Kulturopgør i den offentlige sektor

Hvis den offentlige sektor skal køre længere på literen, skal der fire ting til: Bedre og mere ledelse. Medarbejdere, der tænker helhed og borgeren først. Politikere, der holder fingrene fra detaljerne. Og fagforeninger, der tænker nyt.

Foto: Claus Bech / Ritzau Scanpix

Det kan vel siges meget kort, men det er langtfra enkelt. De 46.000 offentlige ansatte ledere i stat, region og kommuner skal lede mere kompromisløst med borgeren i centrum, mere visionært, mere helhedsorienteret og med mere synlige personlige værdier og kvaliteter.

Der skal styres efter effekt og værdi for borgerne og ikke kun efter effektivitet og hensyn til systemet. Der skal styres og udvikles med intelligent brug af data som retningsgiver for vigtige valg og prioriteringer.

Politikerne skal holde fingrene væk fra detailstyring, enkeltsagsindblanding og nytteløs kontrol. De faglige organisationer skal nytænke deres rolle, så de også sætter borgernes interesser først. Det skal have en klarere konsekvens, hvis en offentlig leder ikke leverer på vision og mål.

Hvis det alt sammen blev virkelighed, vil vi helt klart få en offentlig sektor, der rykker et niveau op i forhold til i dag.

Ledelseskommissionen kan nu endelig sætte punktum for et omfattende arbejde med at prøve at finde frem til, hvordan ledelsen af den offentlige sektor kan være spydspids for den kulturforandring, der skal gøre arbejdet i stat, regioner og kommuner mere borgerorienteret og mere sammenhængende.

Det er nemt at råbe ”gammel vin på nye flasker” om kommissionens 72 sider lange rapport. Det vil være mere rigtigt at sige, at Ledelseskommissionen gennem sit omfattende arbejde har afdækket, at nok har vi en særdeles velfungerende, ukorrupt og effektiv offentlige sektor med høj faglighed, men vi har ikke nødvendigvis en helt igennem borgerorienteret sektor, og vi har slet ikke en sammenhængende sektor. Vi har heller ikke på alle pladser ledere, der har forstået at visualisere visionen for deres medarbejdere, om at det offentlige er til for borgerne og ikke for institutionens skyld eller medarbejdernes faglige udfoldelse.

Den udfordring kan ikke løses, medmindre alle interessenterne i den offentlige sektor arbejder med på samme vision, og man skal ikke gå langt for at finde en offentlig ansat eller to, der ikke kan genfinde visionen i deres dagligdag pga. ressourcemangel, regler eller systemer. Man skal heller ikke gå langt for at finde en offentlig leder, der kan tale med om politisk detailstyring, nye kontrolsystemer og indsnævret ledelsesrum.

Det spændende er nu, hvad innovationsminister Sophie Løhde vil bruge Ledelseskommissionens 28 anbefalinger til. Hensigten med dem fejler sådan set ingenting. De er enkle, klare og kontante. De minder ikke så lidt om, at flere af kommissionens medlemmer har erfaring fra den private sektor, hvor kundeorientering er et element i simpel overlevelse. Helt sådan er det ikke i den offentlige sektor, men kommissionen så gerne, at det mere var visionen og ledestjernen for både ledelse og medarbejdere, selv om kunden i det offentlige ikke altid har eller får ret.

Ledelseskommissionens anbefalinger og grundige survey om tilstanden i den offentlige sektor kan fint danne ramme om en drøftelse af ledelse i ethvert ministerium og enhver styrelse, region eller kommune. Næste skridt i kulturforandringsprocessen må være en drøftelse mellem politikerne og de offentlige chefer om rammer og vilkår for ledelsesrummet i den offentlige sektor og forventningerne til ledernes visioner og ambitioner. Herefter kommer en vigtig drøftelse med de faglige organisationer om forældede regler og ufleksible samarbejdsformer.

En kulturforandring i den offentlige sektor med effektstyring og værdiskabelse for borgerne i centrum vil tage tid. Der skal omfattende processer til, og ledelse i den offentlige sektor er mange ting, som ikke kan sættes på en enkelt formel fra en børnehave til et kontor i et ministerium eller en afdeling af forsvaret. Men kursen, visionen og retningen er rigtig. Men det rummer også potentialet til nogle uløselige dilemmaer, når politiske prioriteringer eller økonomiske realiteter står mellem borgernes ønsker og alle de gode intentioner. Det sidste har Ledelseskommissionen mindre fokus på. Kommissionen synes nærmest at hylde omprioriteringsbidraget på 2 pct. og dets forandringseffekt på den offentlige sektors evne til fortsat at effektivisere og rationalisere.

Ledelseskommissionens anbefalinger får først flyvehøjde, hvis også politikerne tager dem til sig – og accepterer, at kulturændringen ikke bare omfatter den offentlige sektor, dens ledere og dens medarbejdere, men også politikerne selv.

LÆS OGSÅ: 

Ledelseskommissionen: Ledere skal gå på arbejde for borgernes skyld

Offentlige topledere: Politikerne skal give plads, så borgeren kan komme i centrum


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu