Kan de unge ’snowflakes’ reformere arbejdskulturen i konsulentbranchen?

Det er nok ingen overraskelse, at arbejdsdagene i konsulent- og rådgivningsbranchen er lange, og at arbejdet kan flyde ind i fritiden. Nye tal fra Djøf bekræfter billedet. Men tallene viser også, at de unges behov for mere work/life-balance presser sig på, og det udfordrer forretningsmodeller, ledelsesstile og selvbilleder i branchen.  

Stine Bjerre Herdel

Det er let at hive et stereotypt billede af en person i konsulent- og rådgivningsbranchen op af lommen, for dem er der masser af. Og én af de ting, der typisk fortælles om branchen, er, at lyset sjældent slukkes på kontorerne. For der er altid nogen, der arbejder. Dag, nat og weekend.  
 
Det er selvfølgelig en sandhed med modifikationer, for der findes mange typer af job og mange forskellige typer af arbejdspladser inden for branchen. Og ikke alle steder står man til rådighed 24/7. 
 
Men når det så er sagt, så viser en ny undersøgelse fra Djøf, at lyset på kontorerne i konsulent- og rådgivningsbranchen nok alligevel er tændt lidt længere end i de fleste andre brancher. 
 
I undersøgelsen har man forsøgt at kortlægge arbejdslivet for de ansatte, der arbejder i konsulent- og rådgivningsbranchen, og her svarer 55 procent, at de arbejder over den forventede arbejdstid flere gange om ugen. I den samlede private sektor gælder det ‘kun’ for 40 procent.  

Især de yngre ansatte i konsulent- og rådgivningsbranchen indikerer i undersøgelsen, at de oplever et højt arbejdspres og uklare rammer. 42 procent af medarbejderne under 30 år oplever i nogen grad til høj grad et pres fra deres nærmeste leder til at arbejde mere, end de egentlig ønsker. For medarbejdere over 30 år er tallet 24 procent. 

Vi vil gerne sikre, at det bliver ved med at være attraktivt at arbejde i branchen. Både fordi det er en branche, der er med til at løse komplekse problemer, og fordi den udvikler dygtige talenter.

Anne Waagstein, bestyrelsesformand i Djøf Privat og næstformand for Djøf.

Og blandt dem, der oplever det høje pres, angiver hele 93 procent af de ansatte under 30 år, at der ikke er klare regler for, hvornår man forventes at stå til rådighed. For de ansatte i branchen over 30 år er det tal 78 procent. 
 
Derfor ønsker man nu fra Djøfs side at hejse et rødt flag. 
 
”Vi vil gerne sikre, at det bliver ved med at være attraktivt at arbejde i branchen. Både fordi det er en branche, der er med til at løse komplekse problemer, og fordi den udvikler dygtige talenter,” siger Anne Waagstein, bestyrelsesformand i Djøf Privat og næstformand for Djøf. 
 
Hun understreger derfor, at Djøfs ønske om at få tallene frem ikke handler om at ”råbe ad branchen”. 
 
”Men vi har et brandvarmt arbejdsmarked lige nu, hvor det er vigtigt, at man som arbejdsgiver lytter til de behov, der er blandt de talenter, vi ansætter nu og fremover. Og her er der et stigende fokus på trivsel. På at arbejde ikke nødvendigvis er noget, der skal fylde alt i livet, og at arbejdet skal give mening,” siger Anne Waagstein. 
 
Men når man vælger job i konsulentbranchen, ved de fleste vel godt, at arbejdspresset og -tempoet er højt, fordi opgaverne ofte er komplekse, uforudsigelige og haster. Så hvor meget er de lange arbejdsdage og uklare rammer et vilkår, og hvor meget er det et problem? 
 
”Selvfølgelig er der en grænse for, hvor meget man kan ændre. Som det er i dag, er et konsulentjob nok sjældent et deltidsjob eller noget, man kan klare mellem 10 og 15. Det er en krævende branche at være i, du lærer også ekstremt meget, du kan få job stort set overalt bagefter, og du er ofte godt betalt. Men det skal ikke være en tradition, at der er unødig lidelse. Man må kunne forene performance og trivsel bedre,” siger Anne Waagstein og peger på en række anbefalinger til formålet, som Djøf i samarbejde med medlemmer i konsulentjob har lavet til branchen i forbindelse med analysen.  




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu