Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Foto: Mette Rosendahl/Ritzau Scanpix

Af journalist Anna Fenger Schefte

Verdensmålene fylder fem år

Det er fem år siden verdensmålene blev vedtaget.

I en serie artikler går Mandag Morgen igennem alle 17 mål og beder nogle af de mennesker, der arbejder aktivt med verdensmålene, om at identificere de vigtige skridt, der er blevet taget siden 2015, og de must-win battles, der skal vindes, hvis vi skal nå i mål.

Tidligere artikler

En virkelig øm tå.

Sådan kan man bedst opsummere Danmarks status inden for verdensmål nummer 12. Vi får nemlig absolutte bundkarakterer i bæredygtighed, når det handler om produktion og forbrug. Kigger man på det såkaldte “Earth Overshoot Day”-indeks, der angiver, hvilken dato vi har forbrugt den mængde ressourcer, som planeten kan gendanne i løbet af hele året, faldt datoen for Danmark allerede den 28. marts, for hele verden var datoen 22. august.

Bundplaceringen har sine klare årsager. Vi smed ifølge Miljøstyrelsens seneste tal 816 kilo affald ud per indbygger i 2018 – gennemsnittet i EU samme år var 492 kilo. Dertil steg den totale danske affaldsmængde fra 11.022.000 ton i 2015 til 12.545.000 ton i 2018. I samme periode lykkedes det os kun at øge andelen af genanvendt affald med 3 procentpoint.

Vi står også med en massiv forbrændingsudfordring: Vores affald vil i et status quo-scenarie blive den største fossile varme- og energikilde i 2030.

Flemmming Besenbacher

Bestyrelsesformand for Carlsberg Group og Carlsbergfondet.
Formand for Danmarks tænketank for madspild og fødevaretab, ONE\THIRD og formand for den daværende V-regerings advisory board om cirkulær økonomi, der i 2017 kom med 27 anbefalinger til, hvordan cirkulær økonomi kunne skabe vækst og arbejdspladser i Danmark.
Fik i 2019 den internationale pris The Fortune Award for Circular Economy Leadership.
Er i dag stadig tilknyttet Aarhus Universitet som professor i nanoscience.

Den helt korte temperaturmåling på det 12. verdensmål fra en Danmarks største fortalere for cirkulær økonomi, Flemming Besenbacher, er således også, at der stadig er “meget der kan og skal gøres, for at Danmark bliver den cirkulære hub, som jeg på vegne af Danmark har en vision om, at vi skal blive (…)”. Han er dog optimistisk med hensyn til, at tingene begynder at gå i den rigtige retning med klimaaftale, ny affaldsaftale og EU’s Green Deal, men også, fordi “flere og flere virksomheder viser vejen frem”, siger han.

Store potentialer endnu ikke indfriet

De seneste år har Flemming Besenbacher i både interviews, på talerstolen og i den tidligere V-regerings advisory board om cirkulær økonomi advokeret for en stærkere cirkulær indsats – som han, på linje med en række eksperter, politikere og virksomheder, ser som en “gylden mulighed”.

Først og fremmest fordi cirkulær økonomi er nøglen til ikke “bare” opfyldelsen af verdensmål 12, men også flere af de andre verdensmål, herunder mål nummer 13, som handler om klimaindsats. Tal fra Ellen MacArthur Fonden estimerer, at 55 procent af de globale CO2-udledninger kan reduceres ved energieffektivitet og vedvarende energi, mens de resterende 45 procent kan hentes gennem en cirkulær omstilling af vores produktion og forbrug. Regeringens klimapartnerskab for affald, vand og cirkulær økonomi peger også på, at der herhjemme kan spares 7-9 millioner ton CO2 (vi skal samlet set reducere med 22,7 millioner ton) ved omstillingen til cirkulær økonomi i 2030.

Men også fordi cirkulær økonomi kan skabe vækst. Et casestudie, som Ellen MacArthur Fonden lavede for et par år siden, estimerer således, at cirkulær økonomi i Danmark i 2035 kan betyde en stigning i BNP på 0,8–1,4 procent, skabe 7.000–13.000 job og øge nettoeksporten med 3-6 procent. I 2017, da Flemming Besenbacher fremlagde det cirkulære advisory boards anbefalinger, lød anbefaling nummer ét således også, at cirkulær økonomi skulle gøres til “en vækstmotor for danske virksomheder”. Og det potentiale ser han stadig:

“Der er kæmpe muligheder for Danmark og danske virksomheder. Det er en af hovedårsagerne til, at vi hele tiden skal presse på for at skabe mere cirkulær økonomi i Danmark,” siger Besenbacher og peger på, at det ikke går hurtigt nok: “Hvis Danmark for alvor skal høste frugterne af en grøn og cirkulær omstilling, så skal vi jo rykke først, så det er vores løsninger, der spredes ud i verden. Det er især i det lys, at jeg kunne ønske mig, at udviklingen gik lidt hurtigere herhjemme,” siger han.

Tre skridt i den rigtige retning
  1. Øget eksport af cirkulære teknologier og løsninger
  2. Flere offentlige indkøb rettet mod cirkulære produkter og flere midler til grøn forskning og Innovationsfonden
  3. Mere og bedre sortering af vores affald og bedre udnyttelse af overskudskapacitet, for eksempel gennem deleøkonomiske forretningsmodeller.

Tre must-win battles
  1. Højere genanvendelse af affald, særligt plast
  2. Et grønt nationalregnskab
  3. Stærkt samarbejde på tværs af sektorer og myndigheder for at udnytte ressourcerne effektivt, skabe nødvendig innovation og effektive markeder og understøtte udviklingen af cirkulære forretningsmodeller.

Efterlysning: Mere regulering og flere incitamenter

Med det cirkulære advisory board og nye strategier og aftaler for cirkulær økonomi har det fra politisk hånd siden 2015 ikke skortet på udmeldinger og cirkulære ambitioner.

Ifølge Flemming Besenbacher er flere af disse tiltag skridt i den rigtige retning. Han fremhæver den nye affaldsaftale, som blev vedtaget i sommer. Den indfører krav til kommunerne om ens indsamling af ti forskellige slags affald og gør det blandt andet muligt for danskerne at aflevere mere affald direkte til virksomheder. Samtidig lægger den op til, at der skal investeres i genanvendelsesanlæg frem for forbrænding, så affald, i stedet for at gå op i røg, kan omsættes til nye bæredygtige materialer og produkter.

“Det er klogt og nødvendigt med sådan en ny form for regulering,” siger Besenbacher og understreger, at der er brug for mere af samme skuffe: “Flere virksomheder vil gerne gå i denne retning, men netop det at skabe en rentabel forretningsmodel er nok en af de største udfordringer (…) Hvis det skal lykkes, er det afgørende, at det offentlige og private øger andelen af grønne indkøb med fokus på mere genanvendelse, og at der lovgives om, at der skal bruges flere genanvendte materialer som alternativ til ny-varer, hvor det er muligt,” siger han.

På linje med Besenbacher fremhæver flere af regeringens 13 klimapartnerskaber behovet for cirkulær omstilling, og også fra den front efterlyses mere regulering og stærkere incitamenter. For eksempel efterspørger partnerskabet for handel genanvendelsescertificeringer af tekstiler, og klimapartnerskabet for produktion fremhæver “manglende efterspørgsel fra blandt andet offentlige indkøb af genanvendte materialer” som en barriere for at indfri cirkulære potentialer.

Voksende europæisk fokus

På europæisk plan har der siden 2015 været stort fokus på cirkulær omstilling, hvilket ifølge Flemming Besenbacher er med til at øge hans tro på, at den globale cirkulære omstilling kan realiseres.

I 2015 kom kommissionen således med en cirkulær handlingsplan, og i 2018 vedtog EU en ny affaldsplan, som fastlægger juridisk bindende mål for en lang række affaldsområder, blandt andet at alle EU-lande skal genanvende 50 procent af plastikemballageaffaldet i 2025, og at 55 procent af husholdningsaffaldet skal genanvendes i 2025.

I foråret 2020 præsenterede EU-Kommissionen, som en del af den nye Green Deal, endnu en handlingsplan for cirkulær økonomi. Målet med planen er at reducere det europæiske CO2-aftryk samt at fordoble unionens fælles anvendelsesgrad af materialer inden for de kommende ti år. Planen har fokus på tre primære indsatsområder: produktdesign, forbrugeradfærd og produktionsprocesser.

EU’s indsats er noget, der ifølge Besenbacher øger behovet for, at Danmark rykker hurtigere – hvis vækstambitionerne skal indfries:

“Når jeg ser på ambitionerne i European Green Deal, så tænker jeg, at Danmark skal lidt op i gear for at følge med.”  

Advisory boardet, Ellen MacArthur Fonden og Klimapartnerskaberne er enige om danske potentialer. Men hvorfor er cirkulær omstilling fortsat en så øm tå?

“Selv om der er meget, der skal ske endnu, så er vi på vej. Vi skal huske, at hele den cirkulære bevægelse i Danmark nok først rigtig begyndte med arbejdet i advisory boardet tilbage i 2016. Vi afleverede vores rapport til den daværende regering i 2017, og i 2018 kom så Danmarks nationale strategi for cirkulær økonomi. Her i september er det faktisk præcis to år siden, og i dét lys synes jeg faktisk, at der er sket meget.”

Er det overhovedet realistisk at indfri de mange mål på det her område?

“Med den nye klimaplan og omstillingen i dansk erhvervsliv mod mere bæredygtig produktion, så tror jeg bestemt på, at vi kommer i mål - men det store spørgsmål er selvfølgelig hvornår. Flere virksomheder er i gang. Som jeg ser det nu, så handler det mest af alt om at få klimapartnerskabernes anbefalinger omsat til handling. Og det er i høj grad op til virksomhederne, men også til regeringen af gribe bolden. (…) De rette incitamenter og klog regulering er nødvendigt.”   

Omtalte personer

Flemming Besenbacher

Formand for Aarhus Vand, Unleash og Tænketanken One/third, professor em., Aarhus Uni., fhv. formand for Carlsberg og Carlsbergfondet
cand.scient. (Aarhus Uni. 1978), dr.scient. (Aarhus Uni. 1994)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu