Smv’er tøver med teknologiske tigerspring

Der er potentiale for vækst og nye job i mange smv’er, når virksomhederne tager teknologiske spring ind i Industri 4.0-æraen. Men det kniber for mange. Lige nu er udvikling flere steder i dansk erhvervsliv sat på pause – paradoksalt nok, fordi det går alt for godt.

Anders Rostgaard Birkmann

MM Special: Produktionen vender hjem
  • Kina går fra at være verdens produktionshal til selv at udvikle førende løsninger. 
  • Stigende lønninger og billigere automatisering mindsker gevinsten ved at outsource til Fjernøsten.
  • Voksende krav om præcis og hurtigt tilpassede løsninger betyder, at det bedre kan betale sig at rykke produktionen tæt på markedet.
  • At vinde i den nye globale arbejdsdeling kræver investeringer i Industri 4.0, og store dele af dansk erhvervsliv halter bagefter på den front.

Den nye globale arbejdsdeling kan gavne Danmark

MM MENER: En ny verdensorden for industriproduktion

Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

Nye toner fra GN Hearing giver danske produktionsjob

Kina: Fra piratkopist til førende inden for innovation

Smv’er tøver med teknologiske tigerspring

Universitetssamarbejde kan skabe industriel vækst

De fleste af os har på et eller andet tidspunkt hørt bibelfortællingen fra 1. Mosebog om Josef, der i tiderne med overflod i Egypten tyder Faraos drøm om vigtigheden af at lægge korn til side til de syv magre år, der er fulde af hungersnød og ulykke.

Farao vælger at følge Josefs råd, og da hungersnøden efter syv fede år rammer, klarer de forudseende egyptere sig godt i forhold til de, der ikke havde lagt til side til dårligere tider.

Fortællingen er fortærsket, men den passer lige nu godt på store dele af dansk erhvervsliv.

Her går det nemlig forrygende. Ordrebøgerne bugner, og udfordringen er at følge med og få arbejdskraft nok.

Der er bare ét problem: Mange virksomhedsledere undlader ifølge flere undersøgelser at lægge til side og investere i fremtiden og i den fjerde industrielle revolution – også kaldet Industri 4.0.

“Virksomhederne rundt omkring i Danmark har forrygende travlt lige nu, og vi ser samme overskrift overalt: ’Hvorfra får vi kvalificeret arbejdskraft?’ Når du befinder dig i sådan en situation, tænker de færreste langsigtet. Men det er dundrende farligt, det der sker lige nu. Det er nu, man bør forberede sig på, at konjunkturerne ændrer sig,” siger professor Jan Stentoft fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved SDU.

Han bakkes op af flere undersøgelser, der peger på et investeringsefterslæb i især den store underskov af små og mellemstore virksomheder. Og det kan udvikle sig i en fatal negativ retning, når konjunkturerne vender.

Blandt eksperter hersker der nemlig ikke længere tvivl om, at store dele af dansk erhvervsliv må og skal undergå en forandring de kommende år, hvis virksomhederne fortsat skal gøre sig gældende.

Den positive nyhed er imidlertid, at danske virksomheder i forbindelse med en ny global arbejdsdeling næret af Industri 4.0-teknologierne har nogle klare forudsætninger for at stå stærkt. Fysisk produktion på dansk jord har vist sig også at være en mulighed.

Forudsætningen er dog, at virksomhederne investerer i nye teknologier i både produktion og i udvikling af produkter. For ellers er det lige præcis her, at konkurrenter kan få den fatale disruptive fordel.

“For tre år siden havde jeg sagt, at man godt kunne vente. Men Industri 4.0 kommer snigende ind ad bagdøren,” siger Morten Skov Jørgensen, senior cyber-physical specialist ved Alexandra Instituttet.

Digitalisering af ovnvirksomhed

Vi vender tilbage til perspektiverne for, hvordan udviklingen kan vendes i danske virksomheder. Lad os først lægge vejen forbi en af de mindre danske virksomheder, der har taget skridtet ud i Industri 4.0, hvilket har åbnet op for nogle helt nye forretningsmuligheder.

I Randers ligger den klassiske produktionsvirksomhed Hounö, der i løbet af de seneste fire år har taget et gevaldigt ryk på nogle af de nye teknologier.

Den tidligere familievirksomhed, der i dag er amerikansk ejet, har specialiseret sig inden for højteknologiske ovne til restaurations- og cateringindustrien.

Kernen i virksomhedens 40-årige historie har været hele tiden at forbedre ovnene og dermed sikre sig en markedsledende position. Ovnene kan i dag koge, stege, grille og bage al slags mad. En indbygget computer gør det yderligere muligt at anvende autocooking-processer.

På trods af en god markedsposition resulterede en større strategiproces i 2014 i, at der kom et nyt digitalt lag på forretningen.

“Vi begyndte at se på megatrendanalyser, og hvad der flyttede sig. Der var primært tre megatrends, som var interessante for os: Industrier vil blive redefineret. Beslutningskraften vil ligge hos slutkunden. Og produkter vil blive koblet til nettet,” fortæller adm. direktør Morten Nielsen.

Netop fokus direkte på slutkunden var nyt for Hounö. I en klassisk b2b-model er det let at glemme, at den egentlige kunde er de personer, der anvender ovnen hver dag. Desuden har virksomheden traditionelt været afhængig af sit forhandlernet for at få viden om, hvad der sker hos slutkunden.

Men nu gør nye digitale løsninger det muligt for Hounö centralt at se, hvordan ovnen anvendes og dermed forbedre produkter og services.

“For at realisere strategien var der brug for ny kompetencer. Inden for Internet of Things havde vi ideer, men ingen hardcore viden. Og inden for slutbrugeradfærd manglede vi decideret kompetencer,” siger Morten Nielsen.

Hvad generer kunderne mest?

Hounö rakte derfor ud til flere virksomheder med henblik på at danne partnerskaber – bl.a. til en virksomhed, der har specialiseret sig i at analysere kundeadfærd for at finde frem til, hvad der ’generer’ kunderne mest i dagligdagen. 

Resultatet er blevet en række nye løsninger: Kunderne kan i dag overvåge ovnparken i eksempelvis en større kæde via en central cloud-baseret løsning. Ovnene er blevet digitaliseret med sensorer, så de tidligt kan advare, hvis der opstår fejl eller behov for service. Opskrifter, der tidligere skulle overføres til ovnene via USB-stik, kan i dag sendes direkte til ovnene via internettet.

Ved en prototypelancering reagerede markedet imidlertid ikke helt som ventet:

“Vi var faktisk lidt halvfrustrerede i starten,” som Morten Nielsen konstaterer.

Men så dukkede der et indkøbsteam fra McDonald’s i USA op i Randers og sagde, at det lige var noget for dem. En af de store udfordringer i de store restaurantkæder er ofte en høj medarbejderomsætning, som kræver konstant oplæring af nye medarbejdere i at betjene ovnene. Så jo større automatisering, desto bedre. Ikke mindst på grund af behovet for, at ovnene kører i døgndrift.

“Vi har tidligere haft svært ved at komme ind til de rigtig store kæder som McDonald’s. Men nu kunne vi give dem en værdiskabelse, hvor selve ovnen nærmest er sekundær,” siger han.

De nye muligheder har også haft konsekvenser for forretningsmodellen. F.eks. sælges de nye centrale overvågnings- og administrationsløsninger som en abonnementsaftale. Derudover har teknologien givet Hounö et unikt indblik i ovnenes tilstand og vedligeholdelse, hvilket ellers tidligere har været en viden forbeholdt eksterne servicemontører. 

Teknologiudvikling skaber job

Erfaringerne fra Hounö illustrerer meget overbevisende, hvad et nyt teknologisk lag på produkterne kan føre med sig. Ud over beskæftigelse på fabrikken i Danmark har udviklingsarbejdet også aktiveret et økosystem af danske udviklerkompetencer omkring virksomheden og dermed givet et boost til en række andre virksomheder, der bevæger sig inden for nogle af de brudflader, der ikke direkte er kerneforretningen i Hounö.

Og der er ingen vej uden om at gøre som Hounö, vurderer flere eksperter. En af dem er Nigel Edmondson, der er direktør for MADE, Manufacturing Academy of Denmark, der blev lanceret i 2014 for at skabe en platform for anvendt forskning, udvikling og innovation i danske produktionsvirksomheder.

“Du har lige nu nogle nye og klare forretningsmuligheder for at investere i vækst. Kommer du ikke med på vognen, så vil en af konkurrenterne tage den rejse i stedet for dig,” siger han og understreger pointen med, at der er behov for en høj grad af tværfaglighed, når man betræder den nye Industri 4.0-verden, hvor digitale teknologier er helt afgørende.

“For hvordan kan du ellers opbygge elektronik, udvikle software, samle data op og udtænke en ny forretningsmodel,” siger han.

Senior cyber-physical specialist fra Alexandra Instituttet, Morten Skov Jørgensen, har samarbejdet med flere klassiske industrivirksomheder om at tage det første skridt ind i en ny verden. Han er heller ikke i tvivl om, at det er nu, at virksomhederne skal rykke, hvis de altså ikke allerede er i gang.

“Man skal tage det her seriøst og lægge en plan for det. Lige nu har vi opgangstider, og når vi rammer en bølgedal, er det rart, at man har gang i aktiviteterne,” siger han.

Smv'ernes investeringsgab

Figur 1 | Forstør   Luk

Især efter finanskrisen har danske smv'er investeret færre penge i forretningen end store virksomheder.

Kilde: Danmarks Statistik og DI.

Det går for langsomt

De største danske virksomheder har allerede godt fat i de nye tendenser. Mindre godt ser det imidlertid ud, når man dykker ned i den store underskov af små- og mellemstore virksomheder.

I en empirisk undersøgelse fra sidste år konstaterer et forskerteam fra SDU, at der er muligheder i Industri 4.0, men at mange virksomheder ikke flytter sig. 

“Det går ikke så hurtigt, som vi gerne vil have det til at gå. Der er ingen tvivl om, at kommer der mere modenhed og udvikling inden for området, vil der blive skabt flere arbejdspladser herhjemme. Men der er et stykke vej derhen,” siger professor Jan Stentoft fra SDU, der er en af forfatterne bag rapporten.

Undersøgelsen fra SDU er ikke den eneste, der peger i den retning. DI har på baggrund af data fra Danmarks Statistik regnet sig frem til, at små og mellemstore virksomheder over en årrække har opbygget et ganske betydeligt investeringsefterslæb i forhold til de større virksomheder. Se figur 1.

Samlet set har danske virksomheder ifølge DI i dag et investeringsefterslæb på 50 mia. kr.

“Når man ser på investeringer i nyt udstyr pr. medarbejder, har der været en stigende trend de seneste 20-25 år. Men den udvikling er bremset, samtidig med at vi befinder os i en situation med hastig teknologisk udvikling og disruption. Det er modintuitivt,” siger Kent Damsgaard, direktør i DI.

Det kræver nemlig investeringer at forløse de positive sidegevinster ved Industri 4.0, såsom mere fysisk produktion i Danmark og dermed jobskabelse. Undersøgelsen fra SDU viser, at der er en tæt sammenhæng mellem de virksomheder, der arbejder med og investerer i nye teknologier, og de, der vælger at producere lokalt eller ligefrem hjemtager deres produktion fra lavtlønslande. Se figur 2

Virksomheder investerer og tilbagesourcer

Figur 2 | Forstør   Luk

Virksomheder, der producerer hjemme i Danmark, investerer i højere grad i nye teknologier end virksomheder, der producerer deres varer uden for landets grænser.

Kilde: ’Udflytning og hjemtagning af produktion’, SDU, 2016.

Et godt eksempel på det er netop Hounö, der valgte at lægge udviklingen af flere af sine nye indsatsområder i andre danske virksomheder. At gøre brug af et eksternt økosystem fungerer godt i Danmark, mener adm. direktør Morten Nielsen:

“Det virker rigtig godt at køre collaborative innovation i en skandinavisk kontekst, fordi det er en del af vores værdier og kultur. Det er vanskeligere at få til at fungere i Kina og Indien,” siger han. 

Hounö har i løbet af årene også gjort sig sine erfaringer med at outsource produktionen, men har ligesom en række andre virksomheder hjemtaget produktionen igen. Især på grund af behovet for mere kundetilpassede produkter. Se figur 3 og 4.

“Nu kører vi med et setup, hvor vi primært er i Danmark. Det vil vi gerne. Men det kræver, at man får investeringer i at være tilpas automatiseret,” siger han. 

Virksomheder hjemtager produktion

Figur 3 | Forstør   Luk

Kilde: ‘Udflytning og hjemtagning af produktion’, SDU, 2016.

Øget strategisk fokus

Spørgsmålet er derfor også, hvordan vi får flere virksomheder med. Der er flere løsningsmuligheder.

Ifølge professor Jan Stentoft fra SDU er en af løsningerne at få styrket kompetencerne i mange virksomheder. Der er et stort behov for bl.a. at øge den strategiske tænkning i mange ledelser.

“Hvis du ikke ved, hvordan rav ser ud, så er det svært at finde rav. Mange virksomheder ved simpelthen ikke, hvad de skal spørge efter. Der er måske nogle dygtige håndværkere og dygtige fagspecialister ansat, mens det med at drive og administrere på effektiv vis halter,” siger han og fortsætter:

“Der er brug for nogen, der tænker kommercielt og driver effektiviseringerne frem. Det nytter eksempelvis ikke, at man investerer 80 mio. kr. i 3D-print, hvis ikke det bliver tænkt ind i en ordentlig strategi.” 

En af metoderne til at løfte den strategiske tænkning kunne være at få de mange ledige akademikere bragt i spil ude i virksomhederne. Det har flere virksomheder haft succes med.

Kundetilpassede produkter hjemtages

Figur 4 | Forstør   Luk

Kilde: ‘Udflytning og hjemtagning af produktion’, SDU, 2016.

En undersøgelse fra i fjor foretaget af analyseinstituttet Epinion på vegne af fagforbundet DJØF og Akademikernes A-kasse viste bl.a., at virksomheder, der har hyret en akademiker, har en overlevelsesgrad, som er 2,2 procentpoint højere end virksomheder, der ikke han ansat en akademiker.

I erhvervsorganisationen DI er man enig i, at det kræver et strategisk fokus.

“Det kræver et stærkt ledelsesmæssigt fokus på, hvordan man er konkurrencedygtig om 5-10 år. Og det er der mange, der skal have hjælp til. Vi er desværre bare ramt af, at mange virksomheder ikke har adgang til de kompetencer lige nu på grund af manglen på kvalificeret arbejdskraft,” siger Kent Damsgaard fra DI.

Et effektivt erhvervsfremmesystem

Fra politisk hold er det også muligt at bidrage til at give virksomhederne et skub ind i den nye virkelighed.

Blandt andet mener professor Jan Stentoft, at erhvervsfremmesystemet i langt højere grad kunne benyttes til at ’oversætte’ de nye teknologiske muligheder til konkret handling ude i virksomhederne.

“Jeg har flere gange agiteret for, at der i vores erhvervsfremmesystem skal fokuseres mere på at lære virksomhederne at stave til Industri 4.0 og styrke deres evne til at tænke strategisk,” siger han.

I øjeblikket er erhvervsfremmesystemet til hovedeftersyn efter en sønderlemmende kritik i en rapport fra McKinsey, der landede i slutningen af 2016. DI håber, at erhvervsfremmesystemet fremover kan give en mere præcis håndsrækning til virksomhederne.

“Vi ser frem til eftersynet af erhvervsfremmesystemet, der kalder på en forenkling. Forhåbentlig vil det nye system blive strikket sammen på en måde, så det i højere grad tager udgangspunkt i virksomhedernes behov,” siger Kent Damsgaard.

Et stærkt vidensmiljø

På den lidt længere bane handler det også om at se på, om Danmark rent strukturelt har de rette miljøer til at håndtere industri 4.0 – og om de i givet fald har brug for ny næring. Meget tyder på, at der er en direkte sammenhæng mellem stærke regionale vidensmiljøer og tiltrækning af virksomheder og arbejdspladser.

I øjeblikket er Akademiet for Tekniske Videnskaber, ATV, i færd med en større kortlægning af Danmark som teknologisk udviklings- og vidensregion. Arbejdet skal munde ud i en stribe anbefalinger til, hvordan man fra politisk hold kan sikre, at Danmark står stærkt i den nye globale arbejdsdeling. Målsætningen er, at Danmark skal være blandt verdens fem førende vidensregioner.

“Vi kan allerede nu se, at mange aktiviteter flytter hen, hvor viden er. Globalt er det helt tydeligt, at nogle regioner – f.eks. i Boston eller i San Fransisco Bay Area – er kæmpe magneter for at tiltrække arbejdspladser. Vi har talt med både store og nystartede mindre virksomheder, og meldingen er den samme: De er tiltrukket af høj koncentration af viden,” siger chefkonsulent i ATV, Bjarke Wiegand, der også peger på vigtigheden af, at virksomheden rent fysisk er tilstede i vidensregionerne og ikke kun samarbejder digitalt.

“Vi kan se, at nærheden til topklasse vidensinstitutioner og til andre virksomheder, der arbejder med nye teknologier, betyder meget. Det gælder altså om at få skabt et økosystem, hvor man kan samarbejde på kryds og tværs,” siger han. 

Ovnproducenten Hounö i Randers valgte Danmark som base for udviklingen af sine nye løsninger. En af grundene var, at der ifølge direktør Morten Nielsen allerede er adgang til dygtige design- og ingeniørkompetencer.

“Vi kunne godt have valgt at få det kodet i Indien eller Ukraine, men vi valgte Danmark, fordi her er et stærkt vidensniveau om Internet of Things. Det har været det rigtige for os,” siger han.

Men det har også været vigtigt for ovnproducenten at række ud til andre.

“Vi er en lille spiller, men vi har ved at gå fra en lukket innovationsmodel til en åben, hvor vi inddrager netværket omkring virksomheden, fået mulighed for at handle agilt og skabe løsninger, som de større spillere i industrien først kan senere, fordi området er længere fra deres kerneforretning. Det kræver en vis grad af risikovillighed, og at man tør stole på, at det man gør, er det rigtige,” siger han.                                 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu