Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

Verdensmålene fylder fem år

Siden folketingsvalget sidste år har politikere stået på nakken af hinanden for at besynge den klimabevidste ungdom. I sin første nytårstale gentog statsminister Mette Frederiksen sin lovprisning af de mange unge, der gik på gaden og krævede klimahandling. ”I gjorde folketingsvalget til et klimavalg. Det er stærkt. I giver håb. Hold fast i jeres engagement. Og bliv ved med at presse os voksne,” lød ordene. 

Et af de unge mennesker, Mette Frederiksen talte til, var Frederik Sandby. Han er 26 år, geografistuderende ved Roskilde Universitetscenter og formand for Klimabevægelsen. Her samler han en række græsrødder, blandt andet Den Grønne Studenterbevægelse, som han var med til at stifte, klimademonstranterne i Folkets Klimamarch og flere andre græsrodsbevægelser. Han er en af flere tusinde unge, som har demonstreret mod manglende politisk klimahandling. Og han er ikke imponeret over politikernes indsats, siden verdenssamfundet for fem år siden definerede ’klimaindsats’ som et af de 17 verdensmål.  

”Jeg har meget svært ved at sige noget positivt,” indleder Frederik Sandby. ”Der er ikke sat momentum under den forandring, som vi er nødt til at se, og som det 13. verdensmål kræver.” 

Når Frederik Sandby tænker på verdensmålene, tænker han på en masse politikere med en farverig nål på jakken, han tænker på skåltaler og gode intentioner. Men han kan ikke se, at de politiske beslutningstagere har taget konsekvensen. 

Sandby er glad for at have fået en regering, der har forpligtet sig til et 70 procents-mål og har vedtaget klimaloven. Han er bare kommet i tvivl om, hvorvidt regeringen helt har forstået, hvad målet betyder. 

Frederik Sandby

60 procents reduktion i 2025 

Kernen af kritikken er, at en CO2-reduktion på 70 procent frem mod 2030 bør ske lineært. Med henvisning til FN’s klimapanel og deres rapport fra 2018 betoner han betydningen af, at reduktionerne begynder nu – og ikke først i sidste halvdel af 2020’erne, for til den tid vil vi have overskredet flere års CO2-budgetter så meget, at klimaet ikke kan reddes. 
”Nu er vi i 2020. 2018 og 2019 leverede ikke de nødvendige reduktioner, og den lineære reduktion er ikke kommet endnu. Vi har allerede noget at indhente. Derfor er det afgørende, at vi skruer op for ambitionerne og lander på 60 procents reduktion i 2025.” 

Men er det ikke lidt urimeligt over for en regering, der er tiltrådt midt i 2019, at de skal indhente efterslæb for årene før? Er det ikke meget tidligt, du afskriver denne regering som uduelig? 

”Hvilken regering der er skyld i hvad, er jeg ikke så interesseret i. Jeg kigger på FN’s klimapanel. Når de siger, at vi må udlede så og så meget, så er det, hvad jeg gerne vil se omsat til politisk handling. Det kan lyde unfair for regeringen, at de skal løbe ekstra stærkt. Men sådan er virkeligheden bare. Det kan virke urealistisk, men vi har ikke andet end de kendte biofysiske grænser for CO2-udledning at forholde os til.” 

Frederik Sandby mener, at han placerer sig på videnskabens side, og der synes han regeringen er mere fodslæbende. Ser man på FN’s verdensmål og Parisaftalen, er målet ikke 70 procents CO2-reduktion i 2030, men at undgå en global temperaturstigning på 2 grader, og helst så tæt på 1,5 grader som muligt. I klimaloven nævnes disse mål, som nogle aftaleparterne vil "have for øje" og "aktivt arbejde for", men ifølge Sandby kunne de folkevalgte godt have forpligtet sig mere konkret end det. Det store problem er dog de mange betingelser, som regeringen stiller til den grønne omstilling. 

”Det må ikke koste vækst, det må ikke koste arbejdspladser – det må faktisk ikke koste noget. Når regeringen sætter de her betingelser op, bliver det svært at leve op til de mål, som videnskaben opsætter,” siger han og nævner CO2-afgiften som et eksempel på regeringens klima- og videnskabsnøl. 

Vi kan ikke bare opfinde endnu en dims 

Med den nu ti måneder gamle klimalov blev det i aftaleteksten specificeret, at Klimarådet skulle udvides, og at det var vigtigt med et ”stærkt og uafhængigt” panel af eksperter, som kunne rådgive politikerne ud fra deres videnskabelige ekspertise.  

Tre skridt i den rigtige retning

Når Klimarådet flere gange har fremhævet vigtigheden af at indføre en CO2-afgift, er det i Frederik Sandbys øjne stærkt kritisabelt og et eksempel på manglende respekt for videnskaben, at klimaminister Dan Jørgensen kalder forslaget en ”Georg Gearløs-løsning”. Senest udtalte statsminister Mette Frederiksen til Dansk Erhvervs årsmøde:

"Vi skal turde tro på, at teknologien er med til at finde svarene for os. Gør vi ikke dét, bliver det kun til højere afgifter. Og det er ikke svaret, hverken i dag, om fem eller ti år. Det er ny teknologi, det er innovation, det er forskning.”

Tre must-win battles

Regeringens afvisning af afgifter mener Sandby er problematisk. Når de i stedet går ud med pomp og pragt og lancerer store nye energiøer med havvind og sætter forskningsmidler af til udvikling af nye teknologier, glemmer de, hvor presserende en deadline klimaforandringerne – og klimaloven for den sags skyld – har givet os: 

”De tiltag har lange udsigter og kommer ikke til at betyde noget for vores mål i 2030. Vi har brug for reduktioner i 2020, 2021, 2022 og 2023,” siger Frederik Sandby. Det er på sin vis naturligt at  sætte sin lid til teknologi og innovation. Vi håber på at kunne opfinde endnu en dims. Men den tankegang er farlig og den overser den virkelige opgave, vi som menneskehed har i at omstille os til en bæredygtig verden, mener Sandby.  

I stedet skal vi finde ud af, hvordan en CO2-neutral transportsektor og industri kan se ud i dag. Vi skal bruge mindre cement og bygge mere i træ, vi skal beskære den animalske produktion og pløje jorden noget mindre, så vi får opbygget nogle kulstoflagre, foreslår Sandby og fortsætter: ”Alle de her ting er vi nødt til at gøre i industriel skala. På den måde kan vi gå forrest og vise verden, at det ikke kun er teknologi, men også kulturændringer, den her krise kræver.” 

Frederik Sandby synes egentlig, det kan være sympatisk nok at ville holde omstillingen så smertefri som muligt. Men det er den omvendte måde at se udfordringen på, mener han. Klimaforandringer er undervejs, og det er dem, der kommer til at gøre ondt. Ifølge Frederik Sandby har vi brug for et wakeupcall i stil med det pressemøde, Mette Frederiksen indkaldte til, da hun og regeringen midt i marts besluttede at lukke samfundet. Her kunne klimaministeren og førende danske klimaforskere præsentere argumenterne for, hvorfor vi som samfund er nødt til at reagere.  

”Det er jeg overbevist om, at danskerne ville acceptere. Under coronakrisen viste danskerne, at de lytter til deres politiske ledere, forstår og accepterer, når der er nødt til at ske nogle omfattende forandringer.” 

Overser du ikke de negative konsekvenser, det vil have for mange mennesker, hvis der bliver foretaget så store indgreb i folks liv, som du er fortaler for? Lavere vækst, velstand og levestandard? 

”Befolkningen har brug for at mærke, at vi har en udfordring, som vi er nødt til at gå sammen om at løse. Jeg har meget svært ved at se, hvordan jeg nogensinde kommer til at få et lykkeligt liv med mig og mine børn, hvis ikke vi løser den her udfordring nu.” 



Simon Friis Date

Journalist på Mandag Morgen. Dækker den grønne omstilling med fokus på politik og økonomi.

LÆS MERE
Forrige artikel Kirsten Brosbøl: De globale parlamentariske partnerskaber skal styrkes Kirsten Brosbøl: De globale parlamentariske partnerskaber skal styrkes Næste artikel Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med
Trump har bedøvet os

Trump har bedøvet os

LEDELSE Valget tirsdag er det vigtigste i moderne tid. Det vil markere, om den vestlige verdens stærkeste magt endegyldigt er ved at tilpasse sig en ny, mindre demokratisk samfundsmodel.

Han skal lægge arm med Finansministeriets regnedrenge

Han skal lægge arm med Finansministeriets regnedrenge

LEDELSE Med Martin Madsen har Mette Frederiksen hentet en profil med en veldoseret blanding af social indignation, insiderviden og faglig ballast. Ansættelsen af den tidligere SF-spindoktor vækker dog også mistænksomhed.

Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Normalt hører man ikke de to ord i samme sætning: eksponentiel klimaomstilling. Men ordene udgør titlen på en helt ny svensk bog. Forfatteren, Rebecka Carlsson, argumenterer for, at den tilgang til innovation, der præger Silicon Valley, er nødvendig for at redde klimaet og miljøet i tide. Klimaløsningerne skal udvikles og udbredes med eksponentielt stigende hastighed. 

ICDK: Stort land – store femårsplaner

ICDK: Stort land – store femårsplaner

KOMMENTAR Den kinesiske regerings 14. femårsplan er på trapperne. Den vil udstikke rammerne for landets udvikling frem til 2026. Danske videns- og innovationsmiljøer bør følge med i de verserende rygter og forventninger til planen, for der er meget vundet ved at være klar, når planen offentliggøres.
Innovation Centre Denmark i Shanghai giver nogle bud på, hvad der er i vente.

Sørg nu for at løse det rette problem

Sørg nu for at løse det rette problem

LEDELSE Det er ikke nok at være god til problemløsning. Det er mindst lige så vigtigt at forstå, hvilke problemer du skal fokusere på, skriver Thomas Wedell-Wedellsborg, der sætter opgaven på formel i ny bog.

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

GRØN OMSTILLING Lektor Anne Bregnballes kritik af rapporten ’Gør verdensmål til vores mål’ er langt hen ad vejen berettiget. Nu skal regeringen og Folketinget tage stilling til, hvilke kriterier og målepunkter man politisk vil fremme, skriver Steen Hildebrandt og Niels Ploug.

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Trine Christensen går på opdagelse i tyske antikvariater og mindes højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, der i så mange år stod vagt om menneskerettighederne.

Opgøret med sexisme har ulmet længe

Opgøret med sexisme har ulmet længe

LEDELSE Jurister, kontorfolk, restaurationspersonale og andre faggrupper har længe været i gang med det opgør mod sexisme og krænkelser, der nu har ramt de politiske partier og medierne som en tsunami. Den nye virkelighed udgør en massiv udfordring for ledere på alle niveauer. 

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

LEDELSE Som leder skal du træne dig selv i at lytte uden at dømme eller handle med det samme. Ellers risikerer du unødigt at gøre gråzone-tilfælde til sager. Men hav samtidig regler på plads, der gør det klart for alle, hvornår noget er en sag.

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

LEDELSE Hvis der er stor tillid til, at ledelsen vil håndtere situationen på en ordentlig måde, vil flere sige fra over for sexistiske og krænkende kollegaer og samarbejdspartnere. 

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

LEDELSE Vi har alle et stort ansvar for at skabe en kultur, hvor sexchikane og krænkelser bliver helt uacceptabelt på danske arbejdspladser. Men topledelsen har et særligt ansvar for at gå foran som det gode eksempel og for at gøre en offensiv og seriøs indsats for at forebygge og gribe ind.

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

LEDELSE Dieselmotorvirksomheden MAN Energy Solutions satte sidste år gang i en proces, der skal gøre op med krænkelser på arbejdspladsen. Den indsats virker ekstra relevant i dag. Og den stiller krav til ledelsen om tydelighed, konsekvens og tålmodighed.

Indien er det nye Kina

Indien er det nye Kina

ØKONOMI Indien har under premierminister Narendra Modi udviklet sig i stadig mere autoritær, nationalistisk og selvbevidst retning. Det er i det lys, man skal se landets nye grønne strategiske partnerskab med Danmark. Indiens ambassadør opfordrer mindre danske virksomheder til at søge samarbejde med indiske partnere.

Substitut med stort ansvar

Substitut med stort ansvar

NYT JOB Lars Weiss får lidt over år i overborgmesterstolen i København efter Frank Jensens fald. I den periode skal han forhandle aftaler på plads, som lægger spor langt ud i fremtiden.

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

DIGITAL OMSTILLING It-giganterne er for alvor kommet i myndighedernes søgelys. Både i EU og USA er der lovgivning og retssager på vej, der skal stække den magt, en lille gruppe digitale platforme har fået over økonomien og samfundet.
 

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

GRØN OMSTILLING Californien har fuld fart på den grønne omstilling af transportsektoren og har i dag over 700.000 elbiler på vejene. Politiske tiltag, udbygning af ladeinfrastrukturen og diverse apps, der hjælper billisterne på vej, er blot nogle af de værktøjer, som har fået californiske indbyggere til at vælge elbilen til, fortæller Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

LEDELSE Offentlige ledere har incitament til at passe egen butik snarere end at bevæge sig ud i mellemrummene mellem forskellige afdelinger og siloer. Men der er behov for ansvarstagen i mellemrummene, hvis vi vil skabe sammenhæng for borgerne, skriver kommunaldirektør Jette Runchel.

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har afsløret betydelige svagheder i EU som fælleskab og i de 27 medlemslande. Nu skal den kollektive resiliens styrkes på fire centrale områder, lyder det i en analyse fra EU-Kommissionen.

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

INTERVIEW Coronakrisen har vist, at EU er mere socialt bæredygtigt end USA, mener Maros Sefcovic, der er ansvarlig for EU’s politiske strategiarbejde. Men når det gælder alt fra råmaterialer over medicin til microchips, er Europa strategisk sårbart. Det skal der laves om på med europæiske industrikonsortier, fortæller han i dette interview.

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Jesper Brix forbereder sit møde med indonesisk kultur gennem litteraturen og anbefaler en glimrende podcast, der spørger, hvor godt vi egentlig kender vores nærmeste.

Nyt job: Wilbek rykker op

Nyt job: Wilbek rykker op

Ulrik Wilbek skal som ny formand for KL’s socialudvalg tage fat der, hvor det gør ondt: Behovene stiger, og på det specialiserede socialområde løber udgifterne år efter år fra budgetterne.

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.