I 2021 skal der bygges og renoveres for 21,6 milliarder kroner i kommunerne. De ekstraordinært høje anlægsbudgetter skal være med til at genrejse økonomien efter corona. Det er klassisk krisepolitik at booste økonomien med engangsinvesteringer, der forbedrer de fælles rammer i mange år frem. Men måske foregår det lige rigeligt klassisk til vores usædvanlige tider.

Byggeri og drift af bygninger står for 30 procent af Danmarks CO2-udledninger. Der er altså enorme klimagevinster at hente, hvis regeringens stillede krav om klimacertificering af det offentlige byggeboom. Tiden for særlige puljer og grønne reservater burde være slut. Hvis regeringens egne klimamål skal nås, så er det normalstandarden for byggeri, der skal ændres. Det vil flytte det bæredygtige byggeri fra undtagelsen til reglen og sikre, at hver eneste nye bygning, der opføres fremover, får et markant lavere aftryk for klima og miljø.

POTENTIALET er enormt: De mest ambitiøse bygherrer formår i dag at skabe bygninger, der producerer den energi, der skal bruges i dem, og lagrer CO2 i stedet for at afgive det. Lokale energifællesskaber kan dele ud af energien til naboerne, og regenerative grønne områder kan både genskabe biodiversitet og optage CO2.

Hvis man dog bare kunne få et grønt byggeri, for hver gang en minister har udtalt ordene ’grøn genstart’.

Tanja Nyrup Madsen
Chefredaktør

Med 40 byggemilliarder på lommen ville det kommunale byggeboom være et oplagt sted at starte den grønne byggebølge og udvikle løsninger, der virkelig kan sætte en standard for hele verden.

Desværre er det ikke det, der kommer til at ske. Jo, der er puljer. Og en milliard om året er sat af til bæredygtige investeringer. Men langt hovedparten af byggeriet kommer til at foregå i de vante rammer – det vil sige i stramme, kommunale budgetter og udbudsrunder, der er indrettet til at finde den billigste løsning.

Hvis man dog bare kunne få et grønt byggeri, for hver gang en minister har udtalt ordene ’grøn genstart’.

FORELØBIG HAR BOLIGMINISTEREN væbnet sig med stor tålmodighed, mens byggeriets frivillige bæredygtighedsklassificering viser sit værd og justeres gennem de næste to år. Tidligst i 2023 bliver bæredygtighedskravene en del af bygningsreglementet og dermed obligatoriske at følge. Og kommunernes måde at bygge på vil Kaare Dybvad ikke blande sig i, har han understreget i Mandag Morgen. Det kommunale selvstyre betyder derfor, at det bliver op til det enkelte byråd at træffe de dyre klimavalg de næste par år.

Mens staten har energirenoveringsmål, så er det op til den enkelte kommune at sætte deres egne mål, også på den front. I den nye aftale om kommunernes økonomi er KL og regeringen dog blevet ’enige om at arbejde henimod, at kommunerne følger samme målsætning for energibesparelse som staten’. Man kan næsten høre hockeystaven vokse, mens man læser sådan en sætning. Når det gælder energibesparelser, er der ellers ikke mangel på teknologier til at nedbringe CO2-udledningerne.

FOR DE KLIMAINTERESSEREDE er det måske en trøst at vide, at mange private bygherrer helt frivilligt lader deres byggerier certificere af forskellige private ordninger, fordi pensionskasser og andre store bygherrer kræver det. De er klar over, at klima- og miljøvenlighed bliver en efterspurgt standard for byggerier – og at det formentlig lønner sig i det lange løb at tænke forhold som bygningens holdbarhed, energiforbrug og mulighed for fleksibel anvendelse ind allerede i byggefasen, hvis man vi have en investering, der giver afkast også om 30 år.

Mandag Morgen har tidligere dokumenteret, at mens kun 6 procent af de større offentlige byggerier i 2020 er klimacertificerede, gælder det hele 34 procent af de private. Også her afventer man dog de nationale standarder, der giver en level playing field for alle, der gerne vil bygge bæredygtigt.

Nu er der selvfølgelig intet, der forhindrer den enkelte kommune i at tænke både klima- og miljøvenligt, når den nye skole skal bygges. København har for længst forpligtet sig på skrappe klimamål, og det er kun en uge siden, at 16 kommuner organiserede sig i en ny ’klimaalliance’, der forpligter dem til at leve op til Parisaftalens mål. Det giver håb for, at i hvert fald disse kommuner vil indbygge de grønne mål i anlægsbudgettet.

Men hvis genstarten efter corona skal være grøn i alle 98 kommuner, kræver det en regering med mod til at lade de grønne krav følge med genstarts-kronerne. Det er en helt unik chance, der lige nu går til spilde. Byggerier holder (forhåbentlig) i mange år, så hvis de offentlige byggerier skal bidrage til, at vi når klimamålene for 2030 og 2050, er det nu, vi skal bygge grønt. Ikke i 2023 eller 2029.