Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Foto: Mette Rosendahl/Ritzau Scanpix
Jens Reiermann

Verdensmålene fylder fem år

Det er fem år siden verdensmålene blev vedtaget.

I en serie artikler går Mandag Morgen igennem alle 17 mål og beder nogle af de mennesker, der arbejder aktivt med verdensmålene, om at identificere de vigtige skridt, der er blevet taget siden 2015, og de must-win battles, der skal vindes, hvis vi skal nå i mål.

Tidligere artikler

Danmarks første verdensmålsuniversitet. Sådan kunne SDU præsentere sig selv kort før sommer. FN’s 17 verdensmål skulle ikke bare være et muligt forskningsemne, men også den centrale, strategiske prioritering.

Med den beslutning gjorde Syddansk Universitet nogle af samfundets og verdens største udfordringer til sine.

”Verdensmålene er vores strategiske satsning her på Syddansk Universitet”, siger Henrik Dam, rektor for Syddansk Universitet.

Det kunne lyde som et brud med universiteternes tradition for fri forskning, når et universitet så tydeligt sætter et mål for sit virke. Men Mandag Morgens gennemgang af de otte universiteters strategiske målsætninger viser, at universiteterne med tiltagende styrke integrerer verdensmålene i deres strategier eller i resultatkontrakterne med Uddannelses – og Forskningsministeriet. 

Henrik Dam

Siden 2014 rektor for Syddansk Universitet, som han selv betegner som et “globalt, lokalt forankret universitet”.
Uddannet jurist, tidligere professor i skatteret og dekan på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.
Han tror på, at universitetets forskning kan bidrage til løsninger af store danske og globale udfordringer. I en tid med corona siger han: “Hvis verden taber, så taber vi alle sammen.”

Alligevel blev Syddansk Universitet udsat for hård kritik umiddelbart efter beslutningen om at gøre verdensmålene til et strategisk omdrejningspunkt.

Med en så tydelig strategisk prioritering var universitetet ikke længere et universitet, for forskningen ville ikke længere være fri, lød kritikken. Vil der eksempelvis være plads til forskere, der kritiserer verdensmålene eller måske implementeringen af dem?

Sådan lød kritikken fra blandt andet folketingsmedlem Henrik Dahl, Liberal Alliance, der i et interview med Berlingske Tidende strøg Syddansk Universitet på listen over de danske universiteter. Umiddelbart efter beskrev avisens debatredaktør Pierre Colignon SDU-beslutningen som et angreb på den akademiske frihed.

Selv om Syddansk Universitets strategiske udmelding ikke brød, men fortsatte en udvikling på de otte danske universiteter, var den kontroversiel.

Grønne prioriteringer eller fri forskning?

Der er uden en tvivl en balance, man skal finde.

Både den tidligere VLAK-regering og den nuværende S-ledede regering har der været en klar ambition om, at universiteter og forskning kan bidrage til løsningen af samfundets problemer.

”Det er vigtigt, at de offentlige forskningsinvesteringer bliver anvendt, så de skaber mest værdi for erhvervslivet og resten af samfundet. Der er iværksat en effektanalyse af forsknings- og innovationsindsatsen med henblik på at tilvejebringe et solidt grundlag for at prioritere de offentlige forskningsmidler,” hed det i ”For et friere, rigere og mere trygt Danmark”, regeringsgrundlaget for VLAK-regeringen under Lars Løkke Rasmussens ledelse.

Senest har uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (Soc.dem.) lagt op til det, hun kalder et nybrud i dansk forskningspolitik.

”Sidste år lagde vi med finansloven op til mere grøn forskning. Nu lægger jeg op til, at vi går skridtet videre og også inden for den grønne ramme prioriterer, altså tager nogle valg og dermed også nogle fravalg. Vi skal i højere grad turde identificere udfordringer og koble forskningspenge på,” siger hun til dagbladet Information.

Nu er der tale om en ekstraordinær pulje, som indgår i regeringens forslag til finanslov. Men når ministeren ligefrem lægger op til et ”nybrud” i dansk forskningspolitik med udgangspunkt i de prioriteringer, der skal gælde for puljen, er det også på plads at bemærke hendes tilføjelse:

”Uanset om resultatet flugter med det, vi forventede eller ej. Det er meget vigtigt for mig, at forskningsfriheden er til stede, så vi får ærlig og uafhængig forskning, der reelt gør os klogere,” siger hun.

Der er altså ingen tvivl, danske politikere vil meget gerne have universiteternes til at udvikle forslag til løsninger på de udfordringer, de på samfundets vegne tumler med.

Vil forskere have del i de midler, må de acceptere den politiske prioritering af emnerne. Når de så går i gang med deres forskning gælder forskningsfriheden, som ministeren siger det.

Forskning på tværs

I den offentlige debat er der blevet stillet spørgsmålstegn ved, om et universitet overhovedet bør sætte sig den slags mål. Et argument er, at universiteter skal stå for fri forskning – og ikke indordne sig under politiske mål. Hvad siger du til den kritik?

”Når samfundet efterspørger svar på globale bæredygtige udfordringer, skal universiteterne levere den nødvendige viden, så samfundet kan træffe beslutninger baseret på forskernes resultater,” siger Henrik Dam.

De største barrierer 
 "Barriererne er de samme, som med alle andre strategier. Det tager tid at implementere, særligt på et universitet, hvor vi har relativt få begrænsede strategiske midler. Vi har heldigvis oplevet medvind, fordi både studerende og forskere har inspireret os til, at vi gjorde verdensmålene til en del af vores strategiske satsning.”

Tre must-win battles

"Det vil være i strid med forskningsfriheden, hvis jeg udpeger must-win battles. Men vi har virkelig brug for en ”coalition of the willing”, hvis det her skal flytte sig. Jeg tror, vi vil få nogle positive resultater, og vi vil få resultater, der er meget kritiske over for verdensmålene eller hvordan man arbejder med dem.”

I en tid med corona siger han:

”Det har slået mig, hvor meget bagud vi er med hensyn til viden om corona. Vi ved ikke, om et nys rækker en eller to meter ud fra munden, vi ved for eksempel heller ikke, hvor effektiv den aktuelle teststrategi er. Den slags udfordringer vil vi som universitet gerne undersøge,” siger han.

Nogle af de udfordringer, coronapandemien har rejst, skal adresseres i et laboratorium, andre handler om samfundets beredskab eller menneskers adfærd.

Arbejdet med corona-pandemien er et eksempel på udfordringer, der kan overskride de traditionelle faggrænser på et universitet og nærmest invitere til et samarbejde mellem forskere fra forskellige faglige miljøer. Det gælder også arbejdet med de udfordringer, som de 17 verdensmål rejser.

”Komplekse problemstillinger som for eksempel de 17 verdensmål kræver forskellige faglige perspektiver. I det samspil er der brug for alle videnskaber – ikke kun sundhedsvidenskab og teknik, men også humaniora og samfundsvidenskab, der f.eks. kan bidrage med viden om, hvordan vi fremmer adfærdsændringer blandt borgerne,” siger han og fortsætter.

”Jeg tror, vi kommer til at kombinere dyb monofaglighed og en tværfaglig tilgang for at løse udfordringerne.”

Henrik Dam fremhæver, at SDU-strategien blandt andet er udviklet på baggrund af ønsker fra både studerende og ansatte.

”Det første og vigtigste skridt til vores strategi blev taget af de studerende og nogle af vores forskere. Det tog vi så op i ledelsen og arbejder videre med den inspiration,” siger han.

Omtalte personer

Henrik Øregaard Dam

direktør, PLO bestyrelsesformand, Odense Bys Museer, fhv. formand, Det Kriminalpræventive Råd
cand.jur. (Københavns Uni. 1991), Ph.d. (Københavns Uni. 1996), dr.jur. (Københavns Uni. 2005)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu