Tre løsninger på mere effektive kommuner

Kommunerne kan spare millioner af kroner, hvis de målretter og nytænker hjælpen til de mest sårbare borgere som unge misbrugere, plejekrævende førtidspensionister eller syge ledige på kontanthjælp.

Erfaringerne viser, at blot 1 pct. af borgerne med tunge sociale problemer i bagagen tegner sig for ca. 30 pct. af en kommunes velfærdsudgifter. Men hvis kommunerne bliver bedre til at koordinere hjælpen, tænke på tværs af siloerne og har større fokus på effektive løsninger, kan de både skære udgifterne ned og forbedre hjælpen.

Det konkluderer konsulentfirmaet Implement Consulting Group. Det har analyseret Syddjurs Kommunes udgifter til de svageste borgere for at kortlægge det økonomiske potentiale ved en mere koordineret og tværfaglig indsats. Partner i Implement Tor Nonnegaard-Pedersen konkluderer, at kommunen har et betydeligt potentiale ved at optimere hjælpen til de svageste borgere.

”Syddjurs Kommune har ifølge vores analyse et effektiviseringspotentiale på 20-30 millioner kr. om året. På samme måde har andre kommuner også et stort økonomisk potentiale, som kan indfries gennem en fokusering af indsatsen til de svageste borgere, bedre koordinering og afstemning af indsatserne. Samtidig kan det sikre et løft af kvaliteten og servicen over for de enkelte borgere,” siger Tor Nonnegaard-Pedersen.

Analysen viser, at én pct. af borgerne i Syddjurs – 416 mennesker i alt – i snit koster kommunen knap 600.000 kr. om året udover deres basisydelse som kontanthjælp. Det svarer til næsten 250 millioner kr.

Tre veje til større effektivitet

De sårbare borgere er blot et eksempel på, hvordan kommunerne kan effektivisere den daglige drift og samtidig forbedre kvaliteten af deres velfærdsindsatser. Netop nu er de årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen og Kommunernes Landsforening i gang. Ugebrevet Mandag Morgen udpeger tre forskellige løsninger til, hvordan kommuner kan blive mere effektive, investere mere rentabelt og finde nye måder at tilrettelægge driften på.

Om projektet

To af disse løsninger bygger på et projekt, som DI Videnrådgiverne og brancheorganisationen FSR – Danske Revisorer har taget initiativ til. De har samlet en lille kreds af rådgivere, der kvit og frit har set Syddjurs Kommune nærmere efter i sømmene med henblik på at finde gode og effektive løsninger, som andre kommuner også kan lade sig inspirere af. Syddjurs har stillet data og personale til rådighed for konsulenterne. Se tekstboks.

Som led i projektet har revisions- og rådgivningsfirmaet KPMG taget temperaturen på Syddjurs Kommunes datasikkerhed.

For kommunerne er udsat for en stigende trussel fra hackere, der hele tiden udvikler nye avancerede metoder til at skaffe sig adgang til de enorme mængder af personfølsomme data, som kommunerne ligger inde med. Senest har Nordfyn og Gribskov været udsat for angreb på deres it-systemer. Hackeres angreb kan forvolde både store menneskelige og økonomiske omkostninger. Derfor opfordrer KPMG Syddjurs til at tage et større ledelsesmæssigt ansvar for it-sikkerhed og eventuelt gå sammen med andre kommuner for at deles om udgifterne.

Et tredje eksempel er nye former for kommunale samarbejder. Ganske vist har kommuner en lang tradition for samarbejder på bl.a. forsynings- og renovationsområdet. Men der er stigende interesse blandt kommunerne om at samarbejde på de mere basale velfærdsområder. Den store udfordring bliver dog at finde en samarbejdsform, hvor kommunerne ikke overlader al ansvars- og beslutningskompetence til et fælles selskab. Denne gordiske knude er de ved at hugge over på Sjælland. Her er 12 kommuner gået sammen om at etablere en ny fælles digitaliseringsforening, som ifølge Rambøll Management Consulting kan spare kommunerne for op imod 13 pct. af udgifterne.

Skal finde 150 millioner kr.

Syddjurs er et typisk eksempel på en kommune, som gennem længere tid har haft fokus på effektiviseringer og besparelser for at få økonomien til at hænge sammen. Men kommunen er forsat under et massivt pres de kommende år.

Den generelle lave økonomiske vækst i samfundet kombineret med en stribe særlige udfordringer såsom stigende overførselsudgifter, vigende finansieringsgrundlag og øget demografisk pres som følge af flere ældre betyder, at Syddjurs Kommune skal spænde livremmen yderligere ind.

Kommunen anslår, at der med de kendte finansieringsmuligheder i de kommende år er behov for yderligere budgetforbedringer på 50 millioner kr. i 2016, 100 millioner kr. i 2017 og 150 millioner kr. i 2018. Hvis de mange penge skal findes ved besparelser alene, vil serviceniveauet i kommunen om få år ramme et niveau, som ifølge borgmester Claus Wistoft (V) ikke er acceptabelt. Derfor er der behov for at gå nye veje og udtænke nye velfærdsløsninger.

”Vi har udstukket et mål for de næste tre år, som vi forsøger at indrette os efter, så vi ikke pludselig står to-tre måneder før vores budgetforhandlinger og skal finde nye besparelser eller bruge salamimetoden,” siger Claus Wistoft.

Han vil først nærlæse konsulenternes anbefalinger, før han tager stilling til, hvorvidt de skal implementeres i den daglige drift. For kommunen har også bedt andre konsulenter komme med bud på nye løsninger inden for de store velfærdsområder som beskæftigelses-, ældre- og skoleområdet for at skaffe et større økonomisk råderum de kommende år. Byrådet skal derfor tage stilling til de mange anbefalinger de kommende uger som led i budgetforhandlingerne.

Kommuner samarbejder om det hele

På it-området samarbejder flere kommuner allerede om en række basisfunktioner. De kan f.eks. dele servere og på den måde reducere udgifterne til driften. Men nu går 12 kommuner på Sjælland et skridt videre og udvikler i fællesskab de strategier, der skal styre både indkøb og brug af it.

”Vi har diskuteret, hvordan vi kan organisere hele processen. Vi er blevet enige om at udforme kravspecifikationer og også organisere implementeringen i fællesskab. Vi vil også opbygge vore organisationer, så digitaliseringen udnyttes bedst muligt,” siger Henrik Kolind, der også er ny formand for Komdir, kommunaldirektørernes forening.

De 12 kommuners samarbejde om digitaliseringen rækker dermed langt ud over drift af fælles, basale behov og langt ind i den måde, hver enkelt kommune arbejder på. Men at samarbejde om løsninger, der griber så dybt ind i hver enkelt deltagende kommune, er en nyskabelse.

”I mine 17 år som kommunaldirektør har jeg ikke før lavet strategisk samarbejde med andre kommuner på det her niveau. Ind til nu har vi først og fremmest samarbejdet om mindre opgaver. Nu erkender vi, at vi står over for en ny verden. Den går vi ind ad fordøren til i kraft af vores samarbejde,” siger han.

Forrige artikel Leverandørbasar skal indrette fremtidens enestue Næste artikel Hjælp til samfundets svageste kan blive bedre og billigere

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.