En kop kaffe med mentalt løft

Ofte får man en kop kaffe med gode folk, men det bliver ved venlige meningsudvekslinger og høflige fraser. Sjældent er det en kop kaffe, der virkelig flytter dig mentalt.

Jeg fik forleden en kop kaffe, der virkelig ser ud til at have flyttet min metodik omkring produkt- og serviceudvikling.

Først en forklaring på baggrunden for denne kop kaffe: Efter en hektisk sommer med nyt job og flytning fra Danmark er jeg nu kommet på plads i London. Jeg bor i East London lige ved Old Street Station. Området er mest af alt at sammenligne med Københavns Vesterbro, men dog mere råt. Gamle fabriksbygninger, mange huller i husrækkerne og ikke ligefrem nogen ensartet, æstetisk oplevelse ved første øjekast. Området omkring Old Street Station, Shoreditch og St. Luke’s er Londons Tech Hub, og rundkørslen oven på stationen har givet området det folkelige navn Silicon Roundabout, Londons version af Silicon Valley. Her er fyldt med små start-up-firmaer inden for teknologi. Der bliver skrevet forretningsplaner og algoritmer, så blodet springer, både i de små kontorer og i de mange kontorfællesskaber. Nye tal viser, at ca. 60 pct. af disse start-ups overlever og giver overskud efter 5 år.

Side om side med de mange tech-start-ups er der masser af unge kunstnere, og gadebilledet er fyldt med store facademalerier. Banksy og andre gode kunstnere har bidraget over tid til dette visuelle inferno. Designerne og arkitekterne er også flyttet ind.

Jeg har altid haft en stor interesse for, hvordan de forskellige investorer opererer, og hvordan de finder de firmaer, de gerne vil investere i, når vi er i det tech-kreative segment.

Udvikling sker baglæns

Og nu til kaffeoplevelsen: Forleden morgen fik jeg en kop kaffe sammen med Tom Hulme, efter at jeg havde deltaget i et tech hub-morgenmøde, hvor Tom havde givet en lille peptalk.

Tom har mange kasketter på i dette miljø. Han er designer, entreprenør og Angle Investor. Siden han var 19 år, har han med stort held investeret i tech-firmaer i bl.a. Silicon Roundabout. Det, der virkelig interesserer mig ved Tom, er, hvordan han spotter de rette virksomheder og produkter, og hvad han ser efter. Og omvendt: Hvordan er det, at disse unge mennesker får ham overbevist om, at det netop er deres produkt eller ydelse, der skal investeres i.

For Tom er det meget simpelt, fortalte han mig denne morgen over kaffen. Han følger en simpel regel for at teste, om ideen har nogen gang på jord.

Metoden har Tom hentet fra Amazon. Ideen er, at man "arbejder baglæns" fra kunden, fremfor, som det ofte sker, at man starter med en idé til et produkt eller en service – altså, at firmaet prøver at påtvinge kunden noget, som man mener, man er god til, og derfor tror, vil være en attraktiv vare.

Man kan sige, at man spoler tilbage i den måde, hvorpå man traditionelt udtænker en vares introduktion til et marked, og i stedet tager sit udgangspunkt i køberen/brugeren af produktet eller den service, man vil lave.

Så derfor beder Tom start-up-firmaet om at begynde med at udfærdige en pressemeddelelse for det færdige produkt. Målgruppen for pressemeddelelsen er den nye service eller det nye produkts aftagere. Det kan være forskellige kundesegmenter, og så skal de alle adresseres i pressemeddelelsen. Pressemeddelelsen skal være centreret omkring kundens problem, hvordan de nuværende tilgængelige løsninger ikke opfylder kundens behov eller ønsker, og derefter hvordan det nye produkt derimod vil tilfredsstille kundens behov og opnå et større salg end de eksisterende løsninger. Med andre ord, hvordan det adskiller sig fra andre i markedet og er et game changer-produkt.

