Professor: EU’s persondataforordning forældet fra fødslen

På fredag træder EU’s krav til brug og opbevaring af personlige data i kraft. Men forordningens princip om dataminimering passer ikke til brugen af big data, der bygger på maksimal brug af data, og dermed kan forordningen allerede være forældet, lyder vurderingen fra juraprofessor Mette Hartlev.

Selv om det har taget godt seks år at forberede EU’s persondataforordning, GDPR, kan den være forældet, allerede når den træder i kraft på fredag. Problemet er, at forordningen på mange måder ikke afspejler den stigende brug af big data, og den bør derfor gentænkes og reformeres meget hurtigt, mener Mette Hartlev, professor og leder af Center for Retlige Studier i Velfærd og Marked ved Københavns Universitet.

”Persondataforordningen fastholder gamle og veletablerede grundprincipper, men det virker, som om principperne kolliderer med og er svære at forene med brugen af big data,” siger hun.

Det, Mette Hartlev kalder et veletableret grundprincip, handler om, at der ifølge GDPR skal ske en så afgrænset og begrænset brug af personlige data som muligt. Det princip omtaler jurister som dataminimering.

Login