Morten Boje Hviid: ”Når du er tobakslobbyist, så kan du være det mere eller mindre ordentligt”

INTERVIEW: Da tidligere særlig rådgiver for Lykketoft og Thorning vandrede over på den mørke side og fik job som lobbyist for tobak og pesticider, var det en tur præget af enorme moralske diskussioner med sig selv. At håndtere andres personlige følelser var det mest grænseoverskridende.

Her er en uskreven regel: Der er de gode, som man gerne må arbejde for, og der er de onde, som man ikke må arbejde for. Sådan er det. Sådan er den uskrevne regel.

Men visse personager her i verden formår at arbejde for både den ene og den anden side af den grænse, og med et par undtagelsesvise sure opstød slipper de fra det med relationerne i behold.

Sådan en personage er Morten Boje Hviid.

Måske det for denne ene gangs skyld tjener et formål at kaste et blik tilbage i tiden: Faderen var så borgerlig, som man overhovedet kunne blive det, dengang sønnen var dreng, og moderen havde hjemme på 70’ernes progressive og ligestillede fløj. Deres søn, Morten, endte i spændingsfeltet et sted midtimellem.

Og dog.

For nok blev Morten Boje Hviid socialdemokrat, men han bevæger sig rundt ude i de stærke poler, hvor holdninger brydes. Han har været rådgiver for mangt en topsocialdemokrat i Nyrup-tiden, inden han blev lobbyist for først tobaksindustrien og nu arbejder som europæisk government affairs director i pesticidbranchen. Og den der vandring – fra de gode socialdemokrater til de onde smøger og pesticider – kan man tillade sig det? Altså man det? 

Exitstrategier

Morten Boje Hviid anerkender, at han med skiftet til tobaksindustrien gik over på den mørke side. Som man siger. Det er hele præmissen for interviewet her. Men det går hurtigt op for en, at han ikke tænker som de fleste af os. Han dissekerer alt, og vigtigst for ham er hans eget værdisæt: Hvordan han agerer.

”Når du er tobakslobbyist, så kan du være det mere eller mindre ordenligt. Du kan være fordækt og påstå, at du i virkeligheden repræsenterer en helt anden interesse end den, du gør. Altså du kan spille med skjulte kort. Du kan også snyde og sige: ’Hvis I, kære embedsmænd, overtaler jeres ministre til at gøre sådan her, så lover vi at gøre sådan’. Og så lader du være med at gøre det. Og du kan være truende og sige: ’Hvis I gennemfører den der regulering, så lukker I 500 arbejdspladser’. Selv om man ved, det ikke passer. Vi kan altid diskutere, om der skal være olie, om der overhovedet skal være tobak. Det er en legitim diskussion. Men du kan jo sagtens udføre det hverv som lobbyist på en måde, som er accepteret af et stort flertal af interessenter.”

Han bringer sin mor i spil:

”Tænk på min mor, og hvor hårdt presset hun er: Først spindoktor. Så lobbyist - og så for tobaksindustrien! Men prøv at tænke på, hvis jeg var kommet hjem og havde sagt: ’Mor, jeg arbejder for Greenpeace’, og dagen efter: ’Nu arbejder jeg for Vestas, og vi laver vindmøller, og vi udfaser alt det sorte, og det bliver så godt’.”

Så havde det været et lettere liv?

”Ja, så havde det været et lettere liv, men jeg kunne jo udføre de funktioner på en fuldstændig skånselsløs og uetisk måde,” siger han, fanger udtrykket i det, han siger, og hiver straks sig selv ned fra moralens piedestal.

For har han altid opført sig ordentligt og redeligt? Han svarer selv, for han har, siger han, helt sikkert overskredet grænser og trådt et par stykker over tæerne i tidens løb.

”Jeg indrømmer, at ordentlighed er et subjektivt begreb og derfor løbende til diskussion – også når det gælder lobbybranchen.”

Særlig rådgiver

Tilbage i sine unge år så Morten Boje Hviids fremtid rød ud. Hans socialdemokratiske indstilling blev tændt gennem hans skoleven David, der hed Auken til efternavn, og Davids far hed Svend. Vennerne David og Morten blev tætte, og ”det Aukenske hjem” smittede af på Morten. Han gentager det flere gange: Det var ikke hans egen far, det var ikke hans egen mor, det var vennen Davids familie.

