Morten Boje Hviid: ”Når du er tobakslobbyist, så kan du være det mere eller mindre ordentligt”

INTERVIEW: Da tidligere særlig rådgiver for Lykketoft og Thorning vandrede over på den mørke side og fik job som lobbyist for tobak og pesticider, var det en tur præget af enorme moralske diskussioner med sig selv. At håndtere andres personlige følelser var det mest grænseoverskridende.

Her er en uskreven regel: Der er de gode, som man gerne må arbejde for, og der er de onde, som man ikke må arbejde for. Sådan er det. Sådan er den uskrevne regel.

Men visse personager her i verden formår at arbejde for både den ene og den anden side af den grænse, og med et par undtagelsesvise sure opstød slipper de fra det med relationerne i behold.

Sådan en personage er Morten Boje Hviid.

Måske det for denne ene gangs skyld tjener et formål at kaste et blik tilbage i tiden: Faderen var så borgerlig, som man overhovedet kunne blive det, dengang sønnen var dreng, og moderen havde hjemme på 70’ernes progressive og ligestillede fløj. Deres søn, Morten, endte i spændingsfeltet et sted midtimellem.

Og dog.

For nok blev Morten Boje Hviid socialdemokrat, men han bevæger sig rundt ude i de stærke poler, hvor holdninger brydes. Han har været rådgiver for mangt en topsocialdemokrat i Nyrup-tiden, inden han blev lobbyist for først tobaksindustrien og nu arbejder som europæisk government affairs director i pesticidbranchen. Og den der vandring – fra de gode socialdemokrater til de onde smøger og pesticider – kan man tillade sig det? Altså man det? 

Exitstrategier

Morten Boje Hviid anerkender, at han med skiftet til tobaksindustrien gik over på den mørke side. Som man siger. Det er hele præmissen for interviewet her. Men det går hurtigt op for en, at han ikke tænker som de fleste af os. Han dissekerer alt, og vigtigst for ham er hans eget værdisæt: Hvordan han agerer.

”Når du er tobakslobbyist, så kan du være det mere eller mindre ordenligt. Du kan være fordækt og påstå, at du i virkeligheden repræsenterer en helt anden interesse end den, du gør. Altså du kan spille med skjulte kort. Du kan også snyde og sige: ’Hvis I, kære embedsmænd, overtaler jeres ministre til at gøre sådan her, så lover vi at gøre sådan’. Og så lader du være med at gøre det. Og du kan være truende og sige: ’Hvis I gennemfører den der regulering, så lukker I 500 arbejdspladser’. Selv om man ved, det ikke passer. Vi kan altid diskutere, om der skal være olie, om der overhovedet skal være tobak. Det er en legitim diskussion. Men du kan jo sagtens udføre det hverv som lobbyist på en måde, som er accepteret af et stort flertal af interessenter.”

Han bringer sin mor i spil:

”Tænk på min mor, og hvor hårdt presset hun er: Først spindoktor. Så lobbyist - og så for tobaksindustrien! Men prøv at tænke på, hvis jeg var kommet hjem og havde sagt: ’Mor, jeg arbejder for Greenpeace’, og dagen efter: ’Nu arbejder jeg for Vestas, og vi laver vindmøller, og vi udfaser alt det sorte, og det bliver så godt’.”

Så havde det været et lettere liv?

”Ja, så havde det været et lettere liv, men jeg kunne jo udføre de funktioner på en fuldstændig skånselsløs og uetisk måde,” siger han, fanger udtrykket i det, han siger, og hiver straks sig selv ned fra moralens piedestal.

For har han altid opført sig ordentligt og redeligt? Han svarer selv, for han har, siger han, helt sikkert overskredet grænser og trådt et par stykker over tæerne i tidens løb.

”Jeg indrømmer, at ordentlighed er et subjektivt begreb og derfor løbende til diskussion – også når det gælder lobbybranchen.”

Særlig rådgiver

Tilbage i sine unge år så Morten Boje Hviids fremtid rød ud. Hans socialdemokratiske indstilling blev tændt gennem hans skoleven David, der hed Auken til efternavn, og Davids far hed Svend. Vennerne David og Morten blev tætte, og ”det Aukenske hjem” smittede af på Morten. Han gentager det flere gange: Det var ikke hans egen far, det var ikke hans egen mor, det var vennen Davids familie.

Morten opholdt sig to år i militæret og blev talsmand for de værnepligtige i Danmark, som har et tæt samarbejde med Hærens Konstabelforbund, et forbund i det tidligere LO, og den røde glød blev holdt ved lige.

Et enkelt år gik derpå som taxa- og limousinechauffør for diverse kendisser, når de besøgte Danmark – ”Taxa var sjovt, limousine var vildt sjovt” – inden han startede på RUC og blev medlem af den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum. Senere endte han sågar som formand for Frit Forum, og det var her, det begyndte at blive alvorligt. En kreds rakte en føler ud efter ham, men det blev ikke til noget. Videre:  

Da Henrik Dam Kristensen blev landbrugs- og fiskeriminister i midten af 1990’erne, hentede han Morten Boje Hviid ind som det, der endnu ikke hed hverken særlig rådgiver eller spindoktor. Samme funktion fik han i 1996 ovre hos forsvarsminister Hans Hækkerup, og blev det journalistiske folkedyb ellers mopset og anklagede ministeren for kammerateri for statens penge, fordi man hyrede socialdemokrater og ansatte dem på en embedsmandskontrakt.

”Det her var jo, før rådgiversystemet var institutionaliseret, så jeg lå i den der zone mellem politisk udpegede embedsmænd og rigtige embedsmænd. Dengang havde jeg en almindelig embedsmandskontrakt, og det var da en gråzone. Fuldstændig ligesom du i dag aktuelt har en ny gråzonediskussion,” siger Morten Boje Hviid med henvisning til statsminister Mette Frederiksens særlige rådgiver, Martin Rossen.  

Først senere, i 1998, slog det såkaldte Bundgaard-Nielsen-udvalg det fast med betænkning nr. 1354/1998 om forholdet mellem minister og embedsmænd, at særlige rådgivere: alene ansættes i et ministersekretariat eller i hertil knyttede stabsfunktioner, ansættes tidsbegrænset og følger ministeren og ikke tillægges instruktionsbeføjelse i forhold til det almindelige embedsværk.

Og således betænkt blev Morten Boje Hviid ansat på det, der vel var en af de første særlig rådgiver-kontrakter, da han startede som rådgiver for daværende udenrigsminister Mogens Lykketoft. Så da valget blev udskrevet i 2001, stoppede Boje samtidig med Lykketoft, og da Nyrup gik af som partiformand, startede Boje i stedet som rådgiver for formand Lykketoft i oppositionen. Og igen blev han kontaktet af en valgkreds. Ville han mon være politiker, ville kredsen høre på den der implicitte måde, hvor man ikke afslører for meget og ikke rigtig bringer nogen i fedtefadet.

”Det var jo umuligt at gøre det, mens jeg arbejdede for Mogens, og måske var det derfor, det låste sig fast. Fordi jeg arbejdede for Mogens, og det gjorde det svært for en kreds at række hånden ud, og det gjorde det svært for mig at tage imod den. Og så sandede det til. Både hos mig og hos dem. Og det handlede dybest set om, at vi andre ikke på Mogens’ vegne kunne træffe en beslutning om, at nu skulle jeg være kandidat til noget som helst og bringe ham i en penibel situation som partiformand.”

Særlig træt af fløjkrigen

Han blev som rådgiver hos Lykketoft frem til valgnederlaget i 2005 og blev derefter løsladt med et halvt års løn med i tasken, som det er helt normalt for den type stillinger.

Når han skal beskrive, hvad der så skete, er det ikke med lutter behag i stemmen. Den nye formand, hun hed Helle Thorning-Schmidt, ville have ham som særlig rådgiver, og han trådte tilbage i hvepsereden. Han fortryder faktisk lidt:

”Jeg nåede at arbejde for Helle i ét år, og det føltes som ti. Da jeg begyndte at arbejde for Helle, da … Jeg skulle nok aldrig have taget den tur,” nærmest sukker han.

Det var ikke formanden, der var noget galt med. Hende havde han stor respekt for, og det har han fortsat, fortæller han. Nej, det var partiet, den var gal med. Og ham selv.

Man kan se, at han tænker over, hvor langt han skal gå. Han tager et delvist skridt: ”Der var nogle i partiet, som hverken ønskede mig eller Helle det særlig godt. Man skal huske … Altså når man ser på Venstre i dag, så var det sådan næsten al den tid, jeg arbejdede for Socialdemokratiet. Og det var ikke bare et år. Eller to. Det var lige siden Nyrup-Auken-krigen. Al den tid, jeg havde været aktiv. Og jeg var selv aktør i fløjkrigen. Fra begyndelsen af 90’erne, til jeg stopper i 2006, der ligger den fløjkrig, som selvfølgelig fik nogle nye forgreninger, nye nuancer og nye twist, men den helt grundlæggende fløjkrig mellem højre og venstre i Socialdemokratiet, den er der i al min tid. I al min tid. Og det vil sige, at alt, hvad jeg oplevede af gode ting og dårlige ting, sejre og nederlag, det kan læses i den prisme.”

Så han stoppede.

Særlig lobbyist

Da Public Affairs Group, der slet og ret var et rendyrket lobbyistbureau, rakte hånden ud efter Morten Boje Hviid, var beslutningen ikke vanskelig at tage. Stifteren af firmaet holdt en art forelæsning for den endnu uprøvede lobbyist: 

”Hans pointe var, at en interesse skal varetages, og den skal varetages ordenligt. Og det handler ikke om, hvem du kender, men om du forstår processen. Og da jeg havde haft den diskussion med ham, da føltes det bare fuldstændig rigtigt og nærmest … altså han kunne næsten få det til at lyde som en pligt. En samfundspligt,” siger han og griner af det, mens han imiterer sin ”mester”: ’Der skal bygges bro mellem dansk erhvervsliv og Christiansborg, det er et kald’. Og jeg synes ikke, han tog helt fejl. Det må jeg sige.”

Der var ikke de store moralske kvababbelser dengang. Men da han kom i nærkontakt med British American Tobacco (BAT), som han oprindeligt forsøgte at få som kunde hos Public Affairs Group, men som endte med at stjæle ham og give ham ansvar for de nordiske lande og senere Baltikum og EU, dér kom overvejelserne. For kunne man – han! – det?

Jeg kan huske, da du skiftede, og der var mange, der talte om det: tidligere socialdemokratisk rådgiver med helt andre værdier går nu over og skal sælge …

”... smøger.”

... døden! Og skal sørge for, at det produkt overlever. Men sådan tænkte du ikke selv på det?

”Ja og nej. For jeg tænkte mere på, om det nu også ér sådan? Jeg ved godt, at andre tænker sådan, og min egen mor tænker sådan. Så det gjorde jeg mig rigtig mange tanker om. Det var ikke et nemt skifte. Det øjeblik, du går ind ad døren i BAT, og der står BAT på dit navneskilt, så ér du tobak. Det var et stort spring.”

”Det, jeg tænkte over, da jeg skiftede, var det ideologiske. Er det okay at ryge? Er det okay at arbejde for nogen, der sælger tobak? Og så skal du huske, at ja, jeg gik ind ad døren hos en tobaksvirksomhed, men jeg gik også ind ad døren hos en multinational virksomhed. Det er altså en ny verden for en socialdemokrat. BAT er trods sit navn hverken særlig engelsk eller særlig amerikansk, det er internationalt. Så man kommer ind i en forretningsverden med nogle andre værdier. Så det reflekterede jeg også meget over,” fortæller han.  

Omverdenens reaktioner var der ingen, der kunne forberede ham på. Det var først, da han var startet, han måtte sande, at det var en ekstremt personlig ting for mange. Efter en halv time med ellers munter stemning taler han nu sagte og langsomt. Bedrøvet.

”Vi har alle et familiemedlem eller en god ven, der har været ramt af kræft. Jeg har i hvert fald en god håndfuld, og der er da rygere blandt dem. Og det … Er det så i orden?” spørger han.

Han er helt deroppe på de store nagler, hvor man sjældent kommer i arbejdslivet. Det handler om retten til det frie liv, om individets ansvar, og så handler det om døden:

”Og der er en kerne der, som er enormt hård, fordi min far, der spiste, drak og røg for meget, havde et ansvar. Ikke en skyld, men et ansvar. Synes jeg. Et personligt ansvar, og det bliver ekstremt følsomt at tale om – og det var det, der var det sværeste. Ikke bare da jeg gik ind ad døren til BAT, men også mens jeg var der. Det var ikke at gå ind på Christiansborg og sige ’goddag, jeg repræsenterer British American Tobacco’. Det var faktisk ikke særlig grænseoverskridende. Men at gå til et selskab af en hvilken som helst karakter og få en borddame, der spørger, hvad jeg laver, og når hun får det at vide så tage den samtale, mens du spiser og drikker og har det sjovt … Det var simpelthen den største udfordring. Det var personligt.”

”Nogle mener jo, at det er BAT’s skyld, at en kær slægtning er blevet ramt af lungekræft. Og hvis du selv mener, det er BAT’s skyld, så skal du ikke gå derind som lobbyist,” siger han, og man fornemmer klart, hvor han selv står: Så længe det sker på et oplyst grundlag, er folk i deres gode ret til at ryge.

”Jeg er socialdemokrat, og jeg er medlem af Socialdemokratiet. Og som socialdemokrat synes jeg, og det er bare, hvad jeg synes, at hele pointen med et velfærdssamfund er at sætte folk fri. Jeg mener ikke, at borgerlige partier har monopol på at sætte det enkelte menneske fri. Men vi kan så være uenige om, hvad det betyder at sætte mennesket frit, og hvordan gør vi det. For mig er hele pointen, at voksne mennesker skal have lov at ryge, hvis de vil det. 

Han glider af på modargumenter om, at ikke alle sætter sig fuldt ind i alting og dermed bliver oplyst. Siden skueprocesserne i midt-halvfemserne, hvor tobaksindustrien på pinligste vis påstod, at cigaretter hverken var skadelige eller afhængighedsskabende, og den senere erkendelse og bodsgang, mener han ikke, at nogen kan være i tvivl.

Al den diskussion var næsten forstummet, da han startede som tobakslobbyist. Vist levede den videre ved middagsselskaberne, men blandt professionelle stakeholders og lobbyister var det nogle helt, helt andre spørgsmål, det drejede sig om.

”Jeg har brugt en væsentlig del af mit arbejdsliv i Bruxelles på at diskutere, om der måtte være runde hjørner på en cigaretpakke. Eller om en cigaretpakke skal være firkantet. Så mens min mor tænker, jeg render rundt og prøver at overbevise politikere om, at skadeligt er det heller ikke, så sidder jeg med millimeterbånd på mit kontor i Bruxelles og diskuterer med nogle embedsmænd om, hvorvidt hjørnet må runde eller ikke må runde.”

Særlig tvivlende  

Morten Boje Hviid er så overbevisende, at man ikke kan andet end at tvivle på ham, da han pludselig siger: ”Jeg ejer tvivlens nådegade. Og nu siger jeg gave, men det kan også være belastende. Jeg tvivler på alt.

Ikke kun i det her spørgsmål, men i livet som sådan. Jeg er altid i tvivl, og det er jeg også omkring det her.”

Det handler om alt det med rygning. Han er selv ryger, og da han første gang blev verdenskendt i Danmark, var det med en smøg i hånden, mens han fortalte de rullende kameraer, hvordan han som eneste dansker havde overlevet Estonias forlis.

Men han ved også godt, at det ikke er fornuftigt at ryge, og han er lidt klichéfyldt splittet mellem fornuft og følelse. Den ene dag stopper han. Den næste dag starter han igen. 

”Jeg synes egentlig, at den tvivl var et privilegium at tage med ind i BAT, fordi du skal jo ikke bare gøre op med dig selv, om du vil arbejde for tobaksindustrien, du skal også gøre op med dig selv, om du kan arbejde for den virksomhed. For det var jo ikke særlig mange år siden, at amerikanske tobaksdirektører over for Kongressen sværgede på, at nikotin ikke var afhængighedsskabende.”

Båndudskriften af interviewet ender med at give ham ret. Han er mester i pros and cons. Hvis det er ikke tvivl, er det som minimum et analytisk intellekt, og selv om han næsten fnyser, når han bliver spurgt, om hans tilgang til rollen som lobbyist ikke er mindst lige så akademisk som han lobbyistlæremester fra Public Affairs Group, var det, så ér det altså sådan. Han analyserer og diskuterer, og hvis han konkluderer noget som helst, stiller han et modspørgsmål. Til sig selv og sin konklusion.    

Ordet ’diskussion’ bruger han om de fleste menneskelige interaktioner. Han siger sjældent ’debat’, og når han skal fortælle, hvorfor lobbyarbejdet er interessant, så er det under fortællingen om ”den tekniske diskussion om, hvordan vi flytter virksomhederne, produkterne og verden fra A til B”, at han virkelig retter sig op og bliver tændt.

Lige nu har han de diskussioner for FMC Agricultural Solutions, som enkelt forklaret er en amerikansk, multinational virksomhed inden for syntetiske og biologiske pesticider, med aktiviteter i hele Europa. 

Som det helt klassisk er med lobbyister, kan de ikke sige alverden om deres nuværende job.

Men han kan godt fortælle, at hans tilgang og overvejelser er nogenlunde lig med dem, han havde for over ti år siden, da han gik ind ad døren hos BAT – nu er det bare for en helt anden, men også udskældt, industri. Og det samme gælder i øvrigt også konfrontationen ved middagsselskaberne, selv om det ikke længere handler om liv og død. Men folk reagerer også kraftigt på pesticider. Det er en af de brancher, den uskrevne regel handler om. Man bare ikke. 

Der findes i virkeligheden ikke den virksomhed eller organisation, han ikke kunne arbejde for, siger han. Og trækker i land:

”Det afgørende er, hvordan du fører den diskussion. Hvordan du tager den der diskussion med embedsmændene og politikerne. Tager du den reelt, åbent og ærligt, eller tager du den fordækt og manipulerende? Du kan sige det på en anden måde: Jeg kunne ikke arbejde for tobaksindustrien i midt-halvfemserne. Og jeg ville også være presset, hvis vi røg ud i noget storpolitik – altså jeg kan have stærke personlige, politiske holdninger om Rusland og Saudi-Arabien, og jeg vil sige, at der ville jeg blive udfordret. Med rygning havde jeg holdninger, der passede ind. Men hvad nu, hvis jeg mener, at russerne er uartige, når de annekterer Krim? Kan man så være lobbyist for Putin i Danmark? Så er vi lidt et andet sted.”

Blå bog: Morten Boje Hviid

Født 1966
1994: BA, Roskilde Universitet 

  • 2018 - nu: Director, Government affairs Europe, Middle East & Africa, FMC Agricultural Solutions
  • 2017-2018: Afdelingschef for ekstern kommunikation og public affairs, Københavns Lufthavne 2016-2017: Public affairs director, Morten Boje & Partners
  • 2014-2015: Head of EU affairs, British American Tobacco Brussels Representation
  • 2014-2015: Bestyrelsesmedlem, Confederation of European Community Cigarette Manufacturers
  • 2012-2014: Director, Corporate and regulatory affairs, Northern Europe and Baltics, British American Tobacco
  • 2013-2014: Bestyrelsesformand, Tobaksproducenterne i Danmark
  • 2011: Public affairs director, Rud Pedersen Public Affairs Company
  • 2008-2010: Director, Corporate and regulatory affairs, Northern Europe, British American Tobacco
  • 2006-2008: Seniorkonsulent, Public Affairs Group
  • 2002-2006: Personlig rådgiver for formanden, Socialdemokratiet, (Mogens Lykketoft og Helle Thorning-Schmidt)
  • 2001: Særlig rådgiver for udenrigsminister Mogens Lykketoft
  • 1998-2000: Seniorrådgiver, Geelmuyden Kiese Danmark
  • 1996-1998: Særlig rådgiver for forsvarsminister Hans Hækkerup
  • 1995-1996: Særlig rådgiver for landbrugs- og fiskeriminister Henrik Dam Kristensen
  • 1993-1995: Kommunikationskonsulent, Det Kooperative Fællesforbund.

 

Tema: Exitstrategier

Forrige artikel Amerikanske stater blæser på Trump og satser stort på havvindmøller Amerikanske stater blæser på Trump og satser stort på havvindmøller Næste artikel Tech-analysen: Er det nu så smart med alle de smarte dimser? Tech-analysen: Er det nu så smart med alle de smarte dimser?

Danmarks vigtigste ægteskab

Danmarks vigtigste ægteskab

Den alliance, der blev indgået på DI's topmøde mellem regeringen og erhvervslivet, kan gøre konferencen til en af de hidtil mest skelsættende og konstruktive begivenheder i klimakampen, vurderer Erik Rasmussen. Men den skaber også meget høje forventninger.

Nyt Job: Sass bliver lobbyist for kapitalfonde

Nyt Job: Sass bliver lobbyist for kapitalfonde

Det er lidt af et scoop for kapitalfondenes brancheforening, at de nu kan lade sig repræsentere af en tidligere erhvervsminister med et kæmpe politisk netværk og tætte bånd til den siddende regering.

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

KOMMENTAR: Der er brug for at opfinde en helt ny model for virksomhedsledelse, hvis verdens mål for klimaet skal efterleves. Erik Rasmussen håber, at dansk erhvervsliv vil gå foran i det udviklingsarbejde, og skitserer her seks af de spørgsmål, ledelser kan starte med at stille sig selv, hvis de vil i gang med at omstille deres egen virksomhed eller organisation.

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.