Falske nyheder fyldte mindre ved det amerikanske midtvejsvalg

På de sociale medier fyldte misinformation mindre ved det amerikanske midtvejsvalg end ved præsidentvalget i 2016, viser et amerikansk forskningsprojekt.

Hvor meget misinformation spredes der på de sociale medier? 

Det forsøger en forskergruppe løbende at finde svar på. Siden januar 2016 har de overvåget mængden af halve og hele usandheder på de sociale medier.  

Og i modsætning til fake news-krisen under det amerikanske præsidentvalg i 2016, viser forskernes undersøgelse, at der ikke var mere misinformation på de sociale medier op til det netop overståede midtvejsvalg i USA.

Det skriver Paul Resnick, der er professor ved University of Michigan og en af forskerne bag undersøgelsen, i et indlæg på Nieman Lab, der er et journalistisk forskningsprojekt under det amerikanske Harvard Universitet.  

Overvåger upålidelige hjemmesider 

I projektet har forskerne hver dag indsamlet de 5.000 www-adresser, der er blevet delt mest og har opnået flest andre interaktioner på Facebook og Twitter.  

Forskerne har så fået faktatjekmediet Media Bias/Fact Check til at opdele adresserne i tre kategorier. Nemlig “Upålidelig”, “OK” og “Ukendt”.   

På baggrund af den kategorisering udregner forskerne, hvor stor en andel af de tusindvis af www-adresser, der er upålidelige. Resultatet af beregningen kalder forskerne for en “iffy-quotient”, hvilket kan oversættes til en “upålidelighedskvotient”. 

Da en stor del af de indsamlede hjemmesider bliver kategoriseret som “ukendte”, kan man ikke sige noget præcist om, hvor mange af de ukendte sider, der reelt er “upålidelige”. Til gengæld kan forskerne holde øje med om der kommer flere eller færre.

Mindre misinformation på Facebook 

Ved brug af den beregning nåede forskerne frem til, at spredningen af misinformation steg markant op til præsidentvalget i 2016. Og særligt på Facebook var den gal.  

(Artiklen fortsætter under grafen)

Upålidelighedskvotientens udvikling

Efter præsidentvalget blev det upålidelige indhold igen delt mindre. Men op til den 20. januar 2017, hvor den nyvalgte amerikanske præsident Donald Trump blev indsat i embedet, fik det tvivlsomme indhold igen et boost.  

Og da brugerne på de sociale medier er mere politisk engagerede op til et valg, forventede forskerne, at andelen af misinformation også ville stige op til det netop overståede midtvejsvalg i USA.   

Det skete dog ikke.  

Særligt på Facebook var andelen af meget delte 'upålidelige www-adresser' markant lavere ved midtvejsvalget end ved præsidentvalget for to år siden.  

Sociale platforme bekæmper misinformation 

Men hvorfor fyldte misinformation mindre ved midtvejsvalget end ved præsidentvalget? 

Det ved vi ikke med sikkerhed, skriver Paul Resnick fra University of Michigan i indlægget på Nieman Labs hjemmeside. Men det skyldes, hverken at der er kommet færre sider med misinformation, eller at den amerikanske befolkning er blevet mere kritiske overfor de tvivlsomme kilder.  

I stedet mener han, at forklaringen skal findes hos de sociale mediers egne foranstaltninger mod misinformation. 

For både Twitter og Facebook har i den seneste tid  forsøgt at opspore og rydde ud i falske brugerprofiler, der deler misinformation og propaganda. I Facebooks tilfælde, har det været tale om mindst 583 millioner falske profiler, der blev deaktiveret alene i første kvartal af 2018.  

Derudover fremhæver Paul Resnick det samarbejde, som Facebook har indledt med tredjeparts faktatjekmedier, som en af grundene til at spredningen af misinformation faldt.  

Når Facebooks samarbejdspartnere, som blandt andet tæller TjekDet, konstaterer, at en artikel indeholder falsk eller misinformerende oplysninger, reducerer Facebook spredningen af artiklen, så den bliver mindre synlig på det sociale medie. 

Og netop på grund af de foranstaltninger, faldt mængden af falsk indhold også på Facebook, så andelen i 2018 for første gang var lavere end på Twitter.  

Paul Resnick håber, at deres forskning kan bruges til at holde de sociale medier ansvarlige for det indhold, der bliver spredt på deres platforme.

LÆS OGSÅ: Fake news-konference: Vi stiller skarpt på omfang og løsninger

LÆS OGSÅ: Nye værktøjer afslører, hvem der spreder falske nyheder

LÆS OGSÅ: Ny forskning: Det er især de ældre, der er udsat for falske nyheder

LÆS OGSÅ: Rapport: Det kan vi lære af franske mediers kamp mod falske nyheder

Forrige artikel Fake news-konference: Vi stiller skarpt på omfang og løsninger Fake news-konference: Vi stiller skarpt på omfang og løsninger Næste artikel Techgiganterne skal ikke kun rense ud i misinformation, men også udfordre os på holdninger Techgiganterne skal ikke kun rense ud i misinformation, men også udfordre os på holdninger
Har du en dræber i indkøbskurven? MSG skaber udokumenteret frygt på nettet

Har du en dræber i indkøbskurven? MSG skaber udokumenteret frygt på nettet

Smagsforstærkeren MSG er giftig for mennesker, den kan skade din hjerne og medføre død, lyder det i en række opslag fra en gruppe på Facebook. Men det er fuldstændig urealistisk, at vi kan indtage så store mængder MSG gennem vores kost, at det påvirker vores hjerner og bliver dødeligt, siger forskere.   

LA-kandidat fisker jyske stemmer med københavner-bashing

LA-kandidat fisker jyske stemmer med københavner-bashing

KOMMENTAR: I en videokampagne på Facebook kalder en politiker fra Liberal Alliance ”det arbejdende folk” i ”det konkrete Danmark” til kamp imod ”den kreative københavnerklasse.” Selv i et lille land kan man splitte befolkningen over geografiske forskelle i et os og et dem - ikke mindst ved hjælp af de sociale medier.

Rød bloks nye skat betyder - måske - 100.000 mindre i pension

Rød bloks nye skat betyder - måske - 100.000 mindre i pension

Alle partier i rød blok går til valg på skat på finansielle transaktioner, men det kan koste en 22-årig LO-arbejder 100.000 kroner i tabt pensionsopsparing, lyder budskabet i en valgkampagne fra Venstre. Men om LO-arbejderen vil blive ramt så hårdt er slet ikke sikkert.

Zenia Stampe udsat for

Zenia Stampe udsat for "systematiseret misinformation"

For at tage hensyn til de elever, der ikke kan tale dansk, bør der indføres arabisk som 2. sprog i folkeskolen. Sådan lyder budskabet fra Radikale Venstres Zenia Stampe i et opslag på Facebook. Men opslaget er falsk.