Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Af journalist Anna Fenger Schefte

Verdensmålene fylder fem år

En virkelig øm tå.

Sådan kan man bedst opsummere Danmarks status inden for verdensmål nummer 12. Vi får nemlig absolutte bundkarakterer i bæredygtighed, når det handler om produktion og forbrug. Kigger man på det såkaldte “Earth Overshoot Day”-indeks, der angiver, hvilken dato vi har forbrugt den mængde ressourcer, som planeten kan gendanne i løbet af hele året, faldt datoen for Danmark allerede den 28. marts, for hele verden var datoen 22. august.

Bundplaceringen har sine klare årsager. Vi smed ifølge Miljøstyrelsens seneste tal 816 kilo affald ud per indbygger i 2018 – gennemsnittet i EU samme år var 492 kilo. Dertil steg den totale danske affaldsmængde fra 11.022.000 ton i 2015 til 12.545.000 ton i 2018. I samme periode lykkedes det os kun at øge andelen af genanvendt affald med 3 procentpoint.

Vi står også med en massiv forbrændingsudfordring: Vores affald vil i et status quo-scenarie blive den største fossile varme- og energikilde i 2030.

Flemmming Besenbacher

Den helt korte temperaturmåling på det 12. verdensmål fra en Danmarks største fortalere for cirkulær økonomi, Flemming Besenbacher, er således også, at der stadig er “meget der kan og skal gøres, for at Danmark bliver den cirkulære hub, som jeg på vegne af Danmark har en vision om, at vi skal blive (…)”. Han er dog optimistisk med hensyn til, at tingene begynder at gå i den rigtige retning med klimaaftale, ny affaldsaftale og EU’s Green Deal, men også, fordi “flere og flere virksomheder viser vejen frem”, siger han.

Store potentialer endnu ikke indfriet

De seneste år har Flemming Besenbacher i både interviews, på talerstolen og i den tidligere V-regerings advisory board om cirkulær økonomi advokeret for en stærkere cirkulær indsats – som han, på linje med en række eksperter, politikere og virksomheder, ser som en “gylden mulighed”.

Først og fremmest fordi cirkulær økonomi er nøglen til ikke “bare” opfyldelsen af verdensmål 12, men også flere af de andre verdensmål, herunder mål nummer 13, som handler om klimaindsats. Tal fra Ellen MacArthur Fonden estimerer, at 55 procent af de globale CO2-udledninger kan reduceres ved energieffektivitet og vedvarende energi, mens de resterende 45 procent kan hentes gennem en cirkulær omstilling af vores produktion og forbrug. Regeringens klimapartnerskab for affald, vand og cirkulær økonomi peger også på, at der herhjemme kan spares 7-9 millioner ton CO2 (vi skal samlet set reducere med 22,7 millioner ton) ved omstillingen til cirkulær økonomi i 2030.

Men også fordi cirkulær økonomi kan skabe vækst. Et casestudie, som Ellen MacArthur Fonden lavede for et par år siden, estimerer således, at cirkulær økonomi i Danmark i 2035 kan betyde en stigning i BNP på 0,8–1,4 procent, skabe 7.000–13.000 job og øge nettoeksporten med 3-6 procent. I 2017, da Flemming Besenbacher fremlagde det cirkulære advisory boards anbefalinger, lød anbefaling nummer ét således også, at cirkulær økonomi skulle gøres til “en vækstmotor for danske virksomheder”. Og det potentiale ser han stadig:

“Der er kæmpe muligheder for Danmark og danske virksomheder. Det er en af hovedårsagerne til, at vi hele tiden skal presse på for at skabe mere cirkulær økonomi i Danmark,” siger Besenbacher og peger på, at det ikke går hurtigt nok: “Hvis Danmark for alvor skal høste frugterne af en grøn og cirkulær omstilling, så skal vi jo rykke først, så det er vores løsninger, der spredes ud i verden. Det er især i det lys, at jeg kunne ønske mig, at udviklingen gik lidt hurtigere herhjemme,” siger han.

Tre skridt i den rigtige retning

Tre must-win battles

Efterlysning: Mere regulering og flere incitamenter

Med det cirkulære advisory board og nye strategier og aftaler for cirkulær økonomi har det fra politisk hånd siden 2015 ikke skortet på udmeldinger og cirkulære ambitioner.

Ifølge Flemming Besenbacher er flere af disse tiltag skridt i den rigtige retning. Han fremhæver den nye affaldsaftale, som blev vedtaget i sommer. Den indfører krav til kommunerne om ens indsamling af ti forskellige slags affald og gør det blandt andet muligt for danskerne at aflevere mere affald direkte til virksomheder. Samtidig lægger den op til, at der skal investeres i genanvendelsesanlæg frem for forbrænding, så affald, i stedet for at gå op i røg, kan omsættes til nye bæredygtige materialer og produkter.

“Det er klogt og nødvendigt med sådan en ny form for regulering,” siger Besenbacher og understreger, at der er brug for mere af samme skuffe: “Flere virksomheder vil gerne gå i denne retning, men netop det at skabe en rentabel forretningsmodel er nok en af de største udfordringer (…) Hvis det skal lykkes, er det afgørende, at det offentlige og private øger andelen af grønne indkøb med fokus på mere genanvendelse, og at der lovgives om, at der skal bruges flere genanvendte materialer som alternativ til ny-varer, hvor det er muligt,” siger han.

På linje med Besenbacher fremhæver flere af regeringens 13 klimapartnerskaber behovet for cirkulær omstilling, og også fra den front efterlyses mere regulering og stærkere incitamenter. For eksempel efterspørger partnerskabet for handel genanvendelsescertificeringer af tekstiler, og klimapartnerskabet for produktion fremhæver “manglende efterspørgsel fra blandt andet offentlige indkøb af genanvendte materialer” som en barriere for at indfri cirkulære potentialer.

Voksende europæisk fokus

På europæisk plan har der siden 2015 været stort fokus på cirkulær omstilling, hvilket ifølge Flemming Besenbacher er med til at øge hans tro på, at den globale cirkulære omstilling kan realiseres.

I 2015 kom kommissionen således med en cirkulær handlingsplan, og i 2018 vedtog EU en ny affaldsplan, som fastlægger juridisk bindende mål for en lang række affaldsområder, blandt andet at alle EU-lande skal genanvende 50 procent af plastikemballageaffaldet i 2025, og at 55 procent af husholdningsaffaldet skal genanvendes i 2025.

I foråret 2020 præsenterede EU-Kommissionen, som en del af den nye Green Deal, endnu en handlingsplan for cirkulær økonomi. Målet med planen er at reducere det europæiske CO2-aftryk samt at fordoble unionens fælles anvendelsesgrad af materialer inden for de kommende ti år. Planen har fokus på tre primære indsatsområder: produktdesign, forbrugeradfærd og produktionsprocesser.

EU’s indsats er noget, der ifølge Besenbacher øger behovet for, at Danmark rykker hurtigere – hvis vækstambitionerne skal indfries:

“Når jeg ser på ambitionerne i European Green Deal, så tænker jeg, at Danmark skal lidt op i gear for at følge med.”  

Advisory boardet, Ellen MacArthur Fonden og Klimapartnerskaberne er enige om danske potentialer. Men hvorfor er cirkulær omstilling fortsat en så øm tå?

“Selv om der er meget, der skal ske endnu, så er vi på vej. Vi skal huske, at hele den cirkulære bevægelse i Danmark nok først rigtig begyndte med arbejdet i advisory boardet tilbage i 2016. Vi afleverede vores rapport til den daværende regering i 2017, og i 2018 kom så Danmarks nationale strategi for cirkulær økonomi. Her i september er det faktisk præcis to år siden, og i dét lys synes jeg faktisk, at der er sket meget.”

Er det overhovedet realistisk at indfri de mange mål på det her område?

“Med den nye klimaplan og omstillingen i dansk erhvervsliv mod mere bæredygtig produktion, så tror jeg bestemt på, at vi kommer i mål - men det store spørgsmål er selvfølgelig hvornår. Flere virksomheder er i gang. Som jeg ser det nu, så handler det mest af alt om at få klimapartnerskabernes anbefalinger omsat til handling. Og det er i høj grad op til virksomhederne, men også til regeringen af gribe bolden. (…) De rette incitamenter og klog regulering er nødvendigt.”   

Forrige artikel Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene Næste artikel Kirsten Brosbøl: De globale parlamentariske partnerskaber skal styrkes Kirsten Brosbøl: De globale parlamentariske partnerskaber skal styrkes
Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

ØKONOMI Den digitale omstilling af pengesystemet udfordrer centralbankerne på deres eksistensgrundlag. Kreditkort og mobiler erstatter kontanter, mens kryptovalutaer truer med at sætte statens pengestyring ud af kraft. Et digitalt modtræk er på vej fra centralbankerne, men det risikerer at ryste bankvæsenet i sin grundvold.

Tre slags valuta

Tre slags valuta

ØKONOMI Nationalbanken kan tage magten tilbage, hvis den udvikler en national e-valuta, som samtidig kan tag konkurrencen op med kryptovalutaer, der truer Nationalbankens valutamonopol.

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

ØKONOMI Uafhængighed er kodeordet bag Kinas nye nationale e-valuta. Xi Jinping og co. vil ikke længere finde sig i at blive finansielt forkrøblet af amerikanerne. En reaktion på denne digitale optrapning af den økonomiske stormagtskamp lader endnu vente på sig. 

Derfor vil priserne stige nu

Derfor vil priserne stige nu

ØKONOMI En kombination af økonomiske hjælpepakker og coronaforsinkelser i forsyningslinjerne får priser på råvarer til at ryge i vejret. Det kan betyde uforholdsmæssigt dyrere varer, fordi det er fristende for alle led i kæden at lægge ekstra stigninger ind, når der justeres på prisen.

Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!