Der er grøde i skattepolitikken i EU. Hidtil har skat været en streng national kompetence med fuld vetoret og stort spillerum til nationale regeringer. Det har lande som Irland og Luxembourg udnyttet til at lokke multinationale virksomheder til med lav skat.

Men det system er nu under pres, fordi Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen i fællesskab er begyndt at anlægge en konkurrencepolitisk synsvinkel på skattepolitikken. Margrethe Vestagers sager mod eksempelvis Irland, Luxembourg og Belgien har taget udgangspunkt i, at man har forbrudt sig mod EU’s konkurrencelovgivning ved at give multinationale selskaber fordelagtige skatteaftaler.

Den tilgang er populær i Europa-Parlamentet.

”Skat skal høre under konkurrencepolitikken, sådan at vi kan sikre fair konkurrence i det indre marked. Det er det, der er vigtigt,” siger Jeppe Kofod, spidskandidat for Socialdemokratiet ved valget til Europa-Parlamentet 26. maj.

En dåseåbner for EU's skattepolitik

Den konkurrencepolitiske tilgang til skat har så at sige virket som en dåseåbner på det skattepolitiske område for både EU-Kommissionen og for Europa-Parlamentet, der i årtier har måttet se skattepolitiske initiativer strande, når man har skullet opnå enstemmighed hos EU-landene i Det Europæiske Råd.

Vestagers sager om ekstremt lav skat for eksempelvis Apple i Irland og Amazon i Luxembourg har sammen med de seneste års afsløringer af massiv skatteunddragelse via det europæiske og globale finansielle system gjort skattepolitik i Europa til et tema, der har vælgernes bevågenhed.

”Skat er helt klart et tema, der interesserer vælgerne, og det er ekstremt vigtigt, fordi medlemslandene med den aktuelle tilstand mister alt for mange skatteindtægter,” siger Jeppe Kofod, der gerne ser, at Danmark tilslutter sig EU-Kommissionens planer om at indføre en særlig omsætningsskat på de store digitale selskaber. En skat, som regeringspartierne herhjemme er imod.

”Vi mener godt, at man kan opkræve en skat på den værdi, som de digitale selskaber får ud af de data, som kunder leverer. Derfor mener vi ikke, at den kommer til at ramme eksempelvis den farmaceutiske industri,” siger Kofod.

Bund under selskabernes skat

Jeppe Kofoed er – ligesom nu også Venstre – tilhænger af, at der indføres en bund under selskabsskatten i EU, eksempelvis sådan at landene kan lægge sig mellem 15 og 25 procent i selskabsskat, sådan som man kan gøre det på moms-området.

”På den måde er der tale om en teknisk ændring, der gerne skulle give mere fair konkurrence i det indre marked,” siger Kofod, som understreger, at skattepolitik som sådan fortsat bør være national kompetence.

Sådan ser man ikke på det i EU-Kommissionen, som i januar i år fremlagde sin plan for en mere effektiv demokratisk beslutningsprocedure i EU’s skattepolitik. Planen er frem mod 2025 at afskaffe vetoretten til fordel for kvalificeret flertal. Planerne er politisk højeksplosive, men de har støtte fra Frankrig, og i januar meddelte også Tysklands finansminister, Olaf Scholz, at han finder Kommissionens forslag ”vigtige og nyttige”.

Kamp om vetoretten

Danmark står ikke alene i forsvaret for vetoretten i skattepolitikken.

Irland, Finland, Holland og Sverige er også stærke modstandere af at indføre flertalsafgørelser. Det er eksempelvis Frankrigs finansminister, Bruno Le Maire, stærkt irriteret over.

”Finland, Danmark, Irland og Sverige burde ikke være i stand til at blokere 23 lande i at indføre en skat, som disse finder nødvendig og retfærdig,” sagde Le Maire forleden, i anledning af at de nævnte lande blokerer for den digitale skat på EU-plan, som Frankrig har valgt at gennemføre i Frankrig.

Den ventes at indbringe omkring 500 millioner euro i 2019.