Store virksomheder lader de små tage slæbet

Hvert år står tusindvis af elever på danske erhvervsuddannelser og mangler en praktikplads. I øjeblikket trækkes læsset af mindre virksomheder. En løsning på problemet må være en forudsætning for trepartsforhandlingernes succes.

Hvis jeg kun støttede mig op af referaterne i de danske aviser, ville jeg tro, at de igangværende trepartsforhandlinger mellem regeringen, arbejdsgivere og fagbevægelse mest af alt handlede om at strege fri- og helligedage ud af næste års kalender.  

Men selv om udfordringen med at øge arbejdsudbuddet i de kommende år er alvorlig nok, er der heldigvis også andet på spil i forhandlingerne. F.eks. skal parterne diskutere løsninger på en af akilleshælene i det danske uddannelsessystem – manglen på tusindvis af praktikpladser.

Der flere gode grunde til at udnytte trepartsforhandlingerne til at skabe flere positive incitamenter, der kan få de flere virksomheder til at løfte en endnu større del af praktikopgaven, end de gør allerede. Samtidig bør vi undersøge, om erhvervsuddannelserne er skruet sådan sammen, så også store, videntunge virksomheder kan se sig selv i systemet og være med til at uddanne fremtidens dygtige faglærte. Det tyder vores analyser nemlig på, at de ikke er gode nok til.

I 2011 manglede der omkring 9.000 praktikpladser til elever på erhvervsuddannelserne. En del af dem kom i såkaldte skolepraktik, men rigtigt mange har måttet sætte deres uddannelse på stand by eller helt droppe ud af uddannelsen og starte på en ny med bedre muligheder for praktik.

Manglen på praktikpladser er dyrt for den unge, det er dyrt for erhvervsskolerne, for virksomhederne og for samfundet.  For dygtige faglærte er stadig en hjørnesten på det danske arbejdsmarked.

[quote align="left" author=""]Lidt frækt kan man sige, at de store virksomheder i nogen grad lader de små tage uddannelsesslæbet.[/quote]

For nylig slog økonomiprofessor Jan Rose Skaksen fra CBS fast, at faglærte medarbejdere er afgørende for, at danske virksomheder kan tage ny teknologi i brug og dermed styrke deres produktivitet og konkurrenceevne. I de kommende år vil rigtigt mange ældre faglærte medarbejdere gå ud af arbejdsmarkedet, og bl.a. har AE-rådet lavet fremskrivninger, der viser, at der i 2020 vil mangle godt 30.000 faglærte på det danske arbejdsmarked.

Flere praktiskpladser er ikke den eneste vej til at øge udbuddet af faglærte, men det udgør i hvert fald én af hovednøglerne. Derfor skal vi gøre noget ved praktikproblemet. Det interessante spørgsmål er, hvad der skal gøres og – ikke mindst – hvem skal gøre det?

En ny analyse, som vi netop har gennemført i DEA, giver et svar på sidstnævnte spørgsmål. Den viser, at det især de små og mellemstore virksomheder, der trækker praktiklæsset, når man måler, hvor mange faglærte virksomhederne har ansat. De store virksomheder ansætter færre elever i forhold til antallet af faglærte, de har ansat.

Lidt frækt kan man sige, at de store virksomheder i nogen grad lader de små tage uddannelsesslæbet.

Samtidig viser analysen, at de små og mellemstore virksomheder, der tager elever, har en mindre produktivitet end de virksomheder af samme størrelse, der ikke har elever.  Når det gælder store virksomheder, er der imidlertid ikke nogen målbar forskel i produktivitet uanset, om de har elever eller ej.

Trepartsforhandlingerne handler om meget mere end nogle få fridage. En løsning på de manglende praktiskpladser er en afgørende forudsætning for en succesfuld aftale.

Læs flere af Stine Vrang Elias’ indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Nyt paradigme for politiske strategier undervejs Næste artikel Øget arbejdsudbud er et flop