En kop kaffe med mentalt løft

Ofte får man en kop kaffe med gode folk, men det bliver ved venlige meningsudvekslinger og høflige fraser. Sjældent er det en kop kaffe, der virkelig flytter dig mentalt.

Jeg fik forleden en kop kaffe, der virkelig ser ud til at have flyttet min metodik omkring produkt- og serviceudvikling.

Først en forklaring på baggrunden for denne kop kaffe: Efter en hektisk sommer med nyt job og flytning fra Danmark er jeg nu kommet på plads i London. Jeg bor i East London lige ved Old Street Station. Området er mest af alt at sammenligne med Københavns Vesterbro, men dog mere råt. Gamle fabriksbygninger, mange huller i husrækkerne og ikke ligefrem nogen ensartet, æstetisk oplevelse ved første øjekast. Området omkring Old Street Station, Shoreditch og St. Luke’s er Londons Tech Hub, og rundkørslen oven på stationen har givet området det folkelige navn Silicon Roundabout, Londons version af Silicon Valley. Her er fyldt med små start-up-firmaer inden for teknologi. Der bliver skrevet forretningsplaner og algoritmer, så blodet springer, både i de små kontorer og i de mange kontorfællesskaber. Nye tal viser, at ca. 60 pct. af disse start-ups overlever og giver overskud efter 5 år.

Side om side med de mange tech-start-ups er der masser af unge kunstnere, og gadebilledet er fyldt med store facademalerier. Banksy og andre gode kunstnere har bidraget over tid til dette visuelle inferno. Designerne og arkitekterne er også flyttet ind.

Jeg har altid haft en stor interesse for, hvordan de forskellige investorer opererer, og hvordan de finder de firmaer, de gerne vil investere i, når vi er i det tech-kreative segment.

Udvikling sker baglæns

Og nu til kaffeoplevelsen: Forleden morgen fik jeg en kop kaffe sammen med Tom Hulme, efter at jeg havde deltaget i et tech hub-morgenmøde, hvor Tom havde givet en lille peptalk.

Tom har mange kasketter på i dette miljø. Han er designer, entreprenør og Angle Investor. Siden han var 19 år, har han med stort held investeret i tech-firmaer i bl.a. Silicon Roundabout. Det, der virkelig interesserer mig ved Tom, er, hvordan han spotter de rette virksomheder og produkter, og hvad han ser efter. Og omvendt: Hvordan er det, at disse unge mennesker får ham overbevist om, at det netop er deres produkt eller ydelse, der skal investeres i.

For Tom er det meget simpelt, fortalte han mig denne morgen over kaffen. Han følger en simpel regel for at teste, om ideen har nogen gang på jord.

Metoden har Tom hentet fra Amazon. Ideen er, at man "arbejder baglæns" fra kunden, fremfor, som det ofte sker, at man starter med en idé til et produkt eller en service – altså, at firmaet prøver at påtvinge kunden noget, som man mener, man er god til, og derfor tror, vil være en attraktiv vare.

Man kan sige, at man spoler tilbage i den måde, hvorpå man traditionelt udtænker en vares introduktion til et marked, og i stedet tager sit udgangspunkt i køberen/brugeren af produktet eller den service, man vil lave.

Så derfor beder Tom start-up-firmaet om at begynde med at udfærdige en pressemeddelelse for det færdige produkt. Målgruppen for pressemeddelelsen er den nye service eller det nye produkts aftagere. Det kan være forskellige kundesegmenter, og så skal de alle adresseres i pressemeddelelsen. Pressemeddelelsen skal være centreret omkring kundens problem, hvordan de nuværende tilgængelige løsninger ikke opfylder kundens behov eller ønsker, og derefter hvordan det nye produkt derimod vil tilfredsstille kundens behov og opnå et større salg end de eksisterende løsninger. Med andre ord, hvordan det adskiller sig fra andre i markedet og er et game changer-produkt.

Begynd med et navn

Tom har en privat testgruppe bestående af venner og bekendte af forskellig alder, profession og kultur, som efterfølgende modtager pressemeddelelsen.  Hvis de fordele, der nævnes, ikke lyder tiltrækkende for testkunderne, så går han ikke videre med projektet. Hvis der er overvejende positive tilbagemeldinger, arbejder start-up-firmaet videre med pressemeddelelsen, så den er fuldstændig præcis og klar omkring, hvad produktet er, hvem målgruppen er osv.

Pressemeddelelsen er ofte opbygget som følger:

• Overskrift – navngiv produktet på en måde, så læseren (dvs. målgruppen) klart vil forstå, hvad ideen er.

• Én sætning kun under titlen: Beskriv, hvilket marked produktet er til for, og hvilke fordele produktet vil give kunderne.

• Resumé – giv et meget præcist resumé af produktet og ydelsen. Gå ud fra, at læseren ikke læser andet, så dette resume skal engagere læseren.

• Problem – beskriv det problem, produktet løser.

• Løsning – beskriv, hvordan produktet elegant løser problemet.

• Kom i gang – beskriv, hvor nemt det er at komme i gang med produktet.

• Kundecitat – giv et citat fra en hypotetisk kunde, der beskriver, hvordan personen oplevede fordelen ved produktet.

Det gode ved denne pressemeddelelse er, at den ikke er teknisk, ikke arbejder med form eller smarte ideer, men fokuserer helt på brugernes opfattelse af produktet.

Når pressemeddelelsen er endeligt på plads, går man videre med udviklingen af produktet.

Pressemeddelelsen følger produktudviklingen, og hver gang man finder på nye ideer eller tager ting væk, så kan man lave et tjek på pressemeddelelsen. Hvis den nye idé ikke hænger sammen med det, man lover i pressemeddelelsen, eller hvis det bare er en ligegyldig tilføjelse, så dropper man den. Dermed holdes udviklingen hele tiden på sporet.

Med denne pressemeddelelse er man i stand til på en simpel måde løbende at fokusere på slutproduktet. Dette fastholder fokus på kundefordelene, og man undgår at opfinde uvedkommende ting, der udvander produktet eller ydelsen og samtidig optager ressourcer til at vedligeholde den nye idé. Det ses desværre alt for ofte, at gode ideer går tabt under udviklingsprocessen. Man starter med en meget simpel idé, og så adderer man features på hele vejen igennem, og når man så ser slutproduktet, kan man ikke finde den bærende idé længere, eller det hele virker rodet og på ingen måde intuitivt. Man kan bare tænke på forskellen mellem et Apple- og et Samsung-produkt.

Jeg var temmelig overrasket over denne simple lakmusprøve fra Tom. Jeg havde aldrig hørt om den før, så jeg er nu ved at afprøve den på flere af vores projekter. Det lyder nemt, men jeg må tilstå, at det er svært og tager en rum tid, før man har barberet det hele ned til en meget simpel idé.

Jeg skal så tilstå, at udviklingen og eksekveringen bliver fantastisk strømlinet, uden at man mister nye ideer, der positivt kan skærpe pressemeddelelsen. Man finder også ud af, at de ideer, der ikke kommer med, kan finde et eget liv og en dag blive et selvstændigt produkt eller ydelse.

Det er desuden en god øvelse for udviklingsteamet løbende at spørge ”hvorfor”. Langt ind i processen er alle på holdet fuldstændig klar over retningen. Det er ikke lean, som høvler derudaf, hvor der skæres ind til benet, nej, det er en designproces, hvor den gode idé lever og bliver bedre og bedre. Det er et rum, hvor kreative kan yde deres maksimum, og slutresultatet er klart, forståeligt og ligetil.

Da det netop er i tanken, det hele bliver meget simpelt, spares der meget tid og dermed udgifter til udvikling.

Jeg tror faktisk, at man kan bruge denne simple test fra firmaets overordnede strategi helt ned til produktet og måden, det sælges på.
 

Det er bare at gå i gang og få det ud over rampen. Tak for kaffe.

Læs flere af Nille Juul-Sørensens indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Mere menneske, mindre system Næste artikel Nytænkning skal sætte strøm til dansk transport

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.