Sociale investeringer kan bidrage til at indfri velfærdsløfterne

KOMMENTAR: Der er akut behov for at nytænke velfærdens finansierings- og styringsmodeller. Sociale investeringer er en del af værktøjskassen i en fremtidssikret velfærdsstat, og den nye regering bør sætte kræfter ind på at udvikle området.

Af Lars Jannick Johansen, Claus Bjørn Billehøj og Jannik Tharben Hansen
Den Sociale Kapitalfond

Over de næste cirka fire år skal den nye regering indfri en stribe velfærdsløfter fra valgkampen – og betale regningen. Samtidig skal de håndtere, at befolkningens udvikling i alder og sundhed allerede presser budgetterne.

Alt det skal ske, uden at velfærdsstatens udgifter løber løbsk – og der er ikke umiddelbart udsigt til, at indtægtsgrundlaget vil vokse nævneværdigt.  

I de seneste årtier har vi set tre gængse løsningsmodeller på det dilemma:

  1. Forebyggelse af både sociale og sundhedsmæssige udfordringer er blevet set som en nøgle til at undgå, at nogle borgeres situation udvikler sig til dyre og komplekse problemer. Problemet er imidlertid, at velfærdsstatens betalingsmodeller typisk ikke er gearet til forebyggelse, og at der mangler sense of urgency i forhold til at betale for noget, som måske, måske ikke, virker for noget, som måske, måske ikke, bliver et problem senere. Desuden: Hvem skal betale? De, som bærer udgiften til forebyggelse, er ikke nødvendigvis den instans, som sparer penge i den anden ende.
  2. New public management, øget brug af kontraktstyring og lignende mekanismer er blevet introduceret i et forsøg på at effektivisere den offentlige sektor og skabe mere velfærd for pengene. Men kritikken af statens styringsmekanismer vokser med beskyldninger om inputstyring og voksende bureaukrati, kolde hænder og djøfisering frem for fokus på reelle effekter og resultater.
  3. Øget innovation i den offentlige sektor er blevet udset til at skabe bedre løsninger på udfordringerne. Både social- og beskæftigelsesområderne, som udgør henholdsvis cirka 10 og 20 procent af det offentlige forbrug, er fulde af udviklingsprojekter drevet af organisationer, socialøkonomiske virksomheder og private aktører og ofte finansieret af private fonde og puljer. Men de gode løsninger passer ikke nødvendigvis ind i det eksisterende velfærdssystem med de aftalte takster og den leveranceefterspørgsel, der er foruddefineret i det kommunale regi. Således bliver effektfulde metoder ikke forankret og udbredt, når projekterne slutter.

At finde nye løsninger på disse problemer er for os at se blandt de centrale velfærdsudfordringer, som en ny regering må overkomme – og en væsentlig årsag til de voksende krisetegn for den danske velfærdsmodel. Senest manifesteret i den store undersøgelse af danskernes værdier, som viser en alvorlig kløft: Mens højtuddannede og højtlønnede danskere føler sig trygge i forhold til fremtiden, så er der stor usikkerhed blandt dem med ingen eller korte uddannelser og lav indtægt.

Vi har derfor brug for at nytænke velfærdssamfundets finansierings- og styringsmodeller, så vi bliver bedre til effektiv forebyggelse, til at honorere effekter frem for indsatser og til at skalere innovation og nyskabende initiativer, der reelt løser sociale udfordringer. Det er en af nøglerne til, at velfærdssamfundet også i fremtiden kan understøtte tryghed, tillid og trivsel for alle uanset baggrund.

Sociale effektinvesteringer er en sådan løsningsmodel.

Sociale investeringer for dummies

Kort fortalt: En social effektinvestering tager udgangspunkt i, at en leverandør har fundet en effektiv løsning på en social udfordring – det kan for eksempel være en forebyggende indsats for at få udsatte ledige i arbejde eller nedbringe stressniveauet blandt sygemeldte.

Indsatsen passer ikke til den leveranceefterspørgsel eller de takster, som det offentlige (det kan være kommune, stat eller region) har foruddefineret. Imidlertid vil en investor sikre, at der er midler til at gennemføre aktiviteten, hvis problemejeren eller ”udbyderen” – kommune, stat, region eller en kombination – betaler for effekten.

De får nemlig en besparelse til sygedagpenge, kontanthjælp og lignende. Hvis målet nås, tjener investor, fordi vedkommende får del i de offentlige besparelser. Hvis målet ikke nås, taber investor, og det offentlige har ikke betalt for noget, som ikke virkede.

En social effektinvestering kan altså ses som et partnerskab mellem en udbyder, en leverandør og en investor, der er enige om at løse en social udfordring.

Mekanismerne er nye, fordi vi nu har en investor inde. Det gør det muligt at tænke mere langsigtet. Det kræver et skarpt resultatfokus. Det giver en større metodefrihed, fordi styring er på effekt. Og ikke mindst indeholder løsningen en stærk incitamentsstruktur til at forebygge og skalere det, der virker.

De første erfaringer

Det lyder jo i bedste fald som et columbusæg. Og sociale investeringer kom da også for alvor på dagsordenen i velfærdsdebatten herhjemme sidste år: I 2018 fik vi debatten om sociale investeringer som trussel eller mulighed for socialt arbejde og som vej til at gøre op med Finansministeriets regnemodeller – men også konkret handling med vedtagelsen af statens Sociale Investeringsfond i Folketinget i december.

I Den Sociale Kapitalfond har vi lavet de to første danske sociale effektinvesteringer: I Aalborg investerer vi i Fokus Folkeoplysning, hvor målet er at bringe mindst 60 ud af 120 psykisk sårbare ledige i job over tre år. I Ballerup skal Specialisterne finde job eller uddannelse til ti borgere med autismediagnose. Begge steder sker indsatsen i tæt samarbejde med kommunen.

Vores første erfaringer peger på, at sociale effektinvesteringer er et effektivt greb til håndgribelige problemer, som det har været en udfordring at løse i det eksisterende system – hvis vi kan se en god løsning for os og finde en relativt enkel måde at regne effekten ud på.

En bivirkning er, at de bidrager til at udbrede effektfulde løsninger, flytte fokus fra inputmålinger til effekt og evidens, og til at sikre bedre velfærdseffekt for offentlige midler – til gavn for såvel de udsatte som velfærdssamfundets bæredygtighed.

Markedet er stadig relativt umodent, og vi vil helt sikkert møde masser af konkrete udfordringer, mens vi udvikler det. For at sociale effektinvesteringer virker, må alle led – fra Folketing til leverandør – have fokus på tillid, partnerskab og formål med indsatsen. Vi skal have en pragmatisk tilgang, og vi skal acceptere, at indsatsen har et investeringsperspektiv. Vi skal altså også være klar til at tale om risici, økonomisk gevinst og om at have en realistisk tidshorisont.

Skal bruges rigtigt

Sociale effektinvesteringer kræver også udpræget vilje til samarbejde. Kommunerne må oversætte investeringssprog til kommunalt sprogbrug og virkelighed, og de skal gentænke den politiske og budgetmæssige styring. Investorerne må forstå den reelle virkelighed i kommunerne. Leverandørerne må blive virkelig skarpe til at udvikle de løsninger, der skaber målbar effekt. Og det hele skal ske med fokus på at skabe et bedre liv for borgeren. 

Samtidig skal vi være opmærksomme på, at sociale effektinvesteringer ikke kan løse alle problemer for udsatte mennesker. Langtfra alt socialt arbejde kan sættes på denne form for forretningsformel og matche en SØM-model for offentlige besparelser som følge af en indsats. Vi skal bruge redskabet varsomt og må ikke misbruge det som en speedet variant af new public management.

Men leverandørerne er der: Over hele landet finder vi danske virksomheder og organisationer med stort engagement og effektfulde løsninger på sociale problemer, som kan udbredes, og som vil sikre bedre velfærdseffekt for offentlige midler – til gavn for udsatte mennesker.

Vi er også overbeviste om, at der findes private investorer, der gerne vil bidrage. Flere og flere har fokus på såkaldte impact investments. Hvis vi kan skubbe dem i retning af det sociale område, kan vi kanalisere nogle af de 3.500 milliarder kroner, der er på det globale impactinvesteringsmarked, over i udsatte danskere og de offentlige budgetter.

Derfor bør den nye regering sætte fuldt fokus på at udvikle sociale investeringer: Det kan blive et centralt værktøj i arbejdet med at fremtidssikre velfærdsstatens styrings- og finansieringsmodeller.   

Samtidig passer sociale effektinvesteringer ind i en stærk dansk tradition for offentlig-privat samarbejde som en nøgle til velfærdssamfundets historiske succes.

Endelig sætter sociale investeringer spot på en afgørende kerneværdi i velfærdssamfundet, som alt for ofte glemmes i debatten: At vi i Danmark tror på og investerer i alle menneskers potentiale.

 

Lars Jannick Johansen er managing partner i Den Sociale Kapitalfond Invest og etablerede i 2011 Den Sociale Kapitalfond sammen med TrygFonden. Claus Bjørn Billehøj er administrerende direktør og partner i Den Sociale Kapitalfond og står i spidsen for arbejdet med at udvikle sociale effektinvesteringer. Jannik Tharben Hansen er investeringsdirektør i Den Sociale Kapitalfond og ansvarlig for at udvikle sociale effektinvesteringer.

Indlægget er alene udtryk for skribenternes egne synspunkter.

 

Forrige artikel Nytænk politikudviklingen – ellers får vi bare mere af det samme Nytænk politikudviklingen – ellers får vi bare mere af det samme Næste artikel Med Johnson kan Brexit føre til Imperiets opløsning Med Johnson kan Brexit føre til Imperiets opløsning

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.