Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Foto: Mike Hutchings/Reuters Ritzau
Torben K. Andersen

Verdensmålene fylder fem år

Det er fem år siden verdensmålene blev vedtaget.

I en serie artikler går Mandag Morgen igennem alle 17 mål og beder nogle af de mennesker, der arbejder aktivt med verdensmålene, om at identificere de vigtige skridt, der er blevet taget siden 2015, og de must-win battles, der skal vindes, hvis vi skal nå i mål.

Tidligere artikler

Flemming Konradsen

• Professor i global miljøsundhed og leder af School of Global Health ved Københavns Universitet.

• Har over 20 års erfaring inden for global sundhed og har arbejdet for internationale forskningsinstitutioner, NGO’er og danske universiteter. Hans feltarbejde omfatter blandt andet projekter i Sri Lanka, Ghana, Zanzibar og Indien.

Coronapandemien har bremset mange års fremskridt på sundhedsområdet, så det nu bliver endnu sværere at nå sundhedsmålene frem mod 2030.

Den største sundhedskrise siden Anden Verdenskrig har derfor sat statsledernes smukke vision på en alvorlig prøve.

Mange mennesker er allerede døde af den frygtede virus. Men millioner af mennesker risikerer at dø de kommende år på grund af krisens afledte effekter som stop for andre vaccinationer eller mangel på adgang til selv basale sundhedsydelser. WHO advarer om, at mange ikke kan eller tør søge hjælp til lægekontrol, vaccination og akut lægehjælp af frygt for at blive smittet. Samtidig vil de økonomiske effekter af pandemien medføre pres på statslige budgetter og husholdninger med store konsekvenser for investeringer i sundhed.

Flemming Konradsen, professor i global sundhed på Københavns Universitet, mener, at disse uger og måneder er et historisk og afgørende øjeblik for hele idéen bag verdensmålene. Det er nu, verdens statsledere skal bevise, at de virkelig mener de flotte ord om ikke at lade nogen i stikken.

”Tager vi det globale ansvar på os og mener det alvorligt med ikke at ville efterlade nogen bag os? Eller er det bare noget, vi taler om til fine møder og store forsamlinger, mens vi reelt bare er os selv nærmest? Desværre tyder det mest på det sidste,” siger Flemming Konradsen.

Danmark fedtspiller

Han fremhæver det nye udspil fra regeringen til næste års finanslov som et eksempel på, at rige vestlige lande langt hen ad vejen er sig selv nærmest og ikke har fået konceptet bag verdensmålene ind under huden.

Regeringen lægger ganske vist op til fortsat at bruge 0,7 procent af bruttonationalindkomsten i udviklingsbistand til næste år ligesom de foregående år. Men den danske økonomi er skrumpet dramatisk på grund af coronakrisen. Og når kagen bliver mindre, betyder det som udgangspunkt et fald i ulandsmidlerne på 445 millioner kroner i forhold til 2020. En særlig reguleringsmekanisme lukker dog noget af hullet, så forskellen fra 2020 til 2021 blot ender på 65 millioner kroner.

 

”Vi laver hjælpepakker i Danmarkvillige til at stifte gæld til fremtidige generationer i størrelsesordenen 300-400 milliarder kroner for at understøtte vores samfund under coronakrisen. Men når det handler om at investere i de lande, hvor det virkelig gælder, så kan vi ikke på grund af den politiske aftale om 0,7 procent af bruttonationalindkomsten. Hvis alle lande gør det, når vi altså ikke SDG-målene, og vi understøtter ikke filosofien om, at verden hænger sammen,” siger Flemming Konradsen.

Danmarks scorer pæne karakter

Når vi dykker ned i de enkelte delmål på sundhedsområdet, scorer Danmark gode karakterer. Vi har sammenlignet med andre lande i verden et af verdens bedste og mest sammenhængende sundhedsvæsener.

Hvor mange andre lande kæmper med stigende antal døde som følge af de store dræbere som kræft, diabetes, hjertesygdomme og KOL, går det anderledes i Danmark. Her falder antallet af døde som følge af disse sygdomme stort set hvert år. 

Tre skridt i den rigtige retning
• Verdensmålene har skabt langt større globalt fokus og forståelse for at sikre et sammenhængende sundhedssystem.

• Der er sket store fremskridt i udrulning og opskalering af nye teknologier og innovation både via statslige og privat institutioner.

• Opskalering i brug af blandt andet vacciner, malariatest, antibiotika og andre teknologier har medført en lang række markante sundhedsresultater og lavere dødelighed.

Overdødeligheden for mennesker med psykiske lidelser er faldende. Færdigbehandlede patienter på sygehusene får generelt en hurtig genoptræning. Mødre- og børnedødeligheden er generelt meget lav. Og vi har sammenlignet med andre lande god adgang til lægehjælp.

Men træerne vokser ikke ind i himlen. Det danske sundhedsvæsen har også sine problemer at slås med i forbindelse med verdensmålene.

Vi har stigende ulighed i sundhed trods mange års politisk fokus på at få vendt udviklingen. De danske unge har europarekord i druk. Siden 2010 er der sket en dramatisk udvikling i antallet af unge, som oplever at have et dårligt mentalt helbred.

”Selv om Danmark har et stærkt og sammenhængende sundhedssystem, er vi er på ingen måde i mål endnu. Vi har socialt udsatte og marginaliserede grupper i Danmark, som lever mange år kortere og har langt større sygdomsbyrde og fravær fra arbejdspladsen end andre. Det står også rigtig skidt til med eksempelvis luftforurening i København. ligger i SDG’erne, at det er alles ansvar at bakke op om sundheden, og ingen skal efterlades. Der har vi ikke gjort det så godt, som vi bør. Vi kan blive ved med at investere i sundhedsvæsenet, men det bliver der ikke færre selvskadende unge af, færre unge, som drikker sig i hegnet, eller færre ensomme ældre. Det vil først ændre sig, når hele samfundet tager sundhed alvorligt og bidrager til sundhedsfremme,” siger Flemming Konradsen og konkluderer:

”Det underminerer dog ikke konklusionen om, at Danmark et langt stykke ad vejen – også under denne covid-19-krise – har vist sit værd med en sundhedsstruktur, som vi kan være stolte af.”

Coronakrisen kan føre til stort tilbageskridt

Bevæger vi os i helikopteren og kigger ud over kloden, kan vi også konstatere en lang række markante fremskridt på sundhedsområdet gennem de senere år.

Færre dør i dag på grund af ikke smitsomme sygdomme som kræft, hjertekarsygdomme, diabetes eller KOL.

Ganske vist dør hver dag i snit 810 kvinder i verden på grund af komplikationer i forbindelse med graviditet eller fødsel. Det er alt for mange. Men markant færre end tidligere.

Verden har også gjort enorme fremskridt med at reducere børnedødeligheden.

Og udbredelsen af vacciner er uden tvivl et af de mest succesrige, vellykkede og omkostningseffektive globale sundhedstiltag de seneste årtier og betyder millioner af reddede menneskeliv.

Tre must win battles
• Der er fortsat lang vej endnu fortil at sikre et sammenhængende og tilgængeligt sundhedssystem, hvor alle kan få adgang lokalt til en rimelig behandling for en rimelig pris.

• Udvikling af en vaccine mod covid-19 og samtidig understøtte fremdriften og dækningen af de allerede eksisterende sundhedsprogrammer.

• Styrke forebyggelsen og indsatsen mod de ikke -smitsomme sygdomme diabetes, kræft, hjertesygdomme og lungesygdomme, ikke mindst via politikker, der begrænser rygning, alkoholforbrug og dårlig ernæring.

Selv om der er sket markante forbedringer, er det dog ikke nok til at kunne indfri de fleste sundhedsmål i 2030, konkluderer FN i sin årsrapport. Og coronakrisen har nu gjort det endnu sværere at nå i mål.

Der er gjort store fremskridt. Men der er fortsat lang vej endnu til at nå det samlede mål i 2030. Er glasset halvt fyldt eller er det halv tomt?

”Der er ingen tvivl om, at det forsat er en katastrofe, at uligheden i sundhed på globalt plan er så omfattende, og det bliver ikke en mindre katastrofe af, at vi rent faktisk har de nødvendige teknologier, vacciner, hormonpræparater, kondomer, malariaterapi og alt mulig andet. Men spørgsmålet er, om vi er villige til at sikre forsyningskæderne og den finansiering, der skal til for at redde en corona-generation? Hvis vi ikke er det, har vi nogle generationer af børn, som ikke bliver vaccinedækket, kvinder bliver ufrivilligt gravide, og mange malariasyge bliver ikke behandlet. Det vil vi se følgerne af en årrække frem,” siger Flemming Konradsen.

Omtalte personer

Flemming Konradsen

Senior vicedirektør for global sundhed, Novo Nordisk Fonden, professor, Københavns Uni, formand, Poul Due Jensen Fonden (Grundfos fonden)
MSc og ph.d. (Københavns Uni.)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu