Skrækforestillinger om forurenet drikkevand og jordskælv præger debatten om skifergas og Danmarks mulige fremtid som skifergasnation. Men beviserne for, at indvinding af den form for energi skulle være mere skadelig end indvindingen af olie og naturgas, findes ikke. Derfor bør debatten om den nye energiform koncentrere sig om, hvorvidt skifergas er godt for den grønne omstilling eller ej, mener professor i miljøret Peter Pagh. Greenpeace mener nej, mens den grønne tænketank, Concito, er mindre afvisende.