Kan økonomien rejses ved egen kraft?

Krisen har bidt sig hårdt fast i store dele af verden, men er det økonomien selv eller den rette økonomiske politik, der kan føre os til et nyt globalt opsving?

Der er en stigende usikkerhed om de globale, økonomiske udsigter. Efter faldet i produktion og beskæftigelse i 2008 og 2009 spåede de fleste, at økonomien – om end i behersket omfang – ville rejse sig. I mange lande forventede man vækstrater omkring 2 pct. Det er moderat, men nok til at undgå yderligere fald i beskæftigelsen.

Der kom lidt gang i økonomien, men mindre end ventet, og det har været med til at skabe en noget mistrøstig stemning.

Det store spørgsmål er, hvor skal opsvinget komme fra?

USA har ført en ganske ekspansiv finans- og pengepolitik, men det ønskede og forventede fald i arbejdsløsheden er udeblevet. Det er ualmindeligt, at en amerikansk præsident genvælges med så dårlige arbejdsløshedstal, men alligevel ser det ud til, at præsident Obama vinder valget. Sker det, er det mest sandsynlige, at en ny, demokratisk præsidentperiode vil blive brugt til at få styr på den amerikanske gæld.

Vinder republikanerne, vil gælden næppe blive nedbragt, den vil snarere vokse, og det vil i den nuværende situation være gift for en fremgang i beskæftigelsen. Det er derfor svært at se, at USA i de nærmeste år skulle være i stand til at skabe fremgang i verdensøkonomien.

I Europa kæmper de sydeuropæiske lande med store gældsproblemer. De vil have svag økonomisk udvikling i flere år frem. De nordeuropæiske lande har råderum for en ekspansiv finanspolitik, men bruger det ikke af frygt for, at de skal komme i en situation med store underskud på de offentlige finanser.

Følg Jørgen Rosted

Den Europæiske Centralbank har skaffet sig mulighed for at komme nødlidende lande og banker til rådighed ved at opkøbe obligationer. Det kan forebygge, at situationen bliver værre, men næppe skabe decideret økonomisk fremgang.

Der er derfor ikke grund til at tro, at den økonomiske politik i USA såvel som i Europa vil bidrage til fremgang i produktion eller beskæftigelse de kommende år.

Økonomierne i Asien og Sydamerika har udsigt til fortsat økonomisk fremgang, men deres størrelse og samhandlen med USA og Europa er endnu for begrænset til, at de kan trække verdensøkonomien i gang.

Enkelte lande i Europa forsøger sig med forskellige nålestik, f.eks. statslige kreditter. De europæiske banker er meget tilbageholdende med lån, fordi de endnu ikke er tilstrækkeligt konsoliderede. De store europæiske virksomheder har skaffet sig kredit ved udstedelse af erhvervsobligationer. Men det er ikke en mulig vej for mindre virksomheder, og de er helt afgørende for beskæftigelsen – også i Europa.

I Danmark har regeringen skabt muligheder for, at Eksportgarantifonden og Vækstfonden kan øge kreditgivningen, hvilket især kan hjælpe små og mellemstore virksomheder. Det er et godt initiativ, men kan ikke i sig selv vende den økonomiske udvikling.

Vil økonomien rejse sig ved egne kræfter? Er der nogen selvregulerende kræfter i økonomien, som vil føre til en fremgang i produktion og beskæftigelse?

Det har historisk set været tilfældet, og det vil sikkert kunne ske igen. Men foreløbig holder forbrugerne igen, fordi de er usikre på fremtiden. Værdien af forbrugernes formue er reduceret, og arbejdsløsheden gør indkomstusikkerheden større end normalt. Derfor sparer husholdningerne mere op end normalt, og få har lyst til at lånefinansiere forbruget.

Vi er i øjeblikket inde i en negativ spiral, hvor virksomhederne er tilbageholdende med investeringerne, fordi forbrugerne er tilbageholdende, og selvom renten er uhørt lav, er forventningerne til afkastet ikke store nok til, at der investeres i større omfang. Den lave efterspørgsel betyder også, at mulighederne for eksport forringes.

En del økonomer vil hævde, at stemningen og tilliden før eller siden vil vende tilbage af sig selv. Den høje arbejdsløshed vil medføre afdæmpede lønstigninger eller ligefrem lønfald, hvilket sætter gang i økonomien, fordi der kan tjenes flere penge på at producere noget mere.

Problemet er bare, at ingen kan sige, hvornår det vil ske.

Diskussionen om, hvorvidt økonomien kan trække sig selv i gang, er lige så gammel som den økonomiske teori, og selvom teorien har udviklet sig og er blevet stadig mere kompliceret og raffineret, er man ikke kommet tættere på et entydigt og faktabeseret svar.

For tiden er den overvejende opfattelse, at økonomien kan trække sig selv i gang inden for forholdsvis få år, måske seks til otte år. Hvis ikke det sker, er arbejdsmarkedet ikke fleksibelt nok, og så er der brug for f.eks. lavere arbejdsløshedsunderstøttelse, kortere dagpengeperiode, længere optjeningsperiode etc.

Hvis det ikke hjælper, og arbejdsløsheden fortsat er høj, er det sandsynligt, at andre økonomiske teorier, der baserer sig mindre på de selvregulerende kræfter og mere på økonomisk politik, vil vinde frem.

Èn ting har den økonomiske historie dog vist, nemlig at økonomien på meget lang sigt er i stand til at få alle i arbejde. Men i hvilket omfang det skyldes økonomien selv eller fornuftig økonomisk politik, er økonomerne stadig uenige om.

Læs flere af Jørgen Rosteds indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Lørdagsmysteriet i postkassen Næste artikel Vækstens mange dimensioner
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.