Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

Verdensmålene fylder fem år

Siden folketingsvalget sidste år har politikere stået på nakken af hinanden for at besynge den klimabevidste ungdom. I sin første nytårstale gentog statsminister Mette Frederiksen sin lovprisning af de mange unge, der gik på gaden og krævede klimahandling. ”I gjorde folketingsvalget til et klimavalg. Det er stærkt. I giver håb. Hold fast i jeres engagement. Og bliv ved med at presse os voksne,” lød ordene. 

Et af de unge mennesker, Mette Frederiksen talte til, var Frederik Sandby. Han er 26 år, geografistuderende ved Roskilde Universitetscenter og formand for Klimabevægelsen. Her samler han en række græsrødder, blandt andet Den Grønne Studenterbevægelse, som han var med til at stifte, klimademonstranterne i Folkets Klimamarch og flere andre græsrodsbevægelser. Han er en af flere tusinde unge, som har demonstreret mod manglende politisk klimahandling. Og han er ikke imponeret over politikernes indsats, siden verdenssamfundet for fem år siden definerede ’klimaindsats’ som et af de 17 verdensmål.  

”Jeg har meget svært ved at sige noget positivt,” indleder Frederik Sandby. ”Der er ikke sat momentum under den forandring, som vi er nødt til at se, og som det 13. verdensmål kræver.” 

Når Frederik Sandby tænker på verdensmålene, tænker han på en masse politikere med en farverig nål på jakken, han tænker på skåltaler og gode intentioner. Men han kan ikke se, at de politiske beslutningstagere har taget konsekvensen. 

Sandby er glad for at have fået en regering, der har forpligtet sig til et 70 procents-mål og har vedtaget klimaloven. Han er bare kommet i tvivl om, hvorvidt regeringen helt har forstået, hvad målet betyder. 

Frederik Sandby

60 procents reduktion i 2025 

Kernen af kritikken er, at en CO2-reduktion på 70 procent frem mod 2030 bør ske lineært. Med henvisning til FN’s klimapanel og deres rapport fra 2018 betoner han betydningen af, at reduktionerne begynder nu – og ikke først i sidste halvdel af 2020’erne, for til den tid vil vi have overskredet flere års CO2-budgetter så meget, at klimaet ikke kan reddes. 
”Nu er vi i 2020. 2018 og 2019 leverede ikke de nødvendige reduktioner, og den lineære reduktion er ikke kommet endnu. Vi har allerede noget at indhente. Derfor er det afgørende, at vi skruer op for ambitionerne og lander på 60 procents reduktion i 2025.” 

Men er det ikke lidt urimeligt over for en regering, der er tiltrådt midt i 2019, at de skal indhente efterslæb for årene før? Er det ikke meget tidligt, du afskriver denne regering som uduelig? 

”Hvilken regering der er skyld i hvad, er jeg ikke så interesseret i. Jeg kigger på FN’s klimapanel. Når de siger, at vi må udlede så og så meget, så er det, hvad jeg gerne vil se omsat til politisk handling. Det kan lyde unfair for regeringen, at de skal løbe ekstra stærkt. Men sådan er virkeligheden bare. Det kan virke urealistisk, men vi har ikke andet end de kendte biofysiske grænser for CO2-udledning at forholde os til.” 

Frederik Sandby mener, at han placerer sig på videnskabens side, og der synes han regeringen er mere fodslæbende. Ser man på FN’s verdensmål og Parisaftalen, er målet ikke 70 procents CO2-reduktion i 2030, men at undgå en global temperaturstigning på 2 grader, og helst så tæt på 1,5 grader som muligt. I klimaloven nævnes disse mål, som nogle aftaleparterne vil "have for øje" og "aktivt arbejde for", men ifølge Sandby kunne de folkevalgte godt have forpligtet sig mere konkret end det. Det store problem er dog de mange betingelser, som regeringen stiller til den grønne omstilling. 

”Det må ikke koste vækst, det må ikke koste arbejdspladser – det må faktisk ikke koste noget. Når regeringen sætter de her betingelser op, bliver det svært at leve op til de mål, som videnskaben opsætter,” siger han og nævner CO2-afgiften som et eksempel på regeringens klima- og videnskabsnøl. 

Vi kan ikke bare opfinde endnu en dims 

Med den nu ti måneder gamle klimalov blev det i aftaleteksten specificeret, at Klimarådet skulle udvides, og at det var vigtigt med et ”stærkt og uafhængigt” panel af eksperter, som kunne rådgive politikerne ud fra deres videnskabelige ekspertise.  

Tre skridt i den rigtige retning

Når Klimarådet flere gange har fremhævet vigtigheden af at indføre en CO2-afgift, er det i Frederik Sandbys øjne stærkt kritisabelt og et eksempel på manglende respekt for videnskaben, at klimaminister Dan Jørgensen kalder forslaget en ”Georg Gearløs-løsning”. Senest udtalte statsminister Mette Frederiksen til Dansk Erhvervs årsmøde:

"Vi skal turde tro på, at teknologien er med til at finde svarene for os. Gør vi ikke dét, bliver det kun til højere afgifter. Og det er ikke svaret, hverken i dag, om fem eller ti år. Det er ny teknologi, det er innovation, det er forskning.”

Tre must-win battles

Regeringens afvisning af afgifter mener Sandby er problematisk. Når de i stedet går ud med pomp og pragt og lancerer store nye energiøer med havvind og sætter forskningsmidler af til udvikling af nye teknologier, glemmer de, hvor presserende en deadline klimaforandringerne – og klimaloven for den sags skyld – har givet os: 

”De tiltag har lange udsigter og kommer ikke til at betyde noget for vores mål i 2030. Vi har brug for reduktioner i 2020, 2021, 2022 og 2023,” siger Frederik Sandby. Det er på sin vis naturligt at  sætte sin lid til teknologi og innovation. Vi håber på at kunne opfinde endnu en dims. Men den tankegang er farlig og den overser den virkelige opgave, vi som menneskehed har i at omstille os til en bæredygtig verden, mener Sandby.  

I stedet skal vi finde ud af, hvordan en CO2-neutral transportsektor og industri kan se ud i dag. Vi skal bruge mindre cement og bygge mere i træ, vi skal beskære den animalske produktion og pløje jorden noget mindre, så vi får opbygget nogle kulstoflagre, foreslår Sandby og fortsætter: ”Alle de her ting er vi nødt til at gøre i industriel skala. På den måde kan vi gå forrest og vise verden, at det ikke kun er teknologi, men også kulturændringer, den her krise kræver.” 

Frederik Sandby synes egentlig, det kan være sympatisk nok at ville holde omstillingen så smertefri som muligt. Men det er den omvendte måde at se udfordringen på, mener han. Klimaforandringer er undervejs, og det er dem, der kommer til at gøre ondt. Ifølge Frederik Sandby har vi brug for et wakeupcall i stil med det pressemøde, Mette Frederiksen indkaldte til, da hun og regeringen midt i marts besluttede at lukke samfundet. Her kunne klimaministeren og førende danske klimaforskere præsentere argumenterne for, hvorfor vi som samfund er nødt til at reagere.  

”Det er jeg overbevist om, at danskerne ville acceptere. Under coronakrisen viste danskerne, at de lytter til deres politiske ledere, forstår og accepterer, når der er nødt til at ske nogle omfattende forandringer.” 

Overser du ikke de negative konsekvenser, det vil have for mange mennesker, hvis der bliver foretaget så store indgreb i folks liv, som du er fortaler for? Lavere vækst, velstand og levestandard? 

”Befolkningen har brug for at mærke, at vi har en udfordring, som vi er nødt til at gå sammen om at løse. Jeg har meget svært ved at se, hvordan jeg nogensinde kommer til at få et lykkeligt liv med mig og mine børn, hvis ikke vi løser den her udfordring nu.” 



Simon Friis Date

Journalist på Mandag Morgen. Dækker den grønne omstilling med fokus på politik og økonomi.

LÆS MERE
Forrige artikel Kirsten Brosbøl: De globale parlamentariske partnerskaber skal styrkes Kirsten Brosbøl: De globale parlamentariske partnerskaber skal styrkes Næste artikel Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med
Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe. 

Danske fintechs spinder guld på (andres) kriminalitet

Danske fintechs spinder guld på (andres) kriminalitet

DIGITAL OMSTILLING Fintech-revolutionen i Danmark har betydet fremvækst af virksomheder, der løser verdensomspændende problemer med svindel og anden kriminalitet. Det potentielle marked er enormt, men herhjemme er blandt andet den danske tillid en barriere for innovationen.

Digital kunst med politisk slagkraft

Digital kunst med politisk slagkraft

DIGITAL OMSTILLING Digital teknologi kan bruges af borgere til at afsløre myndigheder. Den engelske organisation Forensic Architecture har det seneste tiår produceret videoer, der minutiøst dokumenterer overgreb og stiller myndigheder til ansvar. Museer og gallerier er gruppens vigtigste medier.

ICDK: CarbonTech til fangst af CO2 vinder frem i Californien

ICDK: CarbonTech til fangst af CO2 vinder frem i Californien

GRØN OMSTILLING Nye teknologier hjælper os med at redde klimaet ved at trække CO2 ud af luften – det er en nødvendighed, hvis vi skal nå Paris-aftalens klimamål. Og Californien er endnu en gang i front med hensyn til ‘carbontech’, skriver Innovation Center Denmark fra Silicon Valley.