Den internationale kamp mod den globale opvarmning er ikke længere en skyttegravskrig mellem en rødgrøn klimabekymret lobby på den ene side og blåsorte industri- og erhvervslobbyer på den anden side.

Tværtimod vokser den globale koalition for en bæredygtig udvikling kraftigt på den politiske midte. Det betyder, at bæredygtighedens grundprincipper i disse år spreder sig hastigt fra førende internationale økonomiske organisationer som IMF, OECD og Verdensbanken til erhvervs- og finansministerier verden over.

Økonomisk vækst og bæredygtig udvikling er nemlig ikke hinandens modsætninger. Det fremgår af rapporten ’Better Growth, Better Climate’ fra The Global Commission on the Economy and Climate, som blev offentliggjort i sidste uge.

Rapporten er udarbejdet under ledelse af tunge folk som Jeremy Oppenheim, der har taget et års orlov fra McKinsey for at lede arbejdet med rapporten, verdens førende klimaøkonom Nicholas Stern og Felipe Calderón, Mexicos præsident 2006-2012, og den er timet til at danne grundlaget for det startskud til et nyt globalt forsøg på at fremme en bæredygtig klimapolitisk udvikling, som finder sted i FN-hovedkvarteret tirsdag 23. september.

Her vil flere end 130 stats- og regeringschefer deltage i det endags klimatopmøde, som FN’s generalsekretær Ban Ki-moon har indkaldt til. FN-chefens håb er, at han kan skabe nyt momentum i den globale kamp mod de menneskeskabte klimaforandringer, således at man over de kommende 15 måneder kan få skabt den storpolitiske enighed, som skal gøre det muligt at vedtage en global, langsigtet og troværdig klimatale ved COP21 i Paris i december 2015.

EU’s klimakommissær Connie Hedegaard glæder sig over, at verdens førende økonomer nu har bygget en stærk økonomisk case for den grønne omstilling.

”Det vigtigste, der er sket i de seneste år, er, at økonomerne nu er begyndt at tage nødvendigheden af en bæredygtig omstilling alvorligt. Det gør større indtryk i det danske finansministerium, at det er folk fra McKinsey og OECD, der nu siger, at der er en god businesscase for den bæredygtige omstilling, end hvis det var en analyse fra Greenpeace, der sagde det samme,” siger Hedegaard.

Hun vil lige som Danmarks statsminister Helle Thorning-Schmidt, udenrigsminister Martin Lidegaard, klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen og udviklingsminister Mogens Jensen være i New York for at deltage i FN’s årlige generalforsamling og i de mange klimarelaterede begivenheder, der finder sted i den amerikanske storby i denne uge. Ud over de danske ministre vil også Københavns overborgmester Frank Jensen være til stede ligesom Dansk Industri og store danske virksomheder som Vestas, Novozymes, Novo Nordisk, Grundfos og PensionDanmark have repræsentanter i New York.

Fokus på udfasning af kul

Calderón-rapporten konkluderer, at de kommende 15 år er kritiske, når det gælder bestræbelserne på at omstille verdensøkonomien til et bæredygtigt spor. Den stigende velstand i verden betyder et heftigt voksende energiforbrug, hvis de samlede investeringer på klimakritiske områder som energi, byudvikling og landbrug foretages ud fra de hidtil gældende kriterier. Men rapporten konkluderer samtidig, at disse samlede globale investeringer på ikke mindre end knap 520 billioner kr. kan drejes i en sådan retning, at de både skaber øget økonomisk vækst og forebygger global opvarmning. Se figur 1.

[graph title="Grøn omstilling kun marginalt dyrere" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/f5750-ck_fig01_gro%cc%83n-omstilling-kun-marginalt-dyrere.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/e4f20-ck_fig01_gro%cc%83n-omstilling-kun-marginalt-dyrere.png" text="Søjlen til højre markerer de 4 billioner dollars i nettoekstraomkostninger, som det  vil medføre at investere i energieffektivisering og fossilfattig energiteknologi. Udfasningen af subsidier til fossile brændsler bidrager markant til at reducere de ekstra omkostninger ved den grønne omstilling. "]Kilde: “Better Growth, Better Climate”, The New Climate Economy Report, The Global Commission on the Economy and Climate, New York, september 2014. [/graph]

Dette forudsætter imidlertid, at både offentlige beslutningstagere i lande og byer og private beslutningstagere i virksomheder ændrer tænkning og adfærd på en række centrale områder.

Bæredygtighed skal ind som et centralt hensyn i alle strategiske beslutninger. Offentlig støtte til fossile brændsler skal udfases, sådan som G20-landene har lovet hinanden at gøre det. Afbrænding af fossile brændsler skal give forureneren en ekstra udgift enten via kvotehandelssystemer eller afgifter. Denne prissætning af CO₂-forurening skal ifølge Calderón-rapporten indgå som et element i de generelle finanspolitiske reformer, som er en forudsætning for at gennemføre en bæredygtig omstilling. Se tekstboks.

Prissætningen på CO₂-forurening er også genstand for et selvstændigt initiativ i FN’s business-organisation UN Global Compact, hvor erhvervslivets topledere engagerer sig i den politikudvikling, der finder sted i FN-systemet. Selve initiativet går ud på, at private virksomheder offentligt erklærer, at de støtter indførelse af skat på CO₂, og at de samtidig i deres interne regnskaber synliggør de omkostninger, der er forbundet med udledning af CO₂.

Ifølge Connie Hedegaard breder bevidstheden om nødvendigheden af at prissætte CO₂-forurening og om at udfase investeringer i kulkraftværker sig hastigt i disse år.

”I de regionale udviklingsbanker som European Investment Bank, Asian Investment Bank osv. sker der store ændringer, således at man i langt højere grad er bevidste om, at man skal dirigere sine investeringsprojekter i en retning, så de understøtter en bæredygtig udvikling,” siger Hedegaard, der i EU har kæmpet en hård kamp for, at Den Europæiske Investeringsbank nu kun i helt særlige undtagelsestilfælde må investere i kulkraftværker.

Dansk model får opmærksomhed

På samme måde som bæredygtighedstænkningen breder sig blandt verdens førende økonomer, sker der også nybrud i den finansielle verden, når det gælder finansieringen af de nødvendige investeringer i energi- og transportsystemer og i udvikling af tætte klimavenlige storbyer.

PensionDanmark har i flere år været blandt de globale frontløbere, når det gælder bestræbelserne på at placere investeringskapital i projekter, der både skaber jobs og understøtter den grønne omstilling.

”Verden står ved et window of opportunity lige nu, fordi institutionelle investorer som PensionDanmark er på jagt efter langsigtede investeringer, som kan generere et højere afkast, end hvad man kan få ved at investere i statsobligationer,” siger Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark.

”Større infrastrukturprojekter kan være interessante, hvis investeringsrisici kan gøres håndterbare. Det kan bl.a. gøres ved at gennemføre projekterne i samspil mellem den offentlige og den private sektor,” siger Möger Pedersen og peger på den danske Klimainvesteringsfond, som blev oprettet i foråret som et samarbejde mellem staten, Investeringsfonden for Udviklingslande, IFU, to private pensionsselskaber og den private investeringsfond Dansk Vækstkapital.

”Der er stor international interesse for Klimainvesteringsfondens model, som jo gør det muligt at geare den statslige investeringskapital til udvikling op til tre gange, alt imens den reducerer risici for private investorer som os. Det gør den, fordi staten accepterer, at den ikke skal have noget afkast, før vi private investorer har fået seks procent i afkast,” fortæller Torben Möger Pedersen.

Kruskaia Sierra-Escalante er chef for såkaldt ”blended finance” i International Finance Corporation, IFC, under Verdensbanken i Washington. Hun finder modellen i den danske klimainvesteringsfond interessant, fordi den gør det muligt at trække privat kapital til de nødvendige energi- og infrastrukturprojekter i lande, som ellers ofte har svært ved at tiltrække privat investeringskapital.

”Helt grundlæggende har der aldrig været større interesse blandt private investorer for at tage deres del af de investeringer, som er forbundet med en bæredygtig udvikling. Omvendt er det også klart, at vi i dag fortsat er i en fase, hvor mange projekter nærmest er pilotprojekter. Udfordringen er nu at skabe en seriøs pipeline af projekter, sådan at vi kommer op i en langt større skala for de nødvendige investeringer,” siger Sierra-Escalante til Mandag Morgen.

Global klimaaftale bliver ikke bindende

Mens førende økonomer, finansministre og private finansfolk i stadig stigende omfang interesserer sig for at investere i vækstskabende, bæredygtig udvikling, er der i disse måneder udsigt til, at verdens ledende politikere ønsker at omdefinere succeskriterierne for en global klimaaftale betydeligt.

Det er netop, hvad USA’s præsident Barack Obama pønser på for øjeblikket, hvor det fra Washington forlyder, at Obama satser på at lande en politisk, men ikke juridisk bindende klimaaftale i Paris. Dette vil gøre det muligt for ham at undgå at skulle have aftalen godkendt i Kongressen, hvor der er stor modstand mod, at USA påtager sig sådanne begrænsninger af suveræniteten over den økonomiske politik.

Men det er et skråplan, mener Connie Hedegaard: ”USA skal skubbes så langt, som det overhovedet er muligt. Det kan ikke nytte noget, at vi 15 måneder før COP’en i Paris lander på den laveste fællesnævner”.

Hedegaard peger videre på, at hvis ikke man i EU havde haft bindende mål i de seneste seks år, så ville EU-landenes finansministerier næppe have fortsat investeringerne i udbygningen af vedvarende energi, sådan som det er sket. EU’s afgående klimakommissær fastholder derfor, at en global klimaaftale i Paris i hvert fald for en stor dels vedkommende skal være bindende. Men hun erkender samtidig, at det endelige resultat ikke bliver en global og juridisk bindende ’top-down’-aftale, som den man forgæves jagtede ved COP15 i København i 2009.

”Det helt centrale er, at investorerne får så stor sikkerhed som muligt for, at de ting, som politikerne siger vil ske, rent faktisk også kommer til at ske,” siger Hedegaard.