Begynd med et navn

Tom har en privat testgruppe bestående af venner og bekendte af forskellig alder, profession og kultur, som efterfølgende modtager pressemeddelelsen.  Hvis de fordele, der nævnes, ikke lyder tiltrækkende for testkunderne, så går han ikke videre med projektet. Hvis der er overvejende positive tilbagemeldinger, arbejder start-up-firmaet videre med pressemeddelelsen, så den er fuldstændig præcis og klar omkring, hvad produktet er, hvem målgruppen er osv.

Pressemeddelelsen er ofte opbygget som følger:

• Overskrift – navngiv produktet på en måde, så læseren (dvs. målgruppen) klart vil forstå, hvad ideen er.

• Én sætning kun under titlen: Beskriv, hvilket marked produktet er til for, og hvilke fordele produktet vil give kunderne.

• Resumé – giv et meget præcist resumé af produktet og ydelsen. Gå ud fra, at læseren ikke læser andet, så dette resume skal engagere læseren.

• Problem – beskriv det problem, produktet løser.

• Løsning – beskriv, hvordan produktet elegant løser problemet.

• Kom i gang – beskriv, hvor nemt det er at komme i gang med produktet.

• Kundecitat – giv et citat fra en hypotetisk kunde, der beskriver, hvordan personen oplevede fordelen ved produktet.

Det gode ved denne pressemeddelelse er, at den ikke er teknisk, ikke arbejder med form eller smarte ideer, men fokuserer helt på brugernes opfattelse af produktet.

Når pressemeddelelsen er endeligt på plads, går man videre med udviklingen af produktet.

Pressemeddelelsen følger produktudviklingen, og hver gang man finder på nye ideer eller tager ting væk, så kan man lave et tjek på pressemeddelelsen. Hvis den nye idé ikke hænger sammen med det, man lover i pressemeddelelsen, eller hvis det bare er en ligegyldig tilføjelse, så dropper man den. Dermed holdes udviklingen hele tiden på sporet.

Med denne pressemeddelelse er man i stand til på en simpel måde løbende at fokusere på slutproduktet. Dette fastholder fokus på kundefordelene, og man undgår at opfinde uvedkommende ting, der udvander produktet eller ydelsen og samtidig optager ressourcer til at vedligeholde den nye idé. Det ses desværre alt for ofte, at gode ideer går tabt under udviklingsprocessen. Man starter med en meget simpel idé, og så adderer man features på hele vejen igennem, og når man så ser slutproduktet, kan man ikke finde den bærende idé længere, eller det hele virker rodet og på ingen måde intuitivt. Man kan bare tænke på forskellen mellem et Apple- og et Samsung-produkt.

Jeg var temmelig overrasket over denne simple lakmusprøve fra Tom. Jeg havde aldrig hørt om den før, så jeg er nu ved at afprøve den på flere af vores projekter. Det lyder nemt, men jeg må tilstå, at det er svært og tager en rum tid, før man har barberet det hele ned til en meget simpel idé.

Jeg skal så tilstå, at udviklingen og eksekveringen bliver fantastisk strømlinet, uden at man mister nye ideer, der positivt kan skærpe pressemeddelelsen. Man finder også ud af, at de ideer, der ikke kommer med, kan finde et eget liv og en dag blive et selvstændigt produkt eller ydelse.

Det er desuden en god øvelse for udviklingsteamet løbende at spørge ”hvorfor”. Langt ind i processen er alle på holdet fuldstændig klar over retningen. Det er ikke lean, som høvler derudaf, hvor der skæres ind til benet, nej, det er en designproces, hvor den gode idé lever og bliver bedre og bedre. Det er et rum, hvor kreative kan yde deres maksimum, og slutresultatet er klart, forståeligt og ligetil.

Da det netop er i tanken, det hele bliver meget simpelt, spares der meget tid og dermed udgifter til udvikling.

Jeg tror faktisk, at man kan bruge denne simple test fra firmaets overordnede strategi helt ned til produktet og måden, det sælges på.
 

Det er bare at gå i gang og få det ud over rampen. Tak for kaffe.

Læs flere af Nille Juul-Sørensens indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Mere menneske, mindre system Næste artikel Nytænkning skal sætte strøm til dansk transport

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.