Bæredygtig energi i Afrika kan være løftestang for alle verdensmål

VERDENSMÅL 7 De næste fem år vil kloden få 1.200 gigawatt ny, grøn strøm. Det svarer til hele USA's forbrug. Også Afrika er klar til en grøn energirevolution – men den rige del af verden investerer ikke nok på det store kontinent.

Foto: Mike Hutchings/Reuters/Ritzau Scanpix
Claus Kragh

Verdensmålene fylder fem år

Det er fem år siden verdensmålene blev vedtaget.

I en serie artikler går Mandag Morgen igennem alle 17 mål og beder nogle af de mennesker, der arbejder aktivt med verdensmålene, om at identificere de vigtige skridt, der er blevet taget siden 2015, og de must-win battles, der skal vindes, hvis vi skal nå i mål.

Tidligere artikler

Europæiske og amerikanske virksomheders udnyttelse af Afrikas fossile energiressourcer hører til blandt de mørkeste kapitler i verdenshistorien. Ufattelige rigdomme er blevet skabt i og Vesten på baggrund af mord, korruption og uhyrlige menneskerettighedskrænkelser i Afrika.

I Nigeria, Angola, Congo, Gabon, Cameroun og mange andre steder har fattige afrikanere slidt sig til døde, mens lokale magthavere har taget deres lille bid af de rigdomme, der er strømmet til Paris, London, New York og de andre steder, hvor verdens overklasse holder til.

Hvis EU og Europa mener verdensmålene alvorligt, og hvis man vil råde bod på bare en brøkdel af fortidens synder – og i øvrigt forhindre, at de kommende årtiers afrikanske befolkningstilvækst rammer vores kontinent med millioner af flygtninge – kan man med fordel gribe de muligheder, der ligger i vedvarende energi på det afrikanske kontinent.

Flere end 600 millioner afrikanere ud af en befolkning på i dag 1,2 milliarder mennesker har ifølge det internationale agentur for vedvarende energi, IRENA, ikke adgang til elektricitet. Men Afrika har et helt enormt potentiale inden for vedvarende energi.

Behov for tidlig finansiering

Sol, vind og vand kan overalt på det store kontinent danne baggrund for al den energiproduktion, der skal til for at sætte gang i den industrialisering, som er nødvendig for, at afrikanske lande kan skabe de nødvendige fremskridt inden for alle 17 verdensmål, mener to danske eksperter med stor indsigt i afrikanske energiforhold. 

”Udviklingen er vildt lovende. Og det er eksploderet i det seneste par år,” siger Ulrich Elmer Hansen, seniorforsker ved UNEP DTU i København. UNEP DTU er et Danida-finansieret samarbejde mellem FN og DTU om energi.

”Vi har teknologierne, efterspørgslen og de store investorer. Vi har brug for kapital til og bedre organisering af de tidlige stadier i projektudviklingen,” siger Anders Cajus Pedersen, energispecialiseret økonom ved Den Afrikanske Udviklingsbank, AFDB, i Johannesburg, Sydafrika.

Det store problem er imidlertid, at kun en forsvindende lille del af det aktuelle globale boom i vedvarende energi finder sted i Afrika. Det er i Kina, USA og Europa, at der opstilles vedvarende energikraftværker, mens udviklingen i Afrika – trods meget positive tendenser – slet ikke er oppe i den nødvendige skala.

Anders Cajus Pedersen

Chef for regionale energisystemer ved Den Afrikanske Udviklingsbanks kontor i Sydafrika.
Uddannet økonom fra CBS og har i årtier arbejdet med udvikling af energi, reformer i forsyningssektoren og udvikling af private erhvervssektorer i en række land i Afrika, Mellemøsten og Centralasien.

Pedersens tre must-win battles
  1. Internationale aktører skal sætte turbo på udvikling af investeringsklare projekter. Teknologien, efterspørgslen og endelig finansiering er til stede. Der mangler risikovillig kapital til udvikling af ‘bankable projects’.
  2. Afrikas energinetværk skal styrkes. Små off grid-projekter er fine. Men industrialisering og udvikling kræver store og stabile leverancer af elektricitet.
  3. Afrikanske regeringer – og internationale donorer og investorer – skal sikre, at bestående aktører inden for energi og forsyning ikke bremser fremvæksten af nye aktører.

”Der er stadig områder i Afrika, hvor udviklingen går baglæns, i den forstand, at antallet af nye tilslutninger til elnettet ikke følger med befolkningstilvæksten. Nogle problemer kan afhjælpes med energiproduktion, der ikke er tilsluttet offentlige forsyningsnet. Men det kan man ikke med alt. Afrika har brug for transmissionsnet, der kan bringe store mængder af energi til sygehuse, mejerier og fabrikker,” siger Anders Cajus Pedersen.

Den Afrikanske Udviklingsbank er den eneste offentlige institution i Afrika med en såkaldt Triple A-rating på de globale finansmarkeder.
Banken oprettede i 2011 sammen med Danmark den såkaldte Sustainable Energy Fund for Africa, SEFA. Fonden arbejder med tre hovedprioriteter: Grøn baseload – altså grundkapacitet i den etablerede energi-infrastruktur, grønne minienerginet og energieffektivisering.

Cajus Pedersen peger videre på, at man skal holde sig for øje, hvor ekstremt stor Afrika egentlig er. Kontinentet har plads nok til USA, Kina, Indien og det meste af Europa. Dette betyder, at man overhovedet ikke er i nærheden af at have netværk til transmission af el og andre energiformer, sådan som man har det i udviklede dele af verden.

”Det betyder, at vi nogle steder laver decentrale energisystemer til eksempelvis en guld- eller diamantmine, og at man så designer projektet på en sådan måde, at investoren forpligter sig til også at forsyne lokalområdet med energi, når man alligevel er i færd med at lave et kraftværk, der kan levere 40-50 megawatt,” siger Cajus Pedersen.

Ulrich Elmer Hansen
  • Seniorforsker ved UNEP DTU Partnership i FN-byen i København, som driver Copenhagen Centre on Energy Efficiency, der er partner for FN’s særlige initiativ SE4ALL – Sustaniable energy for all.
  • Geograf og ph.d. i energisystemer i udviklingslande.

Hansens tre must-win battles
  1. Investorer skal lukke for penge til fossile energiprojekter.
  2. Donorer og investorer i vedvarende energi skal fra starten sikre, at deres projekter understøtter industriel og generel udvikling.
  3. Uddannelses- og forandringspotentialet for Afrikas ungdom skal organiseres til gavn for den bæredygtige energirevolution, der er
    ‘vildt lovende’.

Grøn gør-det-selv-energi

Ulrich Elmer Hansen fra UNEP DTU har erfaringer fra en række afrikanske lande, heriblandt Kenya, hvor der efter hans opfattelse er en meget interessant udvikling i gang.

”Der er enormt meget gang i den med små selvstændige og små virksomheder, der sætter solceller op, og som blandt andet bruger deres mobile M-PESA-betalingssystem. Det betyder, at mange mennesker kan få dækket deres basale energibehov. Det er en meget positiv udvikling,” siger Elmer Hansen, der overordnet set konkluderer, at de vedvarende energiteknologier ’har smidt krykkerne’.

”De kan klare sig uden statsstøtte nu, og derfor er det meget vigtigt, at de afrikanske landes regeringer lærer at lave nye generationer af udbudspolitikker, sådan at man får udfaset feed-in-tariffer og sikrer den bedst mulige offentlige økonomi,” siger Ulrich Elmer Hansen.

Han peger samtidig på, at både donorer, investorer og lokale myndigheder bør have fokus på det uddannelses- og opkvalificeringspotentiale, der ligger i den grønne energiomstilling.

”Alle de mennesker, der kommer ind i det her, får hurtigt en masse viden og kompetencer. DerDet bør man bygge videre på, sådan at de mennesker kan bidrage til hele den generelle udvikling, der er brug for i Afrika,” siger han.

Anders Cajus Pedersen har også blik for de menneskelige ressourcer, der efter hans opfattelse generelt er til stede i energi- og forsyningssektorerne i mange afrikanske lande.

”Det er jo typisk virksomheder med et vist cash flow og derved mulighed for at ansætte dygtige mennesker. Disse mennesker har en stor lyst til at gøre verden til et bedre sted. Dem skal man forstå at bygge på,” siger han.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu