Innovation gennem vovemod

Til maj er det 86 år siden, Charles Lindbergh foretog sin skelsættende tur fra New York til Paris og reelt grundlagde den moderne luftfartsindustri. I dag kan vi stadig lade os inspirere af hans formel for succes.

Hvordan kickstarter man innovation og opblomsringen af et nyt marked på rekordtid? Man starter med efterspørgslen og udskriver en konkurrence.

I 1919 udskrev den franskfødte hotelmand Raymond Orteig en pris på 25.000 dollar til den første, der kunne flyve over Atlanten mellem New York og Paris i ét stræk. En lang række teams kastede sig ind i konkurrencen, der som bekendt blev vundet af Charles Lindbergh ni år senere i 1927 med flyet ”Spirit of St. Louis”.

Lindberghs bedrift var en afgørende katalysator for den spæde luftfartsindustri, der mellem 1926 og 1929 oplevede en eksplosiv vækst på 3.000 pct. i antallet af passagerer.

Og hvad kan vi så lære af historien om Orteigs ambitioner og Lindberghs vovemod?

Det var for det første ikke prisens størrelse, der var afgørende. De 25.000 dollar, som var på spil, blev mangefold overgået af de udviklingsbudgetter, som de deltagende teams investerede undervejs. Pengepræmien havde symbolsk betydning og gav projektet troværdighed, men summens størrelse var ikke afgørende for investeringslysten.

For det andet var Charles Lindbergh på ingen måde den oplagte vinder. De andre teams havde væsentligt større budgetter og mere erfaring, men alligevel var det outsideren, en postpilot, der med lige dele held, foretagsomhed og snilde løb med sejren.

Det er altså ikke altid favoritten, der løber med succesen. Og sådan er det stadigvæk. Hvem ville f.eks. for 10 år siden have troet på, at virksomheder som Apple, Google og Facebook skulle overhale IBM, Nokia og Microsoft på den digitale front?

Følg Ask Agger

Men visioner har også en pris. Før Lindberghs succes havde seks andre piloter mistet livet i forsøget på at blive den første til at gennemføre turen over Atlanten. Flere af dem, der døde, var berømte flyverveteraner fra Første Verdenskrig. Vovemod og ambitioner har en dyster bagside med fiasko og tragedie.

For det tredje understreger Lindberghs bedrift fortællingens enorme kraft. Lindberghs flyvetur var ikke alene en teknologisk bedrift, det var også en symbolsk handling, der gjorde piloten til en verdensberømthed på et niveau, som ikke engang Justin Bieber eller Gangnam-Psy i dag kan hamle op med.

Accelerationen i den private lufttrafik forudsatte efterfølgende en lang række teknologiske bedrifter, men den afgørende faktor var den opblomstring, optimisme, fascination og troværdighed, der på rekordtid skabte massiv efterspørgsel på luftfart.

Sans for iscenesættelse og PR var med andre ord en afgørende katalysator for udviklingen.

Fra Lindbergh til The X-Prize

Til maj er det 85 år siden, Lindbergh tog turen over Atlanten, og man kan måske tvivle på, at succesformlen fra dengang – prisen og innovationskapløbet – stadigvæk kan føre til nye bedrifter og opfindelser. Men der er faktisk ingen grund til at tvivle. Orteigs strategi er såmænd blevet kopieret med succes for nylig.

[quote align="right" author=""]Parallelt med udviklingen i den private flytrafik et lille århundrede tidligere lykkedes det for Diamandis at kickstarte den private rumfartsindustri, der på rekordtid har udviklet sig til et milliardmarked.[/quote]

Den amerikanske rumflyvningsentusiast Peter Diamandis indstiftede i 1996 en pris på 10 millioner dollar til det første hold, der kunne bygge et privat rumskib, som to gange inden for to uger kunne nå op i 100 kilometers højde.

26 teams fra syv nationer endte med at investere mere end 100 millioner dollar i projektet, og blot otte år senere vandt SpaceShipOne. Faktisk gik udviklingen så stærkt, at Peter Diamandis først i sidste øjeblik fik skaffet finansiering til præmien. Han havde ikke selv de 10 millioner dollar, da han skød konkurrencen i gang.

Parallelt med udviklingen i den private flytrafik et lille århundrede tidligere lykkedes det for Diamandis at kickstarte den private rumfartsindustri, der på rekordtid har udviklet sig til et milliardmarked – i dollar, vel at mærke.

Acceleration af den danske innovationskraft

Her i Danmark løftede uddannelsesminister Morten Østergaard før årsskiftet sløret for regeringens ambitioner om at koncentrere dele af Danmarks innovationsmidler på nogle få, men store og nøje udvalgte projekter, bl.a. inden for telemedicin. Det er nogle spændende overvejelser og et tiltrængt opgør med vanetænkningen på området.

Dog vækker det hos nogle bekymring, så snart regeringen forsøger sig med målrettede ”pick the winners”-strategier. ”Overlad det til markedskræfterne,” lyder reflekssvaret – i særdeleshed fra de mere liberale partier i Folketinget.

[quote align="left" author=""]Lad os håbe, at Østergaard & Co. lader sig inspirere lidt af Lindbergh og X-Prize.[/quote]

Men vi har brug for et stærkere fokus, større ambitioner og skarpere prioritering af de knappe danske innovationsressourcer. Og derfor er det udtryk for et politisk lederskab, når en minister sætter sig i spidsen for det.

I Danmark har vi tidligere vist, at en målrettet politisk stimulering af efterspørgslen kan accelerere opblomstringen af nye konkurrencedygtige brancher, f.eks. inden for høreapparater eller vindenergi. Vi har til gengæld væsentligt dårligere erfaringer, når det gælder bestræbelser på at stimulere udbuddet.

Men en ting er politik, noget andet er eksekvering. Man kan desværre med en vis berettigelse frygte, at de store innovationsprojekter vil sande til i offentligt bureaukrati, komplicerede partnerskabskonstruktioner og tilbøjeligheden til at kaste midlerne efter de store, eksisterende aktører i andedammen.

Lad os håbe, at Østergaard & Co. lader sig inspirere lidt af Lindbergh og X-Prize. De kunne f.eks. med fordel overveje:

At efterspørge det umulige: Sæt barren højt og efterspørg løsninger, der ikke findes endnu. Velmenende forsøg på at gøre opgaven lettere er en bjørnetjeneste.

At efterspørge det nødvendige: Ret fokus på de reelle og konkrete problemer, som Danmark og resten af verden kommer til at slås med i fremtiden. Fra gentænkning af den kollektive trafik og omlæggelse af vores energisystem, til måden, vi tænker f.eks. læring, forebyggelse, sundhed etc.

At invitere alle med: Danmark er et meget lille land i en stor verden. Vi har brug for både alle danske talenter og bidrag udefra, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at gøre en forskel. Som med X-Prize og Lindbergh bør udenlandske og internationale teams inviteres med, og vi skal være indstillede på, at de største bedrifter måske kommer fra de mindst oplagte aktører.

At huske fortællingerne: Den store forskel bliver ikke gjort af de specifikke udviklingsmillioner, som den danske stat investerer. Den store forskel sker først, hvis vi kan etablere interesse og optimisme for et område, hvilket kan skabe en ny efterspørgsel og tiltrække private udviklingsmidler.

At købe løsningerne: Sidst, men ikke mindst, skal staten og kommunerne være klar til at købe de nye innovative løsninger, og det i stor skala. Kun fordi NASA spillede aktivt med og stod klar til at aftage nye løsninger fra de private aktører, fik Peter Diamandis succes med sin vision.

Forrige artikel Skræddersyet velfærd er god stil Næste artikel Empati er det nye sort

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Mandag Morgen har bedt uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) om at komme med tre kulturanbefalinger. Han anbefaler blandt andet at tage til kirkekoncerter, og så er han hoppet med på Lykke-Per-bølgen.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.