Skatteskruen blev strammet et nøk mere, da regeringen med støtte fra Enhedslisten kort før jul besluttede at hæve pensionsafkastskatten med 0,3 pct. til 15,3 pct. Det lyder måske ikke af meget, men alene i 2010 afleverede pensionsopsparerne 37,9 mia. kr. til statskassen i form af pensionsafkastskat. Selv en beskeden forhøjelse på 0,3 pct. kan få stor betydning for størrelsen af fremtidens pensioner.

Pensionsbranchen advarede naturligvis mod skattestigningen, fordi den går ud over de mange, mange danskere, der hver måned indbetaler til en pensionsordning – og fordi beskatningen rammer fremtidens generationer, når en voksende del af pensionspengene bliver brugt på forhånd.

Jo mere skatteskruen på pensionsopsparing bliver strammet, jo mere afhængige bliver fremtidens ældre af skattefinansierede ydelser. Ved at stramme beskatningen af pensionsopsparingen, før den bliver udbetalt, får det offentlige en indtægt her og nu, men regningen bliver populært sagt efterladt på børneværelset. Det bliver de kommende generationer, der skal finansiere det øgede pres efter offentlige ydelser til fremtidens ældre. Når staten med forhøjelsen på 0,3 pct. tager 300 mio. kr. ekstra af danskernes pensionsopsparing i 2012-13, så betyder det, at staten senere mister indtægter, i form af personskat af 300 mio. kr. plus renters rente.

Tendensen til at øge beskatningen af pensionsopsparing, inden pengene bliver udbetalt, er en farlig glidebane, som risikerer at udhule det solide pensionssystem, som gennem årene er skabt i Danmark. Udbredelsen af arbejdsmarkedspensionsordningerne er en hjørnesten i det system.

I 1988 stod ca. to tredjedele af lønmodtagerne uden en pensionsopsparing. I dag er over 90 pct. af de danske lønmodtagere dækket af en arbejdsmarkedspension via deres overenskomst, og indbetalingerne er steget til mindst 12 pct. af lønnen.
Anderledes ser det ud i store dele af Europa – især i Syd- og Østeuropa. Her vil der i årtierne fremover være et voksende pres på de offentlige finanser på grund af aldrende befolkninger, mindre ungdomsårgange og få og små private pensionsopsparinger. OECD fremhæver da også jævnligt det danske pensionssystem.

Politikernes fristelse til at vride skatteskruen på pension en gang mere for at få de offentlige finanser til at hænge sammen er til at forstå. De opsparede pensionsmidler er med udbredelsen af pensionsordningerne blevet så store, at selv mindre justeringer af beskatningen kan give et overordentligt stort provenu.

Hertil kommer, at pension mildest talt ikke er nogen folkesag. Kritikken fra pensionsselskaberne er sikkert til at leve med, så længe vælgerne ikke tager stramningen ilde op – og det kommer næppe til at ske lige med det første.

Selv om langt de fleste erhvervsaktive indbetaler 12 pct. eller mere af deres løn til pension og dermed sikrer sig et godt økonomisk fundament som pensionister, er interessen for pension påfaldende behersket. Undersøgelser viser igen og igen, at selv om indbetalingerne til pension typisk udgør mellem 40.000 og 80.000 kr. om året – og dermed sagtens kan måle sig med indbetalinger til huslån, afdrag på bil, køb af elektronik og udgifter til ferier – er det først, når pensionsalderen nærmer sig, at pension begynder at blive interessant.

Til den tid er det desværre meget begrænset, hvad man selv kan nå at gøre for at øge sin egen opsparing – og det er alt for sent at stille politikerne til ansvar.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.