Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Laura Ellemann-Jensen

Verdensmålene fylder fem år

Det er fem år siden verdensmålene blev vedtaget.

I en serie artikler går Mandag Morgen igennem alle 17 mål og beder nogle af de mennesker, der arbejder aktivt med verdensmålene, om at identificere de vigtige skridt, der er blevet taget siden 2015, og de must-win battles, der skal vindes, hvis vi skal nå i mål.

Tidligere artikler

Vibe Klarup

Formand for Rådet for Socialt Udsatte og direktør, Hjem til Alle
Er gennem sit formandskab og job i Hjem til Alle tæt på de mest udsatte i Danmark

Selvom markant flere danskere er blevet ramt af relativ fattigdom, siden Verdensmålene blev vedtaget i 2015, så er der også sket en række ting, der glæder Vibe Klarup, formand i Rådet for Socialt Udsatte: Regeringen har sat fokus på børnefattigdom, der er taget et opgør med kviklån, og civilsamfundet har vist sig som en hjælpende hånd. Men, for sådan ét er der jo selvfølgelig, det er bare ikke godt nok. 

”Det er desværre også et tegn på, at mange mennesker er i en rigtig skidt situation, og at velfærdsstaten ikke løser opgaven med at sikre basale behov for alle,” siger Vibe Klarup. 

Fattigdom i dansk kontekst har ad flere omgange vist sig at være lidt af en svær størrelse at få greb om. Flere organisationer har gennem årene forsøgt at sætte egne fattigdomsgrænser, og i 2013 indførte daværende socialminister Karen Hækkerup en officiel fattigdomsgrænse. Den blev dog hurtigt afskaffet, da en ny regering trådte til. Men da Danmark jo sidenhen havde tilsluttet sig FN’s verdensmål, og for at kunne indberette nogen som helst udvikling til verdensprojektet, bad Finansministeriet Danmarks Statistik om at udvikle en ny indikator. Den læner sig op ad FN’s definition og bruger fattigdomsindikatorer som lav indkomst, lav formue og socioøkonomisk status.

Og ifølge de indikatorer er antallet de senere år steget, og selv om der er sket et lille knæk i den seneste opgørelse, ærgrer tendensen Vibe Klarup:

”Om fem år vil jeg gerne have, at vi er nede på 100.000 personer, der rammer fattigdomsgrænsen, og jeg ser gerne, at den udvikling fortsætter. Det vil også svare nogenlunde til en halvering af fattigdommen, som Danmark har forpligtet sig til.” 

Tre skridt i den rigtige retning

Regeringen har erklæret som mål, at den vil bekæmpe børnefattigdom
Der er sket et indgreb mod kviklån, så forhåbentlig færre fremover fanges i gældsspiralen
Nye civilsamfundsinitiativer som eksempelvis Næstehjælpere er etableret og arbejder både for politiske ændringer og hjælper mange med konkret hjælp til blandt andet fødevarer

Danmark har gode sikkerhedsnet sammenlignet med andre lande. Og helt ekstrem fattigdom kan ikke måles i Danmark. Så hvordan giver det mening at tale om fattigdomsmålet i en dansk kontekst?  

”Det synes jeg virkelig der er grund til. Og jeg synes også, at der er en begyndende erkendelse af, at der også er fattigdom i Danmark, og at den har været tydeligt knyttet til et kontanthjælpssystem, der har skruet ned for niveauet. Af alle mulige årsager, som sådan set er forståelige; incitamentet til at arbejde skal være der. Problemet er bare, at mennesker i udsatte positioner ikke drives af det incitament. Det virker modsat, det driver dem endnu længere væk fra at komme på fode og få et arbejde, fordi der er alt muligt andet på spil for de her mennesker.” 

Netop derfor har Vibe Klarup øjnene stift rettet mod den Ydelseskommission, som regeringen nedsatte i 2019. Formålet er at gentænke kontanthjælpssystemet, som også omfatter integrationsydelsen, og finde en afløser for kontanthjælpsloftet.

”Der er for mange kontanthjælpsmodtagere, der modtager en ydelse, som ikke dækker et rimeligt minimumsbudget. Ydelserne er med til at fastholde folk i fattigdom, og jeg synes, at vi bør have et sikkerhedsnet, der giver folk rimelige livsvilkår. Vi burde have et mål om, at mad, medicin og bolig – det skal vi sikre til alle.”

De basale fornødenheder 

Mad og medicin er nogle af de basale fornødenheder, der først bliver skåret væk, når husholdningen fattes penge.

I 2018 viste Københavns Universitet i projektet Food in Turbulent Times, at godt otte procent af de danske husstande er ramt af fødevareusikkerhed og altså ofte ikke har penge til at købe nok mad. Det svarer til over 200.000 husstande. Det er især folk med lave indkomster og enlige forsørgere, der rammes af usikker adgang til fødevarer: Det gælder hver fjerde enlige forsørger og mellem 31 og 48 procent af de danske husholdninger, der modtager kontanthjælp, invalidepension eller dagpenge.

Tre must-win battles
  1. Under 100.000 fattige i Danmark, og udviklingen fortsætter mod færre fattige
  2. Et kontanthjælpssystem, der beskytter alle modtagere mod fattigdom
  3. Alle i Danmark skal have råd til mad, medicin og en bolig.

Data i projektet stammer fra 2015 og er derfor ikke fuldt opdaterede. Men det giver alligevel et praj om, hvilke konsekvenser det har, når økonomien er stram.

”Der er familier, der ikke spiser tre måltider om dagen. Aktuelt har coronakrisen betydet, at børnene har været hjemsendt, og det har været ensbetydende med, at de ikke mødte op på det sted, hvor de også kunne få mad. Ting har været lukket ned, og det har haft en betydning for noget af det allermest basale,” siger Vibe Klarup. 

Også medicin bliver skåret bort, fortæller hun. 

”Derfor er konsekvensen af fattigdom også ulighed i sundhed. Det handler meget om, hvordan sundhedssystemet møder socialt udsatte. Men det handler også om økonomi, og at mange fravælger deres medicin. Tandhygiejne er også noget, der bliver valgt fra, fordi det er for dyrt. Og vi ser børn fra fattige familier blive holdt uden for fællesskaberne, fordi det er for dyrt.” 

Gennem sit andet hverv som direktør i Hjem til Alle ser Klarup også en anden side af den danske fattigdom, nemlig de unge hjemløse, som hun møder flere og flere af. 

”Selvfølgelig er det ofte unge, der har nogle sociale udfordringer, men der er også noget rent strukturelt. Boligmarkedet er blevet sådan, at udgifterne til boliger ikke modsvarer det, de unge kan få i en overførsel. Hvis man er på kontanthjælp som ung enlig, så kan man betale en husleje på 3.200 kroner, og der er meget få boliger tilbage i Danmark på det niveau.”  

Nu peger du selv på regeringens fokus på børnefattigdom. Men hvad med verdensmålene – har de ikke også sat spot på problemet i forhold til anerkendelsen? 

”Det er en proces. Vi er nok mange, der skal vænne os til, at det ikke er en ulandsdebat, men en alle-debat. Og der synes jeg, vi er ved at være nået i mål. Vi har mest fokuseret på klima og miljø, men vi skal øve os i også at tænke økonomisk og social bæredygtighed. Og huske, at der er en hovedoverskrift på verdensmålene, der hedder 'leave no one behind'.” 

Anders Ladekarl

Generalsekretær, Dansk Røde Kors
Arbejder gennem Røde Kors på at hjælpe nødstedte i verden.

Left behind 

Spørger man Anders Ladekarl, generalsekretær i Dansk Røde Kors, har verdensmålene betydet, at der er sat en global ramme om en indsats på stort set alle områder. Men Ladekarl oplever også, at den indsats ikke altid tilfalder dem, der virkelig har brug for det. 

”Vi står et sted, hvor der stadig er mere end 700 millioner, som lever under ekstrem fattigdom. Og vores udgangspunkt er, at mål 1 og 2 i virkeligheden er de to største udfordringer; at så mange lever under fattigdomsgrænsen, og at så mange er så fattige, at de sulter. Og det overordnede princip om at 'leave no one behind', det er for os en ledestjerne over alle verdensmål – og det er en ledestjerne, som måske nogle gange bliver forsømt lidt,” siger han. 

Og forsømmelsen sker ikke mindst på Christiansborg og i andre parlamenter i den rige del af verden, mener han. 

”For der handles mest i de rige lande og mest i forbindelse med os selv. Og det tages måske ikke så alvorligt, at verdensmålene også er en solidaritetserklæring.”  

Så verdensmålene favner dem, der har det dårligt, men dem, der har det ekstremt dårligt, de …

"De er left behind!"

Omtalte personer

Anders Ladekarl

Generalsekretær, Dansk Røde Kors
cand.polit. (Københavns Uni. 1989), ba.mag. i historie (Aarhus Uni. 1984)

Vibe Klarup

Generalsekretær, Amnesty International Danmark, formand, Foreningen Folkemødet
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1996)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu