Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

Jeg har meget svært ved at se, hvordan jeg nogensinde kommer til at få et
lykkeligt liv med mig og mine børn, hvis ikke vi løser klimaudfordringen udfordring nu, siger formand for Klimabevægelsen, Frederik Sandby.
Jeg har meget svært ved at se, hvordan jeg nogensinde kommer til at få et lykkeligt liv med mig og mine børn, hvis ikke vi løser klimaudfordringen udfordring nu, siger formand for Klimabevægelsen, Frederik Sandby.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Simon Friis Date

Verdensmålene fylder fem år

Det er fem år siden verdensmålene blev vedtaget.

I en serie artikler går Mandag Morgen igennem alle 17 mål og beder nogle af de mennesker, der arbejder aktivt med verdensmålene, om at identificere de vigtige skridt, der er blevet taget siden 2015, og de must-win battles, der skal vindes, hvis vi skal nå i mål.

Tidligere artikler

Siden folketingsvalget sidste år har politikere stået på nakken af hinanden for at besynge den klimabevidste ungdom. I sin første nytårstale gentog statsminister Mette Frederiksen sin lovprisning af de mange unge, der gik på gaden og krævede klimahandling. ”I gjorde folketingsvalget til et klimavalg. Det er stærkt. I giver håb. Hold fast i jeres engagement. Og bliv ved med at presse os voksne,” lød ordene. 

Et af de unge mennesker, Mette Frederiksen talte til, var Frederik Sandby. Han er 26 år, geografistuderende ved Roskilde Universitetscenter og formand for Klimabevægelsen. Her samler han en række græsrødder, blandt andet Den Grønne Studenterbevægelse, som han var med til at stifte, klimademonstranterne i Folkets Klimamarch og flere andre græsrodsbevægelser. Han er en af flere tusinde unge, som har demonstreret mod manglende politisk klimahandling. Og han er ikke imponeret over politikernes indsats, siden verdenssamfundet for fem år siden definerede ’klimaindsats’ som et af de 17 verdensmål.  

”Jeg har meget svært ved at sige noget positivt,” indleder Frederik Sandby. ”Der er ikke sat momentum under den forandring, som vi er nødt til at se, og som det 13. verdensmål kræver.” 

Når Frederik Sandby tænker på verdensmålene, tænker han på en masse politikere med en farverig nål på jakken, han tænker på skåltaler og gode intentioner. Men han kan ikke se, at de politiske beslutningstagere har taget konsekvensen. 

Sandby er glad for at have fået en regering, der har forpligtet sig til et 70 procents-mål og har vedtaget klimaloven. Han er bare kommet i tvivl om, hvorvidt regeringen helt har forstået, hvad målet betyder. 

Frederik Sandby
  • 26-årig formand for Klimabevægelsen i Danmark
  • Medstifter af Den Grønne Studenterbevægelse
  • BA i geografi og historie fra RUC
  • Kandidatstuderende i Klimaforandringer, Københavns Universitet.

60 procents reduktion i 2025 

Kernen af kritikken er, at en CO2-reduktion på 70 procent frem mod 2030 bør ske lineært. Med henvisning til FN’s klimapanel og deres rapport fra 2018 betoner han betydningen af, at reduktionerne begynder nu – og ikke først i sidste halvdel af 2020’erne, for til den tid vil vi have overskredet flere års CO2-budgetter så meget, at klimaet ikke kan reddes. 
”Nu er vi i 2020. 2018 og 2019 leverede ikke de nødvendige reduktioner, og den lineære reduktion er ikke kommet endnu. Vi har allerede noget at indhente. Derfor er det afgørende, at vi skruer op for ambitionerne og lander på 60 procents reduktion i 2025.” 

Men er det ikke lidt urimeligt over for en regering, der er tiltrådt midt i 2019, at de skal indhente efterslæb for årene før? Er det ikke meget tidligt, du afskriver denne regering som uduelig? 

”Hvilken regering der er skyld i hvad, er jeg ikke så interesseret i. Jeg kigger på FN’s klimapanel. Når de siger, at vi må udlede så og så meget, så er det, hvad jeg gerne vil se omsat til politisk handling. Det kan lyde unfair for regeringen, at de skal løbe ekstra stærkt. Men sådan er virkeligheden bare. Det kan virke urealistisk, men vi har ikke andet end de kendte biofysiske grænser for CO2-udledning at forholde os til.” 

Frederik Sandby mener, at han placerer sig på videnskabens side, og der synes han regeringen er mere fodslæbende. Ser man på FN’s verdensmål og Parisaftalen, er målet ikke 70 procents CO2-reduktion i 2030, men at undgå en global temperaturstigning på 2 grader, og helst så tæt på 1,5 grader som muligt. I klimaloven nævnes disse mål, som nogle aftaleparterne vil "have for øje" og "aktivt arbejde for", men ifølge Sandby kunne de folkevalgte godt have forpligtet sig mere konkret end det. Det store problem er dog de mange betingelser, som regeringen stiller til den grønne omstilling. 

”Det må ikke koste vækst, det må ikke koste arbejdspladser – det må faktisk ikke koste noget. Når regeringen sætter de her betingelser op, bliver det svært at leve op til de mål, som videnskaben opsætter,” siger han og nævner CO2-afgiften som et eksempel på regeringens klima- og videnskabsnøl. 

Vi kan ikke bare opfinde endnu en dims 

Med den nu ti måneder gamle klimalov blev det i aftaleteksten specificeret, at Klimarådet skulle udvides, og at det var vigtigt med et ”stærkt og uafhængigt” panel af eksperter, som kunne rådgive politikerne ud fra deres videnskabelige ekspertise.  

Tre skridt i den rigtige retning
  1. FN’s Klimapanels specialrapport fra 2018 med titlen Global Warming of 1,5˚C. En slags videnskabeligt manifest, der gav os det folketingsvalg, vi havde i 2019.
  2. Klimastrejkerne og Greta Thunberg. Den unge bevægelse er nok det, der har haft den allerstørste effekt på dansk klimapolitik nogensinde.
  3. Klimaloven. Et rigtig godt rammeværk for, hvordan Danmark kan tage ansvar for omstillingen og vise resten af verden, at det godt kan lade sig gøre at omstille sig og have et demokratisk og rigt samfund.

Når Klimarådet flere gange har fremhævet vigtigheden af at indføre en CO2-afgift, er det i Frederik Sandbys øjne stærkt kritisabelt og et eksempel på manglende respekt for videnskaben, at klimaminister Dan Jørgensen kalder forslaget en ”Georg Gearløs-løsning”. Senest udtalte statsminister Mette Frederiksen til Dansk Erhvervs årsmøde:

"Vi skal turde tro på, at teknologien er med til at finde svarene for os. Gør vi ikke dét, bliver det kun til højere afgifter. Og det er ikke svaret, hverken i dag, om fem eller ti år. Det er ny teknologi, det er innovation, det er forskning.”

Tre must-win battles

At klimakrisen bliver behandlet som en eksistentiel krise. Det skal meldes ud fra politisk hold, at klimakrisen kommer til at kræve noget af alle danskere.

Prissætning af forurening – et ton CO₂ skal koste mellem 1500 og 2500 kroner. Det er en kæmpe fejl, at man kan udlede klimaskadelige gasser uden at betale.

Politikerne skal i Klimaloven nedfælde et CO₂-reduktionsmål på 60 procent i 2025. 

Regeringens afvisning af afgifter mener Sandby er problematisk. Når de i stedet går ud med pomp og pragt og lancerer store nye energiøer med havvind og sætter forskningsmidler af til udvikling af nye teknologier, glemmer de, hvor presserende en deadline klimaforandringerne – og klimaloven for den sags skyld – har givet os: 

”De tiltag har lange udsigter og kommer ikke til at betyde noget for vores mål i 2030. Vi har brug for reduktioner i 2020, 2021, 2022 og 2023,” siger Frederik Sandby. Det er på sin vis naturligt at  sætte sin lid til teknologi og innovation. Vi håber på at kunne opfinde endnu en dims. Men den tankegang er farlig og den overser den virkelige opgave, vi som menneskehed har i at omstille os til en bæredygtig verden, mener Sandby.  

I stedet skal vi finde ud af, hvordan en CO2-neutral transportsektor og industri kan se ud i dag. Vi skal bruge mindre cement og bygge mere i træ, vi skal beskære den animalske produktion og pløje jorden noget mindre, så vi får opbygget nogle kulstoflagre, foreslår Sandby og fortsætter: ”Alle de her ting er vi nødt til at gøre i industriel skala. På den måde kan vi gå forrest og vise verden, at det ikke kun er teknologi, men også kulturændringer, den her krise kræver.” 

Frederik Sandby synes egentlig, det kan være sympatisk nok at ville holde omstillingen så smertefri som muligt. Men det er den omvendte måde at se udfordringen på, mener han. Klimaforandringer er undervejs, og det er dem, der kommer til at gøre ondt. Ifølge Frederik Sandby har vi brug for et wakeupcall i stil med det pressemøde, Mette Frederiksen indkaldte til, da hun og regeringen midt i marts besluttede at lukke samfundet. Her kunne klimaministeren og førende danske klimaforskere præsentere argumenterne for, hvorfor vi som samfund er nødt til at reagere.  

”Det er jeg overbevist om, at danskerne ville acceptere. Under coronakrisen viste danskerne, at de lytter til deres politiske ledere, forstår og accepterer, når der er nødt til at ske nogle omfattende forandringer.” 

Overser du ikke de negative konsekvenser, det vil have for mange mennesker, hvis der bliver foretaget så store indgreb i folks liv, som du er fortaler for? Lavere vækst, velstand og levestandard? 

”Befolkningen har brug for at mærke, at vi har en udfordring, som vi er nødt til at gå sammen om at løse. Jeg har meget svært ved at se, hvordan jeg nogensinde kommer til at få et lykkeligt liv med mig og mine børn, hvis ikke vi løser den her udfordring nu.” 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu