Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

MM Special: Det gode arbejdsliv

Vi har hørt den gode nyhed før, og til efteråret vil vi høre den igen – og igen. Den gode nyhed er, at danskerne lever længere.

Det er jo herligt. Men det har også konsekvenser. Det betyder, at danskerne skal blive længere tid på arbejdsmarkedet.

Her til efteråret vil regeringen fremlægge et forslag om at hæve pensionsalderen til 69 år fra og med 2035. Det ventes at samle stort flertal. Og det vil så være tredje gang siden Velfærdsforliget i 2006, at Folketinget træffer en beslutning om at hæve pensionsalderen.

Hver gang er det sket for at sikre holdbarheden af de offentlige finanser.

Denne gang falder beslutningen om at forhøje pensionsalderen dog på et tidspunkt, hvor flere og flere danskere er utrygge ved, om de får en værdig afsked med arbejdsmarkedet. Samtidig forventer over halvdelen af danskere over 50 år at forlade arbejdsmarkedet, før de når pensionsalderen. De går dermed stik imod politikernes ønske om, at danskerne skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. 

Dette paradoks får nu forskere, pensionsselskaber og Ældre Sagen til at opfordre de politiske partier i Folketinget til ikke bare at tænke økonomi, men også diskutere, hvordan danskernes arbejdsliv kan indrettes, så de kan holde til det stigende antal år på arbejdsmarkedet.

”Det er for alvor er gået op for alle danskere, at pensionsalderen er på vej op. Og så begynder nogle at tvivle på, om de kan være med hele vejen. Utrygheden har bredt sig fra ufaglærte og faglærte til borgere med en længerevarende uddannelse” siger Anders Hede, forskningschef i Trygfonden.

Arbejdet er blevet for hårdt

Netop Trygfonden står bag en opsigtsvækkende undersøgelse om danskernes stigende utryghed ved, om de har helbredet til at klare de ekstra år på arbejdsmarkedet og kan trække sig tilbage på en værdig måde. 

En særkørsel, som Trygfonden og professor Jørgen Goul Andersen har lavet for Mandag Morgen, viser, at utrygheden er størst blandt dem med de korteste uddannelser. Men også blandt folk med en længerevarende uddannelse breder utrygheden sig.

Samme tendens fremgår af en stor undersøgelse om danskernes seniorarbejdsliv, som bygger på svar fra cirka 16.000 danskere over 50 år.

”På tværs af Danmark forventer halvdelen af borgerne over 50, at de vil gå på pension før den officielle pensionsalder. Vores forskning viser, at arbejdet for nogle borgere er for hårdt i forhold til, hvad de føler, de kan klare,” siger Lars L. Andersen, professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og en af forskerne bag bogen ’Seniorarbejdsliv’.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard anerkender og forstår bekymringen.

”Der er en enorm afstand mellem den den måde, vi på Christiansborg har talt om arbejdsmarkedet på og det reelle arbejdsmarked. Sandheden er, at mange mennesker, der er begyndt tidligt på arbejdsmarkedet, godt er klar over, at de ikke kan holde til evig tid. Det udspil om en ret til tidlig folkepension vil langt hen ad vejen være svaret på det problem, men vi er også nødt til at have mere fokus på art forebygge den nedslidning, der sker i arbejdslivet,” siger han.

Den varme kartoffel

Debatten om danskernes højere pensionsalder er allerede i fuld gang. 

Midt i juli måned tog De Radikales leder, Morten Østergaard, fat på diskussionen af den stadigt stigende pensionsalder med et forslag om, at pensionsalderen skulle låses fast på 70 år fra og med 2040.

Den tidligere overvismand, Michael Svarer, kritiserede med det samme forslaget, fordi det ryster det økonomiske fundament for velfærden. Så længe pensionsalderen sættes op i takt med, at danskerne lever længere, er der penge til at betale regningen for velfærden. Stiger danskernes levealder uden at pensionsalderen sættes op i samme tempo, er der ikke penge til den velfærd, danskerne kender i dag.

Set med de økonomiske briller, er der ingen vej uden om. Så længe levealderen stiger, må pensionsalderen også stige.

Der er altså brug for en diskussion af, hvad der skal til for, at danskerne kan holde til at blive længere og længere på arbejdsmarkedet. 

Den diskussion skal ske på baggrund af en indstilling fra en kommission, som regeringen sammen med en række andre partier i Folketinget netop nu forbereder.

”Kommissionen skal blandt andet overveje, hvorvidt det er nødvendigt, at pensionsalderen hæves til mere end de 70 år fra og med 2040,” siger Peter Hummelgaard. Se ”Regeringen vil rydde op i pensionsregler”.

Arne skygger for debatten

Denne omfattende, og påkrævede, diskussion af, hvordan arbejdslivet kan indrettes, har gennem det seneste år stået i skyggen af diskussionerne om regeringens højt profilerede projekt med at skabe en ret til tidlig folkepension for folk som ’Arne’ og andre nedslidte. 

Det ligger dog på forhånd klart, at det forslag, regeringen meget snart vil fremlægge, kun vil omfatte en meget lille del af det arbejdende Danmark. Finansministeriet har således beregnet, at færre end 3.000 personer kan benytte sig af retten for de tre milliarder kroner, som Socialdemokratiet i valgkampen ville afsætte til ordningen.

Samtidig er en ”Arne-løsning” i sin kerne blot et plaster på såret for borgere, der gennem et langt arbejdsliv er blevet slidt ned.

Nu mener en lang række aktører, at der skal arbejdes mere systematisk på at undgå denne nedslidning.

Her kan Folketinget skubbe på, men det sunde arbejdsliv handler også om en anden tilgang til arbejdet. En forsker taler ligefrem om at ”redesigne” arbejdet, så det hele tiden passer til den enkeltes kompetencer og fysiske og psykiske helbred.

Fleksibilitet i tilbagetrækning

De administrerende direktører for to pensionsselskaber med tilsammen mere end to millioner danskere som kunder, PFA og PensionDanmark, opfordrer begge Folketinget til ikke bare at hæve pensionsalderen, men også bane vej for en fleksibel og individuel afstemt tilbagetrækning.  
 
”Vi har i årevis diskuteret tilbagetrækning som et enten-eller. Altså, som om man enten er man på arbejdsmarkedet, eller også er man pensionist. Vi skal til at tale om, hvordan man kan trække sig lidt tilbage og ikke kun om, hvornår man trækker sig helt tilbage fra sit job,” siger Allan Polack, CEO i PFA, der med sine 1,3 millioner kunder er Danmarks største pensionsselskab. Han tilføjer: 
”Der er stadig regler, paragraffer og modregninger, der modvirker den fleksibilitet, vi tror på. Men det er også et spørgsmål om holdninger i samfundet og ude på de enkelte arbejdspladser,” siger Allan Polack.  
 
Også Torben Möger Pedersen, der er adm. direktør for PensionDanmark, taler for en mere fleksibel tilbagetrækning. PensionDanmark administrerer pensionen på vegne af mere end 750.000 danskere. 
”Borgerne skal have mulighed for at kunne gå ned i tid i den sidste del af arbejdslivet og lade sig deltidspensionere. Hvis man i dag vil gå på deltidspension mere end tre år før pensionsalderen, bliver man beskattet hårdt, og så er det ikke så attraktivt,” siger Torben Möger Pedersen.

Partnerskab om holdningsændringer

Seniortænketanken for et længere og godt seniorarbejdsliv – med den tidligere LO-formand Harald Børsting i spidsen – fremlagde i november sidste år i alt 20 anbefalinger, der blandt andet havde fokus på holdningen til seniorer og tilbagetrækning på arbejdsmarkedet.  
 
De mange anbefalinger har dog stået i skyggen af debatten om tidlig pension til Arne og andre nedslidte. Men som økonomen Anna Sophie Debel fra Ældre Sagen udtrykker det: 
 
”Der er brug for et vedvarende fokus på seniorers muligheder og udfordringer på arbejdsmarkedet, så vi hele tiden arbejder for at skabe de holdningsændringer, der skal til, for at seniorer både vil og har mulighed for at arbejde længere” siger Anna Sophie Debel. 
 
Hun og Ældre Sagen opfordrer derfor til, at regeringen samler relevante parter i et partnerskab, sådan som Seniortænketanken lagde op til i sine anbefalinger. Forslaget blev dengang til med inspiration fra Norge, hvor et tilsvarende partnerskab har skubbet på en udvikling, der betyder, at flere seniorer arbejder end i Danmark.  
 
