Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

MM Special: Det gode arbejdsliv

Vi har hørt den gode nyhed før, og til efteråret vil vi høre den igen – og igen. Den gode nyhed er, at danskerne lever længere.

Det er jo herligt. Men det har også konsekvenser. Det betyder, at danskerne skal blive længere tid på arbejdsmarkedet.

Her til efteråret vil regeringen fremlægge et forslag om at hæve pensionsalderen til 69 år fra og med 2035. Det ventes at samle stort flertal. Og det vil så være tredje gang siden Velfærdsforliget i 2006, at Folketinget træffer en beslutning om at hæve pensionsalderen.

Hver gang er det sket for at sikre holdbarheden af de offentlige finanser.

Denne gang falder beslutningen om at forhøje pensionsalderen dog på et tidspunkt, hvor flere og flere danskere er utrygge ved, om de får en værdig afsked med arbejdsmarkedet. Samtidig forventer over halvdelen af danskere over 50 år at forlade arbejdsmarkedet, før de når pensionsalderen. De går dermed stik imod politikernes ønske om, at danskerne skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. 

Dette paradoks får nu forskere, pensionsselskaber og Ældre Sagen til at opfordre de politiske partier i Folketinget til ikke bare at tænke økonomi, men også diskutere, hvordan danskernes arbejdsliv kan indrettes, så de kan holde til det stigende antal år på arbejdsmarkedet.

”Det er for alvor er gået op for alle danskere, at pensionsalderen er på vej op. Og så begynder nogle at tvivle på, om de kan være med hele vejen. Utrygheden har bredt sig fra ufaglærte og faglærte til borgere med en længerevarende uddannelse” siger Anders Hede, forskningschef i Trygfonden.

Arbejdet er blevet for hårdt

Netop Trygfonden står bag en opsigtsvækkende undersøgelse om danskernes stigende utryghed ved, om de har helbredet til at klare de ekstra år på arbejdsmarkedet og kan trække sig tilbage på en værdig måde. 

En særkørsel, som Trygfonden og professor Jørgen Goul Andersen har lavet for Mandag Morgen, viser, at utrygheden er størst blandt dem med de korteste uddannelser. Men også blandt folk med en længerevarende uddannelse breder utrygheden sig.

Samme tendens fremgår af en stor undersøgelse om danskernes seniorarbejdsliv, som bygger på svar fra cirka 16.000 danskere over 50 år.

”På tværs af Danmark forventer halvdelen af borgerne over 50, at de vil gå på pension før den officielle pensionsalder. Vores forskning viser, at arbejdet for nogle borgere er for hårdt i forhold til, hvad de føler, de kan klare,” siger Lars L. Andersen, professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og en af forskerne bag bogen ’Seniorarbejdsliv’.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard anerkender og forstår bekymringen.

”Der er en enorm afstand mellem den den måde, vi på Christiansborg har talt om arbejdsmarkedet på og det reelle arbejdsmarked. Sandheden er, at mange mennesker, der er begyndt tidligt på arbejdsmarkedet, godt er klar over, at de ikke kan holde til evig tid. Det udspil om en ret til tidlig folkepension vil langt hen ad vejen være svaret på det problem, men vi er også nødt til at have mere fokus på art forebygge den nedslidning, der sker i arbejdslivet,” siger han.

Den varme kartoffel

Debatten om danskernes højere pensionsalder er allerede i fuld gang. 

Midt i juli måned tog De Radikales leder, Morten Østergaard, fat på diskussionen af den stadigt stigende pensionsalder med et forslag om, at pensionsalderen skulle låses fast på 70 år fra og med 2040.

Den tidligere overvismand, Michael Svarer, kritiserede med det samme forslaget, fordi det ryster det økonomiske fundament for velfærden. Så længe pensionsalderen sættes op i takt med, at danskerne lever længere, er der penge til at betale regningen for velfærden. Stiger danskernes levealder uden at pensionsalderen sættes op i samme tempo, er der ikke penge til den velfærd, danskerne kender i dag.

Set med de økonomiske briller, er der ingen vej uden om. Så længe levealderen stiger, må pensionsalderen også stige.

Der er altså brug for en diskussion af, hvad der skal til for, at danskerne kan holde til at blive længere og længere på arbejdsmarkedet. 

Den diskussion skal ske på baggrund af en indstilling fra en kommission, som regeringen sammen med en række andre partier i Folketinget netop nu forbereder.

”Kommissionen skal blandt andet overveje, hvorvidt det er nødvendigt, at pensionsalderen hæves til mere end de 70 år fra og med 2040,” siger Peter Hummelgaard. Se ”Regeringen vil rydde op i pensionsregler”.

Arne skygger for debatten

Denne omfattende, og påkrævede, diskussion af, hvordan arbejdslivet kan indrettes, har gennem det seneste år stået i skyggen af diskussionerne om regeringens højt profilerede projekt med at skabe en ret til tidlig folkepension for folk som ’Arne’ og andre nedslidte. 

Det ligger dog på forhånd klart, at det forslag, regeringen meget snart vil fremlægge, kun vil omfatte en meget lille del af det arbejdende Danmark. Finansministeriet har således beregnet, at færre end 3.000 personer kan benytte sig af retten for de tre milliarder kroner, som Socialdemokratiet i valgkampen ville afsætte til ordningen.

Samtidig er en ”Arne-løsning” i sin kerne blot et plaster på såret for borgere, der gennem et langt arbejdsliv er blevet slidt ned.

Nu mener en lang række aktører, at der skal arbejdes mere systematisk på at undgå denne nedslidning.

Her kan Folketinget skubbe på, men det sunde arbejdsliv handler også om en anden tilgang til arbejdet. En forsker taler ligefrem om at ”redesigne” arbejdet, så det hele tiden passer til den enkeltes kompetencer og fysiske og psykiske helbred.

Fleksibilitet i tilbagetrækning

De administrerende direktører for to pensionsselskaber med tilsammen mere end to millioner danskere som kunder, PFA og PensionDanmark, opfordrer begge Folketinget til ikke bare at hæve pensionsalderen, men også bane vej for en fleksibel og individuel afstemt tilbagetrækning.  
 
”Vi har i årevis diskuteret tilbagetrækning som et enten-eller. Altså, som om man enten er man på arbejdsmarkedet, eller også er man pensionist. Vi skal til at tale om, hvordan man kan trække sig lidt tilbage og ikke kun om, hvornår man trækker sig helt tilbage fra sit job,” siger Allan Polack, CEO i PFA, der med sine 1,3 millioner kunder er Danmarks største pensionsselskab. Han tilføjer: 
”Der er stadig regler, paragraffer og modregninger, der modvirker den fleksibilitet, vi tror på. Men det er også et spørgsmål om holdninger i samfundet og ude på de enkelte arbejdspladser,” siger Allan Polack.  
 
Også Torben Möger Pedersen, der er adm. direktør for PensionDanmark, taler for en mere fleksibel tilbagetrækning. PensionDanmark administrerer pensionen på vegne af mere end 750.000 danskere. 
”Borgerne skal have mulighed for at kunne gå ned i tid i den sidste del af arbejdslivet og lade sig deltidspensionere. Hvis man i dag vil gå på deltidspension mere end tre år før pensionsalderen, bliver man beskattet hårdt, og så er det ikke så attraktivt,” siger Torben Möger Pedersen.

Partnerskab om holdningsændringer

Seniortænketanken for et længere og godt seniorarbejdsliv – med den tidligere LO-formand Harald Børsting i spidsen – fremlagde i november sidste år i alt 20 anbefalinger, der blandt andet havde fokus på holdningen til seniorer og tilbagetrækning på arbejdsmarkedet.  
 
De mange anbefalinger har dog stået i skyggen af debatten om tidlig pension til Arne og andre nedslidte. Men som økonomen Anna Sophie Debel fra Ældre Sagen udtrykker det: 
 
”Der er brug for et vedvarende fokus på seniorers muligheder og udfordringer på arbejdsmarkedet, så vi hele tiden arbejder for at skabe de holdningsændringer, der skal til, for at seniorer både vil og har mulighed for at arbejde længere” siger Anna Sophie Debel. 
 
Hun og Ældre Sagen opfordrer derfor til, at regeringen samler relevante parter i et partnerskab, sådan som Seniortænketanken lagde op til i sine anbefalinger. Forslaget blev dengang til med inspiration fra Norge, hvor et tilsvarende partnerskab har skubbet på en udvikling, der betyder, at flere seniorer arbejder end i Danmark.  
 
Det danske partnerskab skal ifølge forslaget samle ”centrale aktører” i en tilbagevendende diskussion af, hvordan beskæftigelsen blandt seniorer kan fremmes bedst muligt.  
 
De store forskelle mellem andelen af seniorer i arbejde herhjemme og i nabolandene tyder på, at beskæftigelsen blandt seniorer også afhænger af kulturer og holdninger på de nationale arbejdsmarkeder.

Helbredet driller flere

Allerede da et stort flertal i Folketinget satte den stigende pensionsalder på dagsordenen med Velfærdsforliget i 2006, lagde partierne op til et supplerende fokus på at skabe et sundere arbejdsliv for alle danskere gennem hele livet. 
 
Men danskernes bekymring for, om de kan holde hele vejen frem til pensionsalderen, handler ikke kun om arbejdslivet, men også om deres helbred. Den særkørsel, som Trygfonden har lavet for Mandag Morgen, viser også, at flere danskere frygter, de ikke har helbredet til at kunne klare at arbejde. 
 
”Alle ved, at pensionsalderen er på vej op, og så kan helbredet blive et problem. For dem tættere på pensionsalderen er der nok en mere nærværende bekymring for, om man kan holde tiden ud, hvis man er begyndt at føle sig lidt slidt,” siger Jørgen Goul Andersen, professor i statskundskab ved Aalborg Universitet. 
 
Den bekymring kan få ekstra kraft blandt borgere, der både har et hårdt arbejdsliv og et skrantende helbred. Det er faktisk lige netop Arnes situation. Et hårdt arbejdsliv har betydet, at han har fået udskiftet det ene knæ. Et skrantende helbred har ført til en operation af hans lungekræft. 
 
Der er flere bryggeriarbejdere som Arne, der både har haft et hårdt arbejdsliv og også døjer med helbredet, end der er lærere og læger.

Pensionsselskaber mærker konsekvenserne

Det øgede pres på arbejdsmarkedet kan også mærkes i pensionsselskabernes pengetanke.  
De udbetaler år for år flere penge til kunder, der mister deres arbejdsevne. For de to største pensionsselskaber, PFA og Danica, blev det alene i 2019 til en regning på mere end tre milliarder kroner. 
 
”Vores udbetalinger stiger med godt 20 procent om året, og det er særligt udbetalinger på grund af stress og andre psykiske problemstillinger,” siger Allan Polack, PFA. 
 
Danica noterer en lignende udviklingstendens. 
 
”Set over de seneste ti år udbetaler vi flere og flere penge til kunder, der har været syge i mere end tre måneder og mistet deres arbejdsevne på grund af det psykiske. Det er i mange tilfælde stress,” siger seniorøkonom Mads Moberg Reumert, Danica. 
 
Pensionsselskaberne betegner i deres årsregnskaber udviklingen som ”utilfredsstillende”, fordi det ikke bare er udtryk for stigende problemer for kunderne, men også i stigende grad er en dårlig forretning.  
 
Som reaktion sætter begge selskaber nu ind med initiativer for både at forebygge og behandle problemerne. 
 
”Vi har oprettet en stresshotline og giver hjælp til at håndtere stress, vi samarbejder med psykologer om behandlinger, og vi støtter forskning i stress,” siger Mads Moberg Reumert. 
 
Der er altså et stykke vej det sunde arbejdsliv, Folketinget allerede i 2006 ville fremme. 
 
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard anerkender problemerne med det psykiske arbejdsmiljø. 
 
“Der er ikke nogen tvivl om, at vi har en stor opgave med det psykiske arbejdsmiljø. Vi er godt i gang med at implementere arbejdsmiljøaftalen fra sidste år. Her vil vi gøre reglerne mere tydelige, så der bliver fokus på at undgå uklare krav til arbejdet, højt tidspres og krænkende adfærd, som alt sammen er risikofaktorer og som skal tages alvorligt, fordi vi ved det slider på det psykosociale arbejdsmiljø,” siger Peter Hummelgaard.

Skill mix og sporskifte

For nogle borgere handler det sunde arbejdsliv om et bedre fysisk arbejdsmiljø. Det handler ikke bare om at lade maskiner overtage for eksempel tunge løft, men også om at indrette arbejdet, så udfordringen passer til alderen. 
 
”Et hårdt fysisk arbejdsmiljø kan skubbe borgere ud af arbejdsmarkedet, fordi opgaverne er for hårde i forhold til, hvad den enkelte kan klare. Det problem vokser sig større med alderen, fordi vi som mennesker mister omkring 1 procent af muskelstyrken om året, fra vi fylder 40 år til den dag, vi skal på pension,” siger Lars L. Andersen. Se også Det får seniorer til at blive længere i job.
 
Der er derfor en særskilt opgave med hele tiden at tilrettelægge arbejdet, så det både passer til kompetencer og alder. 
 
”Vi skal redesigne arbejdet, så det ikke er så hårdt, og vi skal tænke sundhedsfremme ind i arbejdsdagen. Man skal måske ikke gøre rent eller løfte ældre hele dagen, men blande arbejdsopgaverne. Som forskere kalder vi det skill mix, hvor man udover at blande arbejdsopgaver også blander faggrupper,” siger Lars L. Andersen.

Livslang læring

I PensionDanmark er der et tilsvarende fokus på, at man ikke som skomageren skal blive ved sin læst. 
 
”Hvis en tømrer har arbejdet på akkord med at sætte gipslofter op, vil han have brug for at skifte til et mindre fysisk krævende job, når han er på den anden side af de 50. Han er stadig en dygtig tømrer og skal hjælpes over i et job, hvor han for eksempel varetager reparationsopgaver i private hjem,” siger den adm. direktør for PensionDanmark Torben Möger Pedersen og taler om hjælp til sporskifte i arbejdslivet. 
 
Neden under den type problemstillinger gemmer sig også et spørgsmål om kompetencer. Det kan jo godt være, at tømmeren ikke kan gå fra akkorden til reparationsopgaverne i de private hjem, men skal have et helt andet arbejde.  
 
”Livslang læring og meget større fokus på efteruddannelse er nødvendigt, hvis vi skal lykkes med at få almindelige lønmodtagere til at gå senere på pension,” siger Torben Möger Pedersen.

Det lange arbejdsliv

Historien om danskernes arbejdsliv handler ikke kun om det usunde arbejdsliv, om det fysisk belastende arbejde og om de psykiske udfordringer, som nogle borgere oplever. Det handler også om et arbejdsmarked, hvor flere og flere arbejder som seniorer. 
 
Siden 2010 er den reelle tilbagetrækningsalder steget med 2,5 år for alle grupper lige fra den ufaglærte over de faglærte til folk med længerevarende uddannelser. Samtidig kan man se, at folk med en længerevarende uddannelse trækker sig senere fra arbejdsmarkedet end borgere uden uddannelser eller med kortere uddannelser.

”Den store tendens er, at stadigt flere får en videregående uddannelse. Derfor vil vi se, at flere kan og vil blive på arbejdsmarkedet, endda efter pensionsalderen. Langtidstendensen er, at der bliver stadig flere jobs, hvor man ikke bare møder op for at tjene penge til huslejen, men også fordi det er spændende. Og så bliver det mere tillokkende at fortsætte arbejdet, også efter at man har nået pensionsalderen,” siger Jørgen Goul Andersen.  
 
Han tilføjer, at der også er god økonomi i at blive et år ekstra på arbejdsmarkedet. 
 
”Hvert ekstra år på arbejdsmarkedet giver et ekstra indskud på pensionsopsparingen, samtidig med, at opsparingen skal strække et år mindre, så der bliver væsentligt større årlige pensionsudbetalinger.” 

PFA foreslår en kommission

Samlet set er der virkelig mange forskellige tiltag, der kan hjælpe danskerne til at leve et sundere arbejdsliv. Der er, som rækken af undersøgelser viser, også behov for et ekstra fokus på det sunde arbejdsliv. 
 
Derfor foreslår Allan Polack, at der nedsættes en kommission for at få et overblik over, hvad der skal til for at skabe det sunde arbejdsliv. 
 
”Vi skal kunne se på tværs af alle udfordringerne. Vi skal selvfølgelig afdække problemer med nedslidning, men vi skal også have de positive briller på. Det behøver ikke være surt at gå på arbejde. Og så tror jeg, at kommissionen skal se på, hvordan arbejdet kan tilpasses den enkeltes livscyklus,” siger han. 

,

Forrige artikel Det får seniorer til at blive længere i job Det får seniorer til at blive længere i job Næste artikel Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen
Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

EU Kampen om demokratiet i EU går under radaren for de fleste, men der er afgørende ting på spil. I længden kan EU ikke acceptere at finansiere korruption og falske nyheder i Ungarn og Polen.

Hun skal skabe tillid

Hun skal skabe tillid

LEDELSE Nu var der endelig ved at være skabt ro på bassinkanten. Men så blussede balladen op igen. Derfor skal Merete Riisager få genskabt tilliden hurtigst muligt.

Regeringen spiller en grøn defensiv

Regeringen spiller en grøn defensiv

GRØN OMSTILLING Udspillet til en grøn skattereform viser med stadig større tydelighed en regering, der i klimapolitikken lytter mere til traditionalisterne i fagbevægelsen end til erhvervslivets grønne frontløbere. Måske kommer der slet ikke noget udspil til CO2-afgift i denne regeringsperiode. 

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU bør sikre sig langt bedre mod interessekonflikter, skriver EU’s ombudsmand i en afgørelse på en klage over valget af Blackrock som rådgiver om bæredygtig finans. Verdens største kapitalforvalter har indlysende egne interesser på spil i det område, som den nu skal rådgive kommissionen om. Men Kommissionens retningslinjer forhindrer i dag ikke, at Blackrock kan gå direkte fra lobbyist til rådgiver.  

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

LEDELSE Ledere prøver at støtte deres medarbejdere med alt fra overraskende fridage til 30 timers-uger under pandemien. Nogle gange handler det bare om at spørge ”Hvordan har du det, helt oprigtigt?”

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

POLITIK OG VELFÆRD Allerede før den første coronavaccine har ramt markedet, er kampen om doserne i fuld gang. Et studie fra Duke University viser, at USA og EU har sat sig hårdt på den forventede produktion, skarpt efterfulgt af Indien, hvilket kan betyde færre og senere vacciner til milliarder af mennesker i andre og mindre velstående lande.

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

GRØN OMSTILLING Vedvarende energi er ikke kun godt for klodens klima. Det er også en nødvendig vej for Europa til regulær selvstændighed i forhold til USA og Rusland. Der kan også være sikkerhedsmæssige risici ved en udvikling, der svækker oliestater som Rusland og Saudi-Arabien og efterlader afrikanske lande med fossil energi. 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

GRØN OMSTILLING Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

GRØN OMSTILLING USA er blevet selvforsynende med olie. Dét faktum kombineret med den accelererede grønne omstilling betyder, at de gamle oliegiganter som Rusland og Saudi-Arabien mister indflydelse, mens Kina og andre lande, der satser på rene energiteknologier, styrkes.

Koks i regeringens maskinrum

Koks i regeringens maskinrum

LEDELSE Minksagen kommer ikke alene til at trække dybe politiske spor. Det må også blive en anledning til et kritisk eftersyn af ministeriernes topledelser. Det er ikke kun et Fødevareministerium og en fødevareminister, der har et problem.

Velkommen til skandaleministeriet

Velkommen til skandaleministeriet

LEDELSE Rasmus Prehn overtager et ministerium, hvor den tidligere departementscchef har beklaget fejl i ministerbetjeningen. Det er ikke første gang, Fødevareministeriets sagsbehandling halter efter almindelige forvaltningsretlige standarder. Rasmus Prehn skal sørge for, at det bliver den sidste gang.

Kent Damsgaard anbefaler

Kent Damsgaard anbefaler

KULTURANBEFALING Corona kan heldigvis ikke aflyse efterårets flotte farver. Ny administrerende direktør i Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, mærker årstiden og anbefaler filmklassiker, der i den grad tåler et gensyn – også sammen med teenagebørnene.

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

POLITIK OG VELFÆRD Frankrigs præsident og Tysklands kansler vil øge EU’s autonomi over for USA og Kina. EU skal stille sig i spidsen for globale koalitioner om sundhed, terror, menneskerettigheder, sådan som man har gjort det på klimaområdet.

Den næste industrielle revolution er biologisk

Den næste industrielle revolution er biologisk

DIGITAL OMSTILLING Industrialiseringen bygger på ingeniørkunst. De teknologier, vi har brugt til fremstilling, har været præget af mekanik og kemi – og drevet af fossile brændsler. Men fremtidens industriproduktion kan for en stor dels vedkommende blive baseret på et helt andet teknologisk paradigme; på biologi.

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

KOMMENTAR Indien har været hårdt ramt af pandemien, men indsatsen for at bekæmpe covid-19 har også udviklet det indiske sundhedssystem, forskningssystem og den medicinske industri med ekspresfart, skriver det danske innovationscenter i Indien.

Hyldest til forstyrrelsen

Hyldest til forstyrrelsen

LEDELSE Prisen for hjemmearbejdets uforstyrrede fokus er mindre innovation og færre løbende småjusteringer af mål, strategier og processer. Coronakrisen har understreget, at en vigtig ledelsesopgave er blot at være til stede og “åben for forstyrrelse”, skriver Mads Thimmer.

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Fra dimittend til direktør

Fra dimittend til direktør

POLITIK OG VELFÆRD Den tårnhøje ledighed blandt dimittender får universitet, jobcenter og erhvervskontorer til at samarbejde om at finde job til de unge. Nu skal dimittenderne også selv tænke på jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder – eller starte deres egen virksomhed.

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

POLITIK OG VELFÆRD Man kan få fuld løn under et kursus, men mulighederne bliver ikke brugt. Ekspert efterlyser en personlig uddannelseskonto og et farvel til et uoverskueligt system af efteruddannelser. Jysk kommune bryder fødekæde fra fravær i folkeskolen til et liv med ufaglærte job.

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

POLITIK OG VELFÆRD Over 600 drenge fra udsatte boligområder har etableret knap 70 mikrovirksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og andre frivillige i løbet af ti år. Skoledirektør opfordrer til at skrue ned for skoler og i stedet flytte undervisning ud, hvor borgerne er, for at få flere til at tage en uddannelse. Halvdelen af hans 3.000 kursister bliver undervist andre steder end på skolen. Men incitamenterne halter.

Netværk erstatter isolation

Netværk erstatter isolation

POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

POLITIK OG VELFÆRD Minksagen har givet en gedigen forskrækkelse til en regering, der har været fristet til at lede enerådigt. Når presset øges på borgerens rettigheder, skal den demokratiske legitimitet styrkes. Den balance er tippet for regeringen, mener eksperter. 

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

DIGITAL OMSTILLING Under finanskrisen faldt virksomhedernes it-investeringer, men effekten af coronakrisen er en ganske anden. Trods forventet negativt BNP på næsten fire procent i 2020 forventer danske virksomheder at investere mere end 70 milliarder kroner i it i 2020, viser en rundspørge foretaget af DI.

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

LEDELSE Bygningsstyrelsens direktør har set, hvor vigtigt et tætnet vandrør kan være for det amerikanske valg. Og så mener han, at en svensk professor burde komme på ungdomsuddannelsernes pensum.

Panikminister Frederiksen

Panikminister Frederiksen

LEDELSE Mette Frederiksen gør en dyd ud af sit politiske lederskab. Men handlekraften stiller særlige krav til både statsministeren og hendes øverste embedsfolk. Ellers ender det med panikløsninger.

Han skal sætte strøm til klimaministeren

Han skal sætte strøm til klimaministeren

LEDELSE Klimaminister Dan Jørgensen synes at køre på flade batterier. Lars Frelle-Petersen skal som ny departementschef i Klimaministeriet forsøge at give ministeren og klimadagsordenen ny energi.

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

POLITIK OG VELFÆRD Statsministre forsøger at udvise handlekraft, når de hyrer og fyrer ministre, men det svækker folkestyret og medfører ringere politiske løsninger, at mange ministre kun sidder i halvandet år. Tålmodighed og ’ministeruddannelse’ er vejen frem, skriver John Wagner.

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

DIGITAL OMSTILLING Unity er en softwarevirksomhed, der blev stiftet i en lejlighed på Nørrebro i 2004. I september i år blev virksomheden introduceret på børsen i New York med en markedsværdi på 164 milliarder kroner. Men det er de færreste danskere, der har hørt om Unity – endsige forstår, hvad de laver. 

Gamingteknologi er også på vej til din branche

Gamingteknologi er også på vej til din branche

DIGITAL OMSTILLING Spil har for længst overhalet filmindustrien på omsætning, og i de kommende år kan mange af de elementer, vi kender i spilverdenen, også blive en del af den måde, vi generelt omgås digital information på i hverdagen. Spillebranchen vil brede sig til langt mere end bare spil.

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

LEDELSE Vi skal forstå krænkelser og magtmisbrug i lyset af menneskets sociale natur. Derfor må vi tale åbent og bredt om, hvad magt gør ved både dem, der har magten, og deres omgivelser, skriver psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen og Louise Dinesen.

Biden er ingen grøn mirakelmager

Biden er ingen grøn mirakelmager

GRØN OMSTILLING Kampen mod klimaforandringerne får et moralsk rygstød, hvis Biden som lovet melder amerikanerne tilbage i Parisaftalen på sin første arbejdsdag i Det Hvide Hus. USA skal være klimadiplomatisk modvægt til Kina og lægge pres på nogle af verdens nølende nationer. Men kun en tåbe frygter ikke de gule veste. 

Danske startups skal lære at tænke stort

Danske startups skal lære at tænke stort

DIGITAL OMSTILLING Der er opstået et stort og dynamisk miljø for startups i Danmark, godt hjulpet af offentlig støtte til den tidlige finansiering og hjælp med uddannelse i kunsten at være entreprenør. Men tag ikke fejl:  Det er stadig risikabelt at starte virksomhed, og det er de færreste, der får realiseret de store ambitioner.

Man skal løse et virkeligt problem

Man skal løse et virkeligt problem

DIGITAL OMSTILLING Af de fire startups, Mandag Morgen har fulgt gennem et år, var det Streamcrux, der havde de største planer – men det var også dem, der måtte give op. Teamet bag Streamcrux er for længst i gang med en ny startup. 

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

DIGITAL OMSTILLING Man kommer ikke langt i Silicon Valley, hvis ikke ambitionerne er store. Den lektie har startuppen Vertikal AI taget med hjem til Vejle. Det går stærkt med væksten – men der er langt til at være en unicorn. 

Vil hunde spille computerspil?

Vil hunde spille computerspil?

DIGITAL OMSTILLING Idéen bag Go Dogo er en af den slags, de færreste ville have tænkt at nogen kunne have brug for, men på den anden side: You never know. Man kunne faktisk godt forestille sig, at produktet fik et gennembrud. Foreløbig lader det dog vente på sig.