Kønnenes kamp kan fortsætte: Norsk forskning kårer ikke den bedste bilist

Kvinder er de bedste bilister, slår et norsk studie fast, skriver hjemmesiden Betagende.dk i en artikel. Men den udlægning af studiet afviser forskeren bag.

“Afgjort! Kvinder er bedre chauffører end mænd siger ny forskning,” lyder den skråsikre overskrift på en artikel på hjemmesiden betagende.dk. Artiklen er delt på flere facebooksider og har samlet set opnået mange hundrede delinger, reaktioner og kommentarer.

Efter den fængende overskrift fortsætter artiklen med at skære ‘sandheden’ ud i pap og underbygge med 'solide forskningsresultater'.

“En norsk undersøgelse fastslår, at kvinder er de bedste chauffører. Det er derfor ikke længere nødvendigt at diskutere, hvem der er bedst bag rattet,” slår artiklen fast.

På trods af artiklens helt utvetydige konklusion, er der ikke én eneste henvisning til det norske studie, der angiveligt danner belæg for påstanden om, at der nu er videnskabelig evidens for, at kvinder er bedre chauffører end mænd.

Pilen peger mod studie fra Transportøkonomisk institutt

Selvom det ikke er lykkes TjekDet at få en endelig bekræftelse på, hvilket studie Betagende.dk’s artikel bygger på, tyder alt på, at der er tale om et studie udført af Ole Jørgen Johansson fra Transportøkonomisk institutt Stiftelsen Norsk Senter for Samferdselsforskning.

Ole Jørgen Johansson

Betagende.dk nævner, at studiet er norsk, at der deltager 1.500 forsøgspersoner og, at studiet undersøger, hvem der bedst kan bevare koncentrationen og undgå at blive distraheret i trafikken.

Netop de tre ting kendetegner det norske studie, som Ole Jørgen Johansson står bag.

Han har tidligere fortalt om sit studie til TjekDet. Det skete, da Ekstra Bladet skrev om studiet i en artikel med overskriften: “Studie slår fast: Kvinder ER bedre til at køre bil end mænd.” 

Og den overskrift – der minder meget om Betagende.dk’s - faldt ikke i god jord hos den norske forsker.

“Overskriften er på kanten af, hvad jeg kan stå inde for,” sagde han og forklarede, at studiet slet ikke handler om evner til at køre bil.

“I den videnskabelige artikel skriver vi intet om kønsforskelle i evner til at køre bil. Vi skriver kun om, at der er en kønsforskel i forhold til at blive distraheret, når man kører bil,” slog han fast allerede tilbage i november 2017.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det norske studiet kårer hverken mænd eller kvinder til at være de bedste bilister.

Evnen til at køre bil handler om flere ting

Studiet handler altså slet ikke om, hvor god man er til at køre bil, men udelukkende om evnen til at fokusere, når man sidder bag et rat. Alligevel konkluderer Betagende.dk, at kvinder er "de bedste bilister" på baggrund af studiet.

“Det viser sig, at den gruppe af mennesker, der bedst kan bevare koncentrationen og ikke blive distraheret i trafikken, er ældre kvinder. De er simpelthen de bedste bilister,” skriver Betagende.dk.

Men også her går hjemmesiden galt i byen.

“Jeg vil jo mene, at evnen til at køre bil handler om flere ting, end om man har let ved at blive distraheret,” sagde Ole Jørgen Johansson tilbage i 2017.

Selvom forskerne rent faktisk når frem til, at mænd oftere bliver distraherede end kvinder, var forskellene mellem kønnene små. Og de godt 1.500 respondenter, som deltog i studiet, svarede desuden, at de kun sjældent lader sig distrahere.

Mænd er både de værste og de bedste bilister

Det norske studie giver os altså ikke svaret på, om mænd eller kvinder er bedst bag rattet, så spørgsmålet spøger stadig.

Laila M. Martinussen

Og det er desværre ikke så ligetil at besvare, fordi man kan definere ‘den gode bilist’ på flere måder. Én ting er, om man er god til at manøvrere bilen, mens en anden er, hvor sikker man er i trafikken.

Og hvis man tager den sidste definition, findes der et dansk studie, der kan kaste lys over emnet. Bag studiet står Laila M. Martinussen, der er seniorforsker på DTU. Hun har undersøgt danskernes adfærd i trafikken. Og når hun gør resultaterne op, er konklusionen helt klar:

“Vi har undersøgt selvrapporteret adfærd, færdigheder og uheld i trafikken, og der kan vi helt klart se, at yngre mænd med en gennemsnitsalder på omkring 39 kom ud som de dårligste - altså mest usikre - bilister. De svarer, at de er gode til at manøvrere bilen men også, at de helt klart er dårligst i forhold til at overholde reglerne. Vi kunne også se, at de lavede flest bevidste overtrædelser og tiltænkte fejl,” siger hun.

Undersøgelsen spurgte i alt 3.908 danskere og delte på baggrund af svarene danskerne op i fire kategorier afhængigt af, om de var sikre bilister, overholdt færdselsreglerne og havde tiltro til deres egne køreevner. Og den gruppe, der scorede lavest på at overholde færdselsreglerne og sikkerhed, bestod altså overvejende af yngre mænd.

Den gruppe, der klarede sig bedst, bestod til gengæld primært af ældre mænd med en gennemsnitsalder på 55. De var ifølge Laila M. Martinussen gode, sikre bilister og lavede få overtrædelser af færdselsreglerne.

Laila M. Martinussens forskning udråber altså mænd til både at være de værste og de bedste bilister. Man skal altså passe på med at skære kønnene over en kam.

Det er i øvrigt ikke første gang TjekDet rydder op i ukorrekte historier om evner til at køre bil. Vi har tidligere faktatjekket, om storesøskende virkelig er dårligere til at køre bil? Og set på, om kloge mennesker oftest dumper køreprøven?

TjekDet har henvendt sig til Betagede.dk for at få endeligt bekræftet, hvilket norsk studie, deres artikel bygger på. De svarer imidlertid ikke på vores henvendelse.

Forrige artikel Vil Enhedslisten gøre sex mellem søskende lovligt? Vil Enhedslisten gøre sex mellem søskende lovligt? Næste artikel Godkender socialdemokratiske borgmestre Erdogan-moskéer på stribe? Godkender socialdemokratiske borgmestre Erdogan-moskéer på stribe?
Hverken IKEA eller Føtex dropper julen

Hverken IKEA eller Føtex dropper julen

Både IKEA og Føtex er under anklage for at 'gå på knæ for muslimer'. Det skyldes, at IKEA kalder en kollektion for 'Vinterfest', og Føtex falder en bolle for 'vinterbolle' i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke lavet af religiøse hensyn, siger både Føtex og IKEA.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Hvis du døjer med lidt vintersnue, er det bare i gang med at drikke gin og tonic. Det påstår en populær artikel, som har tusindvis af interaktioner på Facebook. Men påstanden er noget sludder, fastslår forskere. 

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

BLOGINDLÆG: Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

En gruppe danske forskere konkluderer, HPV-vaccinen virker. Men en kritisk artikel på en vaccineskeptisk hjemmeside hævder, at studiet benytter sig af en helt forkert metode, og at studiet faktisk dokumenterer, at vaccinen slet ikke virker. Kritikken er dog helt forfejlet, og vaccinen er ret effektiv, slår både forskere og myndigheder fast. 

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

Drik to glas vin om dagen og tab dig. Sådan lyder slankerådet i en artikel på netmediet Dagens.dk. Ifølge netmediet skulle det endda være videnskabeligt bevist. Men to forskere, TjekDet har talt med, kan ikke genkende deres forskningsresultater i det berusende slankeråd.    

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

BLOGINDLÆG: Debatten om, hvordan man skal håndtere informationspåvirkning, der undergraver og udnytter demokratiske processer, har kørt i over tre år nu. Men i forsøget på at værne om vores offentlige debat og demokratiet er det vigtigt at forstå, hvad der undergraves og hvordan.