Falske nyheder fyldte mindre ved det amerikanske midtvejsvalg

På de sociale medier fyldte misinformation mindre ved det amerikanske midtvejsvalg end ved præsidentvalget i 2016, viser et amerikansk forskningsprojekt.

Hvor meget misinformation spredes der på de sociale medier? 

Det forsøger en forskergruppe løbende at finde svar på. Siden januar 2016 har de overvåget mængden af halve og hele usandheder på de sociale medier.  

Og i modsætning til fake news-krisen under det amerikanske præsidentvalg i 2016, viser forskernes undersøgelse, at der ikke var mere misinformation på de sociale medier op til det netop overståede midtvejsvalg i USA.

Det skriver Paul Resnick, der er professor ved University of Michigan og en af forskerne bag undersøgelsen, i et indlæg på Nieman Lab, der er et journalistisk forskningsprojekt under det amerikanske Harvard Universitet.  

Overvåger upålidelige hjemmesider 

I projektet har forskerne hver dag indsamlet de 5.000 www-adresser, der er blevet delt mest og har opnået flest andre interaktioner på Facebook og Twitter.  

Forskerne har så fået faktatjekmediet Media Bias/Fact Check til at opdele adresserne i tre kategorier. Nemlig “Upålidelig”, “OK” og “Ukendt”.   

På baggrund af den kategorisering udregner forskerne, hvor stor en andel af de tusindvis af www-adresser, der er upålidelige. Resultatet af beregningen kalder forskerne for en “iffy-quotient”, hvilket kan oversættes til en “upålidelighedskvotient”. 

Da en stor del af de indsamlede hjemmesider bliver kategoriseret som “ukendte”, kan man ikke sige noget præcist om, hvor mange af de ukendte sider, der reelt er “upålidelige”. Til gengæld kan forskerne holde øje med om der kommer flere eller færre.

Mindre misinformation på Facebook 

Ved brug af den beregning nåede forskerne frem til, at spredningen af misinformation steg markant op til præsidentvalget i 2016. Og særligt på Facebook var den gal.  

(Artiklen fortsætter under grafen)

Upålidelighedskvotientens udvikling

Efter præsidentvalget blev det upålidelige indhold igen delt mindre. Men op til den 20. januar 2017, hvor den nyvalgte amerikanske præsident Donald Trump blev indsat i embedet, fik det tvivlsomme indhold igen et boost.  

Og da brugerne på de sociale medier er mere politisk engagerede op til et valg, forventede forskerne, at andelen af misinformation også ville stige op til det netop overståede midtvejsvalg i USA.   

Det skete dog ikke.  

Særligt på Facebook var andelen af meget delte 'upålidelige www-adresser' markant lavere ved midtvejsvalget end ved præsidentvalget for to år siden.  

Sociale platforme bekæmper misinformation 

Men hvorfor fyldte misinformation mindre ved midtvejsvalget end ved præsidentvalget? 

Det ved vi ikke med sikkerhed, skriver Paul Resnick fra University of Michigan i indlægget på Nieman Labs hjemmeside. Men det skyldes, hverken at der er kommet færre sider med misinformation, eller at den amerikanske befolkning er blevet mere kritiske overfor de tvivlsomme kilder.  

I stedet mener han, at forklaringen skal findes hos de sociale mediers egne foranstaltninger mod misinformation. 

For både Twitter og Facebook har i den seneste tid  forsøgt at opspore og rydde ud i falske brugerprofiler, der deler misinformation og propaganda. I Facebooks tilfælde, har det været tale om mindst 583 millioner falske profiler, der blev deaktiveret alene i første kvartal af 2018.  

Derudover fremhæver Paul Resnick det samarbejde, som Facebook har indledt med tredjeparts faktatjekmedier, som en af grundene til at spredningen af misinformation faldt.  

Når Facebooks samarbejdspartnere, som blandt andet tæller TjekDet, konstaterer, at en artikel indeholder falsk eller misinformerende oplysninger, reducerer Facebook spredningen af artiklen, så den bliver mindre synlig på det sociale medie. 

Og netop på grund af de foranstaltninger, faldt mængden af falsk indhold også på Facebook, så andelen i 2018 for første gang var lavere end på Twitter.  

Paul Resnick håber, at deres forskning kan bruges til at holde de sociale medier ansvarlige for det indhold, der bliver spredt på deres platforme.

LÆS OGSÅ: Fake news-konference: Vi stiller skarpt på omfang og løsninger

LÆS OGSÅ: Nye værktøjer afslører, hvem der spreder falske nyheder

LÆS OGSÅ: Ny forskning: Det er især de ældre, der er udsat for falske nyheder

LÆS OGSÅ: Rapport: Det kan vi lære af franske mediers kamp mod falske nyheder

Forrige artikel Fake news-konference: Vi stiller skarpt på omfang og løsninger Fake news-konference: Vi stiller skarpt på omfang og løsninger Næste artikel Tyskland: Jurister og ”cyber-tropper” bekæmper desinformation og propaganda Tyskland: Jurister og ”cyber-tropper” bekæmper desinformation og propaganda
Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Folkepensionister, der har knoklet for fædrelandet i en menneskealder, får det samme beløb i ydelse som flygtninge, der lige er kommet til landet. Det påstår et flittigt delt og forarget opslag på Facebook. Men virkeligheden er noget mere nuanceret, fastslår to forskere.

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Mere end halvdelen af verdens klimaforskere mener, at menneskets bidrag til den globale opvarmning er meget begrænset, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Men hans dokumentation underbygger ikke hans påstand.

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.