Professionshøjskolen Absalon søsatte sidste år en diplomingeniøruddannelse i Kalundborg, hvor to hold studerende, et hold på dansk og et hold på engelsk, kan få en 3½-årig bacheloruddannelse i bioteknologi.

Yderligere to hold er netop startet i september, og ideen med den lokale ingeniøruddannelse er at skabe lokal, veluddannet arbejdskraft til store, lokale virksomheder som Novo Nordisk, Novozymes, Ørsted og Statoil. 

Uddannelsesforsøget i Kalundborg har været længe undervejs. Det har ikke været så nemt at få uddannelsen på benene. Men Kalundborg-casen er spændende at følge, hvis politikerne ønsker vækst og udvikling i hele Danmark og ikke kun i København, Aarhus, Aalborg og Odense. 

Det mener tænketanken DEA, der har regnet på, hvad det betyder for virksomhedernes vækst, at den lokale arbejdskraft er veluddannet.

”Hvis vi vil have vækst i provinsen, skal vi etablere flere forsøg i lighed med Kalundborg-modellen, hvor de lokale unge får mulighed for at tage en videregående uddannelse lokalt og dermed kvalificere sig til de videntunge job i de lokale virksomheder,” siger Stina Vrang Elias, adm. direktør i DEA.

Veluddannet arbejdskraft skaber vækst

DEA’s beregninger viser, at der for virksomheder i videntunge brancher er en signifikant positiv sammenhæng mellem den regionale uddannelsessammensætning og virksomhedernes jobvækst.

Helt konkret opnår virksomhederne en beskæftigelsesvækst på mindst 5 pct. over en treårig periode, hvis uddannelsessammensætningen i virksomhedens landsdel forbedres i forhold til andre landsdele.

Beregningerne er samlet i den nye analyse ’Er der tegn på kompetenceknaphed i det danske virksomhedslandskab?’, som er en registerbaseret analyse af virksomheders vækst og efterspørgsel efter branchespecifikke kompetencer.

Her viser tallene, at andelen af personer med lang videregående uddannelse i Vest- og Sydsjælland udgør cirka 3 pct. af arbejdsstyrken, mens andelen af højtuddannede i Østsjælland udgør cirka 7 pct.

Det betyder ifølge DEA’s analyse, at ingeniørvirksomheder inden for maskin- og produktionsteknik gennemsnitlig kan opnå en øget vækst i størrelsesordenen 10 pct. over en treårig periode ved at flytte specifikt fra Vest- og Sydsjælland til Østsjælland.

Virksomhederne kan altså bruge DEA’s tal til at se, hvor de mest hensigtsmæssigt kan placere sig i forhold til at have adgang til de branchespecifikke kompetencer, de har brug for.

Men man kan også, som DEA foreslår, gå den modsatte vej og vælge at opkvalificere den lokale arbejdskraft for at beholde væksten i hele Danmark. Og det har regeringen faktisk taget det første skridt til.

LÆS OGSÅ: Uddannelser i udkanten giver mere bæredygtig vækst end statslige job

For nylig besluttede regeringen at oprette 10 forskellige uddannelsesstationer i en række mindre byer rundt omkring Danmark, hvor studerende kan tage en del af en uddannelse lokalt.

En af disse stationer er en del af bioanalytikeruddannelsen i Kalundborg, hvor de studerende højst kan læse halvdelen af uddannelsen i Kalundborg, mens resten skal læses i ’moderbyen’, som i dette tilfælde er Næstved.

Regeringens løsning er kun halv

Uddannelsesstationerne er ifølge DEA et interessant initiativ, fordi det flytter uddannelse tættere på, hvor de unge bor og opholder sig.

”Vi ved, at der er et uudnyttet uddannelsespotentiale blandt unge i provinsen. Der er en del unge, som undlader at uddanne sig efter gymnasiet, fordi de ikke vil flytte til en storby. Det potentiale kan vi få sat i spil ved at tænke i lokal og regional uddannelse tæt på, hvor de unge bor. Men det er ikke nemt. Uddannelsesstationerne er f.eks. kun en halv løsning, fordi de unge alligevel skal flytte til en større by for at gøre uddannelsen færdig. Her skal vi blive bedre til at nytænke, hvordan man kan tage en hel uddannelse lokalt, så vi kan aktivere disse unge til glæde for de unge, men også til glæde for virksomhederne, der især i den nuværende periode har hårdt brug for arbejdskraft,” siger Stina Vrang Elias.

Camilla Wang, rektor på Absalon, er enig med Stina Vrang Elias.

”Der er et behov for at uddanne lokalt, fordi studerende og dimittender ikke er ret mobile. Kvalificeret arbejdskraft er afgørende for virksomhedernes resultater og vækstmuligheder, og der er derfor et stort potentiale for at tænke geografi og faglighed meget tættere sammen med uddannelser,” siger Camilla Wang.

Absalon er i øjeblikket ved at søge om at få ændret uddannelsesstationen til et almindeligt uddannelsesudbud i lighed med ingeniøruddannelsen, så de studerende kan tage hele uddannelsen i Kalundborg. 

”Med to en halv times offentligt transport mellem Næstved og Kalundborg vil det ikke komme til at fungere for de studerende at skulle dele deres uddannelse op,” siger Camilla Wang.

Uddannelsen i Kalundborg er etableret i tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv og det lokale byråd, som har ydet stor støtte til et levende campus-miljø, bygninger og et fagligt samarbejde mellem uddannelsessted og virksomheder.

”Det er helt afgørende for opbygningen af nye uddannelser i nye områder, at der er nogle stærke virksomheder, der engagerer sig konkret og forpligtende i uddannelsen og det faglige miljø. De studerende er stærkt motiverede af en uddannelse, der ved siden af det teoretiske stof er meget virkelighedsnær, og det styrker uddannelseskvaliteten og dimittendernes parathed til arbejdsmarkedet, når uddannelse og industri arbejder tæt sammen,” siger Camilla Wang, der også peger på lokal politisk opbakning som en nødvendighed.

”Det er meget vigtigt, at den by eller kommune, som uddannelsen ligger i, tager et stort ansvar for at sikre udviklingen af en attraktiv studieby – dvs. sørger for studieboliger, fritidsmuligheder m.v. Her har Kalundborg virkelig været en positiv medspiller,” siger hun.

For megen centralisering

De fleste kommuner rundt omkring i landet forsøger at tiltrække uddannelsessteder, fordi man ved, at en uddannelsesinstitution kan betyde vækst og dynamik i lokalområdet.

”Og hvis vi skal skabe vækst i hele landet, må vi forsøge at fordele uddannelsesinstitutionerne mere ud i landet, end vi hidtil har gjort,” siger Rebild Kommunes radikale borgmester, Leon Sebbelin, der også er formand for Kultur-, Erhvervs- og Planudvalget i Kommunernes Landsforening.

”Vi må erkende, at vi har centraliseret for meget på uddannelsesområdet, og at vi er nødt til at bløde op, hvis vi skal sikre en positiv udvikling i hele landet, og ikke kun i de store byer,” siger han.

LÆS OGSÅ: Uddannelsesdanmark er stadig helt skævt

Leon Sebbelin understreger, at man ikke skal gå på kompromis med kvaliteten på uddannelserne i bestræbelserne på at flytte noget fra de store centre til de mindre kommuner. 

”Man skal sætte gang i nogle forsøg, hvor man forsøger at lægge uddannelser ud i provinsen. Så må vi se, hvad der virker, og hvad der ikke virker,” siger borgmesteren.

Stina Vrang Elias fra DEA, der selv har deltaget i akkrediteringen af uddannelser over hele landet, har heller intet ønske om at smøre uddannelsesmarmeladen tyndere ud på brødet ved at flytte dele af systemet ud i provinsen.

”Kvaliteten og økonomien i det her skal naturligvis være i orden. Der er både risici og omkostninger forbundet med at tænke uddannelser nye steder og på nye måder. Og der skal være en efterspørgsel fra flere lokale virksomheder, så det ikke bliver for sårbart, hvis en virksomhed f.eks. vælge at flytte til en anden lokation i ind- eller udland. Men jeg så gerne, at vi sætter gang i nogle flere forsøg som i Kalundborg for at honorere virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. Ellers flytter virksomhederne mod de store byer, og så skaber vi ikke vækst i provinsen,” siger hun.