Ingen håber på århundredets skilsmisse

Trods udbredt krisebevidsthed førte weekendens EU-topmøde kun til nogle få, men potentielt vigtige skridt i retning af et stærkere mellemstatsligt samarbejde om den europæiske finanspolitik.

Op til EU-topmødet den 9. december skortede det ikke på signaler om, at det var et historisk topmøde. Sarkozy gav udtryk for, at det var sidste chance for euroen, og toneangivende britiske politikere og kommentatorer anførte, at eurosamarbejdet ville kunne bryde sammen inden for få uger. Trods udbredt krisebevidsthed førte weekendens EU-topmøde kun til nogle få, men potentielt vigtige skridt i retning af et stærkere mellemstatsligt samarbejde om finanspolitikken, som efter planen skal udmøntes endeligt på EU-topmødet i marts 2012 under Danmarks formandskab.

Et af hovedpunkternerne i den nye europagt er, at ingen af landene i euroområdet må have et strukturelt underskud på de offentlige finanser på mere end 0,5 pct. af BNP, og at denne regel skal nedfældes i landenes forfatninger. (Se også Jørgen Rosteds blog fra i går om dette) Det indebærer på papiret en markant opstramning af finanspolitikken i euroområdet. F.eks. havde Frankrig og Spanien ifølge EU-kommissionens beregninger strukturelle offentlige budgetunderskud på hhv. 5,8 og 7,0 pct. af BNP i 2010.

Baseret på historiske erfaringer med den udbredte mangel på overholdelse af budgetkravene i den hidtidige Vækst- og Stabilitetspagt bliver det spændende at se, hvordan det sikres, at de nye regler bliver overholdt. Tanken er, at såvel EU-domstolen som EU-kommissionen skal have en overvågende rolle i forhold til disse regler, men på bl.a. fransk initiativ får domstolen ikke nogen vetoret over de nationale budgetter. Erfaringerne fra 00’erne viser, at det kan være vanskeligt at eksekvere automatiske bøder over for budgetoverskridelser.

På baggrund af den nuværende krise i Europa og de tilbagevendende eurokrisetopmøder tegner der sig i min optik fire mulige hovedscenarier for eurosamarbejdet i de kommende år.

Første scenario: Muddling through

I dette scenario overlever euroen med de nuværende medlemslande samtidig med, at den monetære union suppleres af et mere forpligtende mellemstatsligt samarbejde om finanspolitikken. Det er den vej som eurolandene har betrådt siden euroens dannelse. Euroen er kommet under meget stort pres i forbindelse med den stigende økonomiske divergens inden for eurozonen og den ledsagende mistillid hos investorerne. Det er den vej, som mange lande af politiske årsager ønsker at gå, men som pga. den begrænsede suverænitetsafgivelse og ledsagende mangel på finanspolitisk disciplin ikke er den foretrukne hos den økonomiske sagkundskab og hos et stigende antal investorer. Det er næppe et holdbart scenario på langt sigt, selvom en vis pragmatisme fra Den Europæiske Centralbank og hjælp fra IMF kan understøtte euroens overlevelse i et sådant miljø på kort og mellemlangt sigt.

Andet scenario: Finanspolitisk union

Det andet scenario er etableringen af en finanspolitisk union med en regelbaseret finanspolitik, hvor der via større suverænitetsafgivelse sikres en større konvergens i den økonomiske udvikling inden for euro-området. Den løsning vil i højere grad styrke investorernes tillid og er såvel politisk, juridisk og økonomisk den logiske løsning, hvis Tyskland skal være villig til i større omfang at lade de mindre stærke eurolande låne til Tysklands kreditværdighed. Den logik afspejles i Tysklands gentagne afvisning af at udstede fælles euroobligationer på det nuværende aftalegrundlag, hvor ideen jo netop er, at en række af de andre lande i givet fald næsten skulle kunne låne til det lave tyske renteniveau. Vejen til en finanspolitisk union er dog belagt med store politiske udfordringer. Det er sandsynligvis kun tilbagevendende krise(møde)r, som til sidst vil gøre en finanspolitisk union til en næsten uundgåelig forudsætning for at euroen overlever med alle de nuværende medlemslande.

Der er imidlertid også to andre scenarier for euroen, som i modsætning til de to førstnævnte ikke indebærer, at euroen fortsætter med alle de nuværende medlemslande.

Tredje scenario: Ryst træet

Det mest oplagte opbrudsscenario for euroen er, at en eller flere af de nuværende medlemslande falder fra. Formelt er det juridisk og politisk svært – nogle ville sige umuligt – at smide et land ud, men de økonomiske udfordringer kan blive så store, at et land ikke kan leve op til de krav, som de andre lande stiller for, at landet kan blive i den fælles valuta. Grækenland er med sine enorme gældsproblemer og ineffektive offentlige sektor en oplagt kandidat til at træde ud af euroen på et tidspunkt. Trods en masse praktiske, juridiske og økonomiske udfordringer på kort sigt vil en græsk udtræden af euroen isoleret set næppe være et stort tab for euro-samarbejdet på længere sigt. Udfordringen ville i givet fald primært være den mulige spredningseffekt til andre svage dyr i flokken i forbindelse med, at tabuet om, at et land aldrig ville forlade euroen, blev brudt.

Scenariet med en reduceret men mere homogen gruppe af eurolande er efter min vurdering ikke kun en teoretisk mulighed, men er blevet en sandsynlig udgang på grund af den strukturelle udvikling og ledsagende finansielle stress i en række eurolande i det seneste år.

Fjerde scenario Århundrets skilsmisse

Mit fjerde scenario indebærer, at eurosamarbejdet på længere sigt bryder helt sammen, og alle eurolandene går tilbage til deres egne valutaer. Et sådant scenario kan eksempelvis opstå, hvis Tyskland ikke længere mener, at det er omkostningerne værd at være med i euroen. Hovedargumentet mod det fjerde scenario er, at det såvel politisk som økonomisk vil være forbundet med så store omkostninger for Tyskland, at alternativet med at blive i euroen altid vil være bedre. Det er næppe en overdrivelse at kalde et totalt sammenbrud af euroen for århundredets skilsmisse.

Desværre tilsiger empirien, at skilsmisser finder sted – også i familier, hvor man slet ikke forestiller sig det.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Nyt finanspolitisk fokus i EU Næste artikel En svindelrapport

Set, læst og hørt: Ellen Riis

Set, læst og hørt: Ellen Riis

Højskoleforstander og filmproducer Ellen Riis anbefaler islandsk litteratur om at genfinde livsglæden, en norsk tv-serie om en fodboldkvinde i en mandeverden og så skal du høre melodiske Barselona, hvis du vil smage på ungdommen. 

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.