Det danske partnerskab skal ifølge forslaget samle ”centrale aktører” i en tilbagevendende diskussion af, hvordan beskæftigelsen blandt seniorer kan fremmes bedst muligt.  
 
De store forskelle mellem andelen af seniorer i arbejde herhjemme og i nabolandene tyder på, at beskæftigelsen blandt seniorer også afhænger af kulturer og holdninger på de nationale arbejdsmarkeder.

Helbredet driller flere

Allerede da et stort flertal i Folketinget satte den stigende pensionsalder på dagsordenen med Velfærdsforliget i 2006, lagde partierne op til et supplerende fokus på at skabe et sundere arbejdsliv for alle danskere gennem hele livet. 
 
Men danskernes bekymring for, om de kan holde hele vejen frem til pensionsalderen, handler ikke kun om arbejdslivet, men også om deres helbred. Den særkørsel, som Trygfonden har lavet for Mandag Morgen, viser også, at flere danskere frygter, de ikke har helbredet til at kunne klare at arbejde. 
 
”Alle ved, at pensionsalderen er på vej op, og så kan helbredet blive et problem. For dem tættere på pensionsalderen er der nok en mere nærværende bekymring for, om man kan holde tiden ud, hvis man er begyndt at føle sig lidt slidt,” siger Jørgen Goul Andersen, professor i statskundskab ved Aalborg Universitet. 
 
Den bekymring kan få ekstra kraft blandt borgere, der både har et hårdt arbejdsliv og et skrantende helbred. Det er faktisk lige netop Arnes situation. Et hårdt arbejdsliv har betydet, at han har fået udskiftet det ene knæ. Et skrantende helbred har ført til en operation af hans lungekræft. 
 
Der er flere bryggeriarbejdere som Arne, der både har haft et hårdt arbejdsliv og også døjer med helbredet, end der er lærere og læger.

Pensionsselskaber mærker konsekvenserne

Det øgede pres på arbejdsmarkedet kan også mærkes i pensionsselskabernes pengetanke.  
De udbetaler år for år flere penge til kunder, der mister deres arbejdsevne. For de to største pensionsselskaber, PFA og Danica, blev det alene i 2019 til en regning på mere end tre milliarder kroner. 
 
”Vores udbetalinger stiger med godt 20 procent om året, og det er særligt udbetalinger på grund af stress og andre psykiske problemstillinger,” siger Allan Polack, PFA. 
 
Danica noterer en lignende udviklingstendens. 
 
”Set over de seneste ti år udbetaler vi flere og flere penge til kunder, der har været syge i mere end tre måneder og mistet deres arbejdsevne på grund af det psykiske. Det er i mange tilfælde stress,” siger seniorøkonom Mads Moberg Reumert, Danica. 
 
Pensionsselskaberne betegner i deres årsregnskaber udviklingen som ”utilfredsstillende”, fordi det ikke bare er udtryk for stigende problemer for kunderne, men også i stigende grad er en dårlig forretning.  
 
Som reaktion sætter begge selskaber nu ind med initiativer for både at forebygge og behandle problemerne. 
 
”Vi har oprettet en stresshotline og giver hjælp til at håndtere stress, vi samarbejder med psykologer om behandlinger, og vi støtter forskning i stress,” siger Mads Moberg Reumert. 
 
Der er altså et stykke vej det sunde arbejdsliv, Folketinget allerede i 2006 ville fremme. 
 
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard anerkender problemerne med det psykiske arbejdsmiljø. 
 
“Der er ikke nogen tvivl om, at vi har en stor opgave med det psykiske arbejdsmiljø. Vi er godt i gang med at implementere arbejdsmiljøaftalen fra sidste år. Her vil vi gøre reglerne mere tydelige, så der bliver fokus på at undgå uklare krav til arbejdet, højt tidspres og krænkende adfærd, som alt sammen er risikofaktorer og som skal tages alvorligt, fordi vi ved det slider på det psykosociale arbejdsmiljø,” siger Peter Hummelgaard.

Skill mix og sporskifte

For nogle borgere handler det sunde arbejdsliv om et bedre fysisk arbejdsmiljø. Det handler ikke bare om at lade maskiner overtage for eksempel tunge løft, men også om at indrette arbejdet, så udfordringen passer til alderen. 
 
”Et hårdt fysisk arbejdsmiljø kan skubbe borgere ud af arbejdsmarkedet, fordi opgaverne er for hårde i forhold til, hvad den enkelte kan klare. Det problem vokser sig større med alderen, fordi vi som mennesker mister omkring 1 procent af muskelstyrken om året, fra vi fylder 40 år til den dag, vi skal på pension,” siger Lars L. Andersen. Se også Det får seniorer til at blive længere i job.
 
Der er derfor en særskilt opgave med hele tiden at tilrettelægge arbejdet, så det både passer til kompetencer og alder. 
 
”Vi skal redesigne arbejdet, så det ikke er så hårdt, og vi skal tænke sundhedsfremme ind i arbejdsdagen. Man skal måske ikke gøre rent eller løfte ældre hele dagen, men blande arbejdsopgaverne. Som forskere kalder vi det skill mix, hvor man udover at blande arbejdsopgaver også blander faggrupper,” siger Lars L. Andersen.

Livslang læring

I PensionDanmark er der et tilsvarende fokus på, at man ikke som skomageren skal blive ved sin læst. 
 
”Hvis en tømrer har arbejdet på akkord med at sætte gipslofter op, vil han have brug for at skifte til et mindre fysisk krævende job, når han er på den anden side af de 50. Han er stadig en dygtig tømrer og skal hjælpes over i et job, hvor han for eksempel varetager reparationsopgaver i private hjem,” siger den adm. direktør for PensionDanmark Torben Möger Pedersen og taler om hjælp til sporskifte i arbejdslivet. 
 
Neden under den type problemstillinger gemmer sig også et spørgsmål om kompetencer. Det kan jo godt være, at tømmeren ikke kan gå fra akkorden til reparationsopgaverne i de private hjem, men skal have et helt andet arbejde.  
 
”Livslang læring og meget større fokus på efteruddannelse er nødvendigt, hvis vi skal lykkes med at få almindelige lønmodtagere til at gå senere på pension,” siger Torben Möger Pedersen.

Det lange arbejdsliv

Historien om danskernes arbejdsliv handler ikke kun om det usunde arbejdsliv, om det fysisk belastende arbejde og om de psykiske udfordringer, som nogle borgere oplever. Det handler også om et arbejdsmarked, hvor flere og flere arbejder som seniorer. 
 
Siden 2010 er den reelle tilbagetrækningsalder steget med 2,5 år for alle grupper lige fra den ufaglærte over de faglærte til folk med længerevarende uddannelser. Samtidig kan man se, at folk med en længerevarende uddannelse trækker sig senere fra arbejdsmarkedet end borgere uden uddannelser eller med kortere uddannelser.

”Den store tendens er, at stadigt flere får en videregående uddannelse. Derfor vil vi se, at flere kan og vil blive på arbejdsmarkedet, endda efter pensionsalderen. Langtidstendensen er, at der bliver stadig flere jobs, hvor man ikke bare møder op for at tjene penge til huslejen, men også fordi det er spændende. Og så bliver det mere tillokkende at fortsætte arbejdet, også efter at man har nået pensionsalderen,” siger Jørgen Goul Andersen.  
 
Han tilføjer, at der også er god økonomi i at blive et år ekstra på arbejdsmarkedet. 
 
”Hvert ekstra år på arbejdsmarkedet giver et ekstra indskud på pensionsopsparingen, samtidig med, at opsparingen skal strække et år mindre, så der bliver væsentligt større årlige pensionsudbetalinger.” 

PFA foreslår en kommission

Samlet set er der virkelig mange forskellige tiltag, der kan hjælpe danskerne til at leve et sundere arbejdsliv. Der er, som rækken af undersøgelser viser, også behov for et ekstra fokus på det sunde arbejdsliv. 
 
Derfor foreslår Allan Polack, at der nedsættes en kommission for at få et overblik over, hvad der skal til for at skabe det sunde arbejdsliv. 
 
”Vi skal kunne se på tværs af alle udfordringerne. Vi skal selvfølgelig afdække problemer med nedslidning, men vi skal også have de positive briller på. Det behøver ikke være surt at gå på arbejde. Og så tror jeg, at kommissionen skal se på, hvordan arbejdet kan tilpasses den enkeltes livscyklus,” siger han. 

,

Forrige artikel Det får seniorer til at blive længere i job Det får seniorer til at blive længere i job Næste artikel Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.