Rusland er en trussel, som vi skal være opmærksomme på ved det kommende folketingsvalg. 

Det var budskabet fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), da han i sidste uge indledte en session om statssponsoreret desinformation og sikkerhedspolitik ved konferencen “#Misinformation #Propaganda #Fake News – A Danish Perspective”, som TjekDet og Mandag Morgen afholdt i samarbejde med Udenrigsministeriet og den amerikanske ambassade. 

Selvom både forsvarsministeren og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), der talte tidligere på dagen, sagde, at Danmark ikke havde været udsat for betydelig påvirkning fra Rusland, var forsvarsministeren stadig bekymret for truslen fra øst.  

Ministeren fortsatte dermed i samme spor, som da regeringen i efteråret præsenterede sin plan for at ruste Danmark bedre til at modstå fjendtlige udenlandske forsøg på at påvirke vores demokrati og samfund. Også her var det særligt truslen fra Rusland, ministeren fokuserede på. 

“Vi har efterhånden set en række eksempler på, at Kreml (hvor den russiske præsident har sit kontor, red.) forsøger at påvirke demokratiske valg i Vesten med kampagner, der fokuserer på at skabe splid og uenighed i befolkningen,” sagde Claus Hjort Frederiksen, da regeringen fremlagde planen.  

Artiklen fortsætter under videoen.

Se hele Claus Hjort Frederiksens tale på konferencen i videoen herover. (Video: Mads Outzen).

Men vi skal passe meget på med at overvurdere cybertruslen fra Rusland - det kan nemlig komme til at gøre mere skade end gavn. Sådan lød budskabet fra en af forskerne, der også var inviteret til at tale på sidste uges konference. 

“Der har været meget fokus på desinformation fra Rusland. Men i virkeligheden kommer en meget, meget lille del af de falske historier, der kan findes på sociale medier som Twitter og Facebook, fra Rusland,” sagde Alina Polyakova, der forsker i desinformation og russisk udenrigspolitik ved Brookings Institute i Washington.

“Disse medieplatforme er enorme, og ærlig talt har den russiske regering ikke ressourcerne til fuldstændig at overtage de sociale medier”. 

Derfor mener hun, at vi skal passe på med altid at pege fingre ad russerne. Når vi uberettiget giver Rusland skylden, risikerer vi nemlig, at Rusland bruger det til at tegne et billede af Vesten som ‘russofober’ - altså folk der afskyr russere - og derved skabe endnu større splittelse mellem Rusland og Vesten.  

Rusland er ikke den eneste trussel 

At vi bør forholde os mere realistisk til truslen fra Rusland, skal ikke ses som en opfordring til at sænke paraderne i kampen mod desinformation, understregede Alina Polyakova. For i fremtiden vil flere og potentielt farligere aktører end Rusland forsøge at sprede falske nyheder.

“I den nærmeste fremtid vil lande som Kina og Iran også forsøge at påvirke informationsstrømmen i Vesten. Ved større begivenheder vil det ikke kun være den russiske regering, der spreder falske nyheder, som vi så det ved mordet på den tidligere russiske agent Sergei Skripal i Storbritannien. Fra Rusland vil vi måske høre 30 forskellige historier om en sådan begivenhed, samtidig med at vi hører 60 udlægninger af begivenheden fra Kina og yderligere 20 fra andre lande," sagde hun.

Og det er hendes andet argument for ikke at overgøre truslen fra Rusland. Det risikerer nemlig at give en blind vinkel i forhold til især Kina, som Alina Polyakova vurderer i fremtiden vil være en betydelig større trussel.

“Rusland har aldrig været innovative i forhold til at udvikle kunstig intelligens på det her område. Men det er Kina. I øjeblikket benytter kineserne kun desinformation til at kontrollere deres egen befolkning. Men Kina vil på et tidspunkt få øjnene op for, at de kan bruge denne teknologi til at opnå udenrigspolitiske mål meget billigt og effektivt,“ lød de dystre fremtidsudsigter fra Alina Polyakova på konferencen.  

Tag en dyb indånding  

Hun er altså ikke i tvivl om, at truslen fra desinformation er stor, og sandsynligvis vil blive endnu større i fremtiden. Men den kommer ikke kun udefra. Vi er nemlig – som almindelige borgere - selv en del af problemet.  

“Størstedelen af falske nyheder spredes af mennesker – af os - ikke af robotter og trolde,” sagde Alina Polyakova.   

Artiklen fortsætter under videoen.

Se hele Alina Polyakovas tale på konferencen i videoen herover. (Video: Mads Outzen).

Hun forklarede, at vi som mennesker er prædisponerede til at tro på historier, vi hører flere steder fra. Det betyder, at vi stoler mere på de historier, der er populære. Og netop sådanne menneskelige mekanismer forsøger de udenlandske aktører at udnytte.  

“Vi ser, at robotter og falske profiler prøver at lede de falske nyheder gennem rigtige twitter-profiler og ind i virkelige brugeres twitter-feeds. Det er deres ultimative mål. For hvis det bare er robotter, der kommunikerer med andre robotter, vil de falske nyheder ikke nå særlig langt. Hele idéen er at få rigtige mennesker med mange følgere - så som den amerikanske præsident - til at dele desinformationen. Og de lykkes med det,” forklarede Alina Polyakova.  

Hvis vi skal bekæmpe falske nyheder, er vi nødt til at handle samlet, mener Alina Polyakova. Det er både regeringer, civilsamfund, teknologivirksomhederne og den enkelte borger, der skal bidrage. Og det er afgørende, at vi inddrager os selv i ligningen.  

“Vi kan ikke bare være passive forbrugere, der deler hvad som helst. For alt, hvad vi deler, påvirker de sociale mediers algoritmer, og hvad der vurderes som væsentligt indhold, der så popper op i andre brugeres nyheds-feed. Derfor er mit råd, at man skal tage en dyb indånding inden man trykker ‘del’ på de sociale medier,” sagde Alina Polyakova fra konferencens talerstol.  

LÆS OGSÅ: En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

LÆS OGSÅ: Medieforsker: Næste skridt er at få politikere til at indgå ‘sandhedsløfte’

LÆS OGSÅ: Fake news er ikke problem i Danmark – men misinformation er

LÆS OGSÅ: Ser du en falsk nyhed flere gange, tror du pludselig på den