Morten Boje Hviid: ”Når du er tobakslobbyist, så kan du være det mere eller mindre ordentligt”

INTERVIEW: Da tidligere særlig rådgiver for Lykketoft og Thorning vandrede over på den mørke side og fik job som lobbyist for tobak og pesticider, var det en tur præget af enorme moralske diskussioner med sig selv. At håndtere andres personlige følelser var det mest grænseoverskridende.

Her er en uskreven regel: Der er de gode, som man gerne må arbejde for, og der er de onde, som man ikke må arbejde for. Sådan er det. Sådan er den uskrevne regel.

Men visse personager her i verden formår at arbejde for både den ene og den anden side af den grænse, og med et par undtagelsesvise sure opstød slipper de fra det med relationerne i behold.

Sådan en personage er Morten Boje Hviid.

Måske det for denne ene gangs skyld tjener et formål at kaste et blik tilbage i tiden: Faderen var så borgerlig, som man overhovedet kunne blive det, dengang sønnen var dreng, og moderen havde hjemme på 70’ernes progressive og ligestillede fløj. Deres søn, Morten, endte i spændingsfeltet et sted midtimellem.

Og dog.

For nok blev Morten Boje Hviid socialdemokrat, men han bevæger sig rundt ude i de stærke poler, hvor holdninger brydes. Han har været rådgiver for mangt en topsocialdemokrat i Nyrup-tiden, inden han blev lobbyist for først tobaksindustrien og nu arbejder som europæisk government affairs director i pesticidbranchen. Og den der vandring – fra de gode socialdemokrater til de onde smøger og pesticider – kan man tillade sig det? Altså man det? 

Exitstrategier

Morten Boje Hviid anerkender, at han med skiftet til tobaksindustrien gik over på den mørke side. Som man siger. Det er hele præmissen for interviewet her. Men det går hurtigt op for en, at han ikke tænker som de fleste af os. Han dissekerer alt, og vigtigst for ham er hans eget værdisæt: Hvordan han agerer.

”Når du er tobakslobbyist, så kan du være det mere eller mindre ordenligt. Du kan være fordækt og påstå, at du i virkeligheden repræsenterer en helt anden interesse end den, du gør. Altså du kan spille med skjulte kort. Du kan også snyde og sige: ’Hvis I, kære embedsmænd, overtaler jeres ministre til at gøre sådan her, så lover vi at gøre sådan’. Og så lader du være med at gøre det. Og du kan være truende og sige: ’Hvis I gennemfører den der regulering, så lukker I 500 arbejdspladser’. Selv om man ved, det ikke passer. Vi kan altid diskutere, om der skal være olie, om der overhovedet skal være tobak. Det er en legitim diskussion. Men du kan jo sagtens udføre det hverv som lobbyist på en måde, som er accepteret af et stort flertal af interessenter.”

Han bringer sin mor i spil:

”Tænk på min mor, og hvor hårdt presset hun er: Først spindoktor. Så lobbyist - og så for tobaksindustrien! Men prøv at tænke på, hvis jeg var kommet hjem og havde sagt: ’Mor, jeg arbejder for Greenpeace’, og dagen efter: ’Nu arbejder jeg for Vestas, og vi laver vindmøller, og vi udfaser alt det sorte, og det bliver så godt’.”

Så havde det været et lettere liv?

”Ja, så havde det været et lettere liv, men jeg kunne jo udføre de funktioner på en fuldstændig skånselsløs og uetisk måde,” siger han, fanger udtrykket i det, han siger, og hiver straks sig selv ned fra moralens piedestal.

For har han altid opført sig ordentligt og redeligt? Han svarer selv, for han har, siger han, helt sikkert overskredet grænser og trådt et par stykker over tæerne i tidens løb.

”Jeg indrømmer, at ordentlighed er et subjektivt begreb og derfor løbende til diskussion – også når det gælder lobbybranchen.”

Særlig rådgiver

Tilbage i sine unge år så Morten Boje Hviids fremtid rød ud. Hans socialdemokratiske indstilling blev tændt gennem hans skoleven David, der hed Auken til efternavn, og Davids far hed Svend. Vennerne David og Morten blev tætte, og ”det Aukenske hjem” smittede af på Morten. Han gentager det flere gange: Det var ikke hans egen far, det var ikke hans egen mor, det var vennen Davids familie.

Morten opholdt sig to år i militæret og blev talsmand for de værnepligtige i Danmark, som har et tæt samarbejde med Hærens Konstabelforbund, et forbund i det tidligere LO, og den røde glød blev holdt ved lige.

Et enkelt år gik derpå som taxa- og limousinechauffør for diverse kendisser, når de besøgte Danmark – ”Taxa var sjovt, limousine var vildt sjovt” – inden han startede på RUC og blev medlem af den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum. Senere endte han sågar som formand for Frit Forum, og det var her, det begyndte at blive alvorligt. En kreds rakte en føler ud efter ham, men det blev ikke til noget. Videre:  

Da Henrik Dam Kristensen blev landbrugs- og fiskeriminister i midten af 1990’erne, hentede han Morten Boje Hviid ind som det, der endnu ikke hed hverken særlig rådgiver eller spindoktor. Samme funktion fik han i 1996 ovre hos forsvarsminister Hans Hækkerup, og blev det journalistiske folkedyb ellers mopset og anklagede ministeren for kammerateri for statens penge, fordi man hyrede socialdemokrater og ansatte dem på en embedsmandskontrakt.

”Det her var jo, før rådgiversystemet var institutionaliseret, så jeg lå i den der zone mellem politisk udpegede embedsmænd og rigtige embedsmænd. Dengang havde jeg en almindelig embedsmandskontrakt, og det var da en gråzone. Fuldstændig ligesom du i dag aktuelt har en ny gråzonediskussion,” siger Morten Boje Hviid med henvisning til statsminister Mette Frederiksens særlige rådgiver, Martin Rossen.  

Først senere, i 1998, slog det såkaldte Bundgaard-Nielsen-udvalg det fast med betænkning nr. 1354/1998 om forholdet mellem minister og embedsmænd, at særlige rådgivere: alene ansættes i et ministersekretariat eller i hertil knyttede stabsfunktioner, ansættes tidsbegrænset og følger ministeren og ikke tillægges instruktionsbeføjelse i forhold til det almindelige embedsværk.

Og således betænkt blev Morten Boje Hviid ansat på det, der vel var en af de første særlig rådgiver-kontrakter, da han startede som rådgiver for daværende udenrigsminister Mogens Lykketoft. Så da valget blev udskrevet i 2001, stoppede Boje samtidig med Lykketoft, og da Nyrup gik af som partiformand, startede Boje i stedet som rådgiver for formand Lykketoft i oppositionen. Og igen blev han kontaktet af en valgkreds. Ville han mon være politiker, ville kredsen høre på den der implicitte måde, hvor man ikke afslører for meget og ikke rigtig bringer nogen i fedtefadet.

”Det var jo umuligt at gøre det, mens jeg arbejdede for Mogens, og måske var det derfor, det låste sig fast. Fordi jeg arbejdede for Mogens, og det gjorde det svært for en kreds at række hånden ud, og det gjorde det svært for mig at tage imod den. Og så sandede det til. Både hos mig og hos dem. Og det handlede dybest set om, at vi andre ikke på Mogens’ vegne kunne træffe en beslutning om, at nu skulle jeg være kandidat til noget som helst og bringe ham i en penibel situation som partiformand.”

Særlig træt af fløjkrigen

Han blev som rådgiver hos Lykketoft frem til valgnederlaget i 2005 og blev derefter løsladt med et halvt års løn med i tasken, som det er helt normalt for den type stillinger.

Når han skal beskrive, hvad der så skete, er det ikke med lutter behag i stemmen. Den nye formand, hun hed Helle Thorning-Schmidt, ville have ham som særlig rådgiver, og han trådte tilbage i hvepsereden. Han fortryder faktisk lidt:

”Jeg nåede at arbejde for Helle i ét år, og det føltes som ti. Da jeg begyndte at arbejde for Helle, da … Jeg skulle nok aldrig have taget den tur,” nærmest sukker han.

Det var ikke formanden, der var noget galt med. Hende havde han stor respekt for, og det har han fortsat, fortæller han. Nej, det var partiet, den var gal med. Og ham selv.

Man kan se, at han tænker over, hvor langt han skal gå. Han tager et delvist skridt: ”Der var nogle i partiet, som hverken ønskede mig eller Helle det særlig godt. Man skal huske … Altså når man ser på Venstre i dag, så var det sådan næsten al den tid, jeg arbejdede for Socialdemokratiet. Og det var ikke bare et år. Eller to. Det var lige siden Nyrup-Auken-krigen. Al den tid, jeg havde været aktiv. Og jeg var selv aktør i fløjkrigen. Fra begyndelsen af 90’erne, til jeg stopper i 2006, der ligger den fløjkrig, som selvfølgelig fik nogle nye forgreninger, nye nuancer og nye twist, men den helt grundlæggende fløjkrig mellem højre og venstre i Socialdemokratiet, den er der i al min tid. I al min tid. Og det vil sige, at alt, hvad jeg oplevede af gode ting og dårlige ting, sejre og nederlag, det kan læses i den prisme.”

Så han stoppede.

Særlig lobbyist

Da Public Affairs Group, der slet og ret var et rendyrket lobbyistbureau, rakte hånden ud efter Morten Boje Hviid, var beslutningen ikke vanskelig at tage. Stifteren af firmaet holdt en art forelæsning for den endnu uprøvede lobbyist: 

”Hans pointe var, at en interesse skal varetages, og den skal varetages ordenligt. Og det handler ikke om, hvem du kender, men om du forstår processen. Og da jeg havde haft den diskussion med ham, da føltes det bare fuldstændig rigtigt og nærmest … altså han kunne næsten få det til at lyde som en pligt. En samfundspligt,” siger han og griner af det, mens han imiterer sin ”mester”: ’Der skal bygges bro mellem dansk erhvervsliv og Christiansborg, det er et kald’. Og jeg synes ikke, han tog helt fejl. Det må jeg sige.”

Der var ikke de store moralske kvababbelser dengang. Men da han kom i nærkontakt med British American Tobacco (BAT), som han oprindeligt forsøgte at få som kunde hos Public Affairs Group, men som endte med at stjæle ham og give ham ansvar for de nordiske lande og senere Baltikum og EU, dér kom overvejelserne. For kunne man – han! – det?

Jeg kan huske, da du skiftede, og der var mange, der talte om det: tidligere socialdemokratisk rådgiver med helt andre værdier går nu over og skal sælge …

”... smøger.”

... døden! Og skal sørge for, at det produkt overlever. Men sådan tænkte du ikke selv på det?

”Ja og nej. For jeg tænkte mere på, om det nu også ér sådan? Jeg ved godt, at andre tænker sådan, og min egen mor tænker sådan. Så det gjorde jeg mig rigtig mange tanker om. Det var ikke et nemt skifte. Det øjeblik, du går ind ad døren i BAT, og der står BAT på dit navneskilt, så ér du tobak. Det var et stort spring.”

”Det, jeg tænkte over, da jeg skiftede, var det ideologiske. Er det okay at ryge? Er det okay at arbejde for nogen, der sælger tobak? Og så skal du huske, at ja, jeg gik ind ad døren hos en tobaksvirksomhed, men jeg gik også ind ad døren hos en multinational virksomhed. Det er altså en ny verden for en socialdemokrat. BAT er trods sit navn hverken særlig engelsk eller særlig amerikansk, det er internationalt. Så man kommer ind i en forretningsverden med nogle andre værdier. Så det reflekterede jeg også meget over,” fortæller han.  

Omverdenens reaktioner var der ingen, der kunne forberede ham på. Det var først, da han var startet, han måtte sande, at det var en ekstremt personlig ting for mange. Efter en halv time med ellers munter stemning taler han nu sagte og langsomt. Bedrøvet.

”Vi har alle et familiemedlem eller en god ven, der har været ramt af kræft. Jeg har i hvert fald en god håndfuld, og der er da rygere blandt dem. Og det … Er det så i orden?” spørger han.

Han er helt deroppe på de store nagler, hvor man sjældent kommer i arbejdslivet. Det handler om retten til det frie liv, om individets ansvar, og så handler det om døden:

”Og der er en kerne der, som er enormt hård, fordi min far, der spiste, drak og røg for meget, havde et ansvar. Ikke en skyld, men et ansvar. Synes jeg. Et personligt ansvar, og det bliver ekstremt følsomt at tale om – og det var det, der var det sværeste. Ikke bare da jeg gik ind ad døren til BAT, men også mens jeg var der. Det var ikke at gå ind på Christiansborg og sige ’goddag, jeg repræsenterer British American Tobacco’. Det var faktisk ikke særlig grænseoverskridende. Men at gå til et selskab af en hvilken som helst karakter og få en borddame, der spørger, hvad jeg laver, og når hun får det at vide så tage den samtale, mens du spiser og drikker og har det sjovt … Det var simpelthen den største udfordring. Det var personligt.”

”Nogle mener jo, at det er BAT’s skyld, at en kær slægtning er blevet ramt af lungekræft. Og hvis du selv mener, det er BAT’s skyld, så skal du ikke gå derind som lobbyist,” siger han, og man fornemmer klart, hvor han selv står: Så længe det sker på et oplyst grundlag, er folk i deres gode ret til at ryge.

”Jeg er socialdemokrat, og jeg er medlem af Socialdemokratiet. Og som socialdemokrat synes jeg, og det er bare, hvad jeg synes, at hele pointen med et velfærdssamfund er at sætte folk fri. Jeg mener ikke, at borgerlige partier har monopol på at sætte det enkelte menneske fri. Men vi kan så være uenige om, hvad det betyder at sætte mennesket frit, og hvordan gør vi det. For mig er hele pointen, at voksne mennesker skal have lov at ryge, hvis de vil det. 

Han glider af på modargumenter om, at ikke alle sætter sig fuldt ind i alting og dermed bliver oplyst. Siden skueprocesserne i midt-halvfemserne, hvor tobaksindustrien på pinligste vis påstod, at cigaretter hverken var skadelige eller afhængighedsskabende, og den senere erkendelse og bodsgang, mener han ikke, at nogen kan være i tvivl.

Al den diskussion var næsten forstummet, da han startede som tobakslobbyist. Vist levede den videre ved middagsselskaberne, men blandt professionelle stakeholders og lobbyister var det nogle helt, helt andre spørgsmål, det drejede sig om.

”Jeg har brugt en væsentlig del af mit arbejdsliv i Bruxelles på at diskutere, om der måtte være runde hjørner på en cigaretpakke. Eller om en cigaretpakke skal være firkantet. Så mens min mor tænker, jeg render rundt og prøver at overbevise politikere om, at skadeligt er det heller ikke, så sidder jeg med millimeterbånd på mit kontor i Bruxelles og diskuterer med nogle embedsmænd om, hvorvidt hjørnet må runde eller ikke må runde.”

Særlig tvivlende  

Morten Boje Hviid er så overbevisende, at man ikke kan andet end at tvivle på ham, da han pludselig siger: ”Jeg ejer tvivlens nådegade. Og nu siger jeg gave, men det kan også være belastende. Jeg tvivler på alt.

Ikke kun i det her spørgsmål, men i livet som sådan. Jeg er altid i tvivl, og det er jeg også omkring det her.”

Det handler om alt det med rygning. Han er selv ryger, og da han første gang blev verdenskendt i Danmark, var det med en smøg i hånden, mens han fortalte de rullende kameraer, hvordan han som eneste dansker havde overlevet Estonias forlis.

Men han ved også godt, at det ikke er fornuftigt at ryge, og han er lidt klichéfyldt splittet mellem fornuft og følelse. Den ene dag stopper han. Den næste dag starter han igen. 

”Jeg synes egentlig, at den tvivl var et privilegium at tage med ind i BAT, fordi du skal jo ikke bare gøre op med dig selv, om du vil arbejde for tobaksindustrien, du skal også gøre op med dig selv, om du kan arbejde for den virksomhed. For det var jo ikke særlig mange år siden, at amerikanske tobaksdirektører over for Kongressen sværgede på, at nikotin ikke var afhængighedsskabende.”

Båndudskriften af interviewet ender med at give ham ret. Han er mester i pros and cons. Hvis det er ikke tvivl, er det som minimum et analytisk intellekt, og selv om han næsten fnyser, når han bliver spurgt, om hans tilgang til rollen som lobbyist ikke er mindst lige så akademisk som han lobbyistlæremester fra Public Affairs Group, var det, så ér det altså sådan. Han analyserer og diskuterer, og hvis han konkluderer noget som helst, stiller han et modspørgsmål. Til sig selv og sin konklusion.    

Ordet ’diskussion’ bruger han om de fleste menneskelige interaktioner. Han siger sjældent ’debat’, og når han skal fortælle, hvorfor lobbyarbejdet er interessant, så er det under fortællingen om ”den tekniske diskussion om, hvordan vi flytter virksomhederne, produkterne og verden fra A til B”, at han virkelig retter sig op og bliver tændt.

Lige nu har han de diskussioner for FMC Agricultural Solutions, som enkelt forklaret er en amerikansk, multinational virksomhed inden for syntetiske og biologiske pesticider, med aktiviteter i hele Europa. 

Som det helt klassisk er med lobbyister, kan de ikke sige alverden om deres nuværende job.

Men han kan godt fortælle, at hans tilgang og overvejelser er nogenlunde lig med dem, han havde for over ti år siden, da han gik ind ad døren hos BAT – nu er det bare for en helt anden, men også udskældt, industri. Og det samme gælder i øvrigt også konfrontationen ved middagsselskaberne, selv om det ikke længere handler om liv og død. Men folk reagerer også kraftigt på pesticider. Det er en af de brancher, den uskrevne regel handler om. Man bare ikke. 

Der findes i virkeligheden ikke den virksomhed eller organisation, han ikke kunne arbejde for, siger han. Og trækker i land:

”Det afgørende er, hvordan du fører den diskussion. Hvordan du tager den der diskussion med embedsmændene og politikerne. Tager du den reelt, åbent og ærligt, eller tager du den fordækt og manipulerende? Du kan sige det på en anden måde: Jeg kunne ikke arbejde for tobaksindustrien i midt-halvfemserne. Og jeg ville også være presset, hvis vi røg ud i noget storpolitik – altså jeg kan have stærke personlige, politiske holdninger om Rusland og Saudi-Arabien, og jeg vil sige, at der ville jeg blive udfordret. Med rygning havde jeg holdninger, der passede ind. Men hvad nu, hvis jeg mener, at russerne er uartige, når de annekterer Krim? Kan man så være lobbyist for Putin i Danmark? Så er vi lidt et andet sted.”

Blå bog: Morten Boje Hviid

Født 1966
1994: BA, Roskilde Universitet 

  • 2018 - nu: Director, Government affairs Europe, Middle East & Africa, FMC Agricultural Solutions
  • 2017-2018: Afdelingschef for ekstern kommunikation og public affairs, Københavns Lufthavne 2016-2017: Public affairs director, Morten Boje & Partners
  • 2014-2015: Head of EU affairs, British American Tobacco Brussels Representation
  • 2014-2015: Bestyrelsesmedlem, Confederation of European Community Cigarette Manufacturers
  • 2012-2014: Director, Corporate and regulatory affairs, Northern Europe and Baltics, British American Tobacco
  • 2013-2014: Bestyrelsesformand, Tobaksproducenterne i Danmark
  • 2011: Public affairs director, Rud Pedersen Public Affairs Company
  • 2008-2010: Director, Corporate and regulatory affairs, Northern Europe, British American Tobacco
  • 2006-2008: Seniorkonsulent, Public Affairs Group
  • 2002-2006: Personlig rådgiver for formanden, Socialdemokratiet, (Mogens Lykketoft og Helle Thorning-Schmidt)
  • 2001: Særlig rådgiver for udenrigsminister Mogens Lykketoft
  • 1998-2000: Seniorrådgiver, Geelmuyden Kiese Danmark
  • 1996-1998: Særlig rådgiver for forsvarsminister Hans Hækkerup
  • 1995-1996: Særlig rådgiver for landbrugs- og fiskeriminister Henrik Dam Kristensen
  • 1993-1995: Kommunikationskonsulent, Det Kooperative Fællesforbund.

 

Forrige artikel Amerikanske stater blæser på Trump og satser stort på havvindmøller Amerikanske stater blæser på Trump og satser stort på havvindmøller Næste artikel Tech-analysen: Er det nu så smart med alle de smarte dimser? Tech-analysen: Er det nu så smart med alle de smarte dimser?

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.