Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Foto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix
Jens Reiermann

Rettigheder eller frihed i velfærdsdanmark

Regeringen vil luge ud i bureaukratiet og skabe nærhed i velfærden for borgerne. Den udvikling skal hjælpes på vej af et nyt forslag til lov om velfærdsaftaler (L 198), der blev fremsat til behandling i Folketinget i begyndelsen af april. Som følge af loven undtages tre kommuner i et forsøg blandt andet fra krav om at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem i de næste tre år. Ældresagen og juridiske eksperter siger: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Læs også: 

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed 

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

På den ene side står behovet for at imødekomme borgernes meget forskellige behov med løsninger, der udvikles i samarbejde mellem borgeren selv og en medarbejder. Det kræver et velbegrundet skøn. 

På den anden side står ønsket om, med fælles regler, at sikre, at alle får en fair og rimelig lige behandling. 

De to meget forskellige hensyn har på skift præget socialpolitikken i mere end hundrede år. 

”Vi har tumlet med det her dilemma i mere end 100 år. Det er der ikke nogen umiddelbar løsning på,” siger en af Danmarks førende eksperter i velfærd, Jørn Henrik Petersen, professor emeritus ved Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet, medforfatter til og redaktør af seks-bindsværket Dansk Velfærdshistorie. 

Med forslaget til ny lov om velfærdsaftaler er et skifte, igen, på vej. 

Denne gang må rettigheder vige til fordel for skøn. Det er kernen i et nyt forslag fra social- og ældreminister Astrid Krag, der giver tre kommuner frie tøjler til at indrette ældreplejen uden at skele til centralt fastsatte standarder. Frisættelsen gælder for en treårig forsøgsperiode.

Hensigten med den ny lov er, at velfærden fremover skal udvikles i samarbejde med de ældre selv i forløb, hvor deres behov står i centrum, snarere end rettigheder og paragraffer.

Umiddelbart lyder det godt, når en minister vil sætte borgeren og hans eller hendes behov i centrum. Jørn Henrik Petersen siger dog, at der en bagside, når velfærden skabes i mødet mellem en medarbejder og en borger.

”Vi kan alle sammen nikke tilfredse til, at der skal ske et forstandigt skøn af, hvad borgeren har af behov. Problemet i en nøddeskal er, at borgeren i hver enkelt situation indgår i en forhandling med sin social- og sundhedsassistent. Det skaber en situation, hvor den pensionerede overlæge eller gymnasielærer kan få mere end de borgere, der ikke har den samme uddannelse og den samme evne til at artikulere sig sprogligt,” siger han.

Ved at give kommunerne og deres medarbejdere fri, kan der med andre ord skabes bedre velfærd for borgerne. Det er bare ikke sikkert, at det bliver bedre velfærd til alle. 

Danmarks store socialreform

For at sætte regeringens og Astrid Krags forslag til lov om velfærdsaftaler i perspektiv, tager Jørn Henrik Pedersen os tilbage til tiden omkring K.K. Steincke, der som socialminister under den legendariske statsminister Thorvald Stauning stod bag den store socialreform i 1933. 

Hans reform, der i dag betragtes som en milepæl i dansk socialpolitik, erstattede skønsprincipper i den hidtidige lovgivning med en række rettigheder.

”Steincke mente, at skønsprincippet demoraliserer både den, der skal modtage og den, der skal yde. Modtageren er usikker på, hvad han eller hun kan forvente, og den der skal yde er usikker på, hvad han eller hun er forpligtet til at yde. Derfor foretrak Steincke faste spilleregler i socialpolitikken,” siger Jørn Henrik Petersen.

I K.K. Steinckes øjne beskytter reglerne både borger og yder.

”Fælles spilleregler sikrer yderen mod ublu krav og ønsker fra borgeren, og omvendt sikrer reglerne også borgerne mod, at yderen efter forgodtbefindende tilrettelægger ydelserne. Derfor indførte Steincke klare regler for, hvornår en borger er berettiget til at modtage en ydelse, og hvordan og i hvilket omfang ydelsen tildeles,” siger Jørn Henrik Pedersen.

Der kan altså med stor tyngde argumenteres mod de skøn, regeringen lægger op til i sin forsøgsordning. Desværre kan der også argumenteres for, at de rettigheder, K.K. Steincke lagde grunden for, kan udvikle sig til en hæmsko for den velfærd, den enkelte borger oplever.

Med Steinckes reform fra 1933 fik Danmark en epoke i socialpolitikken præget af rettigheder. En epoke, der sluttede med Bistandsloven fra 1974. Den lagde op til, at borgerens behov skulle ses i en helhed. Den enkeltes situation og herunder også familiens situation blev udgangspunktet for en ambitiøs omlægning af politikken. Med det fik skønnet og ikke rettighederne en central rolle.

Goddag og farvel til skøn i socialpolitikken

Bistandsloven og dens ønske om at tage udgangspunkt i den enkelte borgers behov fik en kort levetid. Den blev tænkt og udformet i en opgangsperiode, men indført efter den første oliekrise havde rystet dansk økonomi.

Med cirkulærer og bekendtgørelser opstillede skiftende regeringer i årene efter vedtagelsen af bistandsloven grænser for skønnet. Den nuværende lov om social service afløser i slutningen af 1990’erne Bistandsloven med et katalog af rettigheder.

Efter godt tyve år med rettigheder som fundament for socialpolitikken er pendulet endnu engang ved at svinge tilbage, i hvert fald i de frikommuneforsøg, Astrid Krag og regeringen lægger op til.

”Når regeringen sætter gang i en forsøgsordning med de tre frikommuner, er det formentlig fordi, de er usikre på, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Det bliver en interessant tid, vi går ind i,” siger Jørn Henrik Petersen.

Omtalte personer

Jørn Henrik Petersen

Professor, Center for Velfærdsstatsforskning, Syddansk Universitet,, fhv. formand, Altinget.dk (2000-01)
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1968), lic.oecon. (Aarhus Uni. 1971), dr.phil. (Odense Uni. 1985)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu