Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

MM Special: Det gode arbejdsliv

Vi har hørt den gode nyhed før, og til efteråret vil vi høre den igen – og igen. Den gode nyhed er, at danskerne lever længere.

Det er jo herligt. Men det har også konsekvenser. Det betyder, at danskerne skal blive længere tid på arbejdsmarkedet.

Her til efteråret vil regeringen fremlægge et forslag om at hæve pensionsalderen til 69 år fra og med 2035. Det ventes at samle stort flertal. Og det vil så være tredje gang siden Velfærdsforliget i 2006, at Folketinget træffer en beslutning om at hæve pensionsalderen.

Hver gang er det sket for at sikre holdbarheden af de offentlige finanser.

Denne gang falder beslutningen om at forhøje pensionsalderen dog på et tidspunkt, hvor flere og flere danskere er utrygge ved, om de får en værdig afsked med arbejdsmarkedet. Samtidig forventer over halvdelen af danskere over 50 år at forlade arbejdsmarkedet, før de når pensionsalderen. De går dermed stik imod politikernes ønske om, at danskerne skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. 

Dette paradoks får nu forskere, pensionsselskaber og Ældre Sagen til at opfordre de politiske partier i Folketinget til ikke bare at tænke økonomi, men også diskutere, hvordan danskernes arbejdsliv kan indrettes, så de kan holde til det stigende antal år på arbejdsmarkedet.

”Det er for alvor er gået op for alle danskere, at pensionsalderen er på vej op. Og så begynder nogle at tvivle på, om de kan være med hele vejen. Utrygheden har bredt sig fra ufaglærte og faglærte til borgere med en længerevarende uddannelse” siger Anders Hede, forskningschef i Trygfonden.

Arbejdet er blevet for hårdt

Netop Trygfonden står bag en opsigtsvækkende undersøgelse om danskernes stigende utryghed ved, om de har helbredet til at klare de ekstra år på arbejdsmarkedet og kan trække sig tilbage på en værdig måde. 

En særkørsel, som Trygfonden og professor Jørgen Goul Andersen har lavet for Mandag Morgen, viser, at utrygheden er størst blandt dem med de korteste uddannelser. Men også blandt folk med en længerevarende uddannelse breder utrygheden sig.

Samme tendens fremgår af en stor undersøgelse om danskernes seniorarbejdsliv, som bygger på svar fra cirka 16.000 danskere over 50 år.

”På tværs af Danmark forventer halvdelen af borgerne over 50, at de vil gå på pension før den officielle pensionsalder. Vores forskning viser, at arbejdet for nogle borgere er for hårdt i forhold til, hvad de føler, de kan klare,” siger Lars L. Andersen, professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og en af forskerne bag bogen ’Seniorarbejdsliv’.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard anerkender og forstår bekymringen.

”Der er en enorm afstand mellem den den måde, vi på Christiansborg har talt om arbejdsmarkedet på og det reelle arbejdsmarked. Sandheden er, at mange mennesker, der er begyndt tidligt på arbejdsmarkedet, godt er klar over, at de ikke kan holde til evig tid. Det udspil om en ret til tidlig folkepension vil langt hen ad vejen være svaret på det problem, men vi er også nødt til at have mere fokus på art forebygge den nedslidning, der sker i arbejdslivet,” siger han.

Den varme kartoffel

Debatten om danskernes højere pensionsalder er allerede i fuld gang. 

Midt i juli måned tog De Radikales leder, Morten Østergaard, fat på diskussionen af den stadigt stigende pensionsalder med et forslag om, at pensionsalderen skulle låses fast på 70 år fra og med 2040.

Den tidligere overvismand, Michael Svarer, kritiserede med det samme forslaget, fordi det ryster det økonomiske fundament for velfærden. Så længe pensionsalderen sættes op i takt med, at danskerne lever længere, er der penge til at betale regningen for velfærden. Stiger danskernes levealder uden at pensionsalderen sættes op i samme tempo, er der ikke penge til den velfærd, danskerne kender i dag.

Set med de økonomiske briller, er der ingen vej uden om. Så længe levealderen stiger, må pensionsalderen også stige.

Der er altså brug for en diskussion af, hvad der skal til for, at danskerne kan holde til at blive længere og længere på arbejdsmarkedet. 

Den diskussion skal ske på baggrund af en indstilling fra en kommission, som regeringen sammen med en række andre partier i Folketinget netop nu forbereder.

”Kommissionen skal blandt andet overveje, hvorvidt det er nødvendigt, at pensionsalderen hæves til mere end de 70 år fra og med 2040,” siger Peter Hummelgaard. Se ”Regeringen vil rydde op i pensionsregler”.

Arne skygger for debatten

Denne omfattende, og påkrævede, diskussion af, hvordan arbejdslivet kan indrettes, har gennem det seneste år stået i skyggen af diskussionerne om regeringens højt profilerede projekt med at skabe en ret til tidlig folkepension for folk som ’Arne’ og andre nedslidte. 

Det ligger dog på forhånd klart, at det forslag, regeringen meget snart vil fremlægge, kun vil omfatte en meget lille del af det arbejdende Danmark. Finansministeriet har således beregnet, at færre end 3.000 personer kan benytte sig af retten for de tre milliarder kroner, som Socialdemokratiet i valgkampen ville afsætte til ordningen.

Samtidig er en ”Arne-løsning” i sin kerne blot et plaster på såret for borgere, der gennem et langt arbejdsliv er blevet slidt ned.

Nu mener en lang række aktører, at der skal arbejdes mere systematisk på at undgå denne nedslidning.

Her kan Folketinget skubbe på, men det sunde arbejdsliv handler også om en anden tilgang til arbejdet. En forsker taler ligefrem om at ”redesigne” arbejdet, så det hele tiden passer til den enkeltes kompetencer og fysiske og psykiske helbred.

Fleksibilitet i tilbagetrækning

De administrerende direktører for to pensionsselskaber med tilsammen mere end to millioner danskere som kunder, PFA og PensionDanmark, opfordrer begge Folketinget til ikke bare at hæve pensionsalderen, men også bane vej for en fleksibel og individuel afstemt tilbagetrækning.  
 
”Vi har i årevis diskuteret tilbagetrækning som et enten-eller. Altså, som om man enten er man på arbejdsmarkedet, eller også er man pensionist. Vi skal til at tale om, hvordan man kan trække sig lidt tilbage og ikke kun om, hvornår man trækker sig helt tilbage fra sit job,” siger Allan Polack, CEO i PFA, der med sine 1,3 millioner kunder er Danmarks største pensionsselskab. Han tilføjer: 
”Der er stadig regler, paragraffer og modregninger, der modvirker den fleksibilitet, vi tror på. Men det er også et spørgsmål om holdninger i samfundet og ude på de enkelte arbejdspladser,” siger Allan Polack.  
 
Også Torben Möger Pedersen, der er adm. direktør for PensionDanmark, taler for en mere fleksibel tilbagetrækning. PensionDanmark administrerer pensionen på vegne af mere end 750.000 danskere. 
”Borgerne skal have mulighed for at kunne gå ned i tid i den sidste del af arbejdslivet og lade sig deltidspensionere. Hvis man i dag vil gå på deltidspension mere end tre år før pensionsalderen, bliver man beskattet hårdt, og så er det ikke så attraktivt,” siger Torben Möger Pedersen.

Partnerskab om holdningsændringer

Seniortænketanken for et længere og godt seniorarbejdsliv – med den tidligere LO-formand Harald Børsting i spidsen – fremlagde i november sidste år i alt 20 anbefalinger, der blandt andet havde fokus på holdningen til seniorer og tilbagetrækning på arbejdsmarkedet.  
 
De mange anbefalinger har dog stået i skyggen af debatten om tidlig pension til Arne og andre nedslidte. Men som økonomen Anna Sophie Debel fra Ældre Sagen udtrykker det: 
 
”Der er brug for et vedvarende fokus på seniorers muligheder og udfordringer på arbejdsmarkedet, så vi hele tiden arbejder for at skabe de holdningsændringer, der skal til, for at seniorer både vil og har mulighed for at arbejde længere” siger Anna Sophie Debel. 
 
Hun og Ældre Sagen opfordrer derfor til, at regeringen samler relevante parter i et partnerskab, sådan som Seniortænketanken lagde op til i sine anbefalinger. Forslaget blev dengang til med inspiration fra Norge, hvor et tilsvarende partnerskab har skubbet på en udvikling, der betyder, at flere seniorer arbejder end i Danmark.  
 
Det danske partnerskab skal ifølge forslaget samle ”centrale aktører” i en tilbagevendende diskussion af, hvordan beskæftigelsen blandt seniorer kan fremmes bedst muligt.  
 
De store forskelle mellem andelen af seniorer i arbejde herhjemme og i nabolandene tyder på, at beskæftigelsen blandt seniorer også afhænger af kulturer og holdninger på de nationale arbejdsmarkeder.

Helbredet driller flere

Allerede da et stort flertal i Folketinget satte den stigende pensionsalder på dagsordenen med Velfærdsforliget i 2006, lagde partierne op til et supplerende fokus på at skabe et sundere arbejdsliv for alle danskere gennem hele livet. 
 
Men danskernes bekymring for, om de kan holde hele vejen frem til pensionsalderen, handler ikke kun om arbejdslivet, men også om deres helbred. Den særkørsel, som Trygfonden har lavet for Mandag Morgen, viser også, at flere danskere frygter, de ikke har helbredet til at kunne klare at arbejde. 
 
”Alle ved, at pensionsalderen er på vej op, og så kan helbredet blive et problem. For dem tættere på pensionsalderen er der nok en mere nærværende bekymring for, om man kan holde tiden ud, hvis man er begyndt at føle sig lidt slidt,” siger Jørgen Goul Andersen, professor i statskundskab ved Aalborg Universitet. 
 
Den bekymring kan få ekstra kraft blandt borgere, der både har et hårdt arbejdsliv og et skrantende helbred. Det er faktisk lige netop Arnes situation. Et hårdt arbejdsliv har betydet, at han har fået udskiftet det ene knæ. Et skrantende helbred har ført til en operation af hans lungekræft. 
 
Der er flere bryggeriarbejdere som Arne, der både har haft et hårdt arbejdsliv og også døjer med helbredet, end der er lærere og læger.

Pensionsselskaber mærker konsekvenserne

Det øgede pres på arbejdsmarkedet kan også mærkes i pensionsselskabernes pengetanke.  
De udbetaler år for år flere penge til kunder, der mister deres arbejdsevne. For de to største pensionsselskaber, PFA og Danica, blev det alene i 2019 til en regning på mere end tre milliarder kroner. 
 
”Vores udbetalinger stiger med godt 20 procent om året, og det er særligt udbetalinger på grund af stress og andre psykiske problemstillinger,” siger Allan Polack, PFA. 
 
Danica noterer en lignende udviklingstendens. 
 
”Set over de seneste ti år udbetaler vi flere og flere penge til kunder, der har været syge i mere end tre måneder og mistet deres arbejdsevne på grund af det psykiske. Det er i mange tilfælde stress,” siger seniorøkonom Mads Moberg Reumert, Danica. 
 
Pensionsselskaberne betegner i deres årsregnskaber udviklingen som ”utilfredsstillende”, fordi det ikke bare er udtryk for stigende problemer for kunderne, men også i stigende grad er en dårlig forretning.  
 
Som reaktion sætter begge selskaber nu ind med initiativer for både at forebygge og behandle problemerne. 
 
”Vi har oprettet en stresshotline og giver hjælp til at håndtere stress, vi samarbejder med psykologer om behandlinger, og vi støtter forskning i stress,” siger Mads Moberg Reumert. 
 
Der er altså et stykke vej det sunde arbejdsliv, Folketinget allerede i 2006 ville fremme. 
 
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard anerkender problemerne med det psykiske arbejdsmiljø. 
 
“Der er ikke nogen tvivl om, at vi har en stor opgave med det psykiske arbejdsmiljø. Vi er godt i gang med at implementere arbejdsmiljøaftalen fra sidste år. Her vil vi gøre reglerne mere tydelige, så der bliver fokus på at undgå uklare krav til arbejdet, højt tidspres og krænkende adfærd, som alt sammen er risikofaktorer og som skal tages alvorligt, fordi vi ved det slider på det psykosociale arbejdsmiljø,” siger Peter Hummelgaard.

Skill mix og sporskifte

For nogle borgere handler det sunde arbejdsliv om et bedre fysisk arbejdsmiljø. Det handler ikke bare om at lade maskiner overtage for eksempel tunge løft, men også om at indrette arbejdet, så udfordringen passer til alderen. 
 
”Et hårdt fysisk arbejdsmiljø kan skubbe borgere ud af arbejdsmarkedet, fordi opgaverne er for hårde i forhold til, hvad den enkelte kan klare. Det problem vokser sig større med alderen, fordi vi som mennesker mister omkring 1 procent af muskelstyrken om året, fra vi fylder 40 år til den dag, vi skal på pension,” siger Lars L. Andersen. Se også Det får seniorer til at blive længere i job.
 
Der er derfor en særskilt opgave med hele tiden at tilrettelægge arbejdet, så det både passer til kompetencer og alder. 
 
”Vi skal redesigne arbejdet, så det ikke er så hårdt, og vi skal tænke sundhedsfremme ind i arbejdsdagen. Man skal måske ikke gøre rent eller løfte ældre hele dagen, men blande arbejdsopgaverne. Som forskere kalder vi det skill mix, hvor man udover at blande arbejdsopgaver også blander faggrupper,” siger Lars L. Andersen.

Livslang læring

I PensionDanmark er der et tilsvarende fokus på, at man ikke som skomageren skal blive ved sin læst. 
 
”Hvis en tømrer har arbejdet på akkord med at sætte gipslofter op, vil han have brug for at skifte til et mindre fysisk krævende job, når han er på den anden side af de 50. Han er stadig en dygtig tømrer og skal hjælpes over i et job, hvor han for eksempel varetager reparationsopgaver i private hjem,” siger den adm. direktør for PensionDanmark Torben Möger Pedersen og taler om hjælp til sporskifte i arbejdslivet. 
 
Neden under den type problemstillinger gemmer sig også et spørgsmål om kompetencer. Det kan jo godt være, at tømmeren ikke kan gå fra akkorden til reparationsopgaverne i de private hjem, men skal have et helt andet arbejde.  
 
”Livslang læring og meget større fokus på efteruddannelse er nødvendigt, hvis vi skal lykkes med at få almindelige lønmodtagere til at gå senere på pension,” siger Torben Möger Pedersen.

Det lange arbejdsliv

Historien om danskernes arbejdsliv handler ikke kun om det usunde arbejdsliv, om det fysisk belastende arbejde og om de psykiske udfordringer, som nogle borgere oplever. Det handler også om et arbejdsmarked, hvor flere og flere arbejder som seniorer. 
 
Siden 2010 er den reelle tilbagetrækningsalder steget med 2,5 år for alle grupper lige fra den ufaglærte over de faglærte til folk med længerevarende uddannelser. Samtidig kan man se, at folk med en længerevarende uddannelse trækker sig senere fra arbejdsmarkedet end borgere uden uddannelser eller med kortere uddannelser.

”Den store tendens er, at stadigt flere får en videregående uddannelse. Derfor vil vi se, at flere kan og vil blive på arbejdsmarkedet, endda efter pensionsalderen. Langtidstendensen er, at der bliver stadig flere jobs, hvor man ikke bare møder op for at tjene penge til huslejen, men også fordi det er spændende. Og så bliver det mere tillokkende at fortsætte arbejdet, også efter at man har nået pensionsalderen,” siger Jørgen Goul Andersen.  
 
Han tilføjer, at der også er god økonomi i at blive et år ekstra på arbejdsmarkedet. 
 
”Hvert ekstra år på arbejdsmarkedet giver et ekstra indskud på pensionsopsparingen, samtidig med, at opsparingen skal strække et år mindre, så der bliver væsentligt større årlige pensionsudbetalinger.” 

PFA foreslår en kommission

Samlet set er der virkelig mange forskellige tiltag, der kan hjælpe danskerne til at leve et sundere arbejdsliv. Der er, som rækken af undersøgelser viser, også behov for et ekstra fokus på det sunde arbejdsliv. 
 
Derfor foreslår Allan Polack, at der nedsættes en kommission for at få et overblik over, hvad der skal til for at skabe det sunde arbejdsliv. 
 
”Vi skal kunne se på tværs af alle udfordringerne. Vi skal selvfølgelig afdække problemer med nedslidning, men vi skal også have de positive briller på. Det behøver ikke være surt at gå på arbejde. Og så tror jeg, at kommissionen skal se på, hvordan arbejdet kan tilpasses den enkeltes livscyklus,” siger han. 

,

Forrige artikel Det får seniorer til at blive længere i job Det får seniorer til at blive længere i job Næste artikel Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen
En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

POLITIK OG VELFÆRD Danskerne har noget nær verdensrekord i demokratisk deltagelse. Men fire grupper holder sig alt for ofte væk fra stemmeboksen: unge, indvandrere og efterkommere, kortuddannede og personer uden for arbejdsmarkedet. Her kommer deres egne forklaringer på hvorfor. De kan måske rumme nøglen til en løsning. 

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

POLITIK OG VELFÆRD Der er mangel på viden om, hvad der virker, når regioner og kommuner forsøger at gøre en indsats for at få alle med til de lokale valg. Tænketanken Mandag Morgen har samlet en stribe gode ideer og konkrete tiltag, der har vist sig at virke. De fleste tiltag er både enkle og billige.

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktør stå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021?