Falske nyheder fyldte mindre ved det amerikanske midtvejsvalg

På de sociale medier fyldte misinformation mindre ved det amerikanske midtvejsvalg end ved præsidentvalget i 2016, viser et amerikansk forskningsprojekt.

Hvor meget misinformation spredes der på de sociale medier? 

Det forsøger en forskergruppe løbende at finde svar på. Siden januar 2016 har de overvåget mængden af halve og hele usandheder på de sociale medier.  

Og i modsætning til fake news-krisen under det amerikanske præsidentvalg i 2016, viser forskernes undersøgelse, at der ikke var mere misinformation på de sociale medier op til det netop overståede midtvejsvalg i USA.

Det skriver Paul Resnick, der er professor ved University of Michigan og en af forskerne bag undersøgelsen, i et indlæg på Nieman Lab, der er et journalistisk forskningsprojekt under det amerikanske Harvard Universitet.  

Overvåger upålidelige hjemmesider 

I projektet har forskerne hver dag indsamlet de 5.000 www-adresser, der er blevet delt mest og har opnået flest andre interaktioner på Facebook og Twitter.  

Forskerne har så fået faktatjekmediet Media Bias/Fact Check til at opdele adresserne i tre kategorier. Nemlig “Upålidelig”, “OK” og “Ukendt”.   

På baggrund af den kategorisering udregner forskerne, hvor stor en andel af de tusindvis af www-adresser, der er upålidelige. Resultatet af beregningen kalder forskerne for en “iffy-quotient”, hvilket kan oversættes til en “upålidelighedskvotient”. 

Da en stor del af de indsamlede hjemmesider bliver kategoriseret som “ukendte”, kan man ikke sige noget præcist om, hvor mange af de ukendte sider, der reelt er “upålidelige”. Til gengæld kan forskerne holde øje med om der kommer flere eller færre.

Mindre misinformation på Facebook 

Ved brug af den beregning nåede forskerne frem til, at spredningen af misinformation steg markant op til præsidentvalget i 2016. Og særligt på Facebook var den gal.  

(Artiklen fortsætter under grafen)

Upålidelighedskvotientens udvikling

Efter præsidentvalget blev det upålidelige indhold igen delt mindre. Men op til den 20. januar 2017, hvor den nyvalgte amerikanske præsident Donald Trump blev indsat i embedet, fik det tvivlsomme indhold igen et boost.  

Og da brugerne på de sociale medier er mere politisk engagerede op til et valg, forventede forskerne, at andelen af misinformation også ville stige op til det netop overståede midtvejsvalg i USA.   

Det skete dog ikke.  

Særligt på Facebook var andelen af meget delte 'upålidelige www-adresser' markant lavere ved midtvejsvalget end ved præsidentvalget for to år siden.  

Sociale platforme bekæmper misinformation 

Men hvorfor fyldte misinformation mindre ved midtvejsvalget end ved præsidentvalget? 

Det ved vi ikke med sikkerhed, skriver Paul Resnick fra University of Michigan i indlægget på Nieman Labs hjemmeside. Men det skyldes, hverken at der er kommet færre sider med misinformation, eller at den amerikanske befolkning er blevet mere kritiske overfor de tvivlsomme kilder.  

I stedet mener han, at forklaringen skal findes hos de sociale mediers egne foranstaltninger mod misinformation. 

For både Twitter og Facebook har i den seneste tid  forsøgt at opspore og rydde ud i falske brugerprofiler, der deler misinformation og propaganda. I Facebooks tilfælde, har det været tale om mindst 583 millioner falske profiler, der blev deaktiveret alene i første kvartal af 2018.  

Derudover fremhæver Paul Resnick det samarbejde, som Facebook har indledt med tredjeparts faktatjekmedier, som en af grundene til at spredningen af misinformation faldt.  

Når Facebooks samarbejdspartnere, som blandt andet tæller TjekDet, konstaterer, at en artikel indeholder falsk eller misinformerende oplysninger, reducerer Facebook spredningen af artiklen, så den bliver mindre synlig på det sociale medie. 

Og netop på grund af de foranstaltninger, faldt mængden af falsk indhold også på Facebook, så andelen i 2018 for første gang var lavere end på Twitter.  

Paul Resnick håber, at deres forskning kan bruges til at holde de sociale medier ansvarlige for det indhold, der bliver spredt på deres platforme.

LÆS OGSÅ: Fake news-konference: Vi stiller skarpt på omfang og løsninger

LÆS OGSÅ: Nye værktøjer afslører, hvem der spreder falske nyheder

LÆS OGSÅ: Ny forskning: Det er især de ældre, der er udsat for falske nyheder

LÆS OGSÅ: Rapport: Det kan vi lære af franske mediers kamp mod falske nyheder

Forrige artikel Fake news-konference: Vi stiller skarpt på omfang og løsninger Fake news-konference: Vi stiller skarpt på omfang og løsninger Næste artikel Tyskland: Jurister og ”cyber-tropper” bekæmper desinformation og propaganda Tyskland: Jurister og ”cyber-tropper” bekæmper desinformation og propaganda
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.