Tre løsninger på mere effektive kommuner

Kommunerne kan spare millioner af kroner, hvis de målretter og nytænker hjælpen til de mest sårbare borgere som unge misbrugere, plejekrævende førtidspensionister eller syge ledige på kontanthjælp.

Erfaringerne viser, at blot 1 pct. af borgerne med tunge sociale problemer i bagagen tegner sig for ca. 30 pct. af en kommunes velfærdsudgifter. Men hvis kommunerne bliver bedre til at koordinere hjælpen, tænke på tværs af siloerne og har større fokus på effektive løsninger, kan de både skære udgifterne ned og forbedre hjælpen.

Det konkluderer konsulentfirmaet Implement Consulting Group. Det har analyseret Syddjurs Kommunes udgifter til de svageste borgere for at kortlægge det økonomiske potentiale ved en mere koordineret og tværfaglig indsats. Partner i Implement Tor Nonnegaard-Pedersen konkluderer, at kommunen har et betydeligt potentiale ved at optimere hjælpen til de svageste borgere.

”Syddjurs Kommune har ifølge vores analyse et effektiviseringspotentiale på 20-30 millioner kr. om året. På samme måde har andre kommuner også et stort økonomisk potentiale, som kan indfries gennem en fokusering af indsatsen til de svageste borgere, bedre koordinering og afstemning af indsatserne. Samtidig kan det sikre et løft af kvaliteten og servicen over for de enkelte borgere,” siger Tor Nonnegaard-Pedersen.

Analysen viser, at én pct. af borgerne i Syddjurs – 416 mennesker i alt – i snit koster kommunen knap 600.000 kr. om året udover deres basisydelse som kontanthjælp. Det svarer til næsten 250 millioner kr.

Tre veje til større effektivitet

De sårbare borgere er blot et eksempel på, hvordan kommunerne kan effektivisere den daglige drift og samtidig forbedre kvaliteten af deres velfærdsindsatser. Netop nu er de årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen og Kommunernes Landsforening i gang. Ugebrevet Mandag Morgen udpeger tre forskellige løsninger til, hvordan kommuner kan blive mere effektive, investere mere rentabelt og finde nye måder at tilrettelægge driften på.

Om projektet

To af disse løsninger bygger på et projekt, som DI Videnrådgiverne og brancheorganisationen FSR – Danske Revisorer har taget initiativ til. De har samlet en lille kreds af rådgivere, der kvit og frit har set Syddjurs Kommune nærmere efter i sømmene med henblik på at finde gode og effektive løsninger, som andre kommuner også kan lade sig inspirere af. Syddjurs har stillet data og personale til rådighed for konsulenterne. Se tekstboks.

Som led i projektet har revisions- og rådgivningsfirmaet KPMG taget temperaturen på Syddjurs Kommunes datasikkerhed.

For kommunerne er udsat for en stigende trussel fra hackere, der hele tiden udvikler nye avancerede metoder til at skaffe sig adgang til de enorme mængder af personfølsomme data, som kommunerne ligger inde med. Senest har Nordfyn og Gribskov været udsat for angreb på deres it-systemer. Hackeres angreb kan forvolde både store menneskelige og økonomiske omkostninger. Derfor opfordrer KPMG Syddjurs til at tage et større ledelsesmæssigt ansvar for it-sikkerhed og eventuelt gå sammen med andre kommuner for at deles om udgifterne.

Et tredje eksempel er nye former for kommunale samarbejder. Ganske vist har kommuner en lang tradition for samarbejder på bl.a. forsynings- og renovationsområdet. Men der er stigende interesse blandt kommunerne om at samarbejde på de mere basale velfærdsområder. Den store udfordring bliver dog at finde en samarbejdsform, hvor kommunerne ikke overlader al ansvars- og beslutningskompetence til et fælles selskab. Denne gordiske knude er de ved at hugge over på Sjælland. Her er 12 kommuner gået sammen om at etablere en ny fælles digitaliseringsforening, som ifølge Rambøll Management Consulting kan spare kommunerne for op imod 13 pct. af udgifterne.

Skal finde 150 millioner kr.

Syddjurs er et typisk eksempel på en kommune, som gennem længere tid har haft fokus på effektiviseringer og besparelser for at få økonomien til at hænge sammen. Men kommunen er forsat under et massivt pres de kommende år.

Den generelle lave økonomiske vækst i samfundet kombineret med en stribe særlige udfordringer såsom stigende overførselsudgifter, vigende finansieringsgrundlag og øget demografisk pres som følge af flere ældre betyder, at Syddjurs Kommune skal spænde livremmen yderligere ind.

Kommunen anslår, at der med de kendte finansieringsmuligheder i de kommende år er behov for yderligere budgetforbedringer på 50 millioner kr. i 2016, 100 millioner kr. i 2017 og 150 millioner kr. i 2018. Hvis de mange penge skal findes ved besparelser alene, vil serviceniveauet i kommunen om få år ramme et niveau, som ifølge borgmester Claus Wistoft (V) ikke er acceptabelt. Derfor er der behov for at gå nye veje og udtænke nye velfærdsløsninger.

”Vi har udstukket et mål for de næste tre år, som vi forsøger at indrette os efter, så vi ikke pludselig står to-tre måneder før vores budgetforhandlinger og skal finde nye besparelser eller bruge salamimetoden,” siger Claus Wistoft.

Han vil først nærlæse konsulenternes anbefalinger, før han tager stilling til, hvorvidt de skal implementeres i den daglige drift. For kommunen har også bedt andre konsulenter komme med bud på nye løsninger inden for de store velfærdsområder som beskæftigelses-, ældre- og skoleområdet for at skaffe et større økonomisk råderum de kommende år. Byrådet skal derfor tage stilling til de mange anbefalinger de kommende uger som led i budgetforhandlingerne.

Kommuner samarbejder om det hele

På it-området samarbejder flere kommuner allerede om en række basisfunktioner. De kan f.eks. dele servere og på den måde reducere udgifterne til driften. Men nu går 12 kommuner på Sjælland et skridt videre og udvikler i fællesskab de strategier, der skal styre både indkøb og brug af it.

”Vi har diskuteret, hvordan vi kan organisere hele processen. Vi er blevet enige om at udforme kravspecifikationer og også organisere implementeringen i fællesskab. Vi vil også opbygge vore organisationer, så digitaliseringen udnyttes bedst muligt,” siger Henrik Kolind, der også er ny formand for Komdir, kommunaldirektørernes forening.

De 12 kommuners samarbejde om digitaliseringen rækker dermed langt ud over drift af fælles, basale behov og langt ind i den måde, hver enkelt kommune arbejder på. Men at samarbejde om løsninger, der griber så dybt ind i hver enkelt deltagende kommune, er en nyskabelse.

”I mine 17 år som kommunaldirektør har jeg ikke før lavet strategisk samarbejde med andre kommuner på det her niveau. Ind til nu har vi først og fremmest samarbejdet om mindre opgaver. Nu erkender vi, at vi står over for en ny verden. Den går vi ind ad fordøren til i kraft af vores samarbejde,” siger han.

,

Forrige artikel Leverandørbasar skal indrette fremtidens enestue Næste artikel Hjælp til samfundets svageste kan blive bedre og billigere
B&O gør elektronik langtidsholdbart

B&O gør elektronik langtidsholdbart

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.  

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

GRØN OMSTILLING Vi er endnu langt fra at realisere de omfattende adfærdsændringer, som er en forudsætning for opfyldelsen af Parisaftalen. “CO2-afgift og mærkeordninger er de vigtigste virkemidler for at lykkes,” siger Bente Halkier, adfærdsforsker og medlem af Klimarådet.