På vej til globaliseringens tredje fase

På grænsen til globaliseringens tredje fase konfronteres vi med de ubalancer, som første og anden fase har medført. Institutionelle reformer er nødvendige, fastslår ny rapport fra tænketanken Institute for Public Policy Research.

Efter i årtier at være blevet forstået som en økonomisk effektiviseringsproces er globaliseringen er på vej ind i en ny fase, der kræver en række nye institutionelle reformer. Det er hovedbudskabet i rapporten ’The Third Wave of Globalization’, som blev præsenteret under World Economic Forums årlige topmøde i Davos.

Rapporten er udarbejdet har den tidligere britiske minister og EU-kommisær Lord Peter Mandelsohn i samarbejde med det politiske wunderkind Will Straw fra tænketanken Institute for Public Policy Research.

Lord Peter Mandelsohn og Will Straw fremlægger rapporten i Davos.

Mandelsohn og Straw argumenterer for et grundlæggende sporskifte i globaliserings-debatten. De mener ikke, at globalisering bør forstås som et mål i sig selv, men som middel til bredere mål som bæredygtig, bredt funderet global vækst, der reducerer ulighed og skaber kvalitetsjobs. På den baggrund anbefaler de gennemgribende reformer af såvel den globale institutionelle infrastruktur som enkelte staters konkurrenceevne-strategier.

Deres grundtese er, at globaliseringen foreløbigt har gennemløbet to faser. Den første fase begyndte i 1870 og var domineret af England. Den Industrielle Revolutions teknologiske gennembrud som jernbanen, dampmaskinen, telegrafen muliggjorde en hidtil uset vækst i international handel (godt understøttet af kolonial imperiebygning).

I den anden fase var USA den toneangivende økonomi. Først som garant for Bretton Woods-systemet. Senere som ophavsmand og bannerfører for det velkendte neo-liberale tankesæt, der med monetarisme, liberalisering, deregulering og privatisering har været styrende for de seneste årtiers økonomiske tænkning og udvikling.

Skiftet til den tredje fase er kendetegnet ved fraværet af et enkeltstående toneangivende land. Mandelsohn og Straw påpeger, at Kina sandsynligvis vil være en større økonomi end USA allerede i 2016. Fra 2001 til 2010 har ’Growth 8’-landene (Brasilien, Indien, Indonesien, Korea, Mexico, Rusland og Tyrkiet), tilsammen bidraget ligeså meget til den globale vækst som de traditionelle G7. Brasiliens økonomi er større end Italiens. Indiens er større end Canadas. Kort sagt er kredsen af storvækstlande og frontløbernationer blevet betydeligt udvidet, og der kan derfor ikke peges på en egentlig verdensleder.

Globaliseringens anden fase har skabt ulighed og ubalance

På overfladen synes globaliseringen at have skabt overbevisende resultater – ikke blot i form af høje vækstrater men også i andelen af verdens befolkning, der er blevet løftet ud af fattigdom. Det forventes i 2015, at antallet af mennesker der på verdensplan lever i fattigdom er under 900 millioner eller 15 pct. af verdens befolkning. I 1990 var tallet 46 pct. Samtidig er den samlede globale Gini-coefficient, der er et mål for graden af ulighed i en befolkning, faldet fra 0,676 i 1970 til 0,633 i 2000.

På grænsen til den globaliseringens tredje fase er vi imidlertid blevet konfronteret med en række af de ubalancer, som første og anden fase har skabt (se figur 1.5). Disse udfordringer må først løses, hvis globaliseringens tredje fase skal vise sig lige så gavnlig som de foregående.

For det første har globaliseringen medført større ulighed. Selvom uligheden mellem nationer er faldet, er uligheden internt  i lande forøget – både blandt nye og gamle økonomier. F.eks. er indkomstuligheden i Indien fordoblet på to årtier: De 10 pct. rigeste tjener 12 gange så meget som de 10 pct. fattigste. For 20 år siden var det 6 gange så meget. I de fleste udviklede økonomier (med USA som mest udtalt eksempel) har hovedparten af befolkningen oplevet stagnation i den reale indkomstudvikling i flere årtier.

For det andet, har globaliseringen skabt massive økonomiske ubalancer. På den ene side har udviklingsøkonomierne i kraft af ensidigt eksportorienterede vækststrategier opbygget enorme handels- og betalingsbalanceoverskud og dermed enorme reserver. F.eks. er Kinas samlede tilgodehavender over for udlandet opgjort til 3,2 billioner US$ eller ca. 50 pct. af Kinas BNP.

På den anden side har mange udviklede økonomier opbygget enorme budgetunderskud. I US er opsparingen f.eks. faldet fra 12,2 pct. i 1981 til 1,0 pct. i 2005. Den faldende opsparing har netop været konsekvensen af den stagnerende reale indkomstudvikling, hvor den almindelige amerikaner har belånt sit hus for at kunne opretholde forbruget. Samtidig blev der fra politisk hold lagt pres på de to største amerikanske realkreditinstitutter Fannie Mae og Freddie Mac for at udbrede muligheden for at få adgang til billige boliglån til store dele af den amerikanske befolkning. Resultatet kender vi i dag: Subprime-krisen der antændte den europæiske gældskrise (se figur 4.1).

En tilsvarende ubalance er opbygget internt i Euro-zonen (se figur 4.2). Mandelsohn og Straw bemærker, hvordan Tysklands betalingsbalanceoverskud nærmest udgør et eksakt spejlbillede af PIIGS-landenes (Portugal, Irland, Italien, Grækenland og Spanien) (se også blogindlægget Vi er alle grækere) og at krisen i Euro-zonen kun kan håndteres, hvis Tyskland hæver reallønninger og det hjemlige forbrug, mens lande som Grækenland, Italien og Spanien både skal trimme deres budgetter og gennemføre investeringer, der fremmer konkurrenceevnen.

Fire bud på institutionelle reformer

På den baggrund stiller Mandelsohn og Straw bl.a. forslag om følgende institutionelle reformer:

  1. Symmetriske budgetmål for handels- og betalingsbalance: For at modvirke de meget store globale handels- og betalingsubalancer, bør underskuds-lande (f.eks. USA) omstille deres økonomier væk fra gældsfinansieret indenlandsk forbrug, og imod større opsparing, investering og eksport. Lande med meget store overskud (F.eks. Tyskland og Kina) bør gøre det modsatte – dvs. nedbringe deres afhængighed af eksport som primær vækstdriver, og opbygge en mere balanceret vækstmodel med lige dele indenlandsk forbrug og eksport.  Konkret anbefaler de, at IMF – ligesom det i dag er tilfældet med pengepolitik – opstiller symmetriske budgetmål for et lands handels- og betalingsbalance (f.eks. +/- 3 pct. af BNP) og ikke som i dag alene skrider ind over for underskud
  2. Opbygning af Asiatiske Velfærdsstater: I de nye eksportbaserede vækstøkonomier Kina og Indien, skyldes opbygningen af store valutareserver bl.a. høje opsparingsrater. I 2010 lå Singapore, Korea, Taiwan og Hongkongs gennemsnitlige opsparingsrate på 30 pct. af BNP. Kina toppede med hele 53 pct. af BNP. I fraværet af effektive velfærds- og sociale sikkerhedspolitikker har den enkelte asiatiske lønmodtager ofte ikke andet valg end et spare op, for at sikre sig til fremtiden. Men en høj opsparingsrate betyder også et lavt hjemligt forbrug. Hvis vækstøkonomierne skal omstille sig til en mere afbalanceret vækstmodel med lige dele eksport og forbrug, forudsætter det opbygningen af robuste og pålidelige velfærdsstater i Asien og andre fremadstormende nye økonomier.
  3. Reform af G20: De internationale organisationer bør afspejle den reelle økonomiske og politiske magtdeling mellem nye og gamle økonomier, hvis de fortsat skal bevare deres relevans som forhandlingsfora. Bl.a. anbefaler Mandelsohn og Straw at IMF og Verdensbanken reformeres så stemmefordelingen bedre afspejler de globale økonomiske realiteter og udviklingslandene tildeles politiske rettigheder – og pligter – der modsvarer deres indflydelse. Samtidig foreslår de, at arbejdet i G20 gruppen formaliseres med oprettelsen af et egentligt G20 sekretariat faktisk politisk og institutionel kapacitet.
  4. Strategisk erhvervs-, uddannelses- og migrationspolitik på nationalt plan:  Endelig anbefaler Mandelsohn og Straw, at enkelte stater fører en langt mere strategisk og fokuseret erhvervspolitik. Konkret anbefaler de, at Storbritannien udvikler en sektorbaseret erhvervspolitik, der tager udgangspunkt i landets allerede eksisterende og potentielle konkurrencemæssige styrkepositioner. Samtidig udpeger de også fleksible uddannelses- og kompetencepolitikker som centrale redskaber i omstillingsproces, med særligt  fokus på migration som et positivt men overset udbudsfremmende værktøj.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Når jeg blir gammel... Næste artikel Vi skal bygge bro over Dødens Dal
Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Det ser skidt ud for klodens økosystemer. Vi har brug for at slutte fred med naturen, ellers bliver det værst for os selv, siger Inger Andersen, øverste chef for FN’s miljøbeskyttelsesorganisation, der står bag ny rapport med de seneste miljø-data.

Ingeborg Gade anbefaler

Ingeborg Gade anbefaler

I sin fritid giver Ingeborg Gade slip på den rationelle logik, der kendetegner hendes fag, og fordyber sig i magisk-realistiske fortællinger. Og så anbefaler hun en udstilling, der går tæt på en af de helt nære relationer, vi mennesker har.

Her er det nye Mandag Morgen

Her er det nye Mandag Morgen

OM OS På det nye mm.dk kan du hurtigt finde frem til det, du har brug for at gå i dybden med. Vores løfte til dig er, at du altid bliver lidt klogere, når du bruger tid med Mandag Morgen. Det kan siges ganske kort: Her kan du læse mindre og forstå mere.

Byens formål forandres

Byens formål forandres

Metropolerne vokser vildt, og derfor bliver de globale udfordringer i det 21. århundrede også urbane udfordringer. Men det betyder også, at løsningerne i vid udstrækning findes i den måde, vi styrer byerne på, påpeger Instituttet for Fremtidsforskning, der i en ny rapport udpeger byernes nye formål.

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

BOGANMELDELSE I sin seneste bog viser World Economic Forum-formand Klaus Schwab os vejen fra shareholder capitalism med profit i fokus til stakeholder capitalism med planeten i fokus. En vigtig dagsorden, der kalder på flere konkrete eksempler, skriver Tina Moe, der har nærlæst bogens pointer.

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Investorer har gennem tiden sig kastet sig over alt fra eksotiske blomsterløg til aktier i tvivlsomme internetvirksomheder. Historien viser, at opfindsomhed i et hjørne af finanssektoren kan udvikle sig til en spekulativ mani, der tiltrækker fupmagere og ruinerer investorer.

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

POLITIK OG VELFÆRD Efter pres fra erhvervslivet har Japans regering nu annonceret planer for et japansk vaccinepas. Men bekymringer om falsk tryghed, registrering af borgerne og risiko for diskrimination lægger en dæmper på begejstringen.

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

DIGITAL OMSTILLING Indien og Danmark samarbejder om at bringe danske kompetencer til Indien, og om at skabe et gunstigt miljø for både entreprenørskab og innovative løsninger til at tackle nogle af de mest presserende udfordringer i den indiske vandsektor, skriver det danske innovationscenter i Bangalore.

Forbered dig på livet som nomadeleder

Forbered dig på livet som nomadeleder

Nedlukningen satte turbo på en udvikling af arbejdslivet, som har været længe undervejs. Ledere vil møde større krav om fleksibilitet, forståelse og frihed, mens autoriteten bliver noget, de skal arbejde for, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Den fossile gas er tvunget i defensiven

Den fossile gas er tvunget i defensiven

GRØN OMSTILLING EU-Kommissionen har ikke medlemslandenes opbakning til at droppe idéen om fossil gas som en bæredygtig aktivitet. Til gengæld er nogle af verdens største investorer begyndt at frygte, at gas simpelthen er en dårlig investering. Og det kan være rigtig gode nyheder for klimaet. 

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

POLITIK OG VELFÆRD Digitalisering er ligesom globalisering en nøgle til Danmarks fremtidige velstand. Men både i Danmark og i EU skal man sikre, at digitaliseringens goder i 2020’erne fordeles retfærdigt, mener Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD. Skæv fordeling af globaliseringens gevinster medvirkede til 2010’ernes folkelige oprør, påpeger han i dette interview om de store globale megatrends og Danmarks rolle.

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

En rekordhøj andel af danske topledere er i 2021 bekymrede for cyberangreb. 97 procent af de adspurgte danske CEO’s peger på cybertruslen som en forretningsmæssig bekymring, og hele 47 procent er ‘meget bekymret’, viser en rapport fra PwC. 

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.