Morten opholdt sig to år i militæret og blev talsmand for de værnepligtige i Danmark, som har et tæt samarbejde med Hærens Konstabelforbund, et forbund i det tidligere LO, og den røde glød blev holdt ved lige.

Et enkelt år gik derpå som taxa- og limousinechauffør for diverse kendisser, når de besøgte Danmark – ”Taxa var sjovt, limousine var vildt sjovt” – inden han startede på RUC og blev medlem af den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum. Senere endte han sågar som formand for Frit Forum, og det var her, det begyndte at blive alvorligt. En kreds rakte en føler ud efter ham, men det blev ikke til noget. Videre:  

Da Henrik Dam Kristensen blev landbrugs- og fiskeriminister i midten af 1990’erne, hentede han Morten Boje Hviid ind som det, der endnu ikke hed hverken særlig rådgiver eller spindoktor. Samme funktion fik han i 1996 ovre hos forsvarsminister Hans Hækkerup, og blev det journalistiske folkedyb ellers mopset og anklagede ministeren for kammerateri for statens penge, fordi man hyrede socialdemokrater og ansatte dem på en embedsmandskontrakt.

”Det her var jo, før rådgiversystemet var institutionaliseret, så jeg lå i den der zone mellem politisk udpegede embedsmænd og rigtige embedsmænd. Dengang havde jeg en almindelig embedsmandskontrakt, og det var da en gråzone. Fuldstændig ligesom du i dag aktuelt har en ny gråzonediskussion,” siger Morten Boje Hviid med henvisning til statsminister Mette Frederiksens særlige rådgiver, Martin Rossen.  

Først senere, i 1998, slog det såkaldte Bundgaard-Nielsen-udvalg det fast med betænkning nr. 1354/1998 om forholdet mellem minister og embedsmænd, at særlige rådgivere: alene ansættes i et ministersekretariat eller i hertil knyttede stabsfunktioner, ansættes tidsbegrænset og følger ministeren og ikke tillægges instruktionsbeføjelse i forhold til det almindelige embedsværk.

Og således betænkt blev Morten Boje Hviid ansat på det, der vel var en af de første særlig rådgiver-kontrakter, da han startede som rådgiver for daværende udenrigsminister Mogens Lykketoft. Så da valget blev udskrevet i 2001, stoppede Boje samtidig med Lykketoft, og da Nyrup gik af som partiformand, startede Boje i stedet som rådgiver for formand Lykketoft i oppositionen. Og igen blev han kontaktet af en valgkreds. Ville han mon være politiker, ville kredsen høre på den der implicitte måde, hvor man ikke afslører for meget og ikke rigtig bringer nogen i fedtefadet.

”Det var jo umuligt at gøre det, mens jeg arbejdede for Mogens, og måske var det derfor, det låste sig fast. Fordi jeg arbejdede for Mogens, og det gjorde det svært for en kreds at række hånden ud, og det gjorde det svært for mig at tage imod den. Og så sandede det til. Både hos mig og hos dem. Og det handlede dybest set om, at vi andre ikke på Mogens’ vegne kunne træffe en beslutning om, at nu skulle jeg være kandidat til noget som helst og bringe ham i en penibel situation som partiformand.”

Særlig træt af fløjkrigen

Han blev som rådgiver hos Lykketoft frem til valgnederlaget i 2005 og blev derefter løsladt med et halvt års løn med i tasken, som det er helt normalt for den type stillinger.

Når han skal beskrive, hvad der så skete, er det ikke med lutter behag i stemmen. Den nye formand, hun hed Helle Thorning-Schmidt, ville have ham som særlig rådgiver, og han trådte tilbage i hvepsereden. Han fortryder faktisk lidt:

”Jeg nåede at arbejde for Helle i ét år, og det føltes som ti. Da jeg begyndte at arbejde for Helle, da … Jeg skulle nok aldrig have taget den tur,” nærmest sukker han.

Det var ikke formanden, der var noget galt med. Hende havde han stor respekt for, og det har han fortsat, fortæller han. Nej, det var partiet, den var gal med. Og ham selv.

Man kan se, at han tænker over, hvor langt han skal gå. Han tager et delvist skridt: ”Der var nogle i partiet, som hverken ønskede mig eller Helle det særlig godt. Man skal huske … Altså når man ser på Venstre i dag, så var det sådan næsten al den tid, jeg arbejdede for Socialdemokratiet. Og det var ikke bare et år. Eller to. Det var lige siden Nyrup-Auken-krigen. Al den tid, jeg havde været aktiv. Og jeg var selv aktør i fløjkrigen. Fra begyndelsen af 90’erne, til jeg stopper i 2006, der ligger den fløjkrig, som selvfølgelig fik nogle nye forgreninger, nye nuancer og nye twist, men den helt grundlæggende fløjkrig mellem højre og venstre i Socialdemokratiet, den er der i al min tid. I al min tid. Og det vil sige, at alt, hvad jeg oplevede af gode ting og dårlige ting, sejre og nederlag, det kan læses i den prisme.”

Så han stoppede.

Særlig lobbyist

Da Public Affairs Group, der slet og ret var et rendyrket lobbyistbureau, rakte hånden ud efter Morten Boje Hviid, var beslutningen ikke vanskelig at tage. Stifteren af firmaet holdt en art forelæsning for den endnu uprøvede lobbyist: 

”Hans pointe var, at en interesse skal varetages, og den skal varetages ordenligt. Og det handler ikke om, hvem du kender, men om du forstår processen. Og da jeg havde haft den diskussion med ham, da føltes det bare fuldstændig rigtigt og nærmest … altså han kunne næsten få det til at lyde som en pligt. En samfundspligt,” siger han og griner af det, mens han imiterer sin ”mester”: ’Der skal bygges bro mellem dansk erhvervsliv og Christiansborg, det er et kald’. Og jeg synes ikke, han tog helt fejl. Det må jeg sige.”

Der var ikke de store moralske kvababbelser dengang. Men da han kom i nærkontakt med British American Tobacco (BAT), som han oprindeligt forsøgte at få som kunde hos Public Affairs Group, men som endte med at stjæle ham og give ham ansvar for de nordiske lande og senere Baltikum og EU, dér kom overvejelserne. For kunne man – han! – det?

Jeg kan huske, da du skiftede, og der var mange, der talte om det: tidligere socialdemokratisk rådgiver med helt andre værdier går nu over og skal sælge …

”... smøger.”

... døden! Og skal sørge for, at det produkt overlever. Men sådan tænkte du ikke selv på det?

”Ja og nej. For jeg tænkte mere på, om det nu også ér sådan? Jeg ved godt, at andre tænker sådan, og min egen mor tænker sådan. Så det gjorde jeg mig rigtig mange tanker om. Det var ikke et nemt skifte. Det øjeblik, du går ind ad døren i BAT, og der står BAT på dit navneskilt, så ér du tobak. Det var et stort spring.”

”Det, jeg tænkte over, da jeg skiftede, var det ideologiske. Er det okay at ryge? Er det okay at arbejde for nogen, der sælger tobak? Og så skal du huske, at ja, jeg gik ind ad døren hos en tobaksvirksomhed, men jeg gik også ind ad døren hos en multinational virksomhed. Det er altså en ny verden for en socialdemokrat. BAT er trods sit navn hverken særlig engelsk eller særlig amerikansk, det er internationalt. Så man kommer ind i en forretningsverden med nogle andre værdier. Så det reflekterede jeg også meget over,” fortæller han.  

Omverdenens reaktioner var der ingen, der kunne forberede ham på. Det var først, da han var startet, han måtte sande, at det var en ekstremt personlig ting for mange. Efter en halv time med ellers munter stemning taler han nu sagte og langsomt. Bedrøvet.

”Vi har alle et familiemedlem eller en god ven, der har været ramt af kræft. Jeg har i hvert fald en god håndfuld, og der er da rygere blandt dem. Og det … Er det så i orden?” spørger han.

Han er helt deroppe på de store nagler, hvor man sjældent kommer i arbejdslivet. Det handler om retten til det frie liv, om individets ansvar, og så handler det om døden:

”Og der er en kerne der, som er enormt hård, fordi min far, der spiste, drak og røg for meget, havde et ansvar. Ikke en skyld, men et ansvar. Synes jeg. Et personligt ansvar, og det bliver ekstremt følsomt at tale om – og det var det, der var det sværeste. Ikke bare da jeg gik ind ad døren til BAT, men også mens jeg var der. Det var ikke at gå ind på Christiansborg og sige ’goddag, jeg repræsenterer British American Tobacco’. Det var faktisk ikke særlig grænseoverskridende. Men at gå til et selskab af en hvilken som helst karakter og få en borddame, der spørger, hvad jeg laver, og når hun får det at vide så tage den samtale, mens du spiser og drikker og har det sjovt … Det var simpelthen den største udfordring. Det var personligt.”

”Nogle mener jo, at det er BAT’s skyld, at en kær slægtning er blevet ramt af lungekræft. Og hvis du selv mener, det er BAT’s skyld, så skal du ikke gå derind som lobbyist,” siger han, og man fornemmer klart, hvor han selv står: Så længe det sker på et oplyst grundlag, er folk i deres gode ret til at ryge.

”Jeg er socialdemokrat, og jeg er medlem af Socialdemokratiet. Og som socialdemokrat synes jeg, og det er bare, hvad jeg synes, at hele pointen med et velfærdssamfund er at sætte folk fri. Jeg mener ikke, at borgerlige partier har monopol på at sætte det enkelte menneske fri. Men vi kan så være uenige om, hvad det betyder at sætte mennesket frit, og hvordan gør vi det. For mig er hele pointen, at voksne mennesker skal have lov at ryge, hvis de vil det. 

Han glider af på modargumenter om, at ikke alle sætter sig fuldt ind i alting og dermed bliver oplyst. Siden skueprocesserne i midt-halvfemserne, hvor tobaksindustrien på pinligste vis påstod, at cigaretter hverken var skadelige eller afhængighedsskabende, og den senere erkendelse og bodsgang, mener han ikke, at nogen kan være i tvivl.

Al den diskussion var næsten forstummet, da han startede som tobakslobbyist. Vist levede den videre ved middagsselskaberne, men blandt professionelle stakeholders og lobbyister var det nogle helt, helt andre spørgsmål, det drejede sig om.

”Jeg har brugt en væsentlig del af mit arbejdsliv i Bruxelles på at diskutere, om der måtte være runde hjørner på en cigaretpakke. Eller om en cigaretpakke skal være firkantet. Så mens min mor tænker, jeg render rundt og prøver at overbevise politikere om, at skadeligt er det heller ikke, så sidder jeg med millimeterbånd på mit kontor i Bruxelles og diskuterer med nogle embedsmænd om, hvorvidt hjørnet må runde eller ikke må runde.”

Særlig tvivlende  

Morten Boje Hviid er så overbevisende, at man ikke kan andet end at tvivle på ham, da han pludselig siger: ”Jeg ejer tvivlens nådegade. Og nu siger jeg gave, men det kan også være belastende. Jeg tvivler på alt.

Ikke kun i det her spørgsmål, men i livet som sådan. Jeg er altid i tvivl, og det er jeg også omkring det her.”

Det handler om alt det med rygning. Han er selv ryger, og da han første gang blev verdenskendt i Danmark, var det med en smøg i hånden, mens han fortalte de rullende kameraer, hvordan han som eneste dansker havde overlevet Estonias forlis.

Men han ved også godt, at det ikke er fornuftigt at ryge, og han er lidt klichéfyldt splittet mellem fornuft og følelse. Den ene dag stopper han. Den næste dag starter han igen. 

”Jeg synes egentlig, at den tvivl var et privilegium at tage med ind i BAT, fordi du skal jo ikke bare gøre op med dig selv, om du vil arbejde for tobaksindustrien, du skal også gøre op med dig selv, om du kan arbejde for den virksomhed. For det var jo ikke særlig mange år siden, at amerikanske tobaksdirektører over for Kongressen sværgede på, at nikotin ikke var afhængighedsskabende.”

Båndudskriften af interviewet ender med at give ham ret. Han er mester i pros and cons. Hvis det er ikke tvivl, er det som minimum et analytisk intellekt, og selv om han næsten fnyser, når han bliver spurgt, om hans tilgang til rollen som lobbyist ikke er mindst lige så akademisk som han lobbyistlæremester fra Public Affairs Group, var det, så ér det altså sådan. Han analyserer og diskuterer, og hvis han konkluderer noget som helst, stiller han et modspørgsmål. Til sig selv og sin konklusion.    

Ordet ’diskussion’ bruger han om de fleste menneskelige interaktioner. Han siger sjældent ’debat’, og når han skal fortælle, hvorfor lobbyarbejdet er interessant, så er det under fortællingen om ”den tekniske diskussion om, hvordan vi flytter virksomhederne, produkterne og verden fra A til B”, at han virkelig retter sig op og bliver tændt.

Lige nu har han de diskussioner for FMC Agricultural Solutions, som enkelt forklaret er en amerikansk, multinational virksomhed inden for syntetiske og biologiske pesticider, med aktiviteter i hele Europa. 

Som det helt klassisk er med lobbyister, kan de ikke sige alverden om deres nuværende job.

Men han kan godt fortælle, at hans tilgang og overvejelser er nogenlunde lig med dem, han havde for over ti år siden, da han gik ind ad døren hos BAT – nu er det bare for en helt anden, men også udskældt, industri. Og det samme gælder i øvrigt også konfrontationen ved middagsselskaberne, selv om det ikke længere handler om liv og død. Men folk reagerer også kraftigt på pesticider. Det er en af de brancher, den uskrevne regel handler om. Man bare ikke. 

Der findes i virkeligheden ikke den virksomhed eller organisation, han ikke kunne arbejde for, siger han. Og trækker i land:

”Det afgørende er, hvordan du fører den diskussion. Hvordan du tager den der diskussion med embedsmændene og politikerne. Tager du den reelt, åbent og ærligt, eller tager du den fordækt og manipulerende? Du kan sige det på en anden måde: Jeg kunne ikke arbejde for tobaksindustrien i midt-halvfemserne. Og jeg ville også være presset, hvis vi røg ud i noget storpolitik – altså jeg kan have stærke personlige, politiske holdninger om Rusland og Saudi-Arabien, og jeg vil sige, at der ville jeg blive udfordret. Med rygning havde jeg holdninger, der passede ind. Men hvad nu, hvis jeg mener, at russerne er uartige, når de annekterer Krim? Kan man så være lobbyist for Putin i Danmark? Så er vi lidt et andet sted.”

Blå bog: Morten Boje Hviid

Født 1966
1994: BA, Roskilde Universitet 

  • 2018 - nu: Director, Government affairs Europe, Middle East & Africa, FMC Agricultural Solutions
  • 2017-2018: Afdelingschef for ekstern kommunikation og public affairs, Københavns Lufthavne 2016-2017: Public affairs director, Morten Boje & Partners
  • 2014-2015: Head of EU affairs, British American Tobacco Brussels Representation
  • 2014-2015: Bestyrelsesmedlem, Confederation of European Community Cigarette Manufacturers
  • 2012-2014: Director, Corporate and regulatory affairs, Northern Europe and Baltics, British American Tobacco
  • 2013-2014: Bestyrelsesformand, Tobaksproducenterne i Danmark
  • 2011: Public affairs director, Rud Pedersen Public Affairs Company
  • 2008-2010: Director, Corporate and regulatory affairs, Northern Europe, British American Tobacco
  • 2006-2008: Seniorkonsulent, Public Affairs Group
  • 2002-2006: Personlig rådgiver for formanden, Socialdemokratiet, (Mogens Lykketoft og Helle Thorning-Schmidt)
  • 2001: Særlig rådgiver for udenrigsminister Mogens Lykketoft
  • 1998-2000: Seniorrådgiver, Geelmuyden Kiese Danmark
  • 1996-1998: Særlig rådgiver for forsvarsminister Hans Hækkerup
  • 1995-1996: Særlig rådgiver for landbrugs- og fiskeriminister Henrik Dam Kristensen
  • 1993-1995: Kommunikationskonsulent, Det Kooperative Fællesforbund.

 

Tema: Exitstrategier

Forrige artikel Amerikanske stater blæser på Trump og satser stort på havvindmøller Amerikanske stater blæser på Trump og satser stort på havvindmøller Næste artikel Tech-analysen: Er det nu så smart med alle de smarte dimser? Tech-analysen: Er det nu så smart med alle de smarte dimser?

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Katrine Lester har set Det Kongelige Teaters uhyggelige opsætning af ’Riget’, lyttet til indsigtsfuld podcast fra Altinget Sundhed og læst en voldsom og velskrevet roman om Det Arabiske Forår.

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

KOMMENTAR: Borgerdeltagelse har i mange år handlet om at give borgere mulighed for at råbe op, fremsætte krav og stille forslag. Fremtidens borgerdeltagelse kan blive et langt tættere samarbejde mellem borgere og politikere om at finde kloge løsninger på vigtige samfundsudfordringer. Politikerne efterspørger det selv, men det kræver udvikling af nye institutionelle design, både lokalt, regionalt og nationalt.

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

TECHTENDENSER: ”Man behøver ikke at sende soldater ind for at erobre et land. Man behøver ikke tanks og våben for at kontrollere det, hvis man har alle data om indbyggerne i et land,” sagde den israelske historieprofessor og forfatter Yuval Noah Harari til en propfyldt sal ved Davos-mødet.

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.