”Statsministeren takker nej til interview”
Mette Frederiksen siger nej 19 ud af 20 gange, når pressen skriver til hende og beder om et interview. Det viser en aktindsigt fra Mandag Morgen. Det vidner om, at politikere i stigende grad opfatter det som risikabelt at kommunikere med vælgerne gennem de klassiske medier, vurderer medieforskere. De bider især mærke i karakteren af de forespørgsler, der får et ja.
Andreas Baumann
Chefredaktør, Mandag MorgenNej tak. Desværre. Der takkes nej. Statsministeren takker nej til interview. Thanks, but no thanks.
Sådan lyder det gang på gang, når Statsministeriet giver afslag på op mod 95 procent af pressens skriftlige anmodninger om at få et interview med statsminister Mette Frederiksen (S).
I årets første syv måneder har journalister fra ind- og udland skriftligt anmodet om et interview med Danmarks statsminister 134 gange gennem Statsministeriets presseafdeling. Det har kastet fem interviews af sig. En succesrate på 3,7 procent.
Det viser Mandag Morgens aktindsigt i interviewanmodninger hos Statsministeriet i perioden fra den 1. januar til den 31. juli 2022.
Statsministeren er valgt på et folkeligt mandat, og selvom der selvfølgelig ikke er nogen facitliste for, hvor meget hun skal deltage i, er det her i hvert fald ikke imponerende
Mark Blach-Ørsten
Professor og leder af Center for Nyhedsforskning på Roskilde Universitet
Tallene er ikke udtømmende for alle interviews med Mette Frederiksen i perioden, fordi nogle aftaler kan være indgået mundtligt eller via andre kanaler end ministeriets presseafdeling. Og undersøgelsen er desuden foretaget i en lidt særlig politisk periode, hvor regeringen har haft travlt med Ukrainekrigen, energikrisen og kritikken fra Minkkommissionen. Men svarene på de 134 skriftligere henvendelser fra pressen tegner et klart mønster:
”Vi har en statsminister, der siger nej tak til langt de fleste interviews fra traditionelle nyhedsmedier,” siger Mark Blach-Ørsten, professor og leder af Center for Nyhedsforskning på Roskilde Universitet.
”Demokratisk set kan vi godt tillade os at forvente, at en statsminister også stiller sig til rådighed for pressen, når der er flest kritiske spørgsmål. Statsministeren er valgt på et folkeligt mandat, og selvom der selvfølgelig ikke er nogen facitliste for, hvor meget hun skal deltage i, er det her i hvert fald ikke imponerende.”
Professor på Oxford Universitet og leder af Reuters Institute for the Study of Journalism, Rasmus Kleis Nielsen, er ikke helt så skeptisk.
”Det lyder som om, at statsministeren får professionel rådgivning, som sætter hendes interesser som statsminister og formand for Socialdemokratiet før journalisternes professionelle interesser,” siger han.
Det skriftlige spor
Mandag Morgens analyse bygger på data fra Statsministeriet, der har foretaget en søgning i sine egne elektroniske journalsystemer på modtagne anmodninger om interview. Derfor rummer opgørelsen ikke anmodninger om korte, skriftlige kommentarer, ligesom det kun er forespørgsler, som er journaliseret og dermed har et skriftligt spor i ministeriet, der indgår. Se metodeboks.
Statsministeriet understreger, at ”det ikke kan udelukkes, at der kan være anmodninger om interviews med statsministeren, herunder mundtlige forespørgsler, som ikke er blevet identificeret.” Derfor er Mandag Morgens opgørelse på samme måde heller ikke udtømmende.
Det lyder som om, at statsministeren får professionel rådgivning
Rasmus Kleis Nielsen
Professor og leder af Reuters Institute for the Study of Journalism, Oxford Universitet
Eksempelvis er kun det ene af de i alt to interviews med statsministeren i ‘Go’ Morgen Danmark’ på TV 2, der er blevet registreret i ministeriets akter, mens statsministeren også har optrådt tre gange i ‘Go’ Aften Danmark’ i den undersøgte periode, uden at der foreligger skriftlige aftaler om disse interview i de udleverede akter.
Men undersøgelsen af pressens interviewanmodninger med landets mest magtfulde person giver et indblik i statsministerens og hendes pressefolks prioriteringer af forskellige medier og formater, påpeger de to medieforskere.
En begrænset demokratisk samtale
Mens Mette Frederiksen således har været en relativt hyppig gæst i de bløde talkshowformater på TV 2, har det været stort set umuligt for andre dele af samme mediehus af få statsministeren til at stille op.
”Jeg har ikke tal over, hvor mange gange vi har spurgt i alt. I en periode spurgte vi næsten hver uge, men fik altid nej,” fortæller Maria Møller, redaktør for TV 2-programmet ’Lippert’, der ifølge egen deklaration er et ”talkshow, der skal få politikere og magthavere til at sænke paraderne og diskutere deres budskaber uden at pakke dem ind i spin.” Det har Mette Frederiksen ikke ønsket i år. I 2021 lykkedes det dog holdet bag ‘Lippert’ at få statsministeren med i programmet en enkelt gang – det handlede om regeringens coronahåndtering.
Det er ikke kun et problem for pressen, hvis politikere kun stiller op, når det fremmer deres egen sag. Det er også et problem for demokratiet, bemærker Mark Blach-Ørsten:
”Hvis man har en magtfuld position i det demokratiske samfund, så har man et særligt ansvar. Borgerne har faktisk en forventning om, at politikerne svarer på relevante spørgsmål.”
Han ser statsministerens relativt store villighed til at deltage i de bløde talkshows som en ny udvikling i forhold til en undersøgelse, han foretog i 2011, af politiske kommunikationsstrategier i forskellige lande – herunder at optræde i talkshows.
”Dengang var vi i Danmark ikke førende i den disciplin, men jeg gætter på, at tendensen er stigende, da denne genre kom senere til Danmark end andre lande,” siger han og uddyber:
”Politikerne begynder også herhjemme at få øjnene op for kommunikationsværdien i talkshow-formatet, fordi der er mere fokus på dem selv som personer og mennesker end på deres politik. Problemet er bare, at det så bliver en meget begrænset demokratisk samtale, vi kommer til at have, hvis det kun er i sådanne formater, de stiller op.”
Rasmus Kleis Nielsen fra Reuters Institute i Oxford ser samme tendens til cherry picking i pressehenvendelserne blandt toppolitikere i andre lande:
”Vi lever i en tid, hvor folk i stigende grad forventer, at toppolitikere er kompetente og almindelige mennesker. Det er ret udfordrende at kommunikere, at man er både kompetent og et almindeligt menneske, hvis nyhedsdækningen handler om, hvilke sager man har klokket i,” siger han.
De få heldige
Selvom der for det meste takkes nej i Statsministeriet til at medvirke i interviews, nærmest lige meget hvem de skriftlige anmodninger kommer fra, så lykkes det for nogle få journalister at få en interviewaftale med Mette Frederiksen ad den vej. Ud over hendes deltagelse i ‘Go’ Morgen Danmark’ har seks andre fået ja, selvom to af disse interviewaftaler dog ikke er blevet gennemført.
Til DR-værten Nanna Mogensens store overraskelse lykkedes det i foråret at få et længere interview med statsministeren til programmet 'Skønlitteratur på P1'.
”Mette Frederiksen har fået kritik for at være både magtfuldkommen og utilgængelig, og egentlig troede jeg ikke, at hun var til at få i tale, for jeg havde bemærket – som en del andre – at hun i stigende grad bruger de sociale medier til at lægge boganbefalinger frem,” sagde Nanna Mogensen selv i sit program som introduktion til interviewet med Mette Frederiksen, der handlede om statsministerens forhold til – og forbrug af – litteratur.
På DR P4 København fik man også relativt ubesværet lov til at interviewe statsministeren i en live-sending i anledning af Tour de France i Danmark den 1. juli.
”Det var rimeligt nemt,” husker Karoline Kert, tilrettelægger og nyhedsvært i DR.
Weekendavisens Jeppe Bentzen havde også en god oplevelse med presseafdelingen i Statsministeriet, selvom det aftalte interview med Mette Frederiksen i anledning af premieren på den nye sæson af tv-serien ‘Borgen’ alligevel endte med at gå i vasken.
”Den aftale var sådan set i kalenderen. Men interviewet blev aflyst i sidste øjeblik, fordi Enhedslisten væltede en minister. Så jeg bebrejder Enhedslisten for at spolere det sjove. Det var i hvert fald ikke presseafdelingens skyld, og jeg havde – måske lidt atypisk – sådan set en fin proces med dem,” siger Jeppe Bentzen.
På TV 2 Nordjylland, der sender i Mette Frederiksens egen valgkreds, lykkedes det – med lidt forsinkelse – at omsætte først en mundtlig henvendelse direkte til statsministeren før sommerferien og dernæst en skriftlig henvendelse hos Statsministeriet i juli til et tv-interview, som endte med at blive sendt den 18. oktober midt under valgkampen. I interviewet spørges både til Mette Frederiksens ”holdning til den tredje Limfjordsforbindelse, Mink-sagen, udfordringerne i sundhedsvæsenet og den nordjyske valgkamp”.
Den mangeårige politiske redaktør Kaare R. Skou har også tilkæmpet sig en positiv tilbagemelding på et interview til en portrætserie af regeringen til tv-kanalen dk4, der dog først blev blankt afvist af pressetjenesten, fordi ”tilbuddet ikke var interessant”. Men da han personligt stødte på Mette Frederiksen, lød beskeden derimod, at hun gerne ville deltage – hun havde bare ikke hørt om forespørgslen før. Siden er valget dog kommet i vejen, og interviewet og portrætserien er blevet udskudt.
Endelig er det også lykkedes magasinet Natur & Miljø, der er Danmarks Naturfredningsforenings medlemsblad, at få et interview med statsministeren gennem forfatter og freelancejournalist Anne Sofie Kragh, der tidligere har haft god adgang til statsministeren og i maj 2021 udgav portrætbogen ’Det første år’ om Mette Frederiksens første år som statsminister.
Det bløde og det nære
Når Rasmus Kleis Nielsen og Mark Blach-Ørsten ser på, hvad statsministeren har sagt nej og ja til at deltage i, kan de se et tydeligt mønster.
”Det ser ud til, at vi har en statsminister, der i høj grad foretrækker at optræde i de mere bløde formater, og årsagen til dette er – alt andet lige – at her handler det ofte mere om politikeren som person end politikerens politik,” siger Mark Blach-Ørsten.
Omvendt har statsministeren fravalgt de fleste ”hårde” formater. Det gælder for åbenlyst kritiske interviews herhjemme med medier som Frihedsbrevet, Ekstra Bladet og Jyllands-Posten om hendes klimaambitioner, vaccinesamarbejdet med Israel og planerne om et asylcenter i Rwanda. Men også bredere interviews med internationale medier som Al Arabiya, Fox News, The Wall Street Journal, CNBC, en række indiske tv-kanaler, CNN’s flagskibsprogram ‘Amanpour & Company’ og BBC’s interviewprogram ‘HARDTalk’, som Helle Thorning-Schmidt i sin tid deltog i som Danmarks statsminister. Under Mette Frederiksen er svaret på de udenlandske henvendelser et andet:
”The Prime Minister says thanks, but no thanks,” som de danske presserådgivere har svaret igen og igen på de udenlandske interviewanmodninger.
Rasmus Kleis Nielsen er dog ikke forundret over statsministerens valg og fravalg af medier og interviewtyper.
”Der er jo ikke særligt mange seere af ‘HARDTalk’, der kan stemme i Danmark, og programmet har ikke nogen særlig ret til at gøre krav på statsministerens sparsomme tid. Så medmindre man er sådan en, der godt kan lide at blive feteret af de internationale medier, som nogle ganske få engelsktalende danskere gør brug af ind imellem, men ellers er fuldstændig irrelevante for en dansk politiker, så kan jeg ikke se, at der er en rationel grund til at stille op til de formater,” siger Oxford-professoren.
Heller ingen svar til lytterne
Det er ikke kun journalister, der ikke får lov til at stille statsministeren spørgsmål. I DR’s radioprogram ‘Ring til Regeringen’ på P1, hvor lytterne kan ringe ind og stille spørgsmål direkte til medlemmer af den danske regering, er det endnu ikke lykkedes at få regeringschefen til at deltage. Der har ellers stort set været frit valg for statsministeren til at pege på en dato.
”Vil Mette Frederiksen stille op i Ring til regeringen på P1? Det er mandage fra 12:00-13:30 i DR Byen København. I kan vælge hvilken som helst mandag, der passer jer. Tilbuddet står (stadig) hver mandag resten af året,” skrev journalist og daværende radiovært Andrea Dragsdahl i sin henvendelse til Statsministeriets presseafdeling i maj.
Fem dage senere fik hun en slags svar: ”Tak, for tilbuddet. Vi skriver det bag øret til en kærkommen lejlighed.”
Den kærkomne lejlighed er dog endnu ikke kommet, selvom P1-værten ellers forsøgte at opliste mulighederne mere detaljeret:
”Jeg har den 6. juni ledig. Andre forslag: August: Den 8., 15., eller 22. September: 5., 12., 19. eller 26. Oktober: 3., 10., 17., 24. eller 31. November: 7., 14., 21. eller 28. December: 5., 12., 19. eller 26.”
”Vi samler op på det efter sommerferien,” lød svaret tilbage.
Var det bedre i gamle dage?
Undersøgelsen viser ikke noget om, hvorvidt Mette Frederiksen har været mere eller mindre utilgængelig end tidligere regeringer.
Det ser ud til, at vi har en statsminister, der i høj grad foretrækker at optræde i de mere bløde formater, og årsagen til dette er – alt andet lige – at her handler det ofte mere om politikeren som person end politikerens politik
Mark Blach-Ørsten
Professor og leder af Center for Nyhedsforskning på Roskilde Universitet
Men ifølge forskningen blæser tendenserne stille og roligt mod mere og mere utilgængelige toppolitikere.
”Det er ikke et nyt fænomen, at vi også nu ser en statsminister, der undgår pressen. Anders Fogh Rasmussen gjorde det samme, da journalister ville spørge til Irakkrigen,” siger Mark Blach-Ørsten, der også forsker i politiske skandaler.
”I krisetider er det blevet en mere anvendt metode slet ikke at svare. Politikerne vil hellere forsvare sig end at forklare sig. Og så er de mere tilbøjelige til at angribe pressen for deres angreb på politikerne,” siger professoren. Det svinger mod et forværret forhold mellem journalister og politikere.
Rasmus Kleis Nielsen peger på, at forholdet mellem journalister og politikere er et magtforhold, hvor begge parter har egeninteresser på spil. Det kan også bidrage til at forklare, hvorfor det tilsyneladende bliver sværere og sværere for journalister at få toppolitikere til at stille op til klassiske interviews om politik.
”Når politikere stiller sig til rådighed for journalister, er det jo som regel fordi, de har en egeninteresse i at samarbejde med journalisten. Hvis man over tid oplever, at kalkulen ændrer sig – at man får mindre ud af at stå til rådighed for journalisterne og måske har flere alternativer til at nå ud til et bredt publikum – så er det klart, at interessen i at have med journalister at gøre er faldende,” siger Rasmus Kleis Nielsen.
Det er bestemt også oplevelsen hos Poul Krarup, tidligere chefredaktør og direktør på Grønlands største avis, Sermitsiaq. Han bad senest i marts om et interview med Mette Frederiksen forud for statsministerens besøg i Grønland, men han blev afvist og henvist til et generelt pressemøde.
”Det kunne vi ikke bruge til noget. Og det var nok det dårligst forberedte statsministerbesøg, jeg nogensinde har oplevet. Vi kendte ikke hendes program og blev ikke inviteret med rundt, som vi tidligere har gjort, når andre har været her – for eksempel Poul Nyrup Rasmussen,” siger Poul Krarup.
”Jeg har hele tiden været interesseret i et interview med Mette Frederiksen om hendes politik i Grønland. Jeg har interviewet Poul Schlüter, Poul Nyrup, Anders Fogh, Lars Løkke, Helle Thorning og Lars Løkke igen. Jeg har haft dem allesammen siden Schlüter og flere andre ledende danske politikere, men det lykkedes ikke for mig at få et interview med Mette Frederiksen,” fortæller Poul Krarup og understreger, at hun dog stillede op til solointerview hos en kollega på avisen i 2019.
Det grønlandske medies oplevelse er sigende for en tendens, der gælder ikke kun i Danmark, men også i resten af den demokratiske verden, bemærker Rasmus Kleis Nielsen.
Mener du, at der er sket en forværring af journalisternes adgang til politikere?
”Ja, det har vi al grund til at tro. Det er også tendensen i USA, hvor præsidenterne siden Bush Senior giver færre og færre interviews. Derfor er det også vigtigt at forstå, hvorfor det har ændret sig. Det skyldes først og fremmest to faktorer,” siger Rasmus Kleis Nielsen.
Den ene er professionaliseringen af politisk kommunikation, og den anden er adgangen til alternative kanaler for at nå borgerne. Begge ting handler for politikernes vedkommende om, at de vil have mere kontrol med, hvordan de fremstår over for borgerne, siger han.
Jeg har interviewet Poul Schlüter, Poul Nyrup, Anders Fogh, Lars Løkke, Helle Thorning og Lars Løkke igen. Jeg har haft dem allesammen siden Schlüter og flere andre ledende danske politikere, men det lykkedes ikke for mig at få et interview med Mette Frederiksen
Poul Krarup
tidligere chefredaktør og direktør på Grønlands største avis, Sermitsiaq
”Professionaliseringen af den politiske kommunikation startede for alvor med Fogh-regeringen i Danmark for 20 år siden. Man begyndte at ansætte rådgivere, typisk tidligere journalister, der skulle rådgive politikere om, hvornår det er i deres interesse at stille op og på hvilke vilkår. Hvis man som journalist har haft nemt ved at få adgang til politikere, er det selvfølgelig surt, når det pludseligt bliver kompliceret. Men ingen har sagt, at journalistik skal være nemt.”
”Den anden faktor er udviklingen for de alternative metoder til at nå vælgerne, hvor de digitale medier, og især de sociale medier, og brugen af forskellige former for annoncering er de mest tydelige eksempler. Det har mange politikere taget til sig, fordi de på de sociale medier lettere kan kontrollere, hvad de siger.”
Men er det ikke et tab for demokratiet, hvis journalister ikke kan få politikere til svare på nogle spørgsmål, som måske er ubehagelige, men politisk relevante?
”Absolut. Jeg er selv en af de borgere, der har den holdning. Men det er jo et magtforhold det her, og i virkeligheden er modvilligheden over for pressen jo en illustration af, hvor vigtig en rolle journalistikken stadig spiller, når selv de mest magtfulde individer i vores samfund har respekt for den magt, journalistikken har, og derfor omgår den med omhu.”
Ingen svar
Mandag Morgen har talt med Statsministeriets presseafdeling om undersøgelsen. Ingen vil dog stille op til interview til citat. Men ministeriet meddeler i et skriftligt svar, at man ikke betragter aktindsigten som retvisende for statsministerens generelle tilgængelighed over for pressen. Igen henviser ministeriet til, at mange aftaler indgås ”mundtligt pr. telefon eller i forbindelse med en statsministers optræden ved diverse arrangementer, officielle forpligtelser eller ved besøg på institutioner, offentlige steder og lignende.”
På grund af valgkampen kan Statsministeriet heller ikke formidle kontakt til statsministeren for et interview, så Mette Frederiksen kan svare på kritikken. Mandag Morgen har i stedet bedt Socialdemokratiet om et interview med Mette Frederiksen. Men Socialdemokratiets pressetjeneste er ikke vendt tilbage med svar efter to uger.
Det er ikke unormalt, at journalister må vente forgæves på svar på pressehenvendelser. Ni journalister har fortalt Mandag Morgen, at de ikke har fået svar fra Statsministeriets presseafdeling på deres anmodninger om interviews, der indgår i undersøgelsen.
Til det lyder svaret: ”Presseafdelingen i Statsministeriet bestræber sig altid på at svare alle henvendelser fra medier og journalister.”
Mandag Morgen har optalt 134 unikke interviewforespørgsler i perioden fra den 1. januar 2022 - den 31. juli 2022 i et 223 sider langt dokument, der er blevet udleveret fra Statsministeriet som svar på vores anmodning om ”aktindsigt i alle modtagne anmodninger fra pressen om interview med statsministeren samt begrundelser for eventuelt afslag”.
Statsministeriet har imødekommet anmodningen ved at ”foretage en søgning i ministeriets elektroniske journalsystem mv. efter dokumenter af den nævnte karakter.”
Det udleverede dokument rummer indgående og udgående e-mails og sms’er om interviewforespørgsler fra pressen samt såkaldte presselister med information om aftaler indgået telefonisk eller mundtligt. Men ministeriet understreger i sit svar på aktindsigten, at ”det ikke kan udelukkes, at der kan være anmodninger om interviews med statsministeren, herunder mundtlige forespørgsler, som ikke er blevet identificeret.”
Ved at gennemgå alle interviewforespørgslerne og så vidt muligt dobbelttjekke med de pågældende journalister, om forespørgslerne er blevet imødekommet med et interview eller ej, har Mandag Morgen inddelt henvendelserne i negative og positive svar.
Fem af de identificerede henvendelser har ført til interview med statsministeren. To yderligere havde oprindeligt ført til en aftale om interview, men er af forskellige grunde alligevel ikke blevet gennemført.
123 af interviewforespørgslerne har enten fået afslag eller på anden måde været forgæves. Eksempelvis har mindst 9 slet ikke modtaget svar.
Fire afgørelser på henvendelser er uklare, fordi vi enten ikke har kunnet komme i kontakt med de pågældende journalister, eller fordi de ikke har ville svare på, om deres henvendelse har ført til et interview med Mette Frederiksen.