De fleste associerer tang med sushi, vegansk gelatine eller blot grønt snask på badestranden uden større anvendelse.

Men tang er en underudnyttet og på mange måder ukendt ressource, som vi vil komme til at se mere af i de kommende år, på tallerkenen såvel som i ingredienser, medicin og i forskellige materialer.

Grøn omstilling og nye forretningsmuligheder driver den globale efterspørgsel på tang op, og markedet er mere end tredoblet de seneste to årtier. Forskellige nye teknologier og processer under betegnelsen biosolutions kan nemlig gøre tangen anvendelig til mangfoldige formål og bogstaveligt talt mere spiselig.

Der er dog den udfordring, at vi nærmest ikke producerer noget tang i Danmark eller andre steder i Vesten for den sags skyld.

Det hele kommer i dag fra en håndfuld lande i Asien, heriblandt Sydkorea, som til gengæld endnu ikke har udviklet tangindustrien med fokus på bæredygtighed, teknologi og højværdiprodukter.  

Derfor samarbejder forskere og virksomheder fra Danmark og Sydkorea om at forløse potentialet i en moderne tangindustri og knække koden til nye anvendelser og markeder.

Bioøkonomiens Askepot

Tang er på flere måder en Askepot – ikke så prangende med sin ofte grøn-brune farvedragt og undseelig gemt under vandet. Nok så vigtigt servicerer den sine omgivelser og laver det beskidte arbejde ved at rense vandet og optage overskydende næring og til dels også udlede tungmetaller.

Botanisk er tang som et stedbarn, som falder mellem flere stole: den er havets grønt og på flere måder plantelignende, men tilhører kategorien alger, der langt fra har samme status og ‘ordnede forhold’ når det kommer til regulering og rammebetingelser.

Det har alt sammen været medvirkende til, at tang har levet en stille eksistens uden stor opmærksomhed fra hverken myndigheder, industri eller forskere.

Desto mere fascinerende er det, at der findes mere end 12.000 registrerede arter – en veritabel regnskov under vandet – hvoraf kun få håndfulde bliver dyrket og anvendt i dag på globalt plan.

Nyt erhvervseventyr

Meget tyder på, at tang er ved at komme i vælten. Både fordi der er et stort globalt uudnyttet potentiale for at dyrke tang (med indbyggede havmiljøfordele), men især også på grund af de nye markeder, som en avanceret bioøkonomi åbner for.

Tang har blandt andet en lang række bioaktive stoffer, som finder anvendelse i alt fra kosmetik over kosttilskud (nutraceuticals) til behandling af alzheimers og diabetes.

Samtidig kan tang indgå bredt i fødevareproduktion som gødning såvel som i foder og ingredienser. For eksempel kan tilsætning af tang til foder nedsætte udledning af metan hos køer betragteligt, ligesom visse tangarter er lovende til udvinding af protein.

På lidt længere sigt spås tang også at kunne anvendes som materialer som tekstil, bioplastik og byggeri. Det afgørende er at sikre, at tangen anses og udnyttes i delelementer, sådan at dens samlede økonomiske værdi maksimeres.

De nye markeder for tang driver efterspørgslen op globalt, og især i Europa og Nordamerika skyder en række nye virksomheder op, som vil udvikle nye fødevarer, proteiner, ingredienser, fodertilsætning og så videre med tang.

EU har for første gang lanceret en strategi for algesektoren i erkendelse af, at der både mangler rammebetingelser og massiv investering i forskning og udvikling. Det følges op i en række danske strategier, blandt andet som et af flere bud på grønne proteiner.  

Tang til tiden

En af de største udfordringer ved at realisere de nye markeder er at få etableret en egentlig industriel produktion af tang.

Selvom tang gror vildt og kan dyrkes over hele verden, bliver 98 procent i dag produceret i en håndfuld lande i Asien – heraf står Kina alene for mere end halvdelen, hvorefter følger Indonesien, Sydkorea og Japan. I disse lande er tang en skattet del af madkulturen, og i Sydkorea spiser befolkningen i gennemsnit over ni kilo årligt.

95 procent af produktionen er koncentreret om blot fem arter, som er møntet på traditionel anvendelse i asiatisk madlavning og til fiskefoder.

Der er gode muligheder for danske virksomheder. Vi har 8.000 kilometers kystlinje og farvande, som anses for at være velegnede til tangdyrkning. Desuden har vi en biotek- og fødevareindustri i verdensklasse, som vil kunne skabe høj værdi af tangen.

Det er basalt set en dårlig forretning at lade havet ligge brak, når alle fremskrivninger peger på ressourcemangel og global efterspørgsel på bæredygtige fødevarer og proteiner.

Det anslås i en ny rapport fra Fødevareministeriet, at der i Danmark er potentiale til at øge produktionen frem mod 2050 fra nuværende cirka 20 tons årligt til mere end 1.500 tons, alene i forbindelse med udvinding af protein og med stort eksportpotentiale til nærmarkederne.  

Yin og yang

Danmark og Sydkorea er på samme mission om at udvikle tangens anvendelse og modernisere dyrkningen, men har helt forskellige udgangspunkter.

Hvor Sydkorea er interesseret i at blive bedre rustet til at gribe mulighederne i de nye markeder for tang, så har Danmark til gengæld en interesse i at forstå produktionen i stor skala – helt konkret know-how – men også bredere set, hvordan tang er en del af koreanernes gastronomi.    

Sydkoreas præsident, Yoon Suk-yeol, forventes at besøge Danmark i år, og ved den lejlighed vil der nok ikke blive serveret tang, men det vil stå højt på menuen at få etableret et ambitiøst samarbejde, som kan fremme begge landes ambitioner om både avanceret biotek og grøn omstilling.