Sociale investeringer kan bidrage til at indfri velfærdsløfterne

KOMMENTAR: Der er akut behov for at nytænke velfærdens finansierings- og styringsmodeller. Sociale investeringer er en del af værktøjskassen i en fremtidssikret velfærdsstat, og den nye regering bør sætte kræfter ind på at udvikle området.

Af Lars Jannick Johansen, Claus Bjørn Billehøj og Jannik Tharben Hansen
Den Sociale Kapitalfond

Over de næste cirka fire år skal den nye regering indfri en stribe velfærdsløfter fra valgkampen – og betale regningen. Samtidig skal de håndtere, at befolkningens udvikling i alder og sundhed allerede presser budgetterne.

Alt det skal ske, uden at velfærdsstatens udgifter løber løbsk – og der er ikke umiddelbart udsigt til, at indtægtsgrundlaget vil vokse nævneværdigt.  

I de seneste årtier har vi set tre gængse løsningsmodeller på det dilemma:

  1. Forebyggelse af både sociale og sundhedsmæssige udfordringer er blevet set som en nøgle til at undgå, at nogle borgeres situation udvikler sig til dyre og komplekse problemer. Problemet er imidlertid, at velfærdsstatens betalingsmodeller typisk ikke er gearet til forebyggelse, og at der mangler sense of urgency i forhold til at betale for noget, som måske, måske ikke, virker for noget, som måske, måske ikke, bliver et problem senere. Desuden: Hvem skal betale? De, som bærer udgiften til forebyggelse, er ikke nødvendigvis den instans, som sparer penge i den anden ende.
  2. New public management, øget brug af kontraktstyring og lignende mekanismer er blevet introduceret i et forsøg på at effektivisere den offentlige sektor og skabe mere velfærd for pengene. Men kritikken af statens styringsmekanismer vokser med beskyldninger om inputstyring og voksende bureaukrati, kolde hænder og djøfisering frem for fokus på reelle effekter og resultater.
  3. Øget innovation i den offentlige sektor er blevet udset til at skabe bedre løsninger på udfordringerne. Både social- og beskæftigelsesområderne, som udgør henholdsvis cirka 10 og 20 procent af det offentlige forbrug, er fulde af udviklingsprojekter drevet af organisationer, socialøkonomiske virksomheder og private aktører og ofte finansieret af private fonde og puljer. Men de gode løsninger passer ikke nødvendigvis ind i det eksisterende velfærdssystem med de aftalte takster og den leveranceefterspørgsel, der er foruddefineret i det kommunale regi. Således bliver effektfulde metoder ikke forankret og udbredt, når projekterne slutter.

At finde nye løsninger på disse problemer er for os at se blandt de centrale velfærdsudfordringer, som en ny regering må overkomme – og en væsentlig årsag til de voksende krisetegn for den danske velfærdsmodel. Senest manifesteret i den store undersøgelse af danskernes værdier, som viser en alvorlig kløft: Mens højtuddannede og højtlønnede danskere føler sig trygge i forhold til fremtiden, så er der stor usikkerhed blandt dem med ingen eller korte uddannelser og lav indtægt.

Vi har derfor brug for at nytænke velfærdssamfundets finansierings- og styringsmodeller, så vi bliver bedre til effektiv forebyggelse, til at honorere effekter frem for indsatser og til at skalere innovation og nyskabende initiativer, der reelt løser sociale udfordringer. Det er en af nøglerne til, at velfærdssamfundet også i fremtiden kan understøtte tryghed, tillid og trivsel for alle uanset baggrund.

Sociale effektinvesteringer er en sådan løsningsmodel.

Sociale investeringer for dummies

Kort fortalt: En social effektinvestering tager udgangspunkt i, at en leverandør har fundet en effektiv løsning på en social udfordring – det kan for eksempel være en forebyggende indsats for at få udsatte ledige i arbejde eller nedbringe stressniveauet blandt sygemeldte.

Indsatsen passer ikke til den leveranceefterspørgsel eller de takster, som det offentlige (det kan være kommune, stat eller region) har foruddefineret. Imidlertid vil en investor sikre, at der er midler til at gennemføre aktiviteten, hvis problemejeren eller ”udbyderen” – kommune, stat, region eller en kombination – betaler for effekten.

De får nemlig en besparelse til sygedagpenge, kontanthjælp og lignende. Hvis målet nås, tjener investor, fordi vedkommende får del i de offentlige besparelser. Hvis målet ikke nås, taber investor, og det offentlige har ikke betalt for noget, som ikke virkede.

En social effektinvestering kan altså ses som et partnerskab mellem en udbyder, en leverandør og en investor, der er enige om at løse en social udfordring.

Mekanismerne er nye, fordi vi nu har en investor inde. Det gør det muligt at tænke mere langsigtet. Det kræver et skarpt resultatfokus. Det giver en større metodefrihed, fordi styring er på effekt. Og ikke mindst indeholder løsningen en stærk incitamentsstruktur til at forebygge og skalere det, der virker.

De første erfaringer

Det lyder jo i bedste fald som et columbusæg. Og sociale investeringer kom da også for alvor på dagsordenen i velfærdsdebatten herhjemme sidste år: I 2018 fik vi debatten om sociale investeringer som trussel eller mulighed for socialt arbejde og som vej til at gøre op med Finansministeriets regnemodeller – men også konkret handling med vedtagelsen af statens Sociale Investeringsfond i Folketinget i december.

I Den Sociale Kapitalfond har vi lavet de to første danske sociale effektinvesteringer: I Aalborg investerer vi i Fokus Folkeoplysning, hvor målet er at bringe mindst 60 ud af 120 psykisk sårbare ledige i job over tre år. I Ballerup skal Specialisterne finde job eller uddannelse til ti borgere med autismediagnose. Begge steder sker indsatsen i tæt samarbejde med kommunen.

Vores første erfaringer peger på, at sociale effektinvesteringer er et effektivt greb til håndgribelige problemer, som det har været en udfordring at løse i det eksisterende system – hvis vi kan se en god løsning for os og finde en relativt enkel måde at regne effekten ud på.

En bivirkning er, at de bidrager til at udbrede effektfulde løsninger, flytte fokus fra inputmålinger til effekt og evidens, og til at sikre bedre velfærdseffekt for offentlige midler – til gavn for såvel de udsatte som velfærdssamfundets bæredygtighed.

Markedet er stadig relativt umodent, og vi vil helt sikkert møde masser af konkrete udfordringer, mens vi udvikler det. For at sociale effektinvesteringer virker, må alle led – fra Folketing til leverandør – have fokus på tillid, partnerskab og formål med indsatsen. Vi skal have en pragmatisk tilgang, og vi skal acceptere, at indsatsen har et investeringsperspektiv. Vi skal altså også være klar til at tale om risici, økonomisk gevinst og om at have en realistisk tidshorisont.

Skal bruges rigtigt

Sociale effektinvesteringer kræver også udpræget vilje til samarbejde. Kommunerne må oversætte investeringssprog til kommunalt sprogbrug og virkelighed, og de skal gentænke den politiske og budgetmæssige styring. Investorerne må forstå den reelle virkelighed i kommunerne. Leverandørerne må blive virkelig skarpe til at udvikle de løsninger, der skaber målbar effekt. Og det hele skal ske med fokus på at skabe et bedre liv for borgeren. 

Samtidig skal vi være opmærksomme på, at sociale effektinvesteringer ikke kan løse alle problemer for udsatte mennesker. Langtfra alt socialt arbejde kan sættes på denne form for forretningsformel og matche en SØM-model for offentlige besparelser som følge af en indsats. Vi skal bruge redskabet varsomt og må ikke misbruge det som en speedet variant af new public management.

Men leverandørerne er der: Over hele landet finder vi danske virksomheder og organisationer med stort engagement og effektfulde løsninger på sociale problemer, som kan udbredes, og som vil sikre bedre velfærdseffekt for offentlige midler – til gavn for udsatte mennesker.

Vi er også overbeviste om, at der findes private investorer, der gerne vil bidrage. Flere og flere har fokus på såkaldte impact investments. Hvis vi kan skubbe dem i retning af det sociale område, kan vi kanalisere nogle af de 3.500 milliarder kroner, der er på det globale impactinvesteringsmarked, over i udsatte danskere og de offentlige budgetter.

Derfor bør den nye regering sætte fuldt fokus på at udvikle sociale investeringer: Det kan blive et centralt værktøj i arbejdet med at fremtidssikre velfærdsstatens styrings- og finansieringsmodeller.   

Samtidig passer sociale effektinvesteringer ind i en stærk dansk tradition for offentlig-privat samarbejde som en nøgle til velfærdssamfundets historiske succes.

Endelig sætter sociale investeringer spot på en afgørende kerneværdi i velfærdssamfundet, som alt for ofte glemmes i debatten: At vi i Danmark tror på og investerer i alle menneskers potentiale.

 

Lars Jannick Johansen er managing partner i Den Sociale Kapitalfond Invest og etablerede i 2011 Den Sociale Kapitalfond sammen med TrygFonden. Claus Bjørn Billehøj er administrerende direktør og partner i Den Sociale Kapitalfond og står i spidsen for arbejdet med at udvikle sociale effektinvesteringer. Jannik Tharben Hansen er investeringsdirektør i Den Sociale Kapitalfond og ansvarlig for at udvikle sociale effektinvesteringer.

Indlægget er alene udtryk for skribenternes egne synspunkter.

 

Forrige artikel Nytænk politikudviklingen – ellers får vi bare mere af det samme Nytænk politikudviklingen – ellers får vi bare mere af det samme Næste artikel Med Johnson kan Brexit føre til Imperiets opløsning Med Johnson kan Brexit føre til Imperiets opløsning

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Med sin alternative baggrund og kompromissøgende ledelsesstil er Christine Lagarde billedet på et generationsskifte i Den Europæiske Centralbank. Coronakrisen blev en ilddåb, som bød på en væsentlig brøler fra Lagardes side. Alligevel kan hun være lige den person, EU har brug for.