Kirsten Brosbøl: De globale parlamentariske partnerskaber skal styrkes

VERDENSMÅL 17 Med etableringen af sin nye handle-tank vil tidligere miljøminister Kirsten Brosbøl sikre, at alverdens parlamentarikere begynder at arbejde mere med verdensmålene.

Verdensmålene fylder fem år

Kirsten Brosbøl

Det går faktisk meget godt med mål 17 i Danmark. Verdensmålene har givet liv til mange nye partnerskaber på tværs af sektorer, og kendskabsgraden til verdensmålene ligger lunt: Tre ud af fire danskere kender til dem. Det anerkender tidligere miljøminister Kirsten Brosbøl fuldt ud.

”Vi har fået skabt opmærksomhed om målene, og det handler især om, at vi har fået bygget nogle stærke partnerskaber og alliancer op. Jeg stiftede i 2017 det tværpolitiske netværk for verdensmålene i Folketinget, 2030-netværket, og vi etablerede 2030-panelet som en ramme for en tværsektoriel dialog. Her sidder aktører fra forskellige sektorer omkring bordet for at få en samtale om, hvordan vi kan hjælpe hinanden med at fremme verdensmålene.” 

”Men når jeg er ude at tale med virksomheder og organisationer, bliver jeg stadig mødt af spørgsmålet: Hvordan gør man det helt konkret? Jeg tror, at mange er i den fase nu, hvor de anerkender the why. De har forstået, at bæredygtighed ikke er nice to do men need to do, og at verdensmålene er blevet et globalt sprog for bæredygtighed. Men sådan helt konkret, hvordan man gør det. Der tror jeg, vi har brug for noget, der kan skubbe til handlingerne.”

Findes der ikke rigeligt med inspirationskilder, der er lige til at plukke i? 

”Der er mange projekter og masser af konsulenter, der gerne vil hjælpe med det. Jeg mener sådan set, at vi har den viden og de redskaber, der skal til. Det skal så bare ud i organisationerne nu. Men jo, jeg giver dig ret: Vi ved meget om, hvad vi skal gøre. Og vi ved også godt hvordan.” 

Men internationalt. Den var straks værre, og derfor har den tidligere miljøminister stiftet en handletank. 2030beyond, hedder den. Nu har vi tænkt nok, nu skal der handles. Hun fremhæver en undersøgelse fra Inter-Parliamentary Union, der viser, at kun 14 procent af parlamenterne globalt arbejder aktivt med verdensmålene.

”Det er fuldstændig afgørende, at vi får lovgiverne med, og at vi får dem involveret i implementeringen. Ikke mindst når det gælder mål nummer 17. Eksempelvis at sikre ordentlige data, så lovgiverne kan følge udviklingen og har et solidt grundlag at træffe beslutninger ud fra. Og så skal der skabes rammer for et tværsektorielt samarbejde og en dialog på tværs af det politiske, erhvervslivet og civilsamfundet, og dermed en bredere involvering i selve implementeringen.” 

Brosbøls handletank skal understøtte opbygningen af et globalt parlamentarisk netværk på tværs af partiskel, den skal understøtte opbygningen af nationale tværpolitiske netværk i parlamenterne og skabe rammer for multi-stakeholder-samarbejder samt civilsamfundsengagementet, og i sidste ende skal den hjælpe med at lave koblingen til det politiske. 

Tre skridt i den rigtige retning

Tre must-win battles

Man skulle synes, at der også globalt er rigeligt med data og partnerskaber på området? Er det ikke mere holdningen hos nogle – at de bare ikke vil. 

”Der er en udfordring med data – ikke alle lande har jo den viden om befolkningen og udviklingen i samfundet, som vi har i Danmark via Danmarks Statistik. Så der er et behov for opbygning af kapacitet dér. Og med hensyn til partnerskaber har vi også nogle vigtige erfaringer i Danmark, som kan inspirere ude i verden. Blandt andet i forbindelse med det tværpolitiske samarbejde. Men vi mangler en global platform for parlamentarikere, der arbejder med verdensmålene, så de kan inspirere hinanden og dele erfaringer. Da jeg var formand for det danske netværk, savnede jeg et sted, hvor man kunne mødes og tale med andre i tilsvarende positioner fra andre parlamenter. Derfor skal det i dén grad sikres, at der kommer et flow af best practises og idéer til, hvad parlamenterne kan gøre, og så skal vi understøtte, at de får kapacitet til at gøre det.” 

Kirsten Brosbøl vil samarbejde med de store institutioner som FN og nationale regeringer – men der er brug for noget mere agilt og lokalt, mener hun. 

”Der sker ofte det ude i landene, at det bliver en regeringsstyret proces. Altså det er regeringerne, der melder tilbage til FN, hvordan det går med implementeringen på de globale indikatorer. Parlamenterne er ikke koblet tilstrækkeligt op på verdensmålsprocesserne. Og det er da helt afgørende at holde regeringerne op på deres løfter, og det er blandt andet parlamenterne, der gør det. Den anden ting er, at parlamenterne ofte i de fleste demokratier har et ansvar for budgetter og finanslove, så dér er der en mulighed for at få en verdensmål-linse på budgetlægningen. Og så har parlamentarikerne den vigtige funktion, at de er bindeled mellem den politiske magt og befolkningerne. Det er en repræsentativ rolle. Og derfor er det vigtigt, at de også er involveret. De funktioner løfter hverken regeringerne eller FN,” siger Kristen Brosbøl. 

Trump, Brexit, covid-19. Nationerne lukker sig om sig selv – ser vi ikke en tendens til antiglobalisering, der bringer mål 17 i farezonen?  

”Jeg er virkelig bekymret for den udvikling. Særligt når vi ser store nationer, der trækker sig ud af samarbejdet, som USA har gjort det. Det er dybt, dybt bekymrende. Der er behov for det stik modsatte – mere international solidaritet, mere multilateralisme. Når vi ser på muligheden for at nå verdensmålene, så er det helt åbenlyst, at vi skal have mere internationalt samarbejde. Vi har brug for, at når lande som USA trækker i den anden retning, så stempler vi andre maksimalt ind med ressourcer og med politisk opbakning.”  



Laura Ellemann-Jensen

Skribent på Ugebrevet Mandag Morgen. Tidligere redaktionschef samme sted. Har en fortid på bl.a. Politiken, Lederne, Berlingske, Ugebrevet A4 og DR.

LÆS MERE
Forrige artikel Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om Næste artikel Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030 Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030
Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

ØKONOMI Den digitale omstilling af pengesystemet udfordrer centralbankerne på deres eksistensgrundlag. Kreditkort og mobiler erstatter kontanter, mens kryptovalutaer truer med at sætte statens pengestyring ud af kraft. Et digitalt modtræk er på vej fra centralbankerne, men det risikerer at ryste bankvæsenet i sin grundvold.

Tre slags valuta

Tre slags valuta

ØKONOMI Nationalbanken kan tage magten tilbage, hvis den udvikler en national e-valuta, som samtidig kan tag konkurrencen op med kryptovalutaer, der truer Nationalbankens valutamonopol.

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

ØKONOMI Uafhængighed er kodeordet bag Kinas nye nationale e-valuta. Xi Jinping og co. vil ikke længere finde sig i at blive finansielt forkrøblet af amerikanerne. En reaktion på denne digitale optrapning af den økonomiske stormagtskamp lader endnu vente på sig. 

Derfor vil priserne stige nu

Derfor vil priserne stige nu

ØKONOMI En kombination af økonomiske hjælpepakker og coronaforsinkelser i forsyningslinjerne får priser på råvarer til at ryge i vejret. Det kan betyde uforholdsmæssigt dyrere varer, fordi det er fristende for alle led i kæden at lægge ekstra stigninger ind, når der justeres på prisen.

Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!