Frygten for Kina er også vores håb

Vi må opgive troen på, at vi kan leve af at være klogere end de andre. Der er brug for at genstarte Danmark, og innovationspolitikken er et godt sted at begynde.

De dårlige nyheder på vækstområdet står nærmest i kø:

  • Mere end 60 pct. af de danske virksomheder har ikke introduceret nye produkter eller processer de seneste tre år.
  • Den årlige vækst i arbejdsproduktiviteten er faldet med 1,9 pct. fra 1995 til i dag.
  • OECD forventer, at Danmark vil have den næstlaveste vækst frem mod 2025 – kun undergået af Japan.

I sådan situation kan man jo godt få lyst til at flytte sig til en anden del af verden. Som så mange andre har jeg også været en tur i Kina, og det indgyder stor beundring – og også en bekymring for, hvordan vi mon skal klare os.

Kinesernes lyst til forandring og forbedring er svær at opdrive i Danmark. Og i svage øjeblikke kan man jo godt overveje, om fremtiden for ens børn er bedre i andre dele af verden. Med årlige vækstrater på omkring 9 pct. er der måske mere ræson i at få omplantet sine børn tidligt end silde. For jeg kan godt huske, hvordan det er at vokse op i et lavvækstsamfund. Jeg glemmer aldrig, dengang min veninde på Møn længselsfuldt sagde: ”Kunne man da bare få et job på en tankstation.”

Men man kan jo også vælge at blive og kæmpe for, at Danmark tager opgaven på sig. Vi skal have genstartet Danmark. Det kræver, at vi vågner af tornerose-søvnen og opgiver troen på, at Danmark kan leve af at være klogere end de andre. Det er ikke bare et arrogant synspunkt, det er også ret forkert. Se bare på uddannelsesraterne i Korea. Her har man for nylig forbudt forældre at læse lektier med deres børn efter kl. 23

Der er mange steder at starte, men ét sted er innovationspolitikken. Der har vi alvorligt behov for at tænke nyt.

For det første må der skabes en bedre sammenhæng mellem innovationspolitikken og de øvrige politiske rammebetingelser, der betyder noget for erhvervslivet. Danmark bør i langt højere grad formulere en sammenhængende strategi for, hvordan vores skatte-, arbejdsmarkeds-, miljøpolitik kan understøtte innovation i danske virksomheder.

For det andet må en innovationsstrategi bygge på analyse af branchernes forskellighed. Vi har brug for en innovationspolitik, der er efterspørgselsorienteret og tager hensyn til branchernes diversitet. For en farmaceutisk virksomhed og en maskinvirksomhed har meget forskellige behov, når det f.eks. gælder adgang til ny viden og forskning. 

For det tredje må vi skabe en meget stærkere forbindelse mellem vores uddannelses- og innovationspolitik. For udfordringen er ikke, at vi er for dovne, men at vi ikke er dygtige nok. Befolkningens uddannelsesniveau er stagnerende, og vores evne til at skabe nye produkter og services er i bedste fald gennemsnitlig i OECD-sammenligning.

For det fjerde skal vi skabe mere innovation på tværs af den private og offentlige sektor. Det handler ikke bare om en mere intelligent indkøbspolitik, men også om udvikle de såkaldte OPP-projekter, der så småt er ved at komme i gang inden for transportsektoren. Der er behov for at give private og offentlige aktører lov til i langt højere grad at skabe fornyelse i den offentlige sektor.

Og for det femte må vi skabe en åben og global innovationsstrategi, der giver incitamenter for udenlandske virksomheder til at indgå i innovationsprojekter med danske virksomheder og universiteter. Vi er en lille åben økonomi, der producerer under 1 pct. af den samlede viden i verden. Vi kan søge inspiration i Singapore, der har tiltrukket virksomheder fra hele verden og fået dem til at lægge en stadig større del af deres udviklingsaktiviteter dér.

Kigger vi til lande som USA, Finland, Storbritannien og Tyskland, så er det præcis de samme udfordringer, som de kæmper for at sætte på den innovationspolitiske dagsorden – ofte under langt større politisk opmærksomhed end i Danmark.  Derfor må vi virkelig håbe, at regeringen holder, hvad den lovede i regeringsgrundlaget. Nemlig at skabe en ny og visionær innovationsstrategi. Det har det danske samfund hårdt brug for. Vi skal ikke frygte Kina. Eller kopiere dem. Vi skal skabe vores egen vækst og fremtid.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

 

Forrige artikel I torsdags var jeg i Boulder, Colorado Næste artikel Hvad skal være Danmarks Futurama?
Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Mulighederne for at skabe vækst og udvikling ved hjælp af internet of things-initiativer (IoT) er kommet på den politiske dagsorden i Brasilien. Det er en udvikling, som dansk forskning og virksomheder i Danmark kan være en del af.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Indiens landbrug skal digitaliseres

Indiens landbrug skal digitaliseres

Indiske småbønder kunne have gavn af højteknologi som droner og kunstig intelligens, og danske forskere og virksomheder kan være med at til at bringe digitalisering helt ud på markerne.

Overblik: Opgøret med det rationelle menneske

Overblik: Opgøret med det rationelle menneske

Nudging bruger psykologisk indsigter til påvirke vores adfærd. Det er effektivt, men hvor går grænsen til at det er manipulation?
Azeem Azhar, internationalt kendt kommentator, diskuterer de helt store digitale perspektiver for fremtiden med den danske tech-ambassadør

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Vi har endnu ikke haft vores digitale Titanic moment

Vi har endnu ikke haft vores digitale Titanic moment

Azeem Azhar udgiver det meget anbefalelsesværdige ugentlige nyhedsbrev Exponential View. Han har i mange år kommunikeret omkring den digitale teknologis frontløbere, som international kommentator, konsulent og investor.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Gadget-video galore

Gadget-video galore

Vi er dykket ned i strømmen af videoer om de nyeste gadgets og har udvalgt tre klip, der giver et godt indblik i noget af det mest spændende grej.

Skal dine børn også undervises af en kinesisk startup?

Skal dine børn også undervises af en kinesisk startup?

60.000 lærere i USA og Canada underviser kinesiske børn i at tale engelsk via internettet. VIPKid er ét eksempel på en bølge af kinesiske 'Ed-Tech'-virksomheder, der i øjeblikket vokser hastigt og investerer voldsomt i avanceret teknologi til at forbedre digital undervisning. 

Forskellene i folks tillid til systemet vokser

Forskellene i folks tillid til systemet vokser

Den vigtigste årlige undersøgelse af tillid viser, at der overalt i verden bliver stadig større afstand mellem en relativt tillidsfuld 'informeret' del af befolkningen og 'masserne', som er langt mere mistroiske over for regeringer og medier.

Overblik: Internettets to parallelle universer

Overblik: Internettets to parallelle universer

Der findes et andet internet, der er lige så stort og avanceret som det, der er domineret af Google, Facebook og Amazon. Det er kinesisk. I Silicon Valley vokser det frem med online-uddannelsesplatforme, der kan afhjælpe behovet for livslang læring.