Kommunerne kan spare millioner af kroner, hvis de målretter og nytænker hjælpen til de mest sårbare borgere som unge misbrugere, plejekrævende førtidspensionister eller syge ledige på kontanthjælp.

Erfaringerne viser, at blot 1 pct. af borgerne med tunge sociale problemer i bagagen tegner sig for ca. 30 pct. af en kommunes velfærdsudgifter. Men hvis kommunerne bliver bedre til at koordinere hjælpen, tænke på tværs af siloerne og har større fokus på effektive løsninger, kan de både skære udgifterne ned og forbedre hjælpen.

Det konkluderer konsulentfirmaet Implement Consulting Group. Det har analyseret Syddjurs Kommunes udgifter til de svageste borgere for at kortlægge det økonomiske potentiale ved en mere koordineret og tværfaglig indsats. Partner i Implement Tor Nonnegaard-Pedersen konkluderer, at kommunen har et betydeligt potentiale ved at optimere hjælpen til de svageste borgere.

”Syddjurs Kommune har ifølge vores analyse et effektiviseringspotentiale på 20-30 millioner kr. om året. På samme måde har andre kommuner også et stort økonomisk potentiale, som kan indfries gennem en fokusering af indsatsen til de svageste borgere, bedre koordinering og afstemning af indsatserne. Samtidig kan det sikre et løft af kvaliteten og servicen over for de enkelte borgere,” siger Tor Nonnegaard-Pedersen.

Analysen viser, at én pct. af borgerne i Syddjurs – 416 mennesker i alt – i snit koster kommunen knap 600.000 kr. om året udover deres basisydelse som kontanthjælp. Det svarer til næsten 250 millioner kr.

Tre veje til større effektivitet

De sårbare borgere er blot et eksempel på, hvordan kommunerne kan effektivisere den daglige drift og samtidig forbedre kvaliteten af deres velfærdsindsatser. Netop nu er de årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen og Kommunernes Landsforening i gang. Ugebrevet Mandag Morgen udpeger tre forskellige løsninger til, hvordan kommuner kan blive mere effektive, investere mere rentabelt og finde nye måder at tilrettelægge driften på.

To af disse løsninger bygger på et projekt, som DI Videnrådgiverne og brancheorganisationen FSR – Danske Revisorer har taget initiativ til. De har samlet en lille kreds af rådgivere, der kvit og frit har set Syddjurs Kommune nærmere efter i sømmene med henblik på at finde gode og effektive løsninger, som andre kommuner også kan lade sig inspirere af. Syddjurs har stillet data og personale til rådighed for konsulenterne. Se tekstboks.

Som led i projektet har revisions- og rådgivningsfirmaet KPMG taget temperaturen på Syddjurs Kommunes datasikkerhed.

For kommunerne er udsat for en stigende trussel fra hackere, der hele tiden udvikler nye avancerede metoder til at skaffe sig adgang til de enorme mængder af personfølsomme data, som kommunerne ligger inde med. Senest har Nordfyn og Gribskov været udsat for angreb på deres it-systemer. Hackeres angreb kan forvolde både store menneskelige og økonomiske omkostninger. Derfor opfordrer KPMG Syddjurs til at tage et større ledelsesmæssigt ansvar for it-sikkerhed og eventuelt gå sammen med andre kommuner for at deles om udgifterne.

Et tredje eksempel er nye former for kommunale samarbejder. Ganske vist har kommuner en lang tradition for samarbejder på bl.a. forsynings- og renovationsområdet. Men der er stigende interesse blandt kommunerne om at samarbejde på de mere basale velfærdsområder. Den store udfordring bliver dog at finde en samarbejdsform, hvor kommunerne ikke overlader al ansvars- og beslutningskompetence til et fælles selskab. Denne gordiske knude er de ved at hugge over på Sjælland. Her er 12 kommuner gået sammen om at etablere en ny fælles digitaliseringsforening, som ifølge Rambøll Management Consulting kan spare kommunerne for op imod 13 pct. af udgifterne.

Skal finde 150 millioner kr.

Syddjurs er et typisk eksempel på en kommune, som gennem længere tid har haft fokus på effektiviseringer og besparelser for at få økonomien til at hænge sammen. Men kommunen er forsat under et massivt pres de kommende år.

Den generelle lave økonomiske vækst i samfundet kombineret med en stribe særlige udfordringer såsom stigende overførselsudgifter, vigende finansieringsgrundlag og øget demografisk pres som følge af flere ældre betyder, at Syddjurs Kommune skal spænde livremmen yderligere ind.

Kommunen anslår, at der med de kendte finansieringsmuligheder i de kommende år er behov for yderligere budgetforbedringer på 50 millioner kr. i 2016, 100 millioner kr. i 2017 og 150 millioner kr. i 2018. Hvis de mange penge skal findes ved besparelser alene, vil serviceniveauet i kommunen om få år ramme et niveau, som ifølge borgmester Claus Wistoft (V) ikke er acceptabelt. Derfor er der behov for at gå nye veje og udtænke nye velfærdsløsninger.

”Vi har udstukket et mål for de næste tre år, som vi forsøger at indrette os efter, så vi ikke pludselig står to-tre måneder før vores budgetforhandlinger og skal finde nye besparelser eller bruge salamimetoden,” siger Claus Wistoft.

Han vil først nærlæse konsulenternes anbefalinger, før han tager stilling til, hvorvidt de skal implementeres i den daglige drift. For kommunen har også bedt andre konsulenter komme med bud på nye løsninger inden for de store velfærdsområder som beskæftigelses-, ældre- og skoleområdet for at skaffe et større økonomisk råderum de kommende år. Byrådet skal derfor tage stilling til de mange anbefalinger de kommende uger som led i budgetforhandlingerne.

Kommuner samarbejder om det hele

På it-området samarbejder flere kommuner allerede om en række basisfunktioner. De kan f.eks. dele servere og på den måde reducere udgifterne til driften. Men nu går 12 kommuner på Sjælland et skridt videre og udvikler i fællesskab de strategier, der skal styre både indkøb og brug af it.

”Vi har diskuteret, hvordan vi kan organisere hele processen. Vi er blevet enige om at udforme kravspecifikationer og også organisere implementeringen i fællesskab. Vi vil også opbygge vore organisationer, så digitaliseringen udnyttes bedst muligt,” siger Henrik Kolind, der også er ny formand for Komdir, kommunaldirektørernes forening.

De 12 kommuners samarbejde om digitaliseringen rækker dermed langt ud over drift af fælles, basale behov og langt ind i den måde, hver enkelt kommune arbejder på. Men at samarbejde om løsninger, der griber så dybt ind i hver enkelt deltagende kommune, er en nyskabelse.

”I mine 17 år som kommunaldirektør har jeg ikke før lavet strategisk samarbejde med andre kommuner på det her niveau. Ind til nu har vi først og fremmest samarbejdet om mindre opgaver. Nu erkender vi, at vi står over for en ny verden. Den går vi ind ad fordøren til i kraft af vores samarbejde,” siger han.