Innovation gennem vovemod

Til maj er det 86 år siden, Charles Lindbergh foretog sin skelsættende tur fra New York til Paris og reelt grundlagde den moderne luftfartsindustri. I dag kan vi stadig lade os inspirere af hans formel for succes.

Hvordan kickstarter man innovation og opblomsringen af et nyt marked på rekordtid? Man starter med efterspørgslen og udskriver en konkurrence.

I 1919 udskrev den franskfødte hotelmand Raymond Orteig en pris på 25.000 dollar til den første, der kunne flyve over Atlanten mellem New York og Paris i ét stræk. En lang række teams kastede sig ind i konkurrencen, der som bekendt blev vundet af Charles Lindbergh ni år senere i 1927 med flyet ”Spirit of St. Louis”.

Lindberghs bedrift var en afgørende katalysator for den spæde luftfartsindustri, der mellem 1926 og 1929 oplevede en eksplosiv vækst på 3.000 pct. i antallet af passagerer.

Og hvad kan vi så lære af historien om Orteigs ambitioner og Lindberghs vovemod?

Det var for det første ikke prisens størrelse, der var afgørende. De 25.000 dollar, som var på spil, blev mangefold overgået af de udviklingsbudgetter, som de deltagende teams investerede undervejs. Pengepræmien havde symbolsk betydning og gav projektet troværdighed, men summens størrelse var ikke afgørende for investeringslysten.

For det andet var Charles Lindbergh på ingen måde den oplagte vinder. De andre teams havde væsentligt større budgetter og mere erfaring, men alligevel var det outsideren, en postpilot, der med lige dele held, foretagsomhed og snilde løb med sejren.

Det er altså ikke altid favoritten, der løber med succesen. Og sådan er det stadigvæk. Hvem ville f.eks. for 10 år siden have troet på, at virksomheder som Apple, Google og Facebook skulle overhale IBM, Nokia og Microsoft på den digitale front?

Følg Ask Agger

Men visioner har også en pris. Før Lindberghs succes havde seks andre piloter mistet livet i forsøget på at blive den første til at gennemføre turen over Atlanten. Flere af dem, der døde, var berømte flyverveteraner fra Første Verdenskrig. Vovemod og ambitioner har en dyster bagside med fiasko og tragedie.

For det tredje understreger Lindberghs bedrift fortællingens enorme kraft. Lindberghs flyvetur var ikke alene en teknologisk bedrift, det var også en symbolsk handling, der gjorde piloten til en verdensberømthed på et niveau, som ikke engang Justin Bieber eller Gangnam-Psy i dag kan hamle op med.

Accelerationen i den private lufttrafik forudsatte efterfølgende en lang række teknologiske bedrifter, men den afgørende faktor var den opblomstring, optimisme, fascination og troværdighed, der på rekordtid skabte massiv efterspørgsel på luftfart.

Sans for iscenesættelse og PR var med andre ord en afgørende katalysator for udviklingen.

Fra Lindbergh til The X-Prize

Til maj er det 85 år siden, Lindbergh tog turen over Atlanten, og man kan måske tvivle på, at succesformlen fra dengang – prisen og innovationskapløbet – stadigvæk kan føre til nye bedrifter og opfindelser. Men der er faktisk ingen grund til at tvivle. Orteigs strategi er såmænd blevet kopieret med succes for nylig.

[quote align="right" author=""]Parallelt med udviklingen i den private flytrafik et lille århundrede tidligere lykkedes det for Diamandis at kickstarte den private rumfartsindustri, der på rekordtid har udviklet sig til et milliardmarked.[/quote]

Den amerikanske rumflyvningsentusiast Peter Diamandis indstiftede i 1996 en pris på 10 millioner dollar til det første hold, der kunne bygge et privat rumskib, som to gange inden for to uger kunne nå op i 100 kilometers højde.

26 teams fra syv nationer endte med at investere mere end 100 millioner dollar i projektet, og blot otte år senere vandt SpaceShipOne. Faktisk gik udviklingen så stærkt, at Peter Diamandis først i sidste øjeblik fik skaffet finansiering til præmien. Han havde ikke selv de 10 millioner dollar, da han skød konkurrencen i gang.

Parallelt med udviklingen i den private flytrafik et lille århundrede tidligere lykkedes det for Diamandis at kickstarte den private rumfartsindustri, der på rekordtid har udviklet sig til et milliardmarked – i dollar, vel at mærke.

Acceleration af den danske innovationskraft

Her i Danmark løftede uddannelsesminister Morten Østergaard før årsskiftet sløret for regeringens ambitioner om at koncentrere dele af Danmarks innovationsmidler på nogle få, men store og nøje udvalgte projekter, bl.a. inden for telemedicin. Det er nogle spændende overvejelser og et tiltrængt opgør med vanetænkningen på området.

Dog vækker det hos nogle bekymring, så snart regeringen forsøger sig med målrettede ”pick the winners”-strategier. ”Overlad det til markedskræfterne,” lyder reflekssvaret – i særdeleshed fra de mere liberale partier i Folketinget.

[quote align="left" author=""]Lad os håbe, at Østergaard & Co. lader sig inspirere lidt af Lindbergh og X-Prize.[/quote]

Men vi har brug for et stærkere fokus, større ambitioner og skarpere prioritering af de knappe danske innovationsressourcer. Og derfor er det udtryk for et politisk lederskab, når en minister sætter sig i spidsen for det.

I Danmark har vi tidligere vist, at en målrettet politisk stimulering af efterspørgslen kan accelerere opblomstringen af nye konkurrencedygtige brancher, f.eks. inden for høreapparater eller vindenergi. Vi har til gengæld væsentligt dårligere erfaringer, når det gælder bestræbelser på at stimulere udbuddet.

Men en ting er politik, noget andet er eksekvering. Man kan desværre med en vis berettigelse frygte, at de store innovationsprojekter vil sande til i offentligt bureaukrati, komplicerede partnerskabskonstruktioner og tilbøjeligheden til at kaste midlerne efter de store, eksisterende aktører i andedammen.

Lad os håbe, at Østergaard & Co. lader sig inspirere lidt af Lindbergh og X-Prize. De kunne f.eks. med fordel overveje:

At efterspørge det umulige: Sæt barren højt og efterspørg løsninger, der ikke findes endnu. Velmenende forsøg på at gøre opgaven lettere er en bjørnetjeneste.

At efterspørge det nødvendige: Ret fokus på de reelle og konkrete problemer, som Danmark og resten af verden kommer til at slås med i fremtiden. Fra gentænkning af den kollektive trafik og omlæggelse af vores energisystem, til måden, vi tænker f.eks. læring, forebyggelse, sundhed etc.

At invitere alle med: Danmark er et meget lille land i en stor verden. Vi har brug for både alle danske talenter og bidrag udefra, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at gøre en forskel. Som med X-Prize og Lindbergh bør udenlandske og internationale teams inviteres med, og vi skal være indstillede på, at de største bedrifter måske kommer fra de mindst oplagte aktører.

At huske fortællingerne: Den store forskel bliver ikke gjort af de specifikke udviklingsmillioner, som den danske stat investerer. Den store forskel sker først, hvis vi kan etablere interesse og optimisme for et område, hvilket kan skabe en ny efterspørgsel og tiltrække private udviklingsmidler.

At købe løsningerne: Sidst, men ikke mindst, skal staten og kommunerne være klar til at købe de nye innovative løsninger, og det i stor skala. Kun fordi NASA spillede aktivt med og stod klar til at aftage nye løsninger fra de private aktører, fik Peter Diamandis succes med sin vision.

Forrige artikel Skræddersyet velfærd er god stil Næste artikel Empati er det nye sort

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale.