Mad uden medicin – et hastigt voksende marked

Verden er på vej mod en postantibiotika-æra. Landbruget sluger massive mængder antibiotika, som finder vej ud i naturen og ind på middagsbordet. Hvis ikke vi gør noget ved overforbruget nu, vil banale infektioner koste flere menneskeliv, end kræft, i 2050. Medicinfri mad er fremtiden og baner vej ud af krisen.

I maj vedtog Verdens Sundhedsorganisationen (WHO) for første gang nogensinde en global handlingsplan til bekæmpelse af antibiotikaresistens. Det betyder, at alle FN-lande forpligter sig til at formulere nationale handlingsplaner på området inden udgangen af 2017. Den globale plan er tømt for konkrete målsætninger, så det står landene frit for at formulere snublende lave nationale mål.

Danmark har en ny handlingsplan vedtaget af et bredt flertal i Folketinget undtagen Liberal Alliance i april i år, som skal reducere antibiotika i svineproduktion med 15 procent over fire år. Planen er et politisk forsøg på at bekæmpe den resistente svine-MRSA (nærmere bestemt varianten CC398), der i 2013 havde ramt flere end to ud af tre besætninger med slagtesvin.

Danske eksperter finder imidlertid handlingsplanen uambitiøs. De mener, at en halvering af forbruget over tre år som minimum er nødvendig, hvis vi skal undgå, at folk i fremtiden skal dø af banale infektioner. Med andre ord er tempoet ganske enkelt for langsomt, og ambitionerne tilsvarende for lave, til at politikerne alene kan løse den galoperende krise. Politikerne burde stille sig selv spørgsmålet, hvorfor landet er havnet i en landsbrugsproduktion, som gør svinene syge?

Mens vi venter på det svar, må ansvarlige virksomheder og især befolkninger træde til og løfte ambitionsniveauet gennem konkret handling for et sundere samfund.

Jagt på krisernes muligheder

Hvert år skyder FN’s Global Compact, norske DNV GL og Mandag Morgen en ”global samtale” i gang, som finder løsninger på fem globale kriser. Samtalerne er blevet gennemført i maj-juni i otte forskellige byer på fem kontinenter. Og ambitionerne er skyhøje. Målet er at revolutionere den måde, vi ser på verden på. I stedet for at fokusere på kriserne forsøger de i alt 250 deltagende eksperter i bæredygtighed, der repræsenterer forskning, private virksomheder, civilsamfund og offentlige myndigheder, at designe innovative løsninger på verdens allerstørste udfordringer.

[quote align="left" author=""]Hvis det globale overforbrug af antibiotika fortsætter, vil vi om 30 år kunne se tilbage på denne tid, som dengang muligheden for at behandle infektioner med antibiotika forsvandt.[/quote]

Konkret arbejder de med at udvikle ideer til bæredygtige forretningsmodeller ud fra tendenser i tiden.

I år har deltagerne taget fat på det, som WHO har udråbt som den største trussel mod folkesundheden overhovedet: antibiotikaresistens. Og én tendens er klar: Mad og medicin kommer fra naturen, men begge har ifølge eksperterne flyttet sig for langt over i kemiens verden. Og den helt store globale synder er landbrugets brug af antibiotika i produktionen.

Ifølge eksperterne har det politiske niveau spillet fallit, og derfor er det tid til at tænke i nye løsninger. Vejen tilbage til en mere naturlig balance går derfor gennem et aktivistisk og transparent marked, hvor forbrugere belønner de fødevarevirksomheder, som tør stille krav til landbrugets produktionsmetoder.

Supermarkedsgiganter som danske Coop, franske Carrefour og amerikanske Walmart har allerede fanget tendensen og er gået i front i kampen for at nedbringe antibiotikaforbrug i den mad, de sælger. Virksomhederne skubber selvfølgelig kun til forandringen, fordi der er penge i det. Men det ændrer ikke på, at resultatet er, at de fremstår som mere fremsynede og kan markedsføre sig selv med mere klare værdimæssige standpunkter, end deres konkurrenter. Til gavn for forbrugernes sundhed.

Fremtid bliver til fortid

Antibiotikakrisen truer med at sende fremtiden tilbage til fortidens tilstande præget af ringe evne til at bekæmpe infektioner som lungebetændelse og sårinfektioner. Hvis det globale overforbrug af antibiotika fortsætter, vil vi om 30 år kunne se tilbage på denne tid, som dengang muligheden for at behandle infektioner med antibiotika forsvandt. De første dødsfald i Danmark som følge af smitte med svine-MRSA er allerede sket.

Landbrugets overforbrug bidrager til at gøre det urentabelt at udvikle ny antibiotika. Medicinen er kun på hylderne en begrænset årrække, fordi bakterierne tager kampen op, muterer og bliver resistente. Det er en meget bedre forretning for medicinalvirksomheder at investere i medicin til kroniske lidelser end i antibiotika, som kurerer i løbet af få uger.

Prisen på at udvikle en ny type antibiotika løber let op i en milliard dollar, og det tager en dekade fra koncept til marked. Indtjeningsperioden er kort, og derfor har kun to nye typer antibiotika set dagens lys siden 1987.

Historien om antibiotika er både opskriften på en dårlig forretningsmodel og på mirakelmedicin, verden dårligt kan være foruden. Hvis ikke almindelige infektioner igen skal blive livstruende, skal antibiotikaforbruget ned.

Madaktivisme – fra niche til mainstream   

På CEO for Coop Peter Høgsteds visitkort står der madaktivist. Den holdning til arbejdet og forretningen er han ikke alene om. Det er en hastigt stigende tendens, at supermarkedsgiganter og restauranter tager aktivt stilling til den mad, de tilbyder forbrugeren. Fælles for de nye aktivister er, at de ikke kun anser forretningen som aftager af fødevarer men derimod som aktiv forandringsagent med muskler og vilje til at skabe fremtidens mad. Antibiotika i maden er ved at blive den nye værdimæssige kampplads i jagten på nye markeder.

Antibiotika er en del af det globale fødevaresystem. 80 procent af alt antibiotika solgt i USA går til landbruget. Også i Danmark bruger landbruget mere antibiotika, end læger. Her står svineproduktionen for 78 procent af det samlede forbrug af antibiotika til danske dyr.

Antibiotika gør det muligt at fjerne smågrise hurtigere fra soen, selvom deres fordøjelsessystem endnu ikke er fuldt uviklet og at holde flere dyr på mindre plads gennem præventiv behandling. Problemet er bare, at medicinen i foderet finder vej ud i naturen og skaber den (u)perfekte grobund for resistente bakterier. Hvis den udvikling fortsætter, vil det globale forbrug af antibiotika i 2030 stige med 67 procent set i forhold til forbruget i 2010.

Krisen peger på markedsmuligheder

Bag krisen lurer muligheden for nye markeder drevet af en efterspørgsel efter medicinfri mad. I USA er salget af kød uden antibiotika et hastigt voksende marked. I dag udgør det fem procent af det samlede salg af kød i landet. Men markedsandelen er stærkt stigende. Værdien af salget af antibiotikafri kyllinger steg sidste år med 34 procent.

[quote align="right" author=""]Mens det i dag handler om at imødekomme krav fra en relativt veloplyst dansk og amerikansk elite af forbrugere, så handler det i morgen om gigantiske markeder som Kina.[/quote]

Markedet for antibiotikafrit kød er med andre ord ved at skifte fra niche til mainstream. I maj i år kom verdens største supermarkedskæde Walmart med en markant erklæring: I fremtiden vil de kræve af deres kødleverandører, at de overvåger og indberetter, hvor meget antibiotika de bruger i produktionen. Desværre indeholder Walmarts udmelding ikke håndfaste mål, og beskrivelser af eventuelle sanktioner mod leverandører, der ikke lever op til forventningerne. Omvendt viser udmeldingen en retning, som forhåbentlig kan smitte af på omkringliggende markeder.

Hvis vi vender tilbage til de 250 eksperter i bæredygtighed og deres ”globale samtale”, så peger de på, at for f.eks. et land som Brasilien, der er en af verdens største kødproducenter, vil antibiotika i fødevareproduktionen være den vigtigste dagsorden i de kommende år. Hidtil har brasilianske kødproducenter arbejdet målrettet på at få afskovning af Amazonas ud af værdikæden, ikke mindst for at imødekomme forbrugerkrav i USA. Da den brasilianske forbruger er mindre opmærksom på antibiotikakrisen, end amerikanerne, handler det nye fokus i første omgang om at fremtidssikre eksporten. 

Også i Danmark er store spillere begyndt at melde sig på banen. Danish Crown indledte i december sidste år et forsøg med produktion af antibiotikafri slagtesvin på fem bornholmske gårde. Her handler øvelsen bl.a. om at udvælge de svin med det stærkeste immunforsvar i en besætning og opdrætte dem helt uden brug af antibiotika. Coops satsning på at øge markedet for økologi gennem en total prisnedsættelse på 200 millioner kr. om året de næste fem år er også en del af tendensen.   

I Frankrig har Carrefour ligeledes et udvalg af kød uden antibiotika. Og i USA har såkaldte frontrunner-restauranter tilbudt antibiotikafri måltider i over ti år og har langsomt men sikkert øget deres markedsandele. 

Tendensen er dog stadig ny. Mens det i dag handler om at imødekomme krav fra en relativt veloplyst dansk og amerikansk elite af forbrugere, der kan bredes ud til den brede befolkning, så handler det i morgen om gigantiske markeder som Kina.

Det er et land, som allerede i dag bruger otte gange mere antibiotika i landbruget, end USA. Samtidig er det en befolkning med en stigende appetit på kød men også en befolkning, som allerede har haft resistente bakterier fra landbruget tæt inde på livet. Blandt andet af den grund står ”sikre” fødevarer højt på den kinesiske forbrugers dagsorden, og derfor er investeringer i medicinfri mad lig med investeringer i fremtidens markeder.

Aktivismen slår rødder i befolkningen

Walmarts nye position i forhold til antibiotika blev under den ”globale samtale” set som den helt store game changer. Fødevaremarkedet er globalt, og en så klar besked fra verdens største supermarkedskæde vil med tiden tvinge landbruget til at ændre deres produktion. Det kan forandre hele systemet. De nye toner fra Walmart er drevet af forbrugerforventninger. Og nye redskaber, som guider forbrugerne i retning af den medicinfri mad, vil se dagens lys de kommende år.

I den sammenhæng pegede den ”globale samtale” på appbaserede redskaber. Nogle af ideerne er allerede at finde på markedet som f.eks. søgning på restauranter i forskellige byer, som tilbyder økologisk eller antibiotikafri måltider. Andre er stadig på tegnebrættet som f.eks. apper til mobilen med gode råd til mad, som styrker menneskers immunforsvar, og som derfor på sigt nedsætter behovet for antibiotika.

Politiker, grib muligheden!

Alt dette ændrer dog ikke på den generelle tendens, at verden sakker bagud i kampen mod resistente bakterier. Problemet forsvinder ikke, det vokser, i takt med at overforbruget af antibiotika stiger. Hurtig handling er helt afgørende.

WHO’s krav om nationale handlingsplaner i 2017 er i den sammenhæng langt ude i fremtiden. Nogle virksomheder og befolkninger er allerede ved at tage hul på et opgør med landbrugets brug af antibiotika. Men det kan ikke stå alene. Politikerne er nødt til at udvikle sig i samme takt. De har allerede værktøjerne, så markedet for antibiotikafrit kød ikke kun er for eliten. Lavere moms er oplagt. Ligeledes er omlægning af landbrugsstøtten, så landmændene ikke straffes, når de gør en ærlig indsats for at vende ryggen til overforbruget af antibiotika. Der er ingen tid at spilde.

Men den gode nyhed er, at det betaler sig på den lange bane. Foregangslande inden for medicinfri mad vil vinde på både folkesundheden og eksporten.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Fejl kan være vejen til bedre innovation Næste artikel Efter valget – find den internationale dagsorden frem igen!

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.