Innovation gennem vovemod

Til maj er det 86 år siden, Charles Lindbergh foretog sin skelsættende tur fra New York til Paris og reelt grundlagde den moderne luftfartsindustri. I dag kan vi stadig lade os inspirere af hans formel for succes.

Hvordan kickstarter man innovation og opblomsringen af et nyt marked på rekordtid? Man starter med efterspørgslen og udskriver en konkurrence.

I 1919 udskrev den franskfødte hotelmand Raymond Orteig en pris på 25.000 dollar til den første, der kunne flyve over Atlanten mellem New York og Paris i ét stræk. En lang række teams kastede sig ind i konkurrencen, der som bekendt blev vundet af Charles Lindbergh ni år senere i 1927 med flyet ”Spirit of St. Louis”.

Lindberghs bedrift var en afgørende katalysator for den spæde luftfartsindustri, der mellem 1926 og 1929 oplevede en eksplosiv vækst på 3.000 pct. i antallet af passagerer.

Og hvad kan vi så lære af historien om Orteigs ambitioner og Lindberghs vovemod?

Det var for det første ikke prisens størrelse, der var afgørende. De 25.000 dollar, som var på spil, blev mangefold overgået af de udviklingsbudgetter, som de deltagende teams investerede undervejs. Pengepræmien havde symbolsk betydning og gav projektet troværdighed, men summens størrelse var ikke afgørende for investeringslysten.

For det andet var Charles Lindbergh på ingen måde den oplagte vinder. De andre teams havde væsentligt større budgetter og mere erfaring, men alligevel var det outsideren, en postpilot, der med lige dele held, foretagsomhed og snilde løb med sejren.

Det er altså ikke altid favoritten, der løber med succesen. Og sådan er det stadigvæk. Hvem ville f.eks. for 10 år siden have troet på, at virksomheder som Apple, Google og Facebook skulle overhale IBM, Nokia og Microsoft på den digitale front?

Følg Ask Agger

Men visioner har også en pris. Før Lindberghs succes havde seks andre piloter mistet livet i forsøget på at blive den første til at gennemføre turen over Atlanten. Flere af dem, der døde, var berømte flyverveteraner fra Første Verdenskrig. Vovemod og ambitioner har en dyster bagside med fiasko og tragedie.

For det tredje understreger Lindberghs bedrift fortællingens enorme kraft. Lindberghs flyvetur var ikke alene en teknologisk bedrift, det var også en symbolsk handling, der gjorde piloten til en verdensberømthed på et niveau, som ikke engang Justin Bieber eller Gangnam-Psy i dag kan hamle op med.

Accelerationen i den private lufttrafik forudsatte efterfølgende en lang række teknologiske bedrifter, men den afgørende faktor var den opblomstring, optimisme, fascination og troværdighed, der på rekordtid skabte massiv efterspørgsel på luftfart.

Sans for iscenesættelse og PR var med andre ord en afgørende katalysator for udviklingen.

Fra Lindbergh til The X-Prize

Til maj er det 85 år siden, Lindbergh tog turen over Atlanten, og man kan måske tvivle på, at succesformlen fra dengang – prisen og innovationskapløbet – stadigvæk kan føre til nye bedrifter og opfindelser. Men der er faktisk ingen grund til at tvivle. Orteigs strategi er såmænd blevet kopieret med succes for nylig.

[quote align="right" author=""]Parallelt med udviklingen i den private flytrafik et lille århundrede tidligere lykkedes det for Diamandis at kickstarte den private rumfartsindustri, der på rekordtid har udviklet sig til et milliardmarked.[/quote]

Den amerikanske rumflyvningsentusiast Peter Diamandis indstiftede i 1996 en pris på 10 millioner dollar til det første hold, der kunne bygge et privat rumskib, som to gange inden for to uger kunne nå op i 100 kilometers højde.

26 teams fra syv nationer endte med at investere mere end 100 millioner dollar i projektet, og blot otte år senere vandt SpaceShipOne. Faktisk gik udviklingen så stærkt, at Peter Diamandis først i sidste øjeblik fik skaffet finansiering til præmien. Han havde ikke selv de 10 millioner dollar, da han skød konkurrencen i gang.

Parallelt med udviklingen i den private flytrafik et lille århundrede tidligere lykkedes det for Diamandis at kickstarte den private rumfartsindustri, der på rekordtid har udviklet sig til et milliardmarked – i dollar, vel at mærke.

Acceleration af den danske innovationskraft

Her i Danmark løftede uddannelsesminister Morten Østergaard før årsskiftet sløret for regeringens ambitioner om at koncentrere dele af Danmarks innovationsmidler på nogle få, men store og nøje udvalgte projekter, bl.a. inden for telemedicin. Det er nogle spændende overvejelser og et tiltrængt opgør med vanetænkningen på området.

Dog vækker det hos nogle bekymring, så snart regeringen forsøger sig med målrettede ”pick the winners”-strategier. ”Overlad det til markedskræfterne,” lyder reflekssvaret – i særdeleshed fra de mere liberale partier i Folketinget.

[quote align="left" author=""]Lad os håbe, at Østergaard & Co. lader sig inspirere lidt af Lindbergh og X-Prize.[/quote]

Men vi har brug for et stærkere fokus, større ambitioner og skarpere prioritering af de knappe danske innovationsressourcer. Og derfor er det udtryk for et politisk lederskab, når en minister sætter sig i spidsen for det.

I Danmark har vi tidligere vist, at en målrettet politisk stimulering af efterspørgslen kan accelerere opblomstringen af nye konkurrencedygtige brancher, f.eks. inden for høreapparater eller vindenergi. Vi har til gengæld væsentligt dårligere erfaringer, når det gælder bestræbelser på at stimulere udbuddet.

Men en ting er politik, noget andet er eksekvering. Man kan desværre med en vis berettigelse frygte, at de store innovationsprojekter vil sande til i offentligt bureaukrati, komplicerede partnerskabskonstruktioner og tilbøjeligheden til at kaste midlerne efter de store, eksisterende aktører i andedammen.

Lad os håbe, at Østergaard & Co. lader sig inspirere lidt af Lindbergh og X-Prize. De kunne f.eks. med fordel overveje:

At efterspørge det umulige: Sæt barren højt og efterspørg løsninger, der ikke findes endnu. Velmenende forsøg på at gøre opgaven lettere er en bjørnetjeneste.

At efterspørge det nødvendige: Ret fokus på de reelle og konkrete problemer, som Danmark og resten af verden kommer til at slås med i fremtiden. Fra gentænkning af den kollektive trafik og omlæggelse af vores energisystem, til måden, vi tænker f.eks. læring, forebyggelse, sundhed etc.

At invitere alle med: Danmark er et meget lille land i en stor verden. Vi har brug for både alle danske talenter og bidrag udefra, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at gøre en forskel. Som med X-Prize og Lindbergh bør udenlandske og internationale teams inviteres med, og vi skal være indstillede på, at de største bedrifter måske kommer fra de mindst oplagte aktører.

At huske fortællingerne: Den store forskel bliver ikke gjort af de specifikke udviklingsmillioner, som den danske stat investerer. Den store forskel sker først, hvis vi kan etablere interesse og optimisme for et område, hvilket kan skabe en ny efterspørgsel og tiltrække private udviklingsmidler.

At købe løsningerne: Sidst, men ikke mindst, skal staten og kommunerne være klar til at købe de nye innovative løsninger, og det i stor skala. Kun fordi NASA spillede aktivt med og stod klar til at aftage nye løsninger fra de private aktører, fik Peter Diamandis succes med sin vision.

Forrige artikel Skræddersyet velfærd er god stil Næste artikel Empati er det nye sort
Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.