Kun en tåbe frygter ikke en folkeafstemning

Politikere i Berlin og København har reageret hurtigt og resolut på Ruslands invasion af Ukraine. I begge hovedstæder vil man hurtigst muligt styrke både den nationale sikkerhed og Europas kollektive sikkerhed. Men de to landes politiske ledere løber alligevel meget forskellige risici med deres initiativer.

I Tyskland har de tre regeringspartier – socialdemokrater, grønne og liberale – aftalt at investere svimlende 100 milliarder euro i forsvaret, i et historisk opgør med landets Ruslands- og fredspolitik siden Anden Verdenskrig, og 200 milliarder euro i den grønne omstilling, der skal fjerne afhængigheden af russisk gas.

I Danmark har den socialdemokratiske mindretalsregering indgået en aftale med SF, Radikale, Konservative og Venstre om en hurtig ekstrabevilling til forsvaret, et strukturelt løft i forsvarsbudgettet med lang indfasning, en afskaffelse af det danske forbehold for EU’s forsvarspolitik og nogle vage formuleringer om udfasning af russisk gas.

Statsminister Mette Frederiksen har med indgåelsen af aftalen påtaget sig en opgave med store politiske risici for hende selv og Socialdemokratiet på et tidspunkt, hvor opinionstallene ellers gik i hendes retning, sådan som de helt naturligt gør i en så alvorlig sikkerhedspolitisk situation som den aktuelle