Rasmus Nielsen: Jeg har aldrig lidt af BMW-syndromet

20 år efter Altinget blev født, gælder det nu Europa og evigheden, siger Rasmus Nielsen i dette jubilæumsinterview.

Exitstrategier

Det sker en gang imellem, at en helt specifik situation får ens øjne til at åbne sig. En prås går op for én, en åbenbaring viser sig i fuldt flor, og puslespillets manglende brik bliver lokaliseret. Aha. Dér er den. Det er dét, der volder mig besvær.

Lettet kan man ånde op, foretage nogle justeringer, og kan man komme videre i sit liv.

Det er malerisk fortalt, jovist, men alligevel ved Rasmus Nielsen, Altingets grundlægger og ejer, ret præcist hvornår det blev tydeligt for ham, at han ikke længere skulle have ansvaret for den daglige drift. Det var en dag i 2015, og han sad ved sit runde bord på sit hjørnekontor ved Frederiksholm Kanal sammen med to mellemledere, der var blevet rygende uenige. De kæmpede om territorier, og de brugte i det hele taget deres energi på alt muligt andet end det, de var ansat til.

Og ejeren? Han sad som forundret og lidt lammet hovedvidne og så bare moneterne fosse ud ad vinduerne.

”Jeg syntes bare, at det var helt mærkeligt, fordi det jo koster penge, når nogen slås. Som iværksætter går jeg op i den slags: Folk skal helst yde det maksimale for de lønkroner, vi nu engang kan stampe op. Så det havde jeg det svært med. Og jeg havde også svært ved at finde ud af, hvordan jeg skulle tackle det, for det havde jeg ingen redskaber til. Det var heller ikke rigtig noget, der interesserede mig,” siger Rasmus Nielsen.

Det var hans ældste søn, Oskar, der bemærkede det først. Energiniveauet var ikke, som det plejede, og entusiasmen og begejstringen svandt ind.

”Oskar kunne se, at jeg havde svært ved nogle bestemte ledelsesting. Jeg tror godt, at jeg ville kunne, men det tager faktisk rigtig meget energi. Hvorimod en idé til et nyt mediekoncept eller at huske proportioner i vores økonomi … den slags ting har jeg nemt ved. Jeg kan meget hurtigt få idéer til nye medier og forhåbentlig også nogle, der virker.”

Du betragter ikke dig selv som leder?

”Nej. Jeg betragter mig selv som journalist og som iværksætter.”

I virkeligheden burde han måske takke de to territorielt emsige, nu forhenværende mellemledere, for det var deres skænderi, der blev lige den ahaoplevelse, der blandt andet førte til, at Rasmus Nielsen to år senere, altså i 2017, trådte tilbage fra direktørposten og i stedet blev bestyrelsesformand. Og snart kommer hele den manøvre til at få et nyt kapitel tilføjet, når ejerskabet bliver ændret.

Iværksætterforbandelsen

Der hviler lidt af en forbandelse over iværksættere, og det ved Rasmus Nielsen godt. Faktisk er han hyperopmærksom på det: Selv om han ikke er meget for at gå til konferencer, har han deltaget i adskillige om iværksættere og ejerledere, og han har læst og læst og læst om emnet. Han véd det godt. Man risikerer at blive magelig og stagnere.

”Mange ejerledere kan have svært ved at følge med, og så stopper de ved ti ansatte. De får deres BMW, og så er de lykkelige. Men BMW-syndromet har jeg aldrig lidt af, jeg vil have gerne vækst, og jeg vil videre. Have konstant sult i paradis.”

Ser man på Altingets udvikling bare siden 2015, kan man ikke klandre virksomheden for at stå i stampe. Den er, særligt med købene af Mandag Morgen og Grønbechs Hotel på Bornholm, ekspanderet kraftigt, og årene har stået i vækstens tegn i en grad, så Rasmus Nielsen beskriver det som et langt maraton. Det, der i 2000 startede som en lille nicheportal, er nu en koncern bestående af moderselskabet Rasmus Nielsen Holding ApS og fem datterselskaber.

Rasmus Nielsen er eneejer, og det findes der en historisk årsag til. Også dét kan siges at være en iværksætters forbandelse, for Nielsen er højst sandsynlig ikke den eneste iværksætter, der har fundet på noget helt genialt for så derefter at blive snydt for både ære og indflydelse.

Det skete, da han tilbage i 1996 tog initiativ til Oluf Høst Museet i Gudhjem. En masse mellemregninger ufortalt, så endte det med en lang næse til Rasmus Nielsen, som efter åbningen følte sig forbigået og snydt og, ja, totalt tilsidesat.

”Derfor besluttede jeg, at jeg ikke ville deponere min kontrol hos andre, hvis motiv og handlemønstre jeg ikke kan styre eller forudse,” forklarer han.

Rasmus Nielsen er et roligt gemyt, som har næsten langsomme bevægelser. Han taler sagte med en perfekt udtale. Sproget flyder adstadigt, og når det ikke gør, så er det, fordi han har brug for at tænke sig om. Enten vægter han sine ord af hensyn til forretningen, eller også søger han det gode, beskrivende eksempel.

Nu husker han for eksempel dengang, han startede op:

”Vi iværksættere er jo gode til at gå ind, tage en risiko, kunne det hele, lade virksomheden stå foran. Men vi er gerne meget dårlige til vores såkaldte exit. Og jeg kan huske, lige da jeg var startet, så spurgte dem, der overvejede at investere penge i projektet: ’Hvad er din exit-strategi?’ Og jeg sagde: ’Jamen jeg er jo lige startet, så skal jeg da vel ikke også gå igen?’ Jeg kunne slet ikke forstå det, og jeg kan stadig ikke helt forstå det …”

Han afbryder sig selv, for nu kan han huske noget, Center for Ejerledede Virksomheder ved CBS har pointeret: ”De siger, at det er meget, meget vigtigt, at ejerledere planlægger deres exit – forstået som hvad der skal ske med virksomheden – lige så grundigt, som de gjorde ved begyndelsen. Og den analogi forstår en iværksætter jo. Dét kender jeg til.”

Rasmus Nielsen

Fremtiden er døden

Det er egentlig forkert at kalde det en exit, for det er ikke som sådan det, Rasmus Nielsen går og planlægger. Han kalder det selv en overgang til en anden ejerkonstruktion, og det har hidtil været et stort spørgsmålstegn, hvad det lige handlede om. Muligvis også for hovedpersonen selv. Men sikkert og vist har det været, at det en dag skulle ske.

Al fremtidssnak rummer ud over en betragtelig mængde uvished også noget sårbart. For virksomhedens fremtid kunne – uden behørig planlægning  – også være Rasmus Nielsens eget endeligt. Det er dér, hvor han ikke er her mere. Det er hans død.

De senere år er der i tiltagende grad blevet spurgt ind til netop fremtiden for virksomheden. Folk har spurgt Rasmus Nielsen direkte: "Nå, hvad skal der ske?” Og Rasmus Nielsen har, ret direkte, svaret: “Jamen hvad mener du?”

”Pludselig konfronteres du med dit eget endeligt. For det er jo det, det handler om. Og det tænker man ikke på, når man spørger en person om sådan noget, men det er det, det kommer til at handle om. Fordi jeg er så meget i ét med den her virksomhed, så kan det ikke adskilles. Så hvis man skal diskutere virksomhedens fremtid, så bliver det også mit endeligt. Jeg bliver simpelthen nødt til at tænke over, at jeg skal dø, det ved jeg godt, men hvornår – det ved jeg jo ikke.”

Man skal som udgangspunkt gå gelinde, når døden kommer på banen som emne. Mennesker tager den slags forskelligt: Nogle ignorerer faktummet fuldstændigt, andre bliver triste til mode og nærmest akut deprimerede, mens atter andre går mere rationelt til værks.

Rasmus Nielsen er på det seneste landet i den sidste gruppe.

”Det er først for nylig, inden for det seneste par år måske, at jeg er begyndt at tænke på, at jeg ikke lever evigt. Som ung iværksætter og stadig i 40’erne, der er det ikke noget, du tænker på. Og det var det heller ikke langt op i 50’erne. Men nu er det klart, at nu ser jeg jo folk dø. Kolleger på min egen alder omkring de 60 år. Det kan jo ske, så derfor er jeg nødt til stille og roligt at tage stilling til det. Også fordi vi har et stort ansvar for alle medarbejderne,” siger han.

Han laver en af sine sammenligninger, der altid har en pointe til sidst:

”Hvis vi var en lille malervirksomhed med ti ansatte, så kunne man måske dø, og så kunne enken nok sælge den til nabomesteren og så måske få lidt under pris, fordi exitten ikke var velforberedt, men dog kunne hun forhåbentligt få, så hun kunne leve resten af sin tid. Men her er det trods alt noget andet. Selv om vi ikke er en meget stor virksomhed endnu, så har vi trods alt en vis størrelse, og vores publicistiske ansvar er stort. Vi er en neutral stemme i demokratiet. Så derfor har det en vis betydning, at det ikke er saudiarabiske sheiker eller Putins folk, der overtager virksomheden efter mig.”

Det sidste er, skynder han sig at sige, ret usandsynligt. Men alligevel:

”Det ville jo ikke være godt for det danske folkestyre, så derfor har Altingets ejermæssige fremtid og dermed publicistiske linje en betydning.”

Familien

Den neutrale, demokratiske publicistiske kanal, som Altinget er, er det, Rasmus Nielsen er mest stolt af. Han er politisk formet af sin socialdemokratiske far, Gerhard (1926-1992), og sin Venstre-svigerinde, Hannah (født 1956), og på den måde er han landet lige midt i det hele. Hverken-eller. Uvildig udgiver.

Det er det samme sted, Altinget er, og det er der, det skal blive. Samtidig skal den publicistiske troværdighed, som Altinget med møje og besvær og efter to årtier nu har opnået, bevares.

Men hvordan gør man bedst det? Det gør man ved at ændre ejerskabet, så Rasmus Nielsen – på et tidspunkt – overdrager virksomheden til en fond. Det er ideen. Det bliver exitten.

”En fond er en juridisk konstruktion og ikke et legeme af kød og blod – det er forskellen. En juridisk konstruktion er evig, så længe vi kan tjene penge. Uforgængelig modsat alt organisk. Og derfor har det slået mig, at hvis vi laver en fond, der kan eje og sikre virksomheden, understøtte den og tilføre kapital om nødvendigt, så kan den jo samtidig tage visse hensyn til mine efterkommere. Og dertil, hvis indtjeningen er tilstrækkelig, støtte almennyttige formål i Europa inden for mine interesser: billedkunst og publicisme. Det synes jeg sådan set lyder meget indlysende.”

”Med en fond kan vi sikre et udgivergrundlag, der ikke er personligt. Den neutralitet, Altinget har, er en af vores største succeser, ud over vores troværdighed. Det, at det er lykkedes at lave et neutralt medie, skal vi værne om, og det skal vi bevare altid. Og så skal vi selvfølgelig sammensætte en fondsbestyrelse, der favner det,” siger han

Det med familien er ret vigtigt. Hans sønner, iværksætter og fhv. annoncedirektør i Altinget Oskar (født 1993) og lægestuderende William (født 1996), betyder alt, og når han taler om dem, er det hengivent og med en oprigtig imponerethed. De er pivhamrende dygtige til hvert sit, synes han. Og de kunne også sagtens overtage virksomheden, men hvad med dem, der kommer efter? Måske er det Høst-museet, der spøger igen. Måske skal Rasmus Nielsen vide, hvordan tingene præcis ser ud, når han en dag ikke er her længere, for at han sådan rigtigt kan hvile i det og give det fra sig.

”Blodets bånd er det allertykkeste. Da jeg lavede Høst-museet, der lærte jeg noget om det. Høsts barn og børnebørn, de er meget vigtige, uanset hvem de er. De er kongerne af Oluf Høst, for nu er han selv død. Og dem, der er kongerne i min virksomhed, ville alt andet lige være mine børn, for hvis jeg dør nu, så er det dem, der arver. Så er de kongerne. Så ville det – uden anden jura – være dem, du skal tale med. Så selv om jeg er eneejer, så ér det en familievirksomhed.”

Men med en fondsløsning kommer det til at ændre sig, lige bortset fra at sønnerne er tiltænkt en rolle i fonden, som de skal have indflydelse på. Overgangen kommer til at tage lang tid, fortæller han, for det skal gøres grundigt. Så altså vi taler 10-15 år.

Format

I sensommeren fyrede Rasmus Nielsen Altingets daværende direktør, Per Mikael Jensen. Det var, blev der dengang sagt, et spørgsmål om uenigheder angående strategien.

De to har af indlysende årsager løbende drøftet virksomhedens fremtid, og på et tidspunkt nåede de til en skillevej, og Rasmus Nielsen var nødt til at tage en beslutning.

”Per Mikael var en god mand for Altinget, og han har skabt en stor værdifremfremgang, fordi han er så vækstorienteret. Men han mente, at det ville være godt for os, hvis vi fik fremmed kapital ind, så vi fik penge til international ekspansion, og jeg kunne få penge ud til at sikre min alderdom, hvad jeg på ingen måde har kunnet få hidtil. Pensionsopsparing er sjældent noget, iværksættere bruger. Men det var bare ikke den vej, jeg ville. Og det er egentlig ikke, fordi jeg har ret, og han har uret, men jeg måtte træffe et valg,” forklarer Rasmus Nielsen.

Strategien blev lagt om, og nu har virksomheden fokus på mindre vækst og på lønsomhed , så fonden får kapital at starte på. 

Den vækst, der bliver, skal komme af sådan noget som nye portaler, omkostningsstyring og at få konceptet ud i andre lande. For den største skuffelse gennem årene er, at Altinget – stadig – kun for alvor er i to EU-lande. Det måtte gerne have været langt mere, hvis det stod til Rasmus Nielsen. Men kommer tid, kommer råd, og planerne er netop dét: at indtage verden.

”Internationalisering stiller nogle helt andre krav. Det at lave Altinget i Sverige, det er noget helt, helt andet, end da jeg startede. Der er forskel på at lave noget nyt og så kopiere sig selv. Det havde jeg ikke forstået tilstrækkeligt, for det er nogle andre ledelseskompetencer, kloning kræver. Nummer to land er ikke innovation, som jeg kan. Det er drift, ledelse og controlling. Fordi vi skal lede de mennesker, der kører det for os lokalt. Men det har vi lært nu. På den hårde måde. Og selv betalt ved kasse ét.”

Hvis koncernens vækst fortsætter – der stiles p.t. efter cirka ti procent årligt – så er den ved næste jubilæum om tyve år en milliardvirksomhed.

Men, har Rasmus Nielsen tænkt, kan jeg det?

”Altså: Har jeg format til det? Det er et godt spørgsmål, for jeg skal jo også selv vokse med virksomheden. Har jeg format til det? Har jeg format til at interviewe EU-kommissæren? Ja, det har jeg. Håndværkskunnen til at interviewe statsministeren? Ja, det har jeg. Har jeg indsigten til at gå i News og kommentere? Ja, det har jeg. Har jeg format til at være chef for 25 mennesker? Ja, det har jeg. Har jeg format til at drive finansielt og øverste ledelse i en milliardvirksomhed med op til 1.000 ansatte i måske fem EU-lande som 75-80-årig? … Det må vi da håbe.”

Tvivler du?

”Ja, for jeg ved jo ikke, hvad det er. Jeg ved ikke, hvordan det føles.”

 

Forrige artikel En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse Næste artikel Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hvad betyder det at være en modig leder?

Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE. Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.