Danmark brækker over. Følger man i disse dage de politiske udmeldinger og kommentarer i medierne eller diskussionerne på nettet, kan man hurtigt få det indtryk, at Danmark er brækket midt over. Velfærdsstaten og det Danmark, vi kender, er blevet slået hjem i Ludo, hvis vi skal tro den regeringskritiske halvdel. Omvendt frygter den borgerlige og nationalkonservative halvpart, at både suverænitet, vækst og kulturarv går rabundus, hvis der ikke sættes benhårdt ind over for migranter, miljøfascisme og løbske offentlige budgetter.

Begge sider skyder løs med hele det politiske kommunikationsarsenal – fra debatindlæg og pressemøder, til virale film og korte jabs på Twitter. Og der bliver brugt tal, prognoser og cases til den store guldmedalje. DR1’s Detektor ville blive en daglig helaftensforestilling, hvis alle påstande skulle trykprøves.

Kampen foregår på to niveauer: På hovedscenen spiller regeringen og dens borgerlige hangarounds med musklerne, mens oppositionen er underdogs takket være socialdemokraternes selvvalgte rolle som samarbejdsvillige reformister med udstrakt hånd. Imens raser en kamp i kulissen, hvor folkesindet er sat i kog af druknede flygtningebørn på Lesbos eller lukkede motorveje i Sønderjylland. Fra Venligboernes 70.000+ tilhængere, til raserier på højrefløjens lukkede Facebook-grupper.

Med så mange holdninger og så mange informationer i spil skulle man næsten tro, at der ville ske en form for konsolidering og konsensusdannelse. At de bedste argumenter med tiden ville få overhånd, og at valide fakta ville bortmane vildfarelser, fordomme og misforståelser.

Men det sker ligesom ikke. Man skal kikke meget langt efter politikere, der har taget modstandernes argumenter til sig, eller debattører, der skifter standpunkt, hvis deres viden viser sig at være faktuelt forkert. Alle står fast, og ingen bliver klogere. Har vores demokrati og folkelige debatkultur overskredet sidste salgsdato, uden at vi har opdaget det?

Holdninger trumfer fakta

Der er heldigvis en videnskabelig forklaring. Det er ikke os danskere, som alene er problembørn. Faktisk er det ret veldokumenteret, at mennesker generelt har en forbløffende veludviklet evne til fuldstændig at ignorere eller misforstå fakta, der strider imod stærke personlige holdninger.

I et studie fra Yale University lod man 1.111 forsøgspersoner løse et matematisk problem. På forhånd havde man undersøgt hver enkelt forsøgspersons matematiske færdigheder og politiske overbevisning. Halvdelen af deltagerne fik at vide, at dataene drejede sig om hudcreme, mens den anden halvdel troede, at det handlede om statistik vedrørende effekten af våbenkontrol.

Studiet viste, at når deltagerne troede, at emnet var hudcreme, så regnede både liberale og konservative omtrent lige godt. Men når dataene pludselig begyndte at påvise en negativ eller positiv effekt af restriktiv våbenlovgivning, så blev selv de mest matematisk begavede deltagere markant dårligere til at regne i de tilfælde, hvor fakta gik imod deres politiske holdninger. Faktisk var de mest matematisk begavede deltagere mest tilbøjelige til at ’snyde sig selv’, når deres holdninger kom under pres.

Andre forsøg har dokumenteret de samme triste resultater: Politik gør os faktuelt dummere. Vi regner og ræsonnerer markant dårligere, når fakta går imod vores politiske holdninger og værdier. Så nu behøver du ikke tage det personligt, når fætter Anders efter en hel julefrokost med ophedet debat om familiesammenføring, randzoner eller afgift på el-biler ikke har rykket sine bastante holdninger en tøddel. Det er ikke dine argumenter eller fakta, den er gal med – han er ganske enkelt uden for logisk rækkevidde.