Endelig, endelig løftede statsminister Mette Frederiksen sløret  for indholdet i den bebudede nærhedsreform.

I åbningstalen til Folketinget lagde hun op til, at syv kommuner kan eksperimentere med tilrettelæggelsen af arbejdet på skole-, dagtilbuds- og ældreområdet i de næste tre år. Der gives – inden for lovens overordnede rammer – plads til at skrue på styring, ledelse og organisering af indsatsen for at skabe arbejdsglæde, plads til faglighed og mere værdi for borgerne.

Det er en nedefra-og-op-forandring baseret på lokale eksperimenter.

Involveringen af lokale politikere, ledere, medarbejdere og brugere i udviklingen af et nyt frisættende styringsdesign giver optimale betingelser for erfaringsbaseret forandring. Det kan forbedre og nytænke indsatsen på centrale velfærdsområder.

Med i vurderingen af regeringens nye strategi er, at den tidligere regerings forsøg på en top-down-afbureaukratisering må siges at være endt som et slag i luften. Under den daværende minister for offentlig innovation, Sophie Løhde, fjernede VLAK-regeringen 300 centralt fastsatte regler. Det betyder desværre ikke ret meget ude i frontlinjen, og det sætter ikke en stopper for nye regler og nye dokumentationskrav.

Til sammenligning kan en lokal afbureaukratisering, der kombinerer erfaringer fra frikommuneforsøg og lokale eksperimenter, stoppe bureaukratiseringsmaskinen.

Betingelserne for succes

Kommunale eksperimenter er en god idé, men der er ingen garanti for, at lokale forsøg lykkes og fører til blivende forandring.

Med baggrund i forskningen vil vi pege på fire betingelser, der skal opfyldes, for at de lokale forsøg bliver en succes.

1) Der skal være en klar ambition og målsætning, som der er enighed om hele vejen rundt. Målsætningen skal både afstikke retningen for de lokale eksperimenter og være bred nok til, at den kan drejes i den ene eller anden retning som et resultat af læring.

2) Der skal være lokalt ejerskab til forandringsprojektet og plads til ledere med speciale i forandringsledelse. Der er stor forskel på at være god til at lede drift og så at lede nytænkende eksperimenter.

3) Der skal foretages forskningsbaseret evaluering, for at skabe klarhed over, hvilke nye tiltag, procedurer og styringsformer der virker efter hensigten og skaber ønskværdige resultater, så de kan blive spredt bredere ud.

4) Der skal sikres en løbende afrapportering, så andre kan lære af erfaringerne og de lokale projekter kan få den nødvendige feedback undervejs.

Mens vi venter

Det er godt med lokale eksperimenter, og med lidt held og omtanke kan de blive succesfulde og vise vejen for resten af den offentlige sektor.

Men hvad skal vi andre lave i de tre år, der går, mens de syv kommuner eksperimenterer?

Hvis vi bare triller tommelfingre, sker der ingenting, og de fleste bliver skuffede over, at nærhedsreformen ikke vedrører dem. Vi har brug for mere faglig begejstring og fokus på, hvordan ledere, medarbejdere og og brugere kan spille konstruktivt sammen i skabelsen af offentlig værdi.

Derfor skal vi have et nyt parallelt spor i nærhedsreformen, som alle kan være med i.

Vi ser for os fire afbureaukratiseringsaktiviteter, som alle kan kaste sig over de næste tre år:

1) Lokal afbureaukratisering, hvor medarbejderne udfordrer regler og dokumentationskrav. De skal fjernes, hvis de ikke har en god begrundelse; de skal ændres, hvis det kan gøre dem mere relevante, eller de skal forklares bedre, hvis de har en god begrundelse, som ingen rigtig forstår

2) Brug samarbejds- og medbestemmelsesudvalg til at gøre kommuner, regioner og styrelser til mentale frikommuner. Ledere og medarbejdere kan i fællesskab udfordre alle de grænser for arbejdets organisering, styring og ledelse, som ikke vedrører regler og lovgivningskrav

3) Etablering af styringslaboratorier, hvor offentlige og private aktører fra alle led i styringskæden endevender området for at finde og gennemføre forslag til afbureaukratisering

4) Politiske håndfæstninger, hvor byråd, regionsråd og folketingspolitikere giver hinanden håndslag på, at de ikke vil løse enkeltsager ved at lave generelle regler og tilsyn, der omfatter alle.

---

Indlægget er alene udtryk for skibentens egen holdning.