Kommentar af 
Claus Kragh

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Foto: Morten Voigt

Verdensmålene fylder fem år

Det er fem år siden verdensmålene blev vedtaget.

I en serie artikler går Mandag Morgen igennem alle 17 mål og beder nogle af de mennesker, der arbejder aktivt med verdensmålene, om at identificere de vigtige skridt, der er blevet taget siden 2015, og de must-win battles, der skal vindes, hvis vi skal nå i mål.

Tidligere artikler

Det er let at gøre grin med verdensmålene. At tro, at man kan beskrive alverdens problemer i 17 mål og så sige til sig selv, at nu fikser vi dem, er dybt naivt.

Kan man mene. Hvis man vil. Og hvis man synes, at det er latterligt, at politikere og erhvervsfolk og alle mulige andre går rundt med en farvestrålende nål i knaphullet, der symboliserer kampen mod sult, for fred og for biodiversitet i gadekæret.

Men man kan også gøre, sådan som stadigt flere virksomheder, ngo’er, kommuner og aktive borgere gør.

Man kan tage verdensmålene til sig. Man kan melde sig ind i den ekstremt brede bevægelse af mennesker kloden rundt, som insisterer på, at vi skal stræbe efter at eliminere sulten, sikre sundhed og uddannelse og bæredygtig energi til alle.

Man kan som erhvervsleder vælge den vej, som Henrik Poulsen, Mads Nipper, Lise Kingo, Søren Schou og stadigt flere andre topchefer vælger.

At lægge virksomhedens strategi om, så målet med virksomheden er at udvikle forretningsmæssigt bæredygtige løsninger på verdens centrale udfordringer. Når Ørsted vælger at sige farvel til fossil energi for i stedet at satse på vedvarende energi, har det ikke alene været godt for klimaet. Det har været en forrygende forretning for virksomhedens aktionærer – hvoraf staten og dermed borgerne i Danmark udgør 50,1 procent.

Tag et kig på Mandag Morgens mange partnere i forbindelse med denne uges fejring af og debat om verdensmålene. Vi har aldrig tidligere arbejdet med så divers en flok. Fra Indiens ambassade til Gladsaxe. Fra Sex og Samfund til Netto. Fra Center for global dannelse til Velux. Alle disse organisationer og virksomheder ønsker at være del af en bevægelse, der også politisk set favner hele spektret.

Som det fremgår af Mandag Morgens særnummer om verdensmålene, er der endnu ufatteligt langt at gå, når det gælder opfyldelsen af de 17 mål. Det er trist, ja mere end det. Det er ubærligt at vide, at børn dør af sult i en verden med overflod, og at klimaet stadig ikke får den opmærksomhed, det fortjener.

Men man kan også fokusere på fremskridtene og på at få defineret problemerne, så de bliver til konkrete udfordringer, der kan håndteres med konkrete løsninger.

Det temanummer af Mandag Morgen, du sidder med i hånden, anerkender de skridt, der allerede er taget, og definerer sammen med eksperter og aktører de næste must win battles.

Når du har læst de 40 sider, vil det stå klart for dig, at der er uendeligt mange skridt igen, før målene er nået. Men der tegner sig også et klart billede af, at vi har nu endelig har forladt målstregen og kan bruge den fælles retning til at rykke hurtigere og mere effektivt end før.

Tag en af Danmarks store udfordringer: Det faktum, at svin, køer og kyllinger og alalt deres foder betyder et enormt tryk på Danmarks jorder og et alt for stort udslip af næringsstoffer til vores omgivende have.

Efter årtiers mudderkastning om den problematik, udvikler Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer nu sammen planer for, hvordan man kan få lavet en gigantisk og historisk jordomfordeling. Denne reform skal gøre det muligt for danskerne som folk at få mere uberørt og naturlig natur, mens landmændene til gengæld vil få mulighed få at drive landbrug på jorder, der kan tåle det, og med metoder, der ikke skader Danmarks natur.

Løsningen er endnu langt fra på plads. Men den er på vej. Sådan er det med verdensmålene.

Det at sætte sig fælles mål og fredeligt at tale om, hvordan man løser dem på en bæredygtig måde, er godt begyndt. Og dermed halvt fuldendt.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu