Venstre vildleder om kontanthjælpsloftets effekt på indvandrere

Massevis af ikke-vestlige indvandrere er strøget i job, efter at Venstre genindførte kontanthjælpsloftet. Sådan skriver partiet i opslag på sociale medier. Men Venstre manipulerer og udelader andre oplagte forklaringer, lyder det fra forskere.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

“Mette Frederiksen afskaffede kontanthjælpsloftet. Efterfølgende steg antallet af ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp. Siden Venstres kontanthjælpsloft trådte i kraft i april 2016, er antallet af ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp faldet med knap 9.500.”

Sådan skriver partiet Venstre i et Twitter-opslag, hvor en figur viser samme drastiske udvikling, nemlig at antallet af ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp skød i vejret, indtil Venstre fik vedtaget et nyt kontanthjælpsloft i april 2016.

Det, Venstre henviser til, er, at den daværende S-R-SF-regering i december 2011 fik afskaffet starthjælpen til flygtninge og indvandrere. Starthjælpen var en månedlig ydelse, hvor man fik udbetalt mindre end på kontanthjælp. I samme ombæring afskaffede den daværende regering kontanthjælpsloftet, der begrænsede, hvor meget man kunne få i offentlig støtte. Både starthjælpen og kontanthjælpsloftet var indført af den borgerlige VK-regering i 00’erne.

Efter Folketingsvalget i 2015 fik den nye regering, der på det tidspunkt kun bestod af Venstre, imidlertid indført et nyt kontanthjælpsloft, en integrationsydelse – som i store træk er starthjælpen med et nyt navn – og en 225-timers-regel. Siden er antallet af ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp mindsket med næsten halvdelen, viser figuren i opslaget.

Men er det virkelig afskaffelsen af kontanthjælpsloftet, der har fået så mange ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp fra 2012 til 2016? Og er det takket være det nye kontanthjælpsloft, at antallet igen er faldet, som Venstre giver udtryk for på sociale medier?

Tallene over ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp er sådan set gode nok, siger to forskere til TjekDet. Men de understreger samtidig, at Venstres udlægning af tallene i den grad er vildledende. Der er nemlig andre helt oplagte forklaringer på stigningen og faldet i antallet af kontanthjælpsmodtagere.

Udelader flygtningestrøm

Hvor mange ikke-vestlige indvandrere der er på kontanthjælp, kan nemlig i sig selv ikke sige det fjerneste om, hvor godt kontanthjælpsloftet virker. Det fortæller Kristian Kongshøj, der er adjunkt ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet. Han kalder Venstres Facebook-opslag for manipulerende.

“Man kan ikke bruge grafen til at sige noget om virkningen af kontanthjælpsloftet. Så vi har at gøre med en form for politisk manipulation. Tallene er jo som sådan rigtige, men her er der et kæmpestort gab fra Venstres graf til deres konklusion,” siger Kristian Kongshøj.

Han peger på, at Venstre ikke med ét ord nævner i opslagene, at store flygtningestrømme i 2014 og 2015 er med til at forklare den anselige stigning i antallet af ikke-vestlige indvandrere, der er havnet på kontanthjælp.

Kristian Kongshøj

Anders Bruun Jonassen, der forsker i økonomiske incitamenter til beskæftigelse ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, vurderer, at Venstre tilskriver kontanthjælpsloftet stor succes, uden at der er belæg for det.

“Det (opslaget, red.) sammenkobler kontanthjælpsloftet med store effekter, selv om der ikke er nogen dokumentation for det,” siger Anders Bruun Jonassen.

Også han fortæller, at en vigtig forklaring på stigningen er det store antal flygtninge, der kom til Danmark i årene op til, at Venstre indførte et nyt kontanthjælpsloft.

“Den kraftige stigning, der sker indtil 2016, hænger tæt sammen med flygtningestrømmen for et par år siden, hvor der kom ekstraordinært mange ikke-vestlige indvandrere til Danmark. Når antallet falder igen, er det desuden på et tidspunkt, hvor der kom langt færre flygtninge til Danmark. Man skal altså være varsom med, hvor meget man tilskriver det kontanthjælpsloftets indførsel,” siger Anders Bruun Jonassen.

Analyse har andre forklaringer

På Facebook skriver Venstre i en kommentar til opslaget, at en analyse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har medført, at kontanthjælpsmodtagere i højere grad er kommet i arbejde og uddannelse.

Men i analysen med navnet Effektevaluering af Jobreform fase 1 står der også det, som forskerne påpeger, at Venstres opslag udelader.

“Store flygtningestrømme i 2014-2015 er medforklarende til stigningen i antallet af kontanthjælpsmodtagere i de år. Fra september 2016 begynder antallet af ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere igen at falde,” står der i analysen.

Der står også, at “konjunkturudviklingen og udviklingen i flygtningetilstrømningen spiller en væsentlig rolle for faldet i det samlede antal af kontanthjælpsmodtagere”.

Men selv om der i analysen er skrevet sort på hvidt, at andre forklaringer end kontanthjælpsloftet er væsentlige, så optræder forklaringerne altså ikke i Venstres opslag på hverken Twitter eller Facebook.

“Det er en grov udeladelse. Der er alle mulige andre forhold, der betyder noget for antallet af ikke-vestlige indvandrere end kun lige, om der er nogle sammenfald med politiske initiativer som kontanthjælpsloftet,” siger Kristian Kongshøj.

Stigningen går længere tilbage

Flytter man blikket fra selve kurven ned til årstallene i bunden af Venstres graf, er der også her et problem, der skærer i forskernes øjne.

Grafen begynder nemlig i 2012 – netop på det tidspunkt, hvor den tidligere S-R-SF-regering havde fået afskaffet kontanthjælpsloftet og starthjælpen. Herfra stiger så antallet af ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp.

Men kigger man i et svar fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til Folketingets Beskæftigelsesudvalg fra 31. maj i år, så steg antallet af både ikke-vestlige indvandrere og danskere på kontanthjælp også i perioden før 2012. Altså på et tidspunkt, hvor kontanthjælpsloftet eksisterede.

“Figuren giver det indtryk, at antallet af kontanthjælpsmodtagere stiger, alene fordi man afskaffer kontanthjælpsloftet. Men tallene bag viser, at tallet steg, før kontanthjælpsloftet blev afskaffet. Og tallet var derfor formentlig blevet ved med at stige, selv om kontanthjælpsloftet ikke var afskaffet,” siger Anders Bruun Jonassen.

Skulle Venstres graf være retvisende, var den derfor begyndt før afskaffelsen af kontanthjælpsloftet, siger Kristian Kongshøj.

“Man burde have begyndt kurven før, for man så jo allerede et fald i beskæftigelsen, da finanskrisen satte ind i 2008,” siger han.

Gode tider betyder flere i arbejde

Ligesom Beskæftigelsesministeriet pointerer Kristian Kongshøj, at antallet af personer på kontanthjælp i høj grad skyldes konjunktursvingninger – altså hvor sund økonomien er, og hvor stor en efterspørgsel der er på arbejdskraft. I perioden efter 2008 er det altså forventeligt, at antallet af kontanthjælpsmodtagere steg, fordi dansk økonomi hang i bremsen efter finanskrisen, siger Kristian Kongshøj.

Derudover er det ifølge begge forskere umådelig svært at sige, i hvor høj grad det lige netop er kontanthjælpsloftet, der har sendt ikke-vestlige indvandrere i arbejde.

Anders Bruun Jonassen

“I det hele taget er det meget tvivlsomt, om kontanthjælpsloftet får flere i arbejde. Tidligere analyser peger på, at kontanthjælpsloftet ikke betyder noget, og hvis det gør, så er det meget lidt,” siger Kristian Kongshøj.

Senest nåede netop analysen Effektevaluering af Jobreform fase 1 frem til en beskeden effekt af genindførslen af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Resultatet blev, at kontanthjælpsforløb i gennemsnit blev forkortet 3,4 dage.

Det regnede Beskæftigelsesministeriet om til, at den nu kortere tid på kontanthjælp svarede til, at 190 personer var kommet i arbejde eller uddannelse.

Siden har blandt andet den borgerlige-liberale tænketank Cepos meldt ud, at ministeriet tager helt fejl, og at effekten er større, end analysen anslår. Det har Troels Lund Poulsen taget til efterretning. Analysen er trukket tilbage, oplyser Venstre, og Beskæftigelsesministeriet brygger nu på en ny analyse – denne gang med assistance fra Finansministeriet.

Venstre: Udviklingen skyldes flere ting

Selv om hverken konjunkturer eller flygtningestrømmen er nævnt med ét ord i Venstres opslag på Twitter og Facebook, mener Venstres politiske ordfører, Britt Bager, at Venstre hele tiden har haft forklaringerne med.

“Vi har i vores kommunikation hele tiden sagt, at faldet i antallet af kontanthjælpsmodtagere skyldes flere ting. De gode tider har selvfølgelig en betydning for faldet. Det skriver vi også i en kommentar til en borger til opslaget på Facebook. Men vi tror også på, at kontanthjælpsloftet har en betydning,” skriver Britt Bager i en mail til TjekDet.

Desuden ser hun frem til at få den nye analyse på plads, så der muligvis kan komme hold i Venstres tro på kontanthjælpsloftet.

"Jeg glæder mig til, at vi får den nye analyse, så vi kan se den præcise virkning af de tiltag, vi har gennemført," skriver Britt Bager.

Britt Bager er Venstres politiske ordfører. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Ovenpå heftig debat: Det kan slet ikke dokumenteres, at indvandrere og efterkommere snyder mere med SU

LÆS OGSÅ: Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

LÆS OGSÅ: Özlem Cekics fake news-anklage mod Pernille Vermund holder ikke

LÆS OGSÅ: Støjberg (op)finder uenighed blandt fuldstændig enige eksperter

Forrige artikel Får kassedamens børn mest ud af at arve? Får kassedamens børn mest ud af at arve? Næste artikel Får fredagsbønnen muslimer til at begå vold og hærværk? Får fredagsbønnen muslimer til at begå vold og hærværk?
S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.  

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Det er ganske let at afgøre, om du er stresset. Du skal bare kigge på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af en påstand, som i flere omgange er blevet fremsat i opslag på blandt andet Facebook og Instagram. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

En folketingskandidat for Dansk Folkeparti påstår i et facebookopslag, at danske pensionister bliver snydt for 8.000 kroner hvert år “efter 25 års udhuling” af folkepensionen. Tallene stammer fra Finansministeriet, men ifølge to eksperter på området bliver de brugt forkert i facebookopslaget.