Sociale investeringer kan bidrage til at indfri velfærdsløfterne

KOMMENTAR: Der er akut behov for at nytænke velfærdens finansierings- og styringsmodeller. Sociale investeringer er en del af værktøjskassen i en fremtidssikret velfærdsstat, og den nye regering bør sætte kræfter ind på at udvikle området.

Af Lars Jannick Johansen, Claus Bjørn Billehøj og Jannik Tharben Hansen
Den Sociale Kapitalfond

Over de næste cirka fire år skal den nye regering indfri en stribe velfærdsløfter fra valgkampen – og betale regningen. Samtidig skal de håndtere, at befolkningens udvikling i alder og sundhed allerede presser budgetterne.

Alt det skal ske, uden at velfærdsstatens udgifter løber løbsk – og der er ikke umiddelbart udsigt til, at indtægtsgrundlaget vil vokse nævneværdigt.  

I de seneste årtier har vi set tre gængse løsningsmodeller på det dilemma:

  1. Forebyggelse af både sociale og sundhedsmæssige udfordringer er blevet set som en nøgle til at undgå, at nogle borgeres situation udvikler sig til dyre og komplekse problemer. Problemet er imidlertid, at velfærdsstatens betalingsmodeller typisk ikke er gearet til forebyggelse, og at der mangler sense of urgency i forhold til at betale for noget, som måske, måske ikke, virker for noget, som måske, måske ikke, bliver et problem senere. Desuden: Hvem skal betale? De, som bærer udgiften til forebyggelse, er ikke nødvendigvis den instans, som sparer penge i den anden ende.
  2. New public management, øget brug af kontraktstyring og lignende mekanismer er blevet introduceret i et forsøg på at effektivisere den offentlige sektor og skabe mere velfærd for pengene. Men kritikken af statens styringsmekanismer vokser med beskyldninger om inputstyring og voksende bureaukrati, kolde hænder og djøfisering frem for fokus på reelle effekter og resultater.
  3. Øget innovation i den offentlige sektor er blevet udset til at skabe bedre løsninger på udfordringerne. Både social- og beskæftigelsesområderne, som udgør henholdsvis cirka 10 og 20 procent af det offentlige forbrug, er fulde af udviklingsprojekter drevet af organisationer, socialøkonomiske virksomheder og private aktører og ofte finansieret af private fonde og puljer. Men de gode løsninger passer ikke nødvendigvis ind i det eksisterende velfærdssystem med de aftalte takster og den leveranceefterspørgsel, der er foruddefineret i det kommunale regi. Således bliver effektfulde metoder ikke forankret og udbredt, når projekterne slutter.

At finde nye løsninger på disse problemer er for os at se blandt de centrale velfærdsudfordringer, som en ny regering må overkomme – og en væsentlig årsag til de voksende krisetegn for den danske velfærdsmodel. Senest manifesteret i den store undersøgelse af danskernes værdier, som viser en alvorlig kløft: Mens højtuddannede og højtlønnede danskere føler sig trygge i forhold til fremtiden, så er der stor usikkerhed blandt dem med ingen eller korte uddannelser og lav indtægt.

Vi har derfor brug for at nytænke velfærdssamfundets finansierings- og styringsmodeller, så vi bliver bedre til effektiv forebyggelse, til at honorere effekter frem for indsatser og til at skalere innovation og nyskabende initiativer, der reelt løser sociale udfordringer. Det er en af nøglerne til, at velfærdssamfundet også i fremtiden kan understøtte tryghed, tillid og trivsel for alle uanset baggrund.

Sociale effektinvesteringer er en sådan løsningsmodel.

Sociale investeringer for dummies

Kort fortalt: En social effektinvestering tager udgangspunkt i, at en leverandør har fundet en effektiv løsning på en social udfordring – det kan for eksempel være en forebyggende indsats for at få udsatte ledige i arbejde eller nedbringe stressniveauet blandt sygemeldte.

Indsatsen passer ikke til den leveranceefterspørgsel eller de takster, som det offentlige (det kan være kommune, stat eller region) har foruddefineret. Imidlertid vil en investor sikre, at der er midler til at gennemføre aktiviteten, hvis problemejeren eller ”udbyderen” – kommune, stat, region eller en kombination – betaler for effekten.

De får nemlig en besparelse til sygedagpenge, kontanthjælp og lignende. Hvis målet nås, tjener investor, fordi vedkommende får del i de offentlige besparelser. Hvis målet ikke nås, taber investor, og det offentlige har ikke betalt for noget, som ikke virkede.

En social effektinvestering kan altså ses som et partnerskab mellem en udbyder, en leverandør og en investor, der er enige om at løse en social udfordring.

Mekanismerne er nye, fordi vi nu har en investor inde. Det gør det muligt at tænke mere langsigtet. Det kræver et skarpt resultatfokus. Det giver en større metodefrihed, fordi styring er på effekt. Og ikke mindst indeholder løsningen en stærk incitamentsstruktur til at forebygge og skalere det, der virker.

De første erfaringer

Det lyder jo i bedste fald som et columbusæg. Og sociale investeringer kom da også for alvor på dagsordenen i velfærdsdebatten herhjemme sidste år: I 2018 fik vi debatten om sociale investeringer som trussel eller mulighed for socialt arbejde og som vej til at gøre op med Finansministeriets regnemodeller – men også konkret handling med vedtagelsen af statens Sociale Investeringsfond i Folketinget i december.

I Den Sociale Kapitalfond har vi lavet de to første danske sociale effektinvesteringer: I Aalborg investerer vi i Fokus Folkeoplysning, hvor målet er at bringe mindst 60 ud af 120 psykisk sårbare ledige i job over tre år. I Ballerup skal Specialisterne finde job eller uddannelse til ti borgere med autismediagnose. Begge steder sker indsatsen i tæt samarbejde med kommunen.

Vores første erfaringer peger på, at sociale effektinvesteringer er et effektivt greb til håndgribelige problemer, som det har været en udfordring at løse i det eksisterende system – hvis vi kan se en god løsning for os og finde en relativt enkel måde at regne effekten ud på.

En bivirkning er, at de bidrager til at udbrede effektfulde løsninger, flytte fokus fra inputmålinger til effekt og evidens, og til at sikre bedre velfærdseffekt for offentlige midler – til gavn for såvel de udsatte som velfærdssamfundets bæredygtighed.

Markedet er stadig relativt umodent, og vi vil helt sikkert møde masser af konkrete udfordringer, mens vi udvikler det. For at sociale effektinvesteringer virker, må alle led – fra Folketing til leverandør – have fokus på tillid, partnerskab og formål med indsatsen. Vi skal have en pragmatisk tilgang, og vi skal acceptere, at indsatsen har et investeringsperspektiv. Vi skal altså også være klar til at tale om risici, økonomisk gevinst og om at have en realistisk tidshorisont.

Skal bruges rigtigt

Sociale effektinvesteringer kræver også udpræget vilje til samarbejde. Kommunerne må oversætte investeringssprog til kommunalt sprogbrug og virkelighed, og de skal gentænke den politiske og budgetmæssige styring. Investorerne må forstå den reelle virkelighed i kommunerne. Leverandørerne må blive virkelig skarpe til at udvikle de løsninger, der skaber målbar effekt. Og det hele skal ske med fokus på at skabe et bedre liv for borgeren. 

Samtidig skal vi være opmærksomme på, at sociale effektinvesteringer ikke kan løse alle problemer for udsatte mennesker. Langtfra alt socialt arbejde kan sættes på denne form for forretningsformel og matche en SØM-model for offentlige besparelser som følge af en indsats. Vi skal bruge redskabet varsomt og må ikke misbruge det som en speedet variant af new public management.

Men leverandørerne er der: Over hele landet finder vi danske virksomheder og organisationer med stort engagement og effektfulde løsninger på sociale problemer, som kan udbredes, og som vil sikre bedre velfærdseffekt for offentlige midler – til gavn for udsatte mennesker.

Vi er også overbeviste om, at der findes private investorer, der gerne vil bidrage. Flere og flere har fokus på såkaldte impact investments. Hvis vi kan skubbe dem i retning af det sociale område, kan vi kanalisere nogle af de 3.500 milliarder kroner, der er på det globale impactinvesteringsmarked, over i udsatte danskere og de offentlige budgetter.

Derfor bør den nye regering sætte fuldt fokus på at udvikle sociale investeringer: Det kan blive et centralt værktøj i arbejdet med at fremtidssikre velfærdsstatens styrings- og finansieringsmodeller.   

Samtidig passer sociale effektinvesteringer ind i en stærk dansk tradition for offentlig-privat samarbejde som en nøgle til velfærdssamfundets historiske succes.

Endelig sætter sociale investeringer spot på en afgørende kerneværdi i velfærdssamfundet, som alt for ofte glemmes i debatten: At vi i Danmark tror på og investerer i alle menneskers potentiale.

 

Lars Jannick Johansen er managing partner i Den Sociale Kapitalfond Invest og etablerede i 2011 Den Sociale Kapitalfond sammen med TrygFonden. Claus Bjørn Billehøj er administrerende direktør og partner i Den Sociale Kapitalfond og står i spidsen for arbejdet med at udvikle sociale effektinvesteringer. Jannik Tharben Hansen er investeringsdirektør i Den Sociale Kapitalfond og ansvarlig for at udvikle sociale effektinvesteringer.

Indlægget er alene udtryk for skribenternes egne synspunkter.

 

Forrige artikel Nytænk politikudviklingen – ellers får vi bare mere af det samme Nytænk politikudviklingen – ellers får vi bare mere af det samme Næste artikel Med Johnson kan Brexit føre til Imperiets opløsning Med Johnson kan Brexit føre til Imperiets opløsning

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.