To års ulykke har givet os det franske Europa

En kombination af analytisk klarsyn, tilfældigheder og global modgang har gjort den franske fortælling om Europa til det nye fælleseje. Men et fransk Europa kræver også, at unionens andre kernelande skyder brystet frem.

Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Simon Friis Date

”Kriser vil smede Europa,” er den franske diplomat og idémand bag EU Jean Monnet kendt for at have skrevet i sine erindringer fra 1976.

Monnet havde næppe forudset, at vi godt 30 år efter, han skrev de ord, ville begynde en årrække med akutte kriser – fra en kollapsende verdensøkonomi over en flygtningekrise til en voksende klimakrise, en pandemi og senest til en russisk invasion og krig i Ukraine. At kriserne har forandret det europæiske projekt for altid, er få dog længere i tvivl om. 

Jeg vil mene, at franskmændene i øjeblikket har en præsident, som er den eneste i Europa med et kohærent verdensbillede og forståelse af mange af de her nye tendenser i verdensøkonomien

Jacob Funk Kirkegaard
Seniorforsker, Peterson Institute

Coronapandemien gav EU et værktøj, politikerne hverken ville eller kunne aktivere under finanskrisen. Vi har stiftet fælles gæld. Da en ny krise dukkede op ved EU’s ydre grænser, blev stadig flere tabuer brudt ned. EU har oprustet militært og genopdaget betydningen af kritisk infrastruktur og forsyningssikkerhed. Fra mundbind til kampvogne. I løbet af de sidste to år har EU lært at agere som en stat.




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu