, Djaffar Shalchi. Selv siger han, at hans succes skyldes det danske velfærdssamfund og grundtanken om, at de bredeste skuldre skal løfte mest. Derfor arbejder han for, at verdens rigeste mennesker, det vil sige folk som ham selv, beskattes hårdere på deres formuer. Pengene skal bruges til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål. Han er selv godt i gang ved at have doneret over halvdelen af sin formue til velgørende formål.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

SOMMERLÆSNING: Stort set enhver branche står overfor det, vi for et par år siden kaldte disruption. Men hvordan er det sådan helt personligt at leve et liv i hastig og radikal forandring? I april talte jeg med Erick Thürmer, som har taget flere kolbøtter end de fleste, og han fortæller meget personligt om at lede en gammel familieejet produktionsvirksomhed på den snoede vej mod den digitale fremtid. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.