Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Torben K. Andersen

Verdensmålene fylder fem år

Det er fem år siden verdensmålene blev vedtaget.

I en serie artikler går Mandag Morgen igennem alle 17 mål og beder nogle af de mennesker, der arbejder aktivt med verdensmålene, om at identificere de vigtige skridt, der er blevet taget siden 2015, og de must-win battles, der skal vindes, hvis vi skal nå i mål.

Tidligere artikler

Nu ser vi både universitetsøkonomer og de store organisationer som OECD, Verdensbanken og IMF komme med rapporter, som viser, at hvis uligheden fortsætter med at vokse, vil det være dårligt for økonomien. 

Kristian Weise
Generalsekretær i Oxfam Ibis

Kristian Weise

• Har siden 2019 været generalsekretær i udviklingsorganisationen Oxfam Ibis, som i over 50 år har arbejdet med at bekæmpe ulighed i verden.

• Tidligere direktør i tænketanken Cevea og har international erfaring som rådgiver for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet og som rådgiver og analytiker i danske og internationale faglige organisationer.

Vi har hørt de politiske paroler gennem mange år.

Vi skal alle have lige muligheder for at klare os. Forskellen mellem rig og fattig skal mindskes.

Alligevel stiger uligheden. Både i Danmark og i mange andre lande.

Skiftende regeringer – både røde og blå – har gennem de eneste 20 år gennemført en stribe reformer og politiske aftaler, der på hver sin måde har øget uligheden. Den stigende ulighed hænger dog også sammen med, at der er kommet flere pensionister og studerende. 

Coronakrisen ser ud til at øge uligheden endnu mere både i Danmark og i andre lande, fastslår generalsekretær i Oxfam Ibis Kristian Weise.

”Coronavirussen er også en ulighedsvirus. Krisen har udviklet sig på en måde, som øger uligheden i stedet for at reducere den. Det er de fattigste, som har størst risiko for at blive ramt af virussen og måske dø af den. Også væsentlig større end dem i toppen. Millioner af mennesker er hver dag tvunget til at tage de offentlige transportmidler med de risici, der følger med, og arbejde i frontlinjen på hospitaler, supermarkeder og plejehjem,” siger Kristian Weise og tilføjer:

”Vi kan også se i alle samfund, at de mennesker, som først har mistet deres job, er dem med de dårligste job nederst i indkomstpyramiden. Det var dem, der enten var lette at skille sig af med, eller som ikke kunne fortsætte deres job bag skærmen derhjemme eller i sommerhuset. Deres job forsvandt ganske enkelt med nedlukningen af økonomien.”

Forskellen øges i Danmark

Ganske vist stiger uligheden i Danmark i disse år. Men Danmark er alligevel fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande.

Ligesom i de øvrige skandinaviske lande faldt uligheden målt på gini-koefficienten stærkt i Danmark frem til midten af 1980’erne. Herefter begyndte uligheden at tage fart igen fra begyndelsen af 1990’erne og er fortsat med at stige de sidste 30 år.

Et af FN’s delmål for at bekæmpe ulighed fokuserer på, hvor stor en indkomststigning de nederste 40 procent af befolkningen har haft sammenlignet med hele befolkningen i gennemsnit. Også denne målemetode viser, at uligheden er steget siden 2015, da verdensmålene blev lavet, viser tal fra Danmarks Statistik. 

Da en meget stor del af danskerne ligger i gruppen med mellemindkomster, kan det være mere relevant at bruge den såkaldte Palma-koefficient til at måle uligheden. Den viser, hvor meget de 10 procent af befolkningen med de højeste indkomster har, i forhold til de 40 procent med de laveste indkomster.

Tre skridt i den rigtige retning

• At lighed nu er kommet med som et verdensmål, er i sig selv et kæmpe skridt i den rigtige retning og er med til at fremme debatten i alle lande.

• Der er sket et paradigmeskifte i den økonomiske diskussion om ulighed. Nu laver selv OECD, Verdensbanken og IMF rapporter om konsekvenserne af den stigende ulighed.

• Bekæmpelsen af ekstrem fattigdom går i den rigtige retning blandt andet som følge af færre fattige i Kina og Indien.

Også denne opgørelsesmetode viser, at uligheden er steget siden 2015. De 10 procent med de højeste indkomster har i snit 4,21 mere i disponibel indkomst end de 40 procent af befolkningen med de laveste indkomster. Det er lidt højere end i 2015, viser en opgørelse foretaget af Danmarks Statistik og 2030-panelet.

Et andet af FN’s delmål om bekæmpelse af ulighed handler om, hvor stor en andel af velstanden lønmodtagerne får del i. Også på dette parameter stiger uligheden. For arbejdskraftens andel af BNP er faldet en smule siden 2015, viser tal fra Danmarks Statistik.

Reformer øger uligheden

En stribe reformer gennem de seneste 25 år af blandt andet skat, dagpenge, førtidspension og andre velfærdsydelser har haft som mål at forstærke incitamenterne til at arbejde frem for at være arbejdsløs.

De har bidraget til at styrke Danmarks økonomi. Men de har også typisk haft den sideeffekt, at de øger uligheden. For lavere skat på arbejde betyder som regel, at folk på overførselsindkomst sakker bagud, og på den måde øges uligheden.

En anden – og ofte meget overset – årsag til den øgede forskel mellem rige og fattige er skiftende regeringers udhulinger af en stribe velfærdsordninger som dagpenge, kontanthjælp og førtidspension.

Normalt bliver satserne for disse velfærdsordninger reguleret efter den almindelige lønudvikling. Men ved at indføre en lidt langsommere stigning af disse satser sparer politikerne masser af penge, og folk på overførselsindkomst får ikke på samme måde del i den økonomiske vækst, som folk i arbejde får. Det er også med til at øge uligheden over tid.

Senest har Vive dokumenteret i en stor undersøgelse, at den stigende ulighed i Danmark mere skyldes det stigende antal folkepensionister og studerende end en skæv lønudvikling. På den måde adskiller udviklingen i Danmark sig meget fra USA og Storbritannien, som i disse år oplever en stigende splittelse mellem befolkningsgrupper, som langt hen ad vejen kan hænge sammen med øget økonomisk ulighed.

Kristian Weise, uligheden stiger ganske vist i Danmark. Men Danmark er alligevel det femte-mest lige land i OECD. Det er kun Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Island, som har et mere lige samfund end det danske. Så er der overhovedet grund til at være bekymret?

”Det synes jeg, der er. Vi kommer fra et godt udgangspunkt med høj lighed. Det er en del af vores kronjuveler. Derfor er den stigende ulighed indtil nu også til at have med at gøre. Vi har jo heldigvis ikke amerikanske tilstande. Men stikker nogle først af i toppen på indkomstskalaen, får det en selvforstærkende effekt. Så er der meget stor sandsynlighed for, at deres børn følger efter og får bedre opvækstvilkår. Og i den anden ende af skalaen er der folk, som står uden for arbejdsmarkedet i flere år og skal vende hver eneste 50-øre, hvilket i den grad også påvirker deres børn negativt,” siger Kristian Weise.

1.300 milliarder rigere på en uge

Trods en række fremskridt er den globale ulighed i dens mange forskellige former fortsat stor. Og nu ser coronakrisen så ud til yderligere at forværre problemet.

Mens millioner af mennesker verden over har mistet deres job som følge af krisen, og sundhedssystemer er kollapset, er en række af verdens rigeste blevet endnu rigere. På bare en uge blev de 500 rigeste personer i verden med Amazon-stifteren Jeff Bezos i spidsen hele 1.300 milliarder kroner rigere og satte dermed ifølge Bloomberg ny rekord.

Som det hedder i den seneste FN-rapport om status for verdensmålene:

”Covid-19-krisen øger uligheden. Det rammer de mest sårbare mennesker hårdest, og de samme grupper oplever ofte øget diskrimination.”

Rapporten konkluderer, at der på en række områder er gjort fremskridt de seneste år i kampen for at mindske den globale ulighed.

Generelt er ulighed kommet højt på den politiske agenda. Selv store økonomiske sværvægtere som OECD og Den Internationale Valutafond, IMF, har på det seneste udgivet rapporter, der konkluderer, at øget ulighed er problematisk.

”Det er et af de store fremskridt ved verdensmålene. Der er reelt tale om et paradigmeskifte. Nu ser vi både universitetsøkonomer og de store organisationer som OECD, Verdensbanken og IMF komme med rapporter, som viser, at hvis uligheden fortsætter med at vokse, vil det være dårligt for økonomien. Den vil blive mere ustabil og øge sandsynligheden for en ny finanskrise,” siger Kristian Weise.

Visionen med verdensmålene om ikke at lade nogle lande eller mennesker i stikken kan blandt andet måles på, hvor stor en indkomststigning de nederste 40 procent af befolkningen har haft sammenlignet med hele befolkningen i gennemsnit.

Tre must-win battles

• Sikre større politisk og demokratisk magt over økonomien, så den øgede velstand i verden fordeles langt bredere end i dag og ikke bare til en lille elite.

• Sikre bedre og mere lige adgang til uddannelse, så flere får mulighed for at klare sig godt i livet.

• Undgå et stigende opdelt arbejdsmarked, hvor nogle har gode, faste job med høje lønninger, mens andre må nøjes med job på dårlige vilkår og lav løn.

Ifølge FN-rapporten har denne del af befolkningen oplevet en højere indkomstvækst end det samlede landsgennemsnit i 49 ud af 90 lande med sammenlignelige data i perioden fra 2012 til 2017. Det kan tyde på en lavere ulighed mellem rige og fattige i disse lande.

Den seneste opgørelse fra FN viser dog også, at lønmodtagerne samlet set får en mindre andel af den velstand, som de selv er med til at skabe. I 2017 udgjorde lønmodtagernes arbejdsindkomst omkring 51 procent af det globale BNP. Dermed fortsætter den nedadgående tendens fra de tidligere år. Tilbage i 2004 udgjorde lønmodtagernes andel således 54.

”Op til 1980’erne fulgtes den overordnede velstandsfremgang og lønmodtagerens andel ad. Siden er der sket en afkobling. Der er ikke længere garanti for, at almindelige mennesker får del i velstandsfremgangen,” siger Kristian Weise. 

Omtalte personer

Kristian Weise

Underdirektør, Trygfonden
BA i økonomi og filosofi (CBS 2002), kandidat i politisk sociologi (LSE 2004)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu