Kan økonomien rejses ved egen kraft?

Krisen har bidt sig hårdt fast i store dele af verden, men er det økonomien selv eller den rette økonomiske politik, der kan føre os til et nyt globalt opsving?

Der er en stigende usikkerhed om de globale, økonomiske udsigter. Efter faldet i produktion og beskæftigelse i 2008 og 2009 spåede de fleste, at økonomien – om end i behersket omfang – ville rejse sig. I mange lande forventede man vækstrater omkring 2 pct. Det er moderat, men nok til at undgå yderligere fald i beskæftigelsen.

Der kom lidt gang i økonomien, men mindre end ventet, og det har været med til at skabe en noget mistrøstig stemning.

Det store spørgsmål er, hvor skal opsvinget komme fra?

USA har ført en ganske ekspansiv finans- og pengepolitik, men det ønskede og forventede fald i arbejdsløsheden er udeblevet. Det er ualmindeligt, at en amerikansk præsident genvælges med så dårlige arbejdsløshedstal, men alligevel ser det ud til, at præsident Obama vinder valget. Sker det, er det mest sandsynlige, at en ny, demokratisk præsidentperiode vil blive brugt til at få styr på den amerikanske gæld.

Vinder republikanerne, vil gælden næppe blive nedbragt, den vil snarere vokse, og det vil i den nuværende situation være gift for en fremgang i beskæftigelsen. Det er derfor svært at se, at USA i de nærmeste år skulle være i stand til at skabe fremgang i verdensøkonomien.

I Europa kæmper de sydeuropæiske lande med store gældsproblemer. De vil have svag økonomisk udvikling i flere år frem. De nordeuropæiske lande har råderum for en ekspansiv finanspolitik, men bruger det ikke af frygt for, at de skal komme i en situation med store underskud på de offentlige finanser.

Følg Jørgen Rosted

Den Europæiske Centralbank har skaffet sig mulighed for at komme nødlidende lande og banker til rådighed ved at opkøbe obligationer. Det kan forebygge, at situationen bliver værre, men næppe skabe decideret økonomisk fremgang.

Der er derfor ikke grund til at tro, at den økonomiske politik i USA såvel som i Europa vil bidrage til fremgang i produktion eller beskæftigelse de kommende år.

Økonomierne i Asien og Sydamerika har udsigt til fortsat økonomisk fremgang, men deres størrelse og samhandlen med USA og Europa er endnu for begrænset til, at de kan trække verdensøkonomien i gang.

Enkelte lande i Europa forsøger sig med forskellige nålestik, f.eks. statslige kreditter. De europæiske banker er meget tilbageholdende med lån, fordi de endnu ikke er tilstrækkeligt konsoliderede. De store europæiske virksomheder har skaffet sig kredit ved udstedelse af erhvervsobligationer. Men det er ikke en mulig vej for mindre virksomheder, og de er helt afgørende for beskæftigelsen – også i Europa.

I Danmark har regeringen skabt muligheder for, at Eksportgarantifonden og Vækstfonden kan øge kreditgivningen, hvilket især kan hjælpe små og mellemstore virksomheder. Det er et godt initiativ, men kan ikke i sig selv vende den økonomiske udvikling.

Vil økonomien rejse sig ved egne kræfter? Er der nogen selvregulerende kræfter i økonomien, som vil føre til en fremgang i produktion og beskæftigelse?

Det har historisk set været tilfældet, og det vil sikkert kunne ske igen. Men foreløbig holder forbrugerne igen, fordi de er usikre på fremtiden. Værdien af forbrugernes formue er reduceret, og arbejdsløsheden gør indkomstusikkerheden større end normalt. Derfor sparer husholdningerne mere op end normalt, og få har lyst til at lånefinansiere forbruget.

Vi er i øjeblikket inde i en negativ spiral, hvor virksomhederne er tilbageholdende med investeringerne, fordi forbrugerne er tilbageholdende, og selvom renten er uhørt lav, er forventningerne til afkastet ikke store nok til, at der investeres i større omfang. Den lave efterspørgsel betyder også, at mulighederne for eksport forringes.

En del økonomer vil hævde, at stemningen og tilliden før eller siden vil vende tilbage af sig selv. Den høje arbejdsløshed vil medføre afdæmpede lønstigninger eller ligefrem lønfald, hvilket sætter gang i økonomien, fordi der kan tjenes flere penge på at producere noget mere.

Problemet er bare, at ingen kan sige, hvornår det vil ske.

Diskussionen om, hvorvidt økonomien kan trække sig selv i gang, er lige så gammel som den økonomiske teori, og selvom teorien har udviklet sig og er blevet stadig mere kompliceret og raffineret, er man ikke kommet tættere på et entydigt og faktabeseret svar.

For tiden er den overvejende opfattelse, at økonomien kan trække sig selv i gang inden for forholdsvis få år, måske seks til otte år. Hvis ikke det sker, er arbejdsmarkedet ikke fleksibelt nok, og så er der brug for f.eks. lavere arbejdsløshedsunderstøttelse, kortere dagpengeperiode, længere optjeningsperiode etc.

Hvis det ikke hjælper, og arbejdsløsheden fortsat er høj, er det sandsynligt, at andre økonomiske teorier, der baserer sig mindre på de selvregulerende kræfter og mere på økonomisk politik, vil vinde frem.

Èn ting har den økonomiske historie dog vist, nemlig at økonomien på meget lang sigt er i stand til at få alle i arbejde. Men i hvilket omfang det skyldes økonomien selv eller fornuftig økonomisk politik, er økonomerne stadig uenige om.

Læs flere af Jørgen Rosteds indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Lørdagsmysteriet i postkassen Næste artikel Vækstens mange dimensioner
Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Overblik: Internettets to parallelle universer

Overblik: Internettets to parallelle universer

Der findes et andet internet, der er lige så stort og avanceret som det, der er domineret af Google, Facebook og Amazon. Det er kinesisk. I Silicon Valley vokser det frem med online-uddannelsesplatforme, der kan afhjælpe behovet for livslang læring.

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Det moderne arbejdsliv har generelt været opdelt i tre faser: først uddannelse, derefter arbejde og endelig pensionsalderen. Men den opdeling af livet passer efterhånden dårligt til en stadigt stigende forventet levealder og et hastigt skiftende arbejdsmarked.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodigrandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange hightech-startups i små gyder og støvede computerrum andetsteds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.