Frygten for Kina er også vores håb

Vi må opgive troen på, at vi kan leve af at være klogere end de andre. Der er brug for at genstarte Danmark, og innovationspolitikken er et godt sted at begynde.

De dårlige nyheder på vækstområdet står nærmest i kø:

  • Mere end 60 pct. af de danske virksomheder har ikke introduceret nye produkter eller processer de seneste tre år.
  • Den årlige vækst i arbejdsproduktiviteten er faldet med 1,9 pct. fra 1995 til i dag.
  • OECD forventer, at Danmark vil have den næstlaveste vækst frem mod 2025 – kun undergået af Japan.

I sådan situation kan man jo godt få lyst til at flytte sig til en anden del af verden. Som så mange andre har jeg også været en tur i Kina, og det indgyder stor beundring – og også en bekymring for, hvordan vi mon skal klare os.

Kinesernes lyst til forandring og forbedring er svær at opdrive i Danmark. Og i svage øjeblikke kan man jo godt overveje, om fremtiden for ens børn er bedre i andre dele af verden. Med årlige vækstrater på omkring 9 pct. er der måske mere ræson i at få omplantet sine børn tidligt end silde. For jeg kan godt huske, hvordan det er at vokse op i et lavvækstsamfund. Jeg glemmer aldrig, dengang min veninde på Møn længselsfuldt sagde: ”Kunne man da bare få et job på en tankstation.”

Men man kan jo også vælge at blive og kæmpe for, at Danmark tager opgaven på sig. Vi skal have genstartet Danmark. Det kræver, at vi vågner af tornerose-søvnen og opgiver troen på, at Danmark kan leve af at være klogere end de andre. Det er ikke bare et arrogant synspunkt, det er også ret forkert. Se bare på uddannelsesraterne i Korea. Her har man for nylig forbudt forældre at læse lektier med deres børn efter kl. 23

Der er mange steder at starte, men ét sted er innovationspolitikken. Der har vi alvorligt behov for at tænke nyt.

For det første må der skabes en bedre sammenhæng mellem innovationspolitikken og de øvrige politiske rammebetingelser, der betyder noget for erhvervslivet. Danmark bør i langt højere grad formulere en sammenhængende strategi for, hvordan vores skatte-, arbejdsmarkeds-, miljøpolitik kan understøtte innovation i danske virksomheder.

For det andet må en innovationsstrategi bygge på analyse af branchernes forskellighed. Vi har brug for en innovationspolitik, der er efterspørgselsorienteret og tager hensyn til branchernes diversitet. For en farmaceutisk virksomhed og en maskinvirksomhed har meget forskellige behov, når det f.eks. gælder adgang til ny viden og forskning. 

For det tredje må vi skabe en meget stærkere forbindelse mellem vores uddannelses- og innovationspolitik. For udfordringen er ikke, at vi er for dovne, men at vi ikke er dygtige nok. Befolkningens uddannelsesniveau er stagnerende, og vores evne til at skabe nye produkter og services er i bedste fald gennemsnitlig i OECD-sammenligning.

For det fjerde skal vi skabe mere innovation på tværs af den private og offentlige sektor. Det handler ikke bare om en mere intelligent indkøbspolitik, men også om udvikle de såkaldte OPP-projekter, der så småt er ved at komme i gang inden for transportsektoren. Der er behov for at give private og offentlige aktører lov til i langt højere grad at skabe fornyelse i den offentlige sektor.

Og for det femte må vi skabe en åben og global innovationsstrategi, der giver incitamenter for udenlandske virksomheder til at indgå i innovationsprojekter med danske virksomheder og universiteter. Vi er en lille åben økonomi, der producerer under 1 pct. af den samlede viden i verden. Vi kan søge inspiration i Singapore, der har tiltrukket virksomheder fra hele verden og fået dem til at lægge en stadig større del af deres udviklingsaktiviteter dér.

Kigger vi til lande som USA, Finland, Storbritannien og Tyskland, så er det præcis de samme udfordringer, som de kæmper for at sætte på den innovationspolitiske dagsorden – ofte under langt større politisk opmærksomhed end i Danmark.  Derfor må vi virkelig håbe, at regeringen holder, hvad den lovede i regeringsgrundlaget. Nemlig at skabe en ny og visionær innovationsstrategi. Det har det danske samfund hårdt brug for. Vi skal ikke frygte Kina. Eller kopiere dem. Vi skal skabe vores egen vækst og fremtid.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

 

Forrige artikel I torsdags var jeg i Boulder, Colorado Næste artikel Hvad skal være Danmarks Futurama?
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.