Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

Verdensmålene fylder fem år

Siden folketingsvalget sidste år har politikere stået på nakken af hinanden for at besynge den klimabevidste ungdom. I sin første nytårstale gentog statsminister Mette Frederiksen sin lovprisning af de mange unge, der gik på gaden og krævede klimahandling. ”I gjorde folketingsvalget til et klimavalg. Det er stærkt. I giver håb. Hold fast i jeres engagement. Og bliv ved med at presse os voksne,” lød ordene. 

Et af de unge mennesker, Mette Frederiksen talte til, var Frederik Sandby. Han er 26 år, geografistuderende ved Roskilde Universitetscenter og formand for Klimabevægelsen. Her samler han en række græsrødder, blandt andet Den Grønne Studenterbevægelse, som han var med til at stifte, klimademonstranterne i Folkets Klimamarch og flere andre græsrodsbevægelser. Han er en af flere tusinde unge, som har demonstreret mod manglende politisk klimahandling. Og han er ikke imponeret over politikernes indsats, siden verdenssamfundet for fem år siden definerede ’klimaindsats’ som et af de 17 verdensmål.  

”Jeg har meget svært ved at sige noget positivt,” indleder Frederik Sandby. ”Der er ikke sat momentum under den forandring, som vi er nødt til at se, og som det 13. verdensmål kræver.” 

Når Frederik Sandby tænker på verdensmålene, tænker han på en masse politikere med en farverig nål på jakken, han tænker på skåltaler og gode intentioner. Men han kan ikke se, at de politiske beslutningstagere har taget konsekvensen. 

Sandby er glad for at have fået en regering, der har forpligtet sig til et 70 procents-mål og har vedtaget klimaloven. Han er bare kommet i tvivl om, hvorvidt regeringen helt har forstået, hvad målet betyder. 

Frederik Sandby

60 procents reduktion i 2025 

Kernen af kritikken er, at en CO2-reduktion på 70 procent frem mod 2030 bør ske lineært. Med henvisning til FN’s klimapanel og deres rapport fra 2018 betoner han betydningen af, at reduktionerne begynder nu – og ikke først i sidste halvdel af 2020’erne, for til den tid vil vi have overskredet flere års CO2-budgetter så meget, at klimaet ikke kan reddes. 
”Nu er vi i 2020. 2018 og 2019 leverede ikke de nødvendige reduktioner, og den lineære reduktion er ikke kommet endnu. Vi har allerede noget at indhente. Derfor er det afgørende, at vi skruer op for ambitionerne og lander på 60 procents reduktion i 2025.” 

Men er det ikke lidt urimeligt over for en regering, der er tiltrådt midt i 2019, at de skal indhente efterslæb for årene før? Er det ikke meget tidligt, du afskriver denne regering som uduelig? 

”Hvilken regering der er skyld i hvad, er jeg ikke så interesseret i. Jeg kigger på FN’s klimapanel. Når de siger, at vi må udlede så og så meget, så er det, hvad jeg gerne vil se omsat til politisk handling. Det kan lyde unfair for regeringen, at de skal løbe ekstra stærkt. Men sådan er virkeligheden bare. Det kan virke urealistisk, men vi har ikke andet end de kendte biofysiske grænser for CO2-udledning at forholde os til.” 

Frederik Sandby mener, at han placerer sig på videnskabens side, og der synes han regeringen er mere fodslæbende. Ser man på FN’s verdensmål og Parisaftalen, er målet ikke 70 procents CO2-reduktion i 2030, men at undgå en global temperaturstigning på 2 grader, og helst så tæt på 1,5 grader som muligt. I klimaloven nævnes disse mål, som nogle aftaleparterne vil "have for øje" og "aktivt arbejde for", men ifølge Sandby kunne de folkevalgte godt have forpligtet sig mere konkret end det. Det store problem er dog de mange betingelser, som regeringen stiller til den grønne omstilling. 

”Det må ikke koste vækst, det må ikke koste arbejdspladser – det må faktisk ikke koste noget. Når regeringen sætter de her betingelser op, bliver det svært at leve op til de mål, som videnskaben opsætter,” siger han og nævner CO2-afgiften som et eksempel på regeringens klima- og videnskabsnøl. 

Vi kan ikke bare opfinde endnu en dims 

Med den nu ti måneder gamle klimalov blev det i aftaleteksten specificeret, at Klimarådet skulle udvides, og at det var vigtigt med et ”stærkt og uafhængigt” panel af eksperter, som kunne rådgive politikerne ud fra deres videnskabelige ekspertise.  

Tre skridt i den rigtige retning

Når Klimarådet flere gange har fremhævet vigtigheden af at indføre en CO2-afgift, er det i Frederik Sandbys øjne stærkt kritisabelt og et eksempel på manglende respekt for videnskaben, at klimaminister Dan Jørgensen kalder forslaget en ”Georg Gearløs-løsning”. Senest udtalte statsminister Mette Frederiksen til Dansk Erhvervs årsmøde:

"Vi skal turde tro på, at teknologien er med til at finde svarene for os. Gør vi ikke dét, bliver det kun til højere afgifter. Og det er ikke svaret, hverken i dag, om fem eller ti år. Det er ny teknologi, det er innovation, det er forskning.”

Tre must-win battles

Regeringens afvisning af afgifter mener Sandby er problematisk. Når de i stedet går ud med pomp og pragt og lancerer store nye energiøer med havvind og sætter forskningsmidler af til udvikling af nye teknologier, glemmer de, hvor presserende en deadline klimaforandringerne – og klimaloven for den sags skyld – har givet os: 

”De tiltag har lange udsigter og kommer ikke til at betyde noget for vores mål i 2030. Vi har brug for reduktioner i 2020, 2021, 2022 og 2023,” siger Frederik Sandby. Det er på sin vis naturligt at  sætte sin lid til teknologi og innovation. Vi håber på at kunne opfinde endnu en dims. Men den tankegang er farlig og den overser den virkelige opgave, vi som menneskehed har i at omstille os til en bæredygtig verden, mener Sandby.  

I stedet skal vi finde ud af, hvordan en CO2-neutral transportsektor og industri kan se ud i dag. Vi skal bruge mindre cement og bygge mere i træ, vi skal beskære den animalske produktion og pløje jorden noget mindre, så vi får opbygget nogle kulstoflagre, foreslår Sandby og fortsætter: ”Alle de her ting er vi nødt til at gøre i industriel skala. På den måde kan vi gå forrest og vise verden, at det ikke kun er teknologi, men også kulturændringer, den her krise kræver.” 

Frederik Sandby synes egentlig, det kan være sympatisk nok at ville holde omstillingen så smertefri som muligt. Men det er den omvendte måde at se udfordringen på, mener han. Klimaforandringer er undervejs, og det er dem, der kommer til at gøre ondt. Ifølge Frederik Sandby har vi brug for et wakeupcall i stil med det pressemøde, Mette Frederiksen indkaldte til, da hun og regeringen midt i marts besluttede at lukke samfundet. Her kunne klimaministeren og førende danske klimaforskere præsentere argumenterne for, hvorfor vi som samfund er nødt til at reagere.  

”Det er jeg overbevist om, at danskerne ville acceptere. Under coronakrisen viste danskerne, at de lytter til deres politiske ledere, forstår og accepterer, når der er nødt til at ske nogle omfattende forandringer.” 

Overser du ikke de negative konsekvenser, det vil have for mange mennesker, hvis der bliver foretaget så store indgreb i folks liv, som du er fortaler for? Lavere vækst, velstand og levestandard? 

”Befolkningen har brug for at mærke, at vi har en udfordring, som vi er nødt til at gå sammen om at løse. Jeg har meget svært ved at se, hvordan jeg nogensinde kommer til at få et lykkeligt liv med mig og mine børn, hvis ikke vi løser den her udfordring nu.” 



Simon Friis Date

Journalist på Mandag Morgen. Statskundskabsuddannet fra Aarhus Universitet. Dækker den grønne omstilling med fokus på politik og økonomi.

LÆS MERE
Forrige artikel Kirsten Brosbøl: De globale parlamentariske partnerskaber skal styrkes Kirsten Brosbøl: De globale parlamentariske partnerskaber skal styrkes Næste artikel Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med
Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.