Kulturopgør i den offentlige sektor

Hvis den offentlige sektor skal køre længere på literen, skal der fire ting til: Bedre og mere ledelse. Medarbejdere, der tænker helhed og borgeren først. Politikere, der holder fingrene fra detaljerne. Og fagforeninger, der tænker nyt.

Det kan vel siges meget kort, men det er langtfra enkelt. De 46.000 offentlige ansatte ledere i stat, region og kommuner skal lede mere kompromisløst med borgeren i centrum, mere visionært, mere helhedsorienteret og med mere synlige personlige værdier og kvaliteter.

Der skal styres efter effekt og værdi for borgerne og ikke kun efter effektivitet og hensyn til systemet. Der skal styres og udvikles med intelligent brug af data som retningsgiver for vigtige valg og prioriteringer.

Politikerne skal holde fingrene væk fra detailstyring, enkeltsagsindblanding og nytteløs kontrol. De faglige organisationer skal nytænke deres rolle, så de også sætter borgernes interesser først. Det skal have en klarere konsekvens, hvis en offentlig leder ikke leverer på vision og mål.

Hvis det alt sammen blev virkelighed, vil vi helt klart få en offentlig sektor, der rykker et niveau op i forhold til i dag.

Ledelseskommissionen kan nu endelig sætte punktum for et omfattende arbejde med at prøve at finde frem til, hvordan ledelsen af den offentlige sektor kan være spydspids for den kulturforandring, der skal gøre arbejdet i stat, regioner og kommuner mere borgerorienteret og mere sammenhængende.

Det er nemt at råbe ”gammel vin på nye flasker” om kommissionens 72 sider lange rapport. Det vil være mere rigtigt at sige, at Ledelseskommissionen gennem sit omfattende arbejde har afdækket, at nok har vi en særdeles velfungerende, ukorrupt og effektiv offentlige sektor med høj faglighed, men vi har ikke nødvendigvis en helt igennem borgerorienteret sektor, og vi har slet ikke en sammenhængende sektor. Vi har heller ikke på alle pladser ledere, der har forstået at visualisere visionen for deres medarbejdere, om at det offentlige er til for borgerne og ikke for institutionens skyld eller medarbejdernes faglige udfoldelse.

Den udfordring kan ikke løses, medmindre alle interessenterne i den offentlige sektor arbejder med på samme vision, og man skal ikke gå langt for at finde en offentlig ansat eller to, der ikke kan genfinde visionen i deres dagligdag pga. ressourcemangel, regler eller systemer. Man skal heller ikke gå langt for at finde en offentlig leder, der kan tale med om politisk detailstyring, nye kontrolsystemer og indsnævret ledelsesrum.

Det spændende er nu, hvad innovationsminister Sophie Løhde vil bruge Ledelseskommissionens 28 anbefalinger til. Hensigten med dem fejler sådan set ingenting. De er enkle, klare og kontante. De minder ikke så lidt om, at flere af kommissionens medlemmer har erfaring fra den private sektor, hvor kundeorientering er et element i simpel overlevelse. Helt sådan er det ikke i den offentlige sektor, men kommissionen så gerne, at det mere var visionen og ledestjernen for både ledelse og medarbejdere, selv om kunden i det offentlige ikke altid har eller får ret.

Ledelseskommissionens anbefalinger og grundige survey om tilstanden i den offentlige sektor kan fint danne ramme om en drøftelse af ledelse i ethvert ministerium og enhver styrelse, region eller kommune. Næste skridt i kulturforandringsprocessen må være en drøftelse mellem politikerne og de offentlige chefer om rammer og vilkår for ledelsesrummet i den offentlige sektor og forventningerne til ledernes visioner og ambitioner. Herefter kommer en vigtig drøftelse med de faglige organisationer om forældede regler og ufleksible samarbejdsformer.

En kulturforandring i den offentlige sektor med effektstyring og værdiskabelse for borgerne i centrum vil tage tid. Der skal omfattende processer til, og ledelse i den offentlige sektor er mange ting, som ikke kan sættes på en enkelt formel fra en børnehave til et kontor i et ministerium eller en afdeling af forsvaret. Men kursen, visionen og retningen er rigtig. Men det rummer også potentialet til nogle uløselige dilemmaer, når politiske prioriteringer eller økonomiske realiteter står mellem borgernes ønsker og alle de gode intentioner. Det sidste har Ledelseskommissionen mindre fokus på. Kommissionen synes nærmest at hylde omprioriteringsbidraget på 2 pct. og dets forandringseffekt på den offentlige sektors evne til fortsat at effektivisere og rationalisere.

Ledelseskommissionens anbefalinger får først flyvehøjde, hvis også politikerne tager dem til sig – og accepterer, at kulturændringen ikke bare omfatter den offentlige sektor, dens ledere og dens medarbejdere, men også politikerne selv.

LÆS OGSÅ: 

Ledelseskommissionen: Ledere skal gå på arbejde for borgernes skyld

Offentlige topledere: Politikerne skal give plads, så borgeren kan komme i centrum

Forrige artikel Optakt til valgkamp Optakt til valgkamp Næste artikel Drop sortsynet på Afrika Drop sortsynet på Afrika
Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Amazon, Facebook og Google er vokset til gigantstørrelser, fordi de amerikanske myndigheder undlod at håndhæve konkurrencelovgivningen. Sådan lyder påstanden fra den anerkendte amerikanske juraprofessor Tim Wu i en ny bog. Han mener, det er på høje tid at gøre noget ved det. 

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

"Investeringer i fællesskaber er de mest profitable"

Demokratisk tilgang til virksomhedsdrift er udbredt i kreative brancher, og det er den bedste investering, man kan gøre, mener Peter Ingemann, der ud over sit eget musikalske virke har været revisor for et utal af kunstnere.